Fremsat den 26. februar 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love

(Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 17 i lov nr. 403 af 28. april 2015, § 8 i lov nr. 1490 af 23. december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 1810 af 23. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., og § 35, stk. 1, udgår »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, udgår »og«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »praktikforløb m.v.,« til: »praktikforløb m.v. og«.

4. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 2:

»3) personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.«

5. § 3, stk. 2, ophæves.

6. I § 7, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra«.

7. I § 7, stk. 3, 2. pkt., § 16, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 3 og stk. 9, 2. pkt., § 17 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 26, stk. 2, § 31, stk. 4, 1. pkt., § 33, stk. 2, § 34, stk. 1, stk. 2, 1. og 3. pkt. og stk. 3-5, § 35, stk. 1, stk. 4, 1. og 3. pkt., to steder i stk. 5, og stk. 6, § 35 a, § 36, stk. 4, 1. pkt., § 37, stk. 1, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 37 a, § 38, stk. 1, 1. og 3. pkt., og to steder i stk. 4, 1. pkt., § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 1, og stk. 1, nr. 1 og 2, § 41, stk. 2, to steder i § 42, stk. 2, § 44, stk. 6, stk. 7, 1. og 2. pkt., og stk. 8, § 46, § 48, stk. 6, 2. pkt., § 49, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., § 51, 2. og 3. pkt., § 52, stk. 1-4, to steder i § 54, stk. 1, 1. pkt., § 54, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 57, stk. 2 og 3, § 60, 1. pkt., § 81, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 82 a, stk. 1 og 4, ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

8. I § 9, stk. 1, ændres »Arbejdsskadestyrelsen løbende skal forhandle med for at revidere,« til: »indstiller til beskæftigelsesministeren«.

9. I § 9, stk. 3, ændres ». Formanden udnævnes efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen,« til: », således:«.

10. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Medlemmer af Erhvervssygdomsudvalget kan ikke samtidig være medlemmer af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller bestyrelsen for ATP.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

11. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring m.fl.« til: »m.fl. eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55«.

12. I § 15, stk. 5 og 6, § 24, stk. 4, 2. pkt., og stk. 7, § 35, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 38, stk. 5, ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter«.

13. I § 15, stk. 6, udgår »og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.

14. I § 17 a, stk. 4, 2. pkt., § 37, stk. 2, 1. pkt., § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 52, stk. 2, ændres »styrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

15. I § 25, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør« til: »Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

16. I § 26, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »af bidrag, jf. § 55«.

17. I § 27, stk. 4, 5. pkt., ændres »Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

18. I § 28, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55,«.

19. I § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55,«.

20. I § 29, stk. 2, 2. pkt., § 35, stk. 1 og 7, § 38, stk. 4, 1. og 3. pkt., § 42, stk. 2, § 49, stk. 1, 2. pkt., og stk. 8, § 55, stk. 3, 2. pkt., to steder i stk. 4, stk. 5, 1. og 3. pkt., og stk. 6, § 56, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, § 56 a, § 57, stk. 2, 4 og 5, § 58, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, § 58 a, stk. 1-3, § 58 b, stk. 3, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, § 63 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, stk. 3, nr. 2, stk. 4, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, § 65 a, stk. 1, 2. pkt., § 65 a, stk. 1, nr. 2, og to steder i nr. 3, § 65 b, stk. 1, 1. pkt., § 66, stk. 2 og 5, og stk. 8, 2. pkt., § 67, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 67 a, § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 3, § 69, stk. 2, 1., pkt., § 69 a, stk. 1, og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 71, stk. 3, § 72, stk. 2, 1. pkt., § 73, stk. 1 og 2, to steder i § 73 a, tre steder i § 74, § 75, § 76 b, stk. 1, 1. pkt., to steder i stk. 1, 2. pkt., stk. 1, 3.-5. pkt. og 7. pkt., stk. 2, 4.-7. pkt., og stk. 3, tre steder i § 76 f, stk. 1 og 2, § 78, 1. pkt., og § 82, stk. 1 og 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

21. I § 34, stk. 5, 2. pkt., § 58 a, stk. 2, og § 58 c, stk. 2, ændres »Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter«.

22. § 35, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

23. I § 35, stk. 4, 1. og 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør kan« til: »Beskæftigelsesministeren kan«, og i stk. 4, 2. pkt., ændres » Direktøren kan« til: »Beskæftigelsesministeren kan«.

24. § 35, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.«

25. I § 35 a udgår »Pensionsstyrelsen,«.

26. I § 38, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 44, stk. 1 og 5, og § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

27. I § 38, stk. 2, 5 pkt., ændres: »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »bidrag, jf. § 55«.

28. § 39 a ophæves.

