Betænkning afgivet af Social- og
Indenrigsudvalget den 21. april 2016
1 Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet 4 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20.
november 2015 og var til 1. behandling den 19. januar 2016.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Social- og Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2
spørgsmål til social- og indenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2 og 4
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det
under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Til teksten
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
1)
Efter »lovforslag« indsættes: »i
folketingsåret 2016-17«.
[Præcisering af dato for
fremsættelse af lovforslag]
2)
Efter »hjælp« indsættes: »efter lov
om social service«.
[Præcisering af
anvendelsesområdet]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et flertal (S,
DF, V, LA, RV og KF):
3)
Efter: »funktionsevne« indsættes: », og
hvis kommunens afgørelse om fratagelse eller nedsat
hjælp får vidtrækkende konsekvenser, som ikke
eller kun vanskeligt lader sig genoprette«.
[Skærpelse af kriterier for
tildeling af opsættende virkning i klagesag]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
4) Som
2. pkt. indsættes:
»Lovforslaget skal tage hensyn til, at det skal være
nemt og hurtigt for borgere at få vurderet, om de kan
få opsættende virkning i deres klagesag.«
[Skærpelse af intentionen med
lovgivningen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget præciserer,
at lovforslaget skal fremsættes i folketingsåret
2016-17.
Til nr. 2
Ændringsforslaget præciserer,
at retten til opsættende virkning alene gælder
hjælp efter serviceloven.
Til nr. 3
Ændringsforslaget medfører en
skærpelse af kriteriet for, hvornår en klagesag kan
tildeles opsættende virkning på handicapområdet.
Der kan tildeles opsættende virkning i de tilfælde,
hvor 1) borgere med handicap får frataget eller nedsat
hjælpen, selv om borgeren ikke har forbedret sin
funktionsevne og 2) nedsat eller ophør af hjælp
får vidtrækkende konsekvenser, der ikke eller kun
vanskeligt lader sig genoprette for borgeren. Eksempler på
afgørelser efter serviceloven, der efter en konkret
vurdering kan få opsættende virkning, er
afgørelser efter §§ 41 og 100 om merudgiftsydelser
til børn og voksne, § 42 om tabt arbejdsfortjeneste og
§§ 95 og 96 om borgerstyret personlig assistance. Her vil
der kunne være tale om, at en reduktion eller fratagelse af
hjælp vil have vidtrækkende konsekvenser, som ikke
eller kun vanskeligt lader sig genoprette, hvis borgeren ikke har
forbedret sin funktionsevne.
Til nr. 4
Ændringsforslaget understreger, at en
kommende lovændring skal tage hensyn til, at det skal
være nemt og hurtigt for borgeren at få at vide, om
vedkommendes klagesag tildeles opsættende virkning.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina
Adsbøl (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Dorthe Ullemose
(DF) Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane
Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen
(V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Karen
J. Klint (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels
Ravn (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL)
Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 36
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til betænkning | 2 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende B 36
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om redegørelse for de
økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget inklusive de
stillede ændringsforslag, til social- og indenrigsministeren,
og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvor meget kommunerne hvert
år sparer ved at træffe ulovlige afgørelser, som
senere bliver omgjort eller ophævet af Ankestyrelsen, til
social- og indenrigsministeren, og ministerens svar
herpå |
|