Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 31. marts 2016

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervs- og vækstministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2016 og var til 1. behandling den 25. februar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 28. oktober 2015 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 29. Den 10. februar 2016 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, ALT, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 1-4 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Enhedslisten under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 2

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 1 affattes således:

»1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 57-100).«: »Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Loven indeholder bestemmelser vedrørende anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1177/2010/EU af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 1-16.««

[Redaktionel ændring]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 20 a, stk. 2, ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 8 og 9«.«

[Konsekvensændring]

Til § 3

3) Nr. 1 affattes således:

»1. § 43 affattes således:

»§ 43. Skibsregistrators afgørelser i henhold til denne lov kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes,

1) hvis skibets rederi er hjemmehørende i Danmark, for landsretten i den landsretskreds, hvor rederiet er hjemmehørende, eller,

2) hvis skibets rederi er hjemmehørende uden for Danmark, for Østre Landsret.

Stk. 2. Afgørelsen skal indbringes for den pågældende landsret inden for en frist af 14 dage regnet fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Landsretten kan dog, når ansøgning indgives inden 6 måneder efter dette tidspunkt, og hvis omstændighederne taler for det, tillade, at skibsregistrators afgørelse indbringes for retten. Meddeles tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage. Hvis fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, kan retten tilkalde to søkyndige dommere, der udtages blandt de i medfør af retsplejelovens § 92 beskikkede sagkyndige. De om kæremål i borgerlige sager gældende regler finder i øvrigt med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved landsretten.

Stk. 3. Landsrettens afgørelser efter stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære af de nævnte afgørelser, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.««

[Redaktionel ændring]

4) Nr. 5 affattes således:

»5. Efter § 170 indsættes i kapitel 8 a:

»§ 170 a. For skibe eller vrag gælder §§ 164-170 tilsvarende, når skibet eller vraget bugseres.

Stk. 2. Ved bugsering af andre genstande end skibe og vrag eller ved bugsering af skibe og vrag, for hvilke der ikke i andre regler i dette kapitel er foreskrevet forsikringspligt, er den, der har bestilt bugseringen, ansvarlig for omkostningerne forbundet med det bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærgning, hvis genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med bugseringen forliser, tabes, strander, synker eller driver til søs el.lign. på dansk territorium. Den, der har bestilt bugseringen, skal tegne en forsikring eller have anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret for omkostningerne. Den, der har bestilt bugseringen, skal desuden sikre, at slæbet er sødygtigt.

Stk. 3. Den, der bugserer et skib, et vrag eller en anden genstand på dansk territorium, skal påse, at der er tegnet forsikring eller stillet anden tilsvarende økonomisk sikkerhed.««

[Ændring vedrørende ansvar for omkostninger i forbindelse med vragfjernelse ved bugsering på dansk territorium]

Til § 4

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

5) Paragraffen udgår.

[Den foreslåede autorisation af private klassifikationsselskaber udgår af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er af ren redaktionel karakter.

Til nr. 2

Bestemmelsen er en redaktionel konsekvensændring af indsættelsen af nyt stk. 5 i § 17.

Til nr. 3

Ændringen, som er af redaktionel karakter, medfører, at det nuværende stk. 1 deles op i to stykker, og at det nuværende stk. 2 bliver til stk. 3.

Til nr. 4

Forslaget om ansvar for vragfjernelse m.v. i forbindelse med bugsering i lovforslaget indebærer, at den, der bestiller en bugsering af et skib eller andre genstande, som ikke er dækket af en vragfjernelsesforsikring i medfør af andre bestemmelser i søloven, uden hensyn til skyld er ansvarlig for omkostningerne forbundet med det bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærgning, hvis genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med bugseringen forliser, tabes, strander, synker eller driver til søs el. lign. på dansk territorium. Den, der bestiller en sådan bugsering, er endvidere ansvarlig for at tegne en forsikring eller have anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret for omkostningerne, hvis en sådan forsikring ikke allerede er tegnet af f.eks. skibets ejer. Bestilleren er endvidere forpligtet til at sikre, at slæbet er sødygtigt.

Den, der udfører bugseringen, var ifølge lovforslaget tillige subsidiært ansvarlig for omkostningerne ved vragfjernelse m.v., hvis bestilleren f.eks. ikke havde tegnet en forsikring eller ikke selv kunne betale. Også dette subsidiære objektive ansvar skulle dækkes via forsikring.

Der lægges med ændringsforslaget op til, at man fortsat fastholder forpligtelserne for bestilleren. Som noget nyt indføres, at bugsereren skal påse, at der er tegnet forsikring eller stillet anden økonomisk sikkerhed.

Såfremt bugsereren ikke opfylder denne pligt eller i øvrigt udviser en forsømmelse i forbindelse med bugseringen, som vil kunne lægges den pågældende til last, kan den pågældende efter omstændighederne efter de almindelige erstatningsregler blive ansvarlig for det offentliges tab, der er en følge af denne forsømmelse. Tabet kan typisk være de udgifter, som det offentlige måtte have til afmærkning af vraget og til fjernelsen af vraget. Bugsereren bliver kun ansvarlig, hvis den pågældende har handlet culpøst. Har den pågældende undersøgt, om der er forsikring, og f.eks. set en kopi af en police uden særlige vilkår, som undtager vragfjernelsen, vil det ikke kunne lægges den pågældende bugserer til last, hvis det f.eks. efterfølgende viser sig, at forsikringen er bortfaldet som følge af manglende præmiebetaling. Tilsvarende vil der ikke kræves yderligere af bugsereren, såfremt bestilleren er en offentlig myndighed, som har oplyst at være selvforsikrende. Ligeledes må bugsereren kunne lægge til grund, at et skib i drift er forsikret for vragfjernelse af ejeren, såfremt det i medfør af andre regler i søloven skal være det.

Herved bevares incitamentet for den, der udfører bugseringen, til at udvise almindelig agtpågivenhed i forbindelse med sin kontrol af, at bestilleren har tegnet forsikring eller stillet anden økonomisk sikkerhed for vragfjernelse m.v.

Med denne præcisering af ansvarsgrundlaget lægges der med ændringsforslaget endvidere op til, at kravet om, at den, der udfører bugseringen, har en forsikring, der dækker vragfjernelse m.v. af den bugserede genstand, bortfalder, og dermed mindskes forsikringsomkostningerne for erhvervet, uden at der sker en væsentlig forøgelse af statens risiko for at skulle dække omkostningerne ved vragfjernelse m.v.

Hverken det bugserede skibs eller bugsererens ret til ansvarsbegrænsning efter bestemmelserne i lovens kapitel 9 berøres af forslaget.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at autorisere klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne at foretage syn af dykkermateriel, udgår af lovforslaget. Enhedslisten er imod privatisering af dette myndighedsområde og mener, at det fortsat skal være Søfartsstyrelsen, der forestår syn af dykkerudstyr. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstiller stille et konsekvensændringsforslag til lovforslagets undertitel.

Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Ib Poulsen (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Mette Reissmann (S) Malte Larsen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Anne Paulin (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.