29. I § 40, stk. 2, indsættes efter »instruktioner«: », herunder fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.

30. I § 40 a, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

31. To steder i § 42, stk. 2, udgår », Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.

32. I § 44, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension«.

33. I § 44, stk. 5, indsættes som nyt punktum:

»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har ret til aktindsigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.«

34. I § 45 ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter §§ 55-58 c«.

35. I § 48, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

36. § 48, stk. 6, 3. pkt., affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for denne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.«

37. I § 48, stk. 6, 4. pkt., og § 49, stk. 1, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55«.

38. § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.«

39. § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.«

40. I § 49, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.

41. I § 49, stk. 8, 2. pkt., indsættes efter »erhvervssygdomme«: »af bidrag, jf. § 55«.

42. Overskriften før § 50 affattes således:

43. I § 51, stk. 1, 3. pkt., ændres »fastsat af Arbejdsskadestyrelsen« til: »fastsat af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

44. I § 52, stk. 1, og § 57, stk. 1, ændres »§ 35, stk. 3 og 4« til: »§ 35, stk. 7,«.

45. Overskriften før § 55 affattes således:

46. § 55, stk. 1, affattes således:

»§ 55. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.«

47. I § 56, stk. 3, og § 57, stk. 6, 1. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.

48. I § 57, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55«.

49. Overskriften før § 58 ophæves.

50. I § 58, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

51. I § 58 a, stk. 1, indsættes efter »henfører«: »som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

52. I § 58 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

53. I § 58 c, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

54. § 59 affattes således:

Ȥ 59. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven finansieres af:

1) Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende, og

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

Stk. 4. Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser og for de af Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster.«

55. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57« til: »§ 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, og § 57«.

56. I § 60, stk. 1, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør« til: »beskæftigelsesministeren«.

57. Overskriften til kapitel 11 affattes således:

58. §§ 61 og 62 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 61. Reglerne i dette kapitel vedrører alene Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.«

59. I § 63 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 8, 1. og 2. pkt., § 65 j, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 65 m, stk. 1, § 66, stk. 5, § 68, stk. 2, nr. 3, og § 71, stk. 3 og 4, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

60. I § 63 a, stk. 3, nr. 2, og stk. 5, 3. pkt., § 65 b, stk. 3, 2. pkt., § 65 e, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 65 f, stk. 1, 1. pkt., § 65 i, 1. pkt., § 65 l, § 65 m, stk. 2, § 66, stk. 1, 1. pkt., § 67 a, § 68, stk. 1, 2. pkt., § 68 a, stk. 1, 1. pkt., § 69, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 70, stk. 1, og stk. 1, nr. 4, § 70 a, stk. 1, § 72, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 73 a, § 76 b, stk. 1, 3. og 5. pkt., og stk. 2, 3., 4. og 6. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

61. Overskriften før § 63 b ophæves.

62. §§ 63 b og 63 c ophæves.

63. I § 69 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 73, stk. 1, og § 74, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

64. I § 71, stk. 1, udgår », § 63 b«.

65. § 71, stk. 4-10, ophæves.

66. I § 73 a ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt«.

67. § 76 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

68. § 80 affattes således:

»§ 80. Ansatte, herunder lægekonsulenter, i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er beskæftiget med bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og ansatte, der varetager opgaver med hensyn til klagesagsbehandling, jf. § 44, stk. 1, nr. 3, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab.«

69. I § 81, stk. 1, ændres »Styrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

70. I § 81, stk. 3, ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør« til: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

71. § 84 ophæves.

72. I § 88, 4. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet« til: »beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren«.

§ 2

I lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, og to steder i stk. 2, § 5, stk. 2, og § 6, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

2. I § 6, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

§ 3

I lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 284 af 14. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven, bortset fra § 8, stk. 8, ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

2. I § 8, stk. 8, ændres »direktøren for Arbejdsskadestyrelsen« til: »beskæftigelsesministeren«.

§ 4

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, og »Arbejdsskadestyrelsens« ændres til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

§ 5

I lov om tillæg til lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 14. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, to steder i stk. 5, 1. pkt., og § 3 ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, og i § 1, stk. 4, og § 2, stk. 1, ændres »Arbejdsskade-styrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

§ 6

I lov om tillæg til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 14. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 1 ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

§ 7

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret senest ved lov nr. 1869 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 67, stk. 4, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

2. I § 68, stk. 1, nr. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

3. I § 68, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

4. I § 68, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2,«.

5. I § 68, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.

§ 8

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-gørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 4 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 74 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., § 74 c, stk. 3, 1. pkt., og § 78, stk. 5, ændres »Direktøren for Arbejdsskade-styrelsen« til: »Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.

2. I § 74 f, stk. 3, 2. pkt., og § 77 a, stk. 9, 2. pkt., ændres »direktøren for Arbejdsskadestyrelsen« til: »direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.

3. I § 86, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5, § 88, stk. 3, 1. pkt., og § 91, stk. 2 og stk. 9, 1. pkt., udgår »og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen«.

4. I § 90 b, stk. 2, 1. pkt., udgår »og Arbejdsskadestyrelsen«.

5. I § 91, stk. 6, § 98, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, og § 99, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., udgår »eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen«.

6. I § 92 udgår »direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og«.

7. § 94 affattes således:

»§ 94. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt jobcentrene må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.«

8. I § 99, stk. 1, 1. pkt., udgår »og direktøren for Arbejdsskadestyrelsens«.

9. I § 99, stk. 4, udgår »eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsens«.

10. I § 100 b, stk. 2, udgår », Arbejdsskadestyrelsen«.

§ 9

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov-bekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 1875 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 132, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.

§ 10

I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 2, og stk. 2, nr. 2, ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.

