Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til 1. behandling den 29. oktober 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 17. august 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU (2014-15, 2. samling) alm. del - bilag 21. Den 7. oktober 2015 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 henvendelse fra Foreningen Rejsearbejdere.dk.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 21 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd den 18. november 2015. Ministeren har efterfølgende fremsendt det talepapir, der lå til grund for besvarelsen, til udvalget.

Ekspertmøde

Udvalget har den 9. december 2015 afholdt et ekspertmøde om alternative muligheder for SKATs kontrol af sort arbejde. Materiale fra ekspertmødet er omdelt som bilag 8-10.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at det er for vidtgående at give SKAT adgang til private borgeres haver. Der er tale om et meget væsentligt indgreb i privatlivet, som der skal være særdeles tungtvejende grunde til at gennemføre. Borgerne skal ikke uden egen skyld eller uden at kunne forhindre det tåle, at myndighederne trænger ind i privatsfæren.

DF, V, LA og KF finder, at det er et vigtigt mål at genskabe balancen mellem de kontrolbeføjelser, SKAT udstyres med, og borgernes ret til privatliv på egen grund. Det har ikke været muligt at kvantificere effekten af de kontroller, som SKAT har udført på privat grund, og effekten på skattegabet vurderes at være beskeden.

DF, V, LA og KF støtter derfor lovforslaget om ophævelse af hjemmelen til, at SKAT kan foretage kontrol på privat grund af professionel byggeaktivitet.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiet og Enhedslisten er modstandere af lovforslaget, der vil svække indsatsen mod social dumping og føre til mere sort arbejde.

S og EL finder det positivt, at de to elementer vedrørende ophævelse af kravet om skiltning ved entrepriser over 50.000 kr. og SKATs mulighed for at spørge om cpr-nummer er udgået af lovforslaget på baggrund af de indkomne høringssvar. Ikke desto mindre er lovforslaget fortsat et skridt i den forkerte retning.

S og EL finder det slående, hvordan branchens parter på både lønmodtager- og arbejdsgiverside - dem, der i hverdagen oplever konsekvenserne af social dumping, sort arbejde og unfair konkurrence - alle har udtrykt kritik af lovforslaget, jf. disses høringssvar og udsagn givet på ekspertmødet i udvalget den 9. december 2015.

S og EL har undervejs i udvalgsbehandlingen stillet en række spørgsmål til alternative kontrolmuligheder i forhold til sort arbejde, herunder bedt skatteministeren udarbejde et notat vedrørende alternative kontrolmuligheder af sort arbejde og erfaringer fra andre steder i forvaltningen og internationalt, jf. spørgsmål 9. Der er på tidspunktet for afgivelse af betænkningen ikke givet tilfredsstillende svar fra skatteministeren og heller ikke udarbejdet et notat, der grundlæggende skitserer alternativer til den kontrolhjemmel, der afskaffes med denne lov.

Under det afholdte ekspertmøde kom det frem, at hovedudfordringen med sort arbejde på byggepladser findes på villavejene, og at den oplevede opdagelsesrisiko hos virksomhederne er faldende. Udfordringerne med sort arbejde på privat grund består således fortsat.

Med baggrund i de mangelfulde svar ønskede S og EL at udskyde betænkningsafgivelsen. S og EL finder det problematisk, at et snævert flertal i udvalget fremtvinger hurtigere afstemninger og forkorter en seriøs behandling af en lov, der ikke har hastende karakter.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet en lang række spørgsmål - dels inden lovforslaget blev fremsat, dels efter fremsættelsen. Af svarene fremgår det efter EL's mening, at formålet med lovforslaget ikke er at opnå en større grad af retssikkerhed, men at stække bestræbelserne på at komme social dumping og sort arbejde til livs. Skatteministeren har således ikke kunnet redegøre overbevisende for, hvorfor SKAT skal fratages kontrolbeføjelser på dette område, når SKAT i andre sammenhænge har disse kontrolbeføjelser. Skatteministeren har endvidere ikke svaret tilfredsstillende på spørgsmålet om, hvilke andre myndigheder, der er udstyret med lignende kontrolbeføjelser - uden krav om indhentning af dommerkendelse gennem politiet, jf. svar på SAU (2014-15, 2. samling) alm. del - spørgsmål 97. Et eksempel på, hvilke andre myndigheder der har lignende kontrolbeføjelser, fremgår ellers af skatteministerens svar på spørgsmål 16, hvori ministeren bekræfter, at Arbejdstilsynet er udstyret med en lignende kontrolbeføjelse, som skatteministeren med lovforslaget vil fratage SKAT på de selvsamme byggepladser i f.eks. private haver.

Alternativets medlemmer af udvalget har været i tvivl om lovforslaget, idet det opstiller et dilemma mellem hensynet til den private retssikkerhed og hensynet til at kunne foretage en kontrol, der gør, at SKAT kan inddrive indtægter fra virksomheder, som ikke handler i overensstemmelse med dansk lovgivning og danske overenskomstregler. ALT er af den opfattelse, at man i udgangspunktet bør være meget varsom med at give myndighederne adgang til at indtræde i privatsfæren uden dommerkendelse, og det vil ALT fortsat stå vagt om. På den anden side ligger imidlertid hensynet til indsatsen imod social dumping og ulovligt arbejde, som ALT ligeledes vægter meget højt, og det skal understreges, at den eksisterende hjemmel kun gælder kontrol af udendørs byggeaktivitet.

På baggrund af lovforslaget har ALT inddraget partiets medlemmer i en digital høring for at få et indblik i, hvordan medlemmerne vægtede problemstillingen. Det overvejende argument har været, at indsatsen imod social dumping og illegalt arbejde ikke opleves at kompromittere retssikkerheden i en sådan grad, at det giver anledning til at ændre SKATs nuværende beføjelser. ALT hæfter sig endvidere ved, at der i lovforslaget arbejdes på bedre skilte- og legitimationspligt, ligesom det har haft betydning, at både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer stiller sig positive over for SKATs muligheder på området, da den nuværende lovgivning opleves som styrkende i forhold til beskyttelse mod ulovlig konkurrence. ALT stemmer af disse årsager imod lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin indstilling ved 2. behandling.

Radikale Venstre vil uden for betænkning stille et ændringsforslag til 2. behandling af lovforslaget.

Ændringsforslaget vil fastholde SKATs adgang til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund i de tilfælde, hvor der kan konstateres større synlig byggeaktivitet, men hvor der ikke fremgår den påbudte skiltning og man derfor må formode, at der bliver begået lovbrud. Ved at indføre en bagatelgrænse for, hvornår SKAT har ret til kontrol i private haver, mener Radikale Venstre at ramme den rette balance mellem på den ene side at sikre retssikkerheden for den enkelte borger og på den anden side retssikkerheden for det fællesskab, som SKAT repræsenterer i sit arbejde for at modvirke sort arbejde.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Thomas Jensen (S) fmd. Jesper Kiel (EL) Henning Hyllested (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.