Betænkning afgivet af Europaudvalget den 8. april 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. december 2015 og var til 1. behandling den 2. februar 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at regeringen har påbegyndt de initiativer, der vedrører allianceopbygning med andre lande, støtte til Storbritannien, ændring af EU-reglerne samt sikring af dagpengereglerne. Regeringen vil endvidere sammenfatte og opdatere tidligere kortlægninger m.v. vedrørende adgang til velfærdsydelser i lyset af de EU-retlige forpligtelser med henblik på at vurdere eventuelle muligheder for ændring af de nationale regler.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at tilslutningen til beslutningsforslaget ikke er udtryk for, at V anerkender præmissen i forslagets bemærkninger om, at »planen blev lanceret under valgkampen til folketingsvalget i 2015 med det formål at signalere en mere EU-skeptisk linje blandt aftalepartierne«. Planen er ikke udryk for en ændring af V's generelle holdning til EU.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er meget forundrerede over, at regeringen påtænker at stemme for beslutningsforslaget om en ny europapolitik. S, RV og SF kan ikke støtte beslutningsforslaget og mener, at det på alle parametre vil bryde med den danske tradition for at forankre europapolitikken i et bredt og stabilt flertal i Folketinget. Nyorientering af europapolitikken skal ikke foregå via fragmenterede beslutningsforslag, men skal fastlægges af en bred aftalekreds og med hensyntagen til Danmarks samlede forhold til EU. Danmarks interesser er bedst tjent ved at fastholde traditionen for stabilitet i en bred EU-kreds.

S, RV og SF er på lange stræk enige i det politiske indhold i beslutningsforslaget, herunder indførelsen af optjeningsprincipper, sikring af dagpengeregler og arbejdet for at få taget EU-reglerne for velfærdsydelser til vandrende arbejdstagere op til revision snarest muligt. S, RV og SF ser dog punktet om Storbritanniens aftale med EU som en utidig indblanding i en igangværende valgkamp.

Enhedslistens medlemmer af udvalget er enige i, at medlemslandene selv skal kunne bestemme deres velfærdspolitik. Derfor støtter EL øget kompetence til medlemslandene, hvad dette angår, og derfor er EL også modstander af, at EU kan pålægge medlemslandene at eksportere velfærdsydelser som f.eks. børnechecken. Men EL kan ikke tilslutte sig et princip om optjeningsprincipper for universelle velfærdsydelser. Det bygger på en myte om, at såkaldt »velfærdsturisme« skulle være et stort problem. Optjeningsprincipper for universelle velfærdsydelser vil være diskrimination, fordi de udenlandske arbejdere bidrager med skatteindbetaling uden at have de samme rettigheder. Det vil også forøge problemet med social dumping. Hvis udenlandske arbejdere har ringere social tryghed end danske, vil de i endnu højere grad blive presset til at tage job på dårligere løn- og arbejdsvilkår. EL kan heller ikke støtte et krav om, at EU ikke må udvikle sig til en social union. EL har ingen naive forestillinger om, at det kan lade sig gøre, for det forhindrer EU's traktater. Men partiet støtter mindstekrav til beskyttelse af lønmodtagerne, så længe det ikke griber ind i danske overenskomster eller medlemslandenes ret til at beskytte sig imod social dumping. EL vil støtte ethvert krav om ændring af EU-reglerne, der kan stille lønmodtagerne stærkere, og derfor støtter partiet også den europæiske fagbevægelses krav om ændring af udstationeringsdirektivet og indførelsen af en social protokol, der kan sikre, at faglige og sociale rettigheder bliver overordnet de økonomiske friheder.

Alternativets medlemmer af udvalget mener, at den frie bevægelighed er hjørnestenen i det europæiske samarbejde. ALT mener også, at den frie bevægelighed betyder, at vandrende arbejdstagere fra de europæiske lande skal have et socialt sikkerhedsnet i det land, som de bosætter sig og arbejder i. Beslutningsforslaget rykker ved denne grundpræmis i det europæiske arbejde, og vi risikerer at mistænkeliggøre andre EU-borgeres motiver for at komme til Danmark.

Beslutningsforslaget lægger ifølge ALT op til, at det europæiske samarbejde skal være et menukort, hvor medlemslandene kan tage de tiltag til sig, som de finder rentable. ALT mener ikke, at dette skal være fremtiden for det europæiske samarbejde, men mener derimod, at det europæiske samarbejde skal et være et forpligtende samarbejde. På denne baggrund kan ALT ikke støtte beslutningsforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kenneth Kristensen Berth (DF) nfmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Marlene Harpsøe (DF) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Eva Kjer Hansen (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Merete Riisager (LA) Rasmus Jarlov (KF) Jens Joel (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kaare Dybvad (S) Mette Gjerskov (S) fmd. Mette Reissmann (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Søren Søndergaard (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Zenia Stampe (RV) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.