§ 11

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 24 d, stk. 4, 2. pkt., og § 26 c, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

§ 12

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december 2014 og § 2 i lov 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 5 c, stk. 4, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Erhvervs- og Vækstministeriet

§ 13

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 2, nr. 10, og § 361, stk. 1, nr. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

2. I § 230 og § 250, stk. 2, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

§ 14

I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 3, nr. 4, litra k, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Forsvarsministeriet

§ 15

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 11 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Justitsministeriet

§ 16

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014, som ændret ved lov nr. 1493 af 23. december 2014, foretages følgende ændring:

1. I overskriften før § 10, og § 10, stk. 1, 1. og 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, og i § 10, stk. 2 og 3, ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

Sundheds- og Ældreministeriet

§ 17

I lov nr. 240 af 8. april 1992 om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling og om ændring af ligningsloven, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, og i stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

§ 18

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og § 58, stk. 1, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Skatteministeriet

§ 19

I lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 1810 af 23. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel, § 5, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 2, § 8, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og § 9, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

2. I § 1 ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 2, to steder i stk. 6, 1. pkt., og i overskriften til bilaget ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

4. I § 3, stk. 6, 1. pkt., og § 4, stk. 3, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

5. I § 3, stk. 6, 3. pkt., ændres »efter at Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om summen« til: »efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opgjort summen«.

6. I § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og § 5, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal, som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.

7. I § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.

8. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afrunde« til: »beløbet afrundes«.

9. § 8, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Til brug for fastsættelsen af forhøjelsen efter stk. 2 og 3 opgør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt på branche.«

10. I § 8, stk. 5, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

§ 20

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, nr. 12, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

§ 21

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 16, nr. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Social- og Indenrigsministeriet

§ 22

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1741 af 22. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 12 d, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring færdigbehandler sager på sagsområder, der efter § 2 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overføres til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og som ikke inden lovens ikrafttræden er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genvurderer i forbindelse med klage afgørelser, der er truffet, men ikke genvurderet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf. § 44, stk. 7-9, i arbejdsskadesikringsloven.

Stk. 4. Behandlingen af verserende sager samt af sager, der genoptages, fortsætter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden fornyet samtykke.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder som sagsøgt eller sagsøger i retssager, der er anlagt mod eller af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser i sager om erhvervssygdomme m.v. overføres den 1. juli 2016 til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved lovens ikrafttræden i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings krav vedrørende konkrete sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder tilsvarende ved lovens ikrafttræden i krav mod Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende konkrete sager.

§ 24

Stk. 1. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lovene i §§ 1, 4 og 5 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.

Stk. 2. For administrationen af sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen i 2016 gælder de takster, der er fastsat af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter de hidtil gældende regler.

Territorial gyldighed

§ 25

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

1.1 Indledning

Som led i regeringens ønske om, at statslige arbejdspladser skal være fordelt i hele landet og tættere på borgerne foreslås det, at de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen i dag varetager, overføres til en nyoprettet selvejende institution, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som modtager teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget kræver lovgivning, da opgaverne overføres fra en styrelse under ministeriet til en selvejende institution.

Formålet med dette lovforslag er at overføre Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingsopgaver til den nye institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Derudover foreslås det, at overføre de opgaver, som er tillagt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven i relation til finansiering af udgifter og udbetaling af erstatning på erhvervssygdomsområdet, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

1.2 Baggrund

Regeringen fremlagde den 1. oktober 2015 en plan for udflytning af ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire andre regioner. Formålet er, at de statslige arbejdspladser skal være fordelt i hele landet og tættere på borgerne.

Af Regeringens plan "Bedre balance - Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder" fra oktober 2015 fremgår blandt andet:

"Regeringen ønsker at overflytte alle konkrete sagsbehandlingsopgaver vedrørende personskader fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP eller Udbetaling Danmark. De konkrete sagsbehandlingsopgaver vedrører arbejdsskadesager, private erstatningssager samt øvrige mindre sagsområder. Området for Klagesager over Arbejdsløshedsforsikring (CKA) samt koordinerings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet påtænkes ikke overflyttet. …"

Regeringen har besluttet at oprette en ny selvejende institution, "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring", med tilknytning til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med det formål at fastlægge den organisatoriske ramme for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så alle Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende behandling af konkrete sager om personskader efter de lovgivninger, der i dag administreres i Arbejdsskadestyrelsen samt tilstødende områder, kan overføres hertil.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil efter forslaget være en selvstændig offentligretlig enhed, blandt andet således, at forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og de regler i persondataloven, der gælder for offentlige myndigheder, finder direkte anvendelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er endvidere underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper ved opgavevaretagelsen som fx ligebehandling, saglighed og tavshedspligt samt åbenhed om beslutningerne.

Det foreslås, at administrationen og sagsbehandlingen leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører således de daglige driftsopgaver efter aftale med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Tillægspension har mange års erfaring med administration i stor skala. Den erfaring skal udnyttes til de nye opgaver.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil efter myndighedsoverdragelsen konsolidere driften af opgaven. Såfremt bestyrelsen for den nye selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beslutter sig for at fortsætte den nuværende proces med indkøb af nyt it-system, vil det påvirke taksterne. Taksterne vil dermed forventeligt stige i 2017 og nogle år frem.

