B 17 Forslag til folketingsbeslutning om en parallelaftale om Europol.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2015-16
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 23-10-2015

Fremsat den 23. oktober 2015 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

20151_b17_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 23. oktober 2015 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en parallelaftale om Europol

Folketinget pålægger regeringen at optage forhandlinger med de øvrige medlemslande i politisamarbejdet Europol, med henblik på at Danmark får en parallelaftale om fortsat dansk deltagelse i Europol.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 150, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 150 som fremsat, sektion B, betænkning over B 150, og sektion F, møde 95 kl. 13.00.

Forslagsstillerne er tilhængere af dansk deltagelse i Europol. Det er vigtigt, at Danmark kan fortsætte sit nuværende engagement heri, og at dansk politi ikke får forringet sine muligheder for at samarbejde med andre landes politimyndigheder. Der er således i forslagsstillernes optik to veje at gå for at fastholde dansk medlemskab af Europol. For det første kan Danmark forhandle en parallelaftale på plads, som kan sikre fortsat dansk medlemskab af Europol. En anden mulighed kunne være i begrænset omfang at overdrage suverænitet til EU på dette specifikke område. For begge disse muligheder gælder, at regeringens forslag til afvikling af retsforbeholdet bør afvises. Det kan ske, ved at befolkningen stemmer nej ved folkeafstemningen den 3. december 2015 om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning.

Formålet med indeværende forslag er at afsøge mulighederne for via en parallelaftale at fastholde Danmarks nuværende engagement i Europol. Beslutningsforslaget pålægger derfor regeringen at ansøge Europa-Kommissionen om en parallelaftale og optage forhandlinger med de øvrige EU-medlemslande i Europol med henblik på at indgå en sådan parallelaftale. Norge, Island og Schweiz har parallelaftaler, og det er ifølge forslagsstillerne bestemt også muligt for Danmark at opnå en parallelaftale om Europol. De andre medlemsstater i EU vil klart foretrække en parallelaftale med Danmark, frem for at Danmark forlader Europol-samarbejdet. Vi skal naturligvis ikke have præcis den samme aftale som de omtalte lande, men i stedet en aftale, der fastholder Danmarks nuværende engagement og deltagelse i Europol.

Forslagsstillerne har længe argumenteret for en sådan parallelaftale. Men den tidligere SR-regering afviste at søge en parallelaftale om dansk deltagelse i Europol, formentlig fordi den daværende SR-regering støttet af de øvrige EU-ivrige partier ønskede at ophæve hele retsforbeholdet. Truslen om dansk udmeldelse af Europol synes således at være det væsentligste argument for de partier, der taler for et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015.

Forslagsstillerne har også længe argumenteret for, at det vil være udtryk for rettidig omhu at igangsætte forhandlinger om en parallelaftale om Europol i stedet for at afvente udfaldet af folkeafstemningen den 3. december 2015.

Aftale om Danmark i Europol

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtalte ved Folketingets åbning tirsdag den 7. oktober 2014, at Danmark på grund af retsforbeholdet ville blive nødt til at forlade Europol måske allerede i efteråret 2015. Årsagen er, at samarbejdet ændrer status fra juridisk set at være et mellemstatsligt til at være et overnationalt samarbejde, og så vil retsforbeholdet blokere for dansk deltagelse. Bl.a. derfor skal retsforbeholdet ved en folkeafstemning ophæves og erstattes af en tilvalgsordning.

Den 10. december 2014 indgik de EU-positive partier (den daværende regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) »Aftale om Danmark i Europol«, og samtidig blev arbejdet med et kommissorium for en analysegruppe om en omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning sat i gang. Folkeafstemningen skulle afholdes efter valg til Folketinget og senest i første kvartal 2016. Den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede fredag den 21. august 2015, at afstemningen vil blive afholdt den 3. december 2015.

Udlændingepolitikken i fare

Hvis retsforbeholdet ophæves og erstattes af en tilvalgsordning, vil det indebære en risiko for Danmarks udlændingepolitik.

Tilvalgsordningen betyder, at det fremover alene bliver Folketinget, der skal bestemme, om Danmark skal tilslutte sig ny lovgivning i EU på retsområdet. Det betyder, at den danske udlændingepolitik ikke længere ligger fast, fordi et flertal i Folketinget fremover kan slutte Danmark til en fælles EU-politik vedrørende asyl- og indvandring. Og da Danmark har en forholdsvis strammere udlændingepolitik end mange andre EU-lande, vil ændringer uundgåeligt betyde en svækkelse af den nuværende politik i Danmark.

Den europapolitiske aftale om Danmark i Europol kan opsiges forud for et folketingsvalg. Aftalen kan således opsiges forud for det folketingsvalg, der skal finde sted senest i 2019. Sker det, er det herefter alene op til et flertal i Folketinget at afgøre, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig nye retsakter fra EU, herunder tilslutte sig til en fælles EU-politik om asyl og indvandring.

Retsforbeholdet er danskernes garanti

Retsforbeholdet er et af de fire danske forbehold, der blev aftalt i Edinburghafgørelsen i december 1992 som et resultat af, at den danske befolkning havde stemt nej til Maastricht-traktaten i juni samme år. Retsforbeholdet er danskernes garanti for, at væsentlige beslutninger om retlige og indre anliggender træffes af danske politikere i København, der kan stilles til ansvar herfor ved danske folketingsvalg, og at disse beslutninger ikke overlades til uigennemsigtige politiske processer i Bruxelles.

Skriftlig fremsættelse

Kenneth Kristensen Berth (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en parallelaftale om Europol.

(Beslutningsforslag nr. B 17)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.