B 62 Forslag til folketingsbeslutning om at lade politikeres pensionsalder følge folkepensionsalderen.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2015-16
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 25-05-2016

Afgivet: 25-05-2016

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 25. maj 2016

20151_b62_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 25. maj 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. februar 2016 og var til 1. behandling den 9. maj 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at LA finder det særdeles fornuftigt, at politikernes særlige pensionsregler bliver normaliseret. LA har den 9. maj 2016 indgået stemmeaftale om fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger og kan derfor ikke støtte nærværende beslutningsforslag, da forslaget er indeholdt i stemmeaftalen.

Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter beslutningsforslaget, som dog er blevet overhalet af stemmeaftalen af den 9. maj 2016. DF er tilfreds med, at det pres, som dele af forslagsstillerne kontinuerligt har lagt sammen med DF, nu munder ud i, at politikeres særligt gunstige pensionsalder normaliseres.

Alternativets medlem af udvalget begræder, at der ikke blev indgået en bred politisk aftale, der fulgte Vederlagskommisisonens anbefalinger. ALT finder det dog fornuftigt, at pensionsalderen for fuldtidspolitikere til enhver tid følger den gældende folkepensionsalder. Det er kun rimeligt, at politikeres pensionsalder er den samme som resten af landets befolkning. ALT mener dog, at det havde været mere optimalt at følge Vederlagskommissionens forslag om at omlægge fuldtidspolitikeres pensionsform til en almindelig arbejdsmarkedspension, hvilket i praksis vil medføre en pensionsalder, der følger folkepensionsalderen.

ALT støtter forslaget om at følge Vederlagskommissionens anbefalinger med hensyn til pensionsordninger for politikere, dog sådan at ingen politikere opnår en mere gunstig samlet pension end den, som følger af de nuværende regler.

ALT finder det fornuftigt, at man ikke skal kunne modtage ministerpension, hvis man samtidig modtager løn, vederlag eller eftervederlag fra Europa-Parlamentet, Folketinget, en region, en kommune eller politisk udpegede hverv i internationale organisationer.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Mette Bock (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Søren Pape Poulsen (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL) Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 62

Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til betænkning