Der er i udgangspunktet tale om at sikre driften inden for de nuværende rammer. Endvidere vil mulighederne for at tilpasse det nye forretningsområde til Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende forretningsmodel blive undersøgt med den hensigt på sigt at udflytte væsentlige dele af sagsbehandlingen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions decentrale centre, forventeligt Vordingborg og Haderslev. Der vil i den forbindelse skulle ske afklaring af finansiering af omkostningerne hermed.

Overførsel af de nuværende medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen vil ske efter reglerne om virksomhedsoverdragelse. De medarbejdere, som er tjenestemandsansat, vil bevare deres statslige ansættelse og blive udlånt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

De indholdsmæssige regler for de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage, er fortsat beskrevet i de gældende materielle love, herunder arbejdsskadesikringsloven. Med nærværende lovforslag foretages de nødvendige ændringer i arbejdsskadesikringsloven og en lang række andre love, således at den nyoprettede organisation, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, overtager alle Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende behandling af konkrete sager om personskader samt tilknyttede opgaver.

Koordinerings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet påtænkes ikke overflyttet.

Dette lovforslag indeholder ikke ændringer af tilskadekomnes eller forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven.

Lovforslag, som følger op på anbefalingerne fra Ekspertudvalget om et moderne arbejdsskadesystem forventes fremsat på et senere tidspunkt. Lovforslaget herom forudsætter en politisk aftale om de enkelte elementer.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer som følge af, at behandlingen af klagesager efter arbejdsløshedsforsikringsloven m.v., som hidtil har været varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, pr. 1. januar 2016 er overgået til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil endvidere overtage de opgaver, der i gældende lov er henlagt til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det drejer sig om opgaverne forbundet med opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne til erstatning og godtgørelse samt udbetaling af erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i relation til erhvervssygdomme.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager ikke opgaven med at vurdere de afgørelser i erhvervssygdomssager, som træffes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, med henblik på eventuel anke til Ankestyrelsen over afgørelserne. Denne opgave overtages af en enhed nedsat af bestyrelsen for ATP.

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingsopgaver i relation til loven om arbejdsskadesikring i Grønland foreslås ligeledes overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Loven om arbejdsskadesikring i Grønland foreslås i den forbindelse ændret med henblik på at sikre opgaveoverførelsen. Lovforslag herom forhandles med det grønlandske Selvstyre og forventes senere i denne folketingssamling at blive fremsat i Folketinget.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til lov om arbejdsskadesikring

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsskadesikringsloven sikrer personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver mod følgerne af arbejdsskade. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. Hertil kommer, at loven sikrer en række andre personer i tilfælde af arbejdsskade, for eksempel under forsøg på redning af menneskeliv uden at forsøget er en naturlig del af pågældendes arbejde.

Ved arbejdsskade forstås ulykker og erhvervssygdomme, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ved ulykke forstås en personskade, der er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Ved erhvervssygdom forstås dels sygdom, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme og anden sygdom, når det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder kravene til at blive optaget på fortegnelse over erhvervssygdomme, eller at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Sygdomme kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme, når sygdommene efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.

Anerkendes en arbejdsskade efter loven, har tilskadekomne, når betingelserne er opfyldt, ret til betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén.

Afgår tilskadekomne ved døden har efterladte ægtefælle/samlever og børn m.v., når betingelserne er opfyldt, ret til overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og særlig godtgørelse til efterladte.

For de tidligere love gælder, at de er ophævede med bemærkning om, at de fortsat anvendes for de skadesager, der er indtrådt eller anmeldt på de tidspunkter, hvor de var gældende. Der vil fremover fortsat eksistere en betydelig bestand af sager efter tidligere lovgivning, som giver anledning til administration og erstatningsudbetalinger.

Det bemærkes, at reglerne om erstatning og godtgørelse i ældre lovgivning på arbejdsskadeområdet ikke svarer til reglerne i gældende lovgivning. Således indeholder ulykkesforsikringsloven, der gælder for skader før 1. april 1978, regler om livsvarig invaliditetserstatning og ikke regler om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Arbejdsskadestyrelsens hovedopgave vedrører behandling af konkrete sager om ulykker og sygdomme, der overgår eller påføres ansatte, herunder lærlinge og elever, under og som følge af arbejdet. Sikring af ansatte for arbejdsskader er reguleret i arbejdsskadesikringsloven og tidligere love vedrørende arbejdsskadesikring.

Arbejdsgiverne har pligt til at anmelde arbejdsulykker til forsikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne har pligt til at sende anmeldelser, der medfører ret til erstatning eller godtgørelse efter loven samt sager med langvarigt fravær fra arbejdet, videre til Arbejdsskadestyrelsen.

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme til både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Lægernes og tandlægernes pligt til at anmelde erhvervssygdomme omfatter både de sygdomme, som de konstaterer skyldes arbejdet og de sygdomme, som de har en mistanke om kan være arbejdsrelateret.

Det er herefter Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om der er tale om en arbejdsskade efter loven og træffer afgørelse herom. I sager, der anerkendes som arbejdsskader, skal Arbejdsskadestyrelsen tillige træffe afgørelse om erstatning og godtgørelse, når der er erhvervsmæssige eller helbredsmæssige følger af den anerkendte skade. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af sagens parter.

