L 113 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.

(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 03-02-2016

Fremsættelse: 03-02-2016

Skriftlig fremsættelse (3. februar 2016)

20151_l113_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (3. februar 2016)

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225 timers regel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.)

(Lovforslag nr. L 113)

Lovforslaget udmønter aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde - Jobreform fase I, indgået den 18. november 2015 mellem regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Formålet med at indføre et nyt kontanthjælpsloft og en 225 timers regel for modtagere af kontanthjælp m.v. (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp) er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig nedsættes retten til ferien fra fem til fire ugers ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere for at øge deres rådighed for arbejdsmarkedet.

Det nye kontanthjælpsloft gælder for den enkelte modtager af hjælp. Loftets størrelse afhænger af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af om personen er gift/samlevende, enlig eller forsørger.

Loftet omfatter integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder aktivitets-, barsels-, og bidragstillæg), særlig støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser til personen overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte.

Incitamentet til at tage alle former for job styrkes, da arbejdsindkomst reducerer loftets virkning ved, at det beløb, hvormed kontanthjælp mv. reduceres som følge af arbejdsindkomsten (skattepligtigt beløb), skaber plads under loftet til mere særlig støtte og boligstøtte (som er skattefri).

Der indføres endvidere et krav om, at en modtager af kontanthjælp m.v. - når personen har modtaget hjælp i sammenlagt et år - skal dokumentere minimum 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Kravet gælder både for ægtepar og ugifte og som udgangspunkt alle modtagere af integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp. Ugifte personer, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller integrationsydelse, omfattes dog ikke af 225 timers reglen.

Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for et år på det ordinære arbejdsmarked, undtages.

Så snart en person har arbejdet 225 timer, svarende til seks ugers arbejde, vil den pågældende igen være berettiget til fuld hjælp. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev reduceret eller bortfaldt. For ægtepar skal begge ægtefæller have arbejdet 225 timer, svarende til seks ugers arbejde, for at ægteparret igen er berettiget til fuld hjælp.

Kontanthjælpsmodtageres ret til ferie ændres, således at personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder, får ret til fire ugers ferie i stedet for de nuværende fem uger. Ferien skal aftales med jobcentret, og en ferieperiode må maksimalt vare to uger.

Endvidere indeholder lovforslaget følgende elementer, der ikke knytter sig direkte til aftalen:

-
Konsekvensændring af reglerne om ret til ferie for ressourceforløbsydelsesmodtagere
-
Indførelse af mulighed for at sanktionere for udeblivelser fra jobsamtaler, som en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat kontanthjælpsmodtager selv har booket digitalt på Jobnet
-
Ændring af forsøgsbestemmelsen vedrørende udsatte kontanthjælpsmodtagere, således at der også for gifte er et incitament til at tage arbejde af kortere varighed.
-
Forslag om, at kommunernes udgifter til ansættelse i løntilskud efter integrationsloven, som forudsat ved aftaleindgåelsen om refusionsreformen, omfattes af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.


De økonomiske konsekvenser af forslaget før skat, tilbageløb og eksklusive adfærd er i 2016-niveau - 164,3 mio. kr. i 2016 stigende til - 589 mio. kr. i 2019.

Forslaget træder i kraft den 1. april 2016.

Det nye kontanthjælpsloft får virkning seks måneder senere den 1. oktober 2016 for både eksisterende og nye ydelsesmodtagere.

For 225 timers reglen gælder følgende overgangsordning for perioden 1. april 2016 og frem til 31. marts 2017:

-
Kommunen kan tidligst pr. 1. oktober 2016 lade kontanthjælpen nedsætte eller bortfalde som følge af 225 timers reglen.
-
I perioden fra 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år og ikke har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.