Fremsat den 1. april 2016 af Josephine
Fock (ALT), René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om en whistleblowerordning for offentligt
ansatte
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. januar 2017 at etablere en whistleblowerordning for
offentligt ansatte og indføre en række
beskyttelsesværn for whistleblowere.
Whistleblowerordningen bør udformes som
en selvstændig, uafhængig instans, der har
følgende opgaver:
- Oprettelse af en
særlig fortrolig kanal, hvor offentligt ansatte, der
får kendskab til forhold vedrørende ulovlig
forvaltning eller fejl og forsømmelser af en vis grovhed,
kan gøre brug af deres meddeleret og indberette deres
kendskab til. Indberetninger til instansen skal kunne foretages
anonymt.
- Vurderering og
afvejning af om indberetninger skal føre til, at der
igangsættes en undersøgelse, eller om de skal
afvises.
- Udførelse
af ovennævnte undersøgelser med inddragelse af
relevante involverede myndigheder, parter og personer.
- Afgivelse af
udtalelser rettet imod den relevante myndighed, hvori der udtales
kritik eller henstilles om opfølgning eller opretning af
eventuelt konstaterede ulovligheder og forsømmelser m.v.
- Afgivelse af en
årlig beretning om instansens arbejde til Folketinget.
Beskyttelsesværnene for whistleblowere
bør bestå i følgende:
- Whistlebloweren
kan ikke sigtes og retsforfølges for at videregive
oplysninger og dokumenter m.v. eller for at bryde sin tavshedspligt
til den uafhængige instans.
- Arbejdsgiveren
må ikke efterforske whistleblowerens identitet.
- Der skal sikres
en styrket ansættelsesretlig beskyttelse af whistlebloweren
ved dennes brug af sin meddeleret, herunder omvendt bevisbyrde i
tilfælde af afskedigelse, således at arbejdsgiveren
skal bevise, at whistleblowingen ikke er årsag til fyringen,
og sikres øget godtgørelse i tilfælde af fyring
eller andre uretmæssige ledelsesreaktioner. Omvendt
bør en bevidst indberetning af urigtige og vildledende
oplysninger få negative konsekvenser for whistlebloweren.
Instansen skal have den nødvendige
initiativret og ret til at undersøge de omtalte sager.
Instansen bør desuden opnå fuld adgangsret til de
oplysninger m.v., instansen selv mener, er relevante for sagen,
på linje med den adgang, Folketingets Ombudsmand har.
Det foreslås, at whistleblowerordningen
indledningsvis oprettes som en forsøgsordning med en
løbetid på 5 år. Senest 1 år inden
forsøgsordningen udløber, skal Folketinget tage
stilling til, om ordningen skal forfalde, forlænges eller
gøres permanent.
Bemærkninger til forslaget
Demokrati og åbenhed er
grundlæggende værdier i den offentlige sektor, og
Danmark scorer højt på mange parametre i forhold til
andre lande, hvad angår transparens og lav grad af
korruption. Alligevel er forholdene stadig mangelfulde for
offentligt ansatte, der får kendskab til forhold
vedrørende ulovlig forvaltning og forsømmelser af en
vis grovhed, og som vælger at afsløre det.
Sådanne forhold kan eksempelvis være strafbare forhold
og forhold, der indebærer fare for enkeltpersoners sundhed og
sikkerhed, fare for miljøet, økonomisk kriminalitet
m.v. og tilfælde af omsorgssvigt.
Således har en række tidligere
sager om whistleblowere vist, at der er en betydelig mangel
på beskyttelse af og anonymitet omkring deres identitet,
hvilket har resulteret i store personlige konsekvenser for den
enkelte whistleblower - ikke mindst i de sager, hvor fokus helt
uhensigtsmæssigt har vendt sig mod personen frem for
ulovligheden.
Det nuværende fravær af en
whistleblowerordning betyder nemlig, at en offentlig ansat, der
bliver opmærksom på forhold vedrørende ulovlig
forvaltning og forsømmelser af en vis grovhed, alt for ofte
overlades til at rejse sagen i pressen. Det er efter Alternativets
opfattelse hverken i myndighedens, whistleblowerens eller den eller
de anklagedes interesse. Derfor ønsker Alternativet, at det
sikres, at sagerne håndteres og undersøges sagligt af
en uafhængig instans, og at whistlebloweren gennem muligheden
for anonymitet ikke behøver frygte for negative personlige
eller karrieremæssige konsekvenser.
Ved at oprette en uafhængig instans for
whistleblowere fastholdes fokus således på sagens
indhold frem for personen. Instansen vil desuden være med til
at sikre, at sager om ulovlig forvaltning og forsømmelser af
en vis grovhed bliver håndteret fagligt, sagligt og
hurtigere, frem for at det først er, når sagen havner
i pressen og offentligheden bliver opmærksom på den, at
der handles. Dette vil medføre, at hele myndighedens
troværdighed ikke nødvendigvis lider skade som
følge af en enkelt medarbejders ulovlige forvaltning.
En whistleblowerordning kan også
forventes at styrke myndighedernes generelle troværdighed
udadtil, eftersom regeringen ved oprettelsen af ordningen sender et
vigtigt signal om, at man tager yderligere skridt til at forebygge
ulovlig forvaltning hos myndighederne. Sluttelig kan ordningen
tænkes at have en vis præventiv effekt på
ansatte, der påtænker at begå noget ulovligt i
forvaltningen el. lign., idet det i højere grad må
forventes at blive indberettet.
Alternativet finder det desuden vigtigt, at en
indberetning kan foretages, uden at den offentligt ansatte
først skal have udtømt sine indberetningsmuligheder
internt, om end dette i mange tilfælde ville være at
foretrække. I forlængelse heraf understreges det, at
formålet med ordningen ikke er at erstatte tillids- og
arbejdsmiljørepræsentanternes roller på
arbejdspladsen, idet disse roller omhandler varetagelse af
ansættelsesretlige og arbejdsmiljømæssige
forhold, mens whistleblowerordningens rolle vil være at
håndtere sager om ulovligheder og grove fejl og
forsømmelser.
Skriftlig fremsættelse
Josephine Fock
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
whistleblowerordning for offentligt ansatte.
(Beslutningsforslag nr. B 139)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.