Erhvervssygdomsudvalget har to væsentlige opgaver i forbindelse med behandlingen af sager om erhvervssygdomme:

- Forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at kunne optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme

- Behandle konkrete sager om anmeldte sygdomme, der ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. I disse sager indstiller udvalget til Arbejdsskadestyrelsen, om sagen skal anerkendes. Udvalget fastsætter ikke erstatning og godtgørelse i sagerne.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet finder, at regeringens udspil »Bedre balance« kan udmøntes ved, at alle Arbejdsskade-styrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver om arbejdsskader overføres til en ny selvejende institution »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, der oprettes med en selvstændig bestyrelse bestående af arbejdsmarkedets parter.

Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får tillagt de kompetencer vedrørende sagsbehandling af personskader, der i dag er henlagt til Arbejdsskadestyrelsen, herunder kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager om tilskadekomnes ret til erstatning og godtgørelse i arbejdsskadesager. Endvidere får Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at indgå i Arbejdsskadestyrelsens nuværende myndighedssamarbejde.

Beskæftigelsesministeriet finder, at en overflytning af opgaver vedrørende administrationen af sager efter lov om arbejdsskadesikring fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ikke vil give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet alle nuværende retssikkerhedsbestemmelser vedrørende behandlingen af konkrete sager opretholdes. Det drejer sig om retten til at indbringe afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for Ankestyrelsen samt om de retssikkerhedsgarantier, der følger af den almindelige forvaltningsret samt af forvaltningslov, offentlighedslov, persondatalov og lov om Folketingets Ombudsmand m.v. Den nuværende adgang til domstolsprøvelse af Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser opretholdes ligeledes.

Den hidtil eksisterende arbejdsskadeordning videreføres dermed i den form, som borgerne kender, indtil der som planlagt gennemføres en reform af ordningen.

Med hensyn til Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver i relation til Erhvervssygdomsudvalget finder Beskæftigelsesministeriet ligeledes, at der ikke er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at overføre de fleste af Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Beskæftigelsesministeriet finder således, at opgaverne med hensyn til sekretariatsfunktionen for Erhvervssygdomsudvalget, herunder forberedelse af både principielle møder og sagsmøder samt opfølgning på møderne, fremover kan varetages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som hidtil vil Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer blive udnævnt af beskæftigelsesministeren, der ligeledes fastsætter udvalgets forretningsorden. Beskæftigelsesministeriet finder dog, at der er behov for en regel om medlemmernes habilitet i Erhvervssygdomsudvalget i forhold til bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP. Det skyldes, at arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension samt i Erhvervssygdomsudvalget, og at der derfor kan opstå habilitetsmæssige spørgsmål i forhold til enkeltpersoners deltagelse i henholdsvis Erhvervssygdomsudvalget og bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP. Med lovforslaget forslås det derfor, at samme person ikke kan være medlem af såvel Erhvervssygdomsudvalget som af bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og for ATP.

Der foretages ikke indholdsmæssige ændringer af Erhvervssygdomsudvalgets opgaver og kompetence i øvrigt. Dog ændres proceduren med hensyn til ændringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme, idet det foreslås, at Erhvervssygdomsudvalget indstiller direkte til beskæftigelsesministeren om ændringer af fortegnelsen. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil således ikke blive inddraget i dette arbejde. Det skyldes, at arbejdsmarkedets parter er repræsenteret både i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i Erhvervssygdomsudvalget.

Bemyndigelser, der efter gældende lov er givet til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overføres til beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for andre indholdsmæssige ændringer af lovgivningen i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets § 1.

2.2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en selvstændig bestyrelse og af en direktør. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har efter lovgrundlaget overladt administrationen til ATP.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at

1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og

2) udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.

For sager fra perioden fra oprettelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring 1. januar 1999 til 31. december 2007 er der opkrævet bidrag fra arbejdsgiverne, der sikrer, at der er opkrævet alle udgifter, herunder fremtidige udgifter, vedrørende disse sager. Det samme gælder i et vist omfang sager før 1. januar 1999, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har fået overdraget de kapitaler, som forsikringsselskaberne (i det væsentligste Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme) havde opkrævet fra arbejdsgiverne vedrørende sager om erhvervssygdomme.

For sager fra 1. januar 2008 er der årligt alene opkrævet et bidrag fra arbejdsgiverne svarende til årets udgifter.

Arbejdsgivernes betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgår i en fællesopkrævning sammen med opkrævning af andre arbejdsgiverbidrag.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udbetaler såvel kapitalerstatninger som løbende erstatninger til tilskadekomne og efterladte i sager om erhvervssygdomme på grundlag af de afgørelser, der træffes i Arbejdsskadestyrelsen.

Endelig er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring klageberettiget i forhold til de afgørelser om anerkendelse og erstatning m.v., der træffes i Arbejdsskadestyrelsen vedrørende anerkendelse og erstatning m.v. i sager om erhvervssygdomme.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet finder, grundet opgavernes karakter, at oprettelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med en selvstændig bestyrelse med administrativ bistand fra ATP det hensigtsmæssigt tillige at lægge Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til beregning og opkrævning af bidrag til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt udbetaling af erstatning og administration m.v. til tilskadekomne og efterladte ind under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at de nuværende opgaver i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bliver overflyttet til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, dog således at kompetencen med hensyn til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i erhvervssygdomssager lægges i bestyrelsen for ATP.

