Fremsat den 27. januar 2016 af
Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL),
?Søren Søndergaard (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at Danmark på alle punkter skal leve op
til kravene i EU-direktivet om retten til tolke- og
oversætterbistand i straffesager
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2015-16 at tage de
nøvendig initiativer, der sikrer, at personer, der
optræder i straffesager i Danmark, på alle punkter som
minimum er sikret de rettigheder med hensyn til tolke- og
oversætterbistand, der fremgår af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om
retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager er en
af de retsakter, der blev fravalgt, da Socialdemokratiet, Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti fastlagde afstemningstemaet for folkeafstemningen om det
danske EU-retsforbehold den 3. december 2015.
Forslagsstillerne finder det påfaldende
og beklageligt, at de fem partier ved dette fravalg tilsyneladende
ønsker en ringere retssikkerhed i Danmark end den, der
gælder i de øvrige EU-lande.
Tolkningen ved de danske domstole er ikke uden
problemer. Det fremgår af forskningsrapporten
»Retstolkens rolle«, Tina Paulsen Christensen og Bodil
Martinsen, Aarhus Universitet, 2012, og rapporten »Tolkning i
den offentlige sektor«, Carina Graversen, Bente Jacobsen og
Anette Nørgaard Jappe, Translatørforeningens
tolkeudvalg, 2015.
Kritikerne af retstolkningens kvalitet
ønsker bl.a. en offentligt tilgængelig liste over de
tolke, der anvendes af politi og domstole, en certificeringsordning
for tolke og SU-berettigede tolkeuddannelser på de vigtigste
flygtninge- og indvandrersprog.
En gennemførelse af de
minimumsstandarder, der er beskrevet i EU's direktiv om retten til
tolke- og oversætterbistand i straffesager, løser ikke
med ét slag alle tolke- og oversætterproblemer ved de
danske domstole, men det vil være et skridt i den rigtige
retning, og det er umiddelbart svært at forstå, at de
fem japartier ikke har ønsket at styrke retssikkerheden ved
at tilvælge direktivet i forbindelse med folkeafstemningen
den 3. december 2015.
Forslagsstillerne ønsker ikke, at dansk
retspolitik skal fastlægges i Bruxelles, og kan derfor ikke
tilslutte sig, at Danmark opgiver retsforbeholdet - heller ikke i
forhold til det pågældende direktiv. Omvendt
ønsker forslagsstillerne, at retssikkerheden i det danske
justitsvæsen skal være - som minimum - på
højde med retssikkerheden i de øvrige EU-lande.
Det fremgår af »Samarbejdet om
retlige og indre anliggender - En analyse af EU-lovgivning omfattet
af retsforbeholdet«, regeringen, 2015, at en
gennemførelse af direktivets bestemmelser i Danmark bl.a.
vil medføre, at dommen i en straffesag skal oversættes
skriftligt, når den dømte ikke behersker dansk, og at
myndighederne i højere grad end i dag vil være
forpligtet til at stille tolkebistand til rådighed for
kommunikation mellem en sigtet eller tiltalt og dennes forsvarer.
Forslagsstillerne ønsker, at dansk retssikkerhed på
disse områder er fuldt på niveau med, hvad der
gælder i resten af EU.
Ifølge den nævnte
regeringsanalyse vil de årlige merudgifter - med en vis
usikkerhed - kunne beløbe sig til i størrelsesordenen
20 mio. kr. Efter forslagsstillernes opfattelse kan forslaget
realiseres inden for rammerne af de nuværende
bevillinger.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
Danmark på alle punkter skal leve op til kravene i
EU-direktivet om retten til tolke- og oversætterbistand i
straffesager.
(Beslutningsforslag nr. B 59)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.