Det indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - udover de opgaver, der modtages fra Arbejdsskadestyrelsen - også får ansvaret for at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte. Denne opgave udføres i tilknytning til den sikringsplan, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hidtil har udarbejdet for det kommende år. Da sikringsplanen er afgørende for det kommende års bidragssatser har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hjemmel i §§ 56 og 58 i lov om arbejdsskadesikring til at udstede bekendtgørelser om fastsættelse af bidrag og om det kommende års bidrag. Ubetalte bidrag kan inddrives ved udpantning.

Ved at oprette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med administrativ bistand fra ATP opstår et særligt habilitetsspørgsmål i forhold til administrationen af erhvervssygdomssagerne, idet finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme og afgørelseskompetencen i erhvervssygdomssagerne fremover vil ligge i samme institution.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at dette giver anledning til overvejelser i relation til de nuværende opgaver med hensyn til at beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne samt udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne.

Det forudsættes, at der i forhold til de to områder (afgørelse af konkrete sager og finansiering af erstatningsudbetalinger for erhvervssygdomme) opretholdes adskilt økonomi.

Regnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil som følge heraf indeholde to særskilte regnskaber, der vil være væsensforskellige. Det skyldes, at der efter kapitel 11 i arbejdsskadesikringsloven stilles krav til regnskabet og revisionen for de opgaver, der overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De samme krav stilles ikke med hensyn til de opgaver, der overføres fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. §§ 13 og 14 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Beskæftigelsesministeriet finder dog, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke kan overtage adgangen til at klage over de afgørelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv træffer i sager om erhvervssygdomme.

Beskæftigelsesministeriet finder herefter, at opgaven med at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om erhvervssygdomme skal overføres til bestyrelsen for ATP.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der ikke findes hensigtsmæssige alternative administrative enheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgave med at vurdere, hvorvidt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser skal indbringes for Ankestyrelsen, vil kunne overføres til.

Det er ikke selve bestyrelsen, der skal have opgaven, men en enhed under bestyrelsen. Opgaven indebærer, at bestyrelsen for ATP får ansvaret for, at en enhed opbygger og vedligeholder de nødvendige kompetencer til at vurdere indholdet af afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i erhvervssygdomssager.

Omkostninger forbundet med behandlingen af klagesager i enheden under bestyrelsen for ATP finansieres af de bidrag, der opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at varetage opgaver efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets § 1.

2.3. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til anden lovgivning om personskade

2.3.1. Gældende ret

Efter lov om erstatning og godtgørelse for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) tilkender Arbejdsskadestyrelsen erstatning og godtgørelse for PTSD til tidligere udsendte soldater m.v., uanset at der mangler dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut, såfremt der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt mere end seks måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelsen i tjenstligt medfør.

For de sager om sent diagnosticeret PTSD, har Arbejdsskadestyrelsen i dag de samme opgaver med hensyn til at anerkende og fastsætte erstatning, som gælder på arbejdsskadeområdet, jf. afsnit 2.1.1.

Den sikrede personkreds efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. omfatter udover værnepligtige også personer, der aftjener værnepligt ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, udfører tjeneste som frivillig i hjemmeværnet, eller udfører tjeneste som frivillig i redningsberedskabet og som kontraktansat menig i det statslige regionale redningsberedskab.

Efter loven kan der ydes erstatning og godtgørelse for ulykke eller sygdom, der med rimelig sandsynlighed kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten, eller til de forhold, hvorunder tjenesten foregår. Ulykkesbegrebet efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. svarer til ulykkesbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven, hvorimod loven ikke indeholder et sygdomsbegreb svarende til arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om anerkendelse og fastsætter erstatning og godtgørelse efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., og Arbejdsskadestyrelsens opgaver i den forbindelse svarer i det væsentligste til Arbejdsskadestyrelsens opgaver i arbejdsskadesager.

Lovgivningen om erstatning til besættelsestidens ofre omfatter frihedskæmpere m.fl., der har pådraget sig helbredsmæssige gener som følge af deres indsats under besættelsen fra 1940 til 1945, samt deres efterladte.

Arbejdsskadestyrelsen modtager fortsat anmeldelser om krav på erstatning efter loven.

Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger er berettiget til erstatning. Det indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen indhenter den fornødne dokumentation og herefter fastsætter den erstatning, som ansøgeren er berettiget til.

I tilknytning til lovgivningen om erstatning til besættelsestidens ofre administrerer Arbejdsskadestyrelsen lovgivningen om hædersgaver. Hædersgaver udbetales af Statens Administration efter anvisning fra Arbejdsskadestyrelsen. Opgaven med udbetaling af hædersgaver forventes overført til Udbetaling Danmark ved selvstændigt lovforslag.

Loven om erstatning til personer, der havde pådraget sig helbredsskade som følge af LSD behandling, blev ophævet i 1992, dog således, at de personer, der havde søgt om erstatning, fortsat kunne få betalt udgifter til lægebehandling og hjælpemidler.

Disse sager behandles i dag af Arbejdsskadestyrelsen.

Endvidere afgiver Arbejdsskadestyrelsen efter erstatningsansvarsloven og efter private ulykkesforsikringspolicer vejledende udtalelser i sager om personskade, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Det gælder for eksempel tvister mellem skadelidte og et forsikringsselskab om følgerne af en ulykke, der er omfattet af en privat ulykkesforsikring, ligesom Arbejdsskadestyrelsen kan afgive vejledende udtalelser, der har karakter af sagkyndige udtalelser, i sager om personskade i øvrigt.

Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige vejledende udtalelser vedrørende varigt mén og tab af erhvervsevne til brug for tvister mellem skadelidte og skadevolder (ansvarsforsikringsselskabet) om følgerne af personskade m.v., der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Der kan for eksempel være tale om trafikskader i fritiden eller om private ulykkesforsikringer efter erstatningsansvarsloven.

Arbejdsskadestyrelsen træffer i disse sager ikke afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen, men afgiver vejledende udtalelser, som skadelidte og skadevolder kan lægge til grund for den endelige erstatningsfastsættelse. Opgaven ligger i Arbejdsskadestyrelsen, der besidder de fornødne juridiske og lægefaglige kompetencer, der er tilvejebragt ved behandlingen af arbejdsskadesagerne.

Er skadelidte og skadevolder uenige i personskadens følger, herunder i Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelser, afgøres tvisterne ved domstolene. Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelser indgår som bevismidler (sagkyndig udtalelse) i retssagerne.

Til brug for opgørelsen af skadelidtes krav på differenceerstatning opgør Arbejdsskadestyrelsen i dag værdien af erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven.

Krav på differenceerstatning kan i nogle situationer opstå på grund af de forskellige regler i erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven om fastsættelse, beregning og udbetaling af erstatning. Der er primært tale om differenceerstatning vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne. Hertil kommer krav på differenceerstatning vedrørende de erstatningsarter, der ikke findes i arbejdsskadesikringsloven. Det drejer sig især om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Arbejdsskadestyrelsen har endvidere mulighed for at afgive vejledende udtalelser efter anmodning fra for eksempel Voldsoffererstatningsnævnet og Patienterstatningen.

Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige sagkyndige udtalelser efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) til brug for afgørelsen af, om der kan gives tillægsstipendium efter § 7, stk. 3, i SU-loven.

Derudover kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i en arbejdsskadesag have betydning for retten til en supplerende løbende ydelse efter lov om forsvarets personel. På denne baggrund er Arbejdsskadestyrelsen omtalt i lov om forsvarets personel. Overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forudsætter derfor en ændring i lov om forsvarets personel.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet har Arbejdsskadestyrelsen i dag et samarbejde med Patienterstatningen vedrørende patientskader og med ministeren for sundhed og forebyggelse vedrørende lægemiddelskader. Arbejdsskadestyrelsen har en pligt til efter anmodning at give oplysninger til brug for behandlingen af sager om erstatning for patientskader og lægemiddelskader.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der er retssikkerhedsmæssige problemer forbundet med at overflytte de ovenfor under afsnit 2.3.1. nævnte ordninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er heller ikke retssikkerhedsmæssige problemer forbundet med at overflytte de ovenfor nævnte opgaver med hensyn til vejledende udtalelser i sager efter erstatningsansvarsloven og i sager om private ulykkesforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

De vejledende udtalelser vil ligeledes fortsat kunne indgå som sagkyndige udtalelser ved domstolenes behandling af sagerne. Den hidtil eksisterende administration af disse ordninger sideløbende med administrationen af den egentlige arbejdsskadesikring vil dermed kunne videreføres i den form, som borgerne kender. Beskæftigelsesministeriet finder det derfor ubetænkeligt at overdrage opgaverne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets §§ 2-6 og 15-18.

2.4. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om seniorjob

2.4.1. Gældende ret

Arbejdsskadestyrelsen har siden 2009, hvor Arbejdsdirektoratet blev nedlagt, og indtil 31. december 2015, varetaget behandlingen af klagesager efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at klager over afgørelser i sager om arbejdsløshedsforsikring bedst kan placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som i forvejen administrerer et antal arbejdsmarkedsordninger. Beskæftigelsesministeriet finder derfor, at opgaverne på dette område ikke bør flyttes til den nye arbejdsskadeinstitution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som konsekvens heraf foreslås det, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., overføres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, samt at de beføjelser m.v., der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter disse love gennemføres ved lovforslagets §§ 8-10.

2.5. Ændringer i øvrig lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område samt af andre ministeriers lovgivning

2.5.1. Arbejdsmiljøloven

2.5.1.1. Gældende ret

Arbejdsskadestyrelsen har én repræsentant uden stemmeret i Arbejdsmiljørådet. Arbejdsmiljørådet, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter m.fl., deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren. I rådet deltager uden stemmeret også en repræsentant for bl.a. Beskæftigelsesministeriet. Rådet afgiver blandt andet indstilling til beskæftigelsesministeren om overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, fordeling af visse midler mellem blandt andet branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet og opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.

Parternes arbejdsmiljøindsats m.v. finansieres ved bidrag fra blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Beregningsgrundlaget herfor foretages af Arbejdsskadestyrelsen.

2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er en nær sammenhæng mellem forebyggelse af arbejdsskader og erstatning for arbejdsskader. Arbejdsskadestyrelsen har på den baggrund haft en repræsentant i Arbejdsmiljørådet. Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid, at de interesser, som Arbejdsskadestyrelsen varetager i Arbejdsmiljørådet i dag, fremover kan varetages af Beskæftigelsesministeriets repræsentant i rådet. Der er derfor ikke behov for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får en repræsentant i rådet. Beskæftigelsesministeriet bemærker i den forbindelse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås oprettet som en institution, der varetager sagsbehandling på arbejdsskadeområdet samt finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, hvorimod de udviklings- og analyseopgaver, der i dag varetages af Arbejdsskadestyrelsen, ikke overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men til Beskæftigelsesministeriet.

Opkrævningen af bidrag efter lov om arbejdsmiljø er nært knyttet til administrationen af arbejdsskadeområdet og er baseret på opgørelser over tilkendte erstatninger fra arbejdsskadesikringen, som foretages af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver med hensyn til beregningen af midler til finansiering af Arbejdsmiljørådets aktiviteter m.v. overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det skyldes, at grundlaget for beregningerne er knyttet til administrationen af skadesagerne, der overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager således dels opgaven fra Arbejdsskadestyrelsen med hensyn til at opgøre grundlaget for arbejdsmiljøafgiften for de bidragspligtige. Desuden overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pligten til at finansiere den andel af bidraget, der vedrører erhvervssygdomsområdet. Dette bidrag udredes af de midler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ifølge hvilket Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets § 7.

2.5.2. Arbejdsskadeafgiftsloven

2.5.2.1. Gældende ret

Arbejdsskadeafgiftsloven sorterer under Skatteministeriet.

Afgiften består af to dele: En afgift på 17 pct. af bidraget efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, samt en afgift på 12 pct. af de samlede kapitalerstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger, godtgørelser til efterladte samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke.

Efter arbejdsskadeafgiftsloven er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring den eneste afgiftspligtige. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beregner og opkræver afgiften på baggrund af opgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen.

2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at overførslen af sagsbehandlingsopgaver på arbejdsskadeområdet fra Arbejdsskadestyrelsen og opgaver med hensyn til finansiering af udgifter og udbetaling af erstatninger på erhvervssygdomsområdet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ligeledes indebærer, at en samling af opgaverne vedrørende arbejdsskadeafgiften i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil være hensigtsmæssig. Administrationen af arbejdsskadeafgiften vurderes samtidig at kunne effektiviseres ved samlingen af opgaverne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager således dels opgaven fra Arbejdsskadestyrelsen med hensyn til at opgøre grundlaget for arbejdsskadeafgiften. Desuden overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pligten til at finansiere afgiften. Denne afgift udredes af de midler, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ifølge hvilket forslag Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets § 19.

2.5.3. Øvrig lovgivning, som foreslås ændret

2.5.3.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er nævnt i en række love, som derfor er omfattet af lovforslaget.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder et forbud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at ATP eller virksomheder, der indgår i koncern med ATP har eller indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder (eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undtaget herfra er dog engagementer med virksomheder, hvori ATP, LD og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab (samt disses virksomheder oprettet i henhold til lov om finansiel virksomhed) ejer mere end 4/5 af kapitalandelene. Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder en tilsvarende regel.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder endvidere en regel om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre der er hjemmel hertil.

Efter lov om finansiel virksomhed har Arbejdsskadestyrelsen enkelte opgaver i de situationer, hvor et forsikringsselskab ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Bestemmelserne har endnu ikke været i brug.

Derudover følger det af lov om finansiel virksomhed, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler en årlig afgift til Finanstilsynet. Det fremgår derudover udtrykkeligt af loven, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke er omfattet af en bestemmelse om krav om tilladelse for at kunne drive forsikringsvirksomhed.

Loven om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) indeholder bestemmelse om revisionsprotokollens indhold for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Efter lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undtaget fra skattepligten efter loven.

Opkrævningsloven indeholder en henvisning til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkesforsikringer m.v.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har Arbejdsskadestyrelsen et samarbejde vedrørende behandlingen af arbejdsskadesager og sager om dagpenge m.v. med kommunerne.

2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet finder det ubetænkeligt at foretage de nødvendige ændringer af de i afsnit 2.5.3.1. beskrevne love med det formål at skabe overensstemmelse med de opgaver, der overflyttes til den nyoprettede institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de administrative regler, der er indeholdt i de pågældende love ikke indebærer ændringer i rettigheder og pligter efter de respektive love. Der er tale om administrative regler, og den foreslåede ordning indebærer således alene, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indgå i det samarbejde m.v., som Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag.

Der henvises til lovforslagets §§ 11-14 og 20-22.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vedrører en overflytning af Arbejdsskadestyrelsens gebyrfinansierede område til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og der forudsættes ingen ændringer i administrationen af arbejdsskadesager eller gebyrfinansieringen heraf. Lovforslaget påvirker derfor ikke de offentlige udgifter. Lovforslaget medfører, at den gebyrfinansierede del af Arbejdsskadestyrelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det medfører, at fastlæggelse af gebyrernes størrelse ikke længere sker på de årlige finanslove, men fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Gebyrernes størrelse skal fortsat afspejle omkostningerne ved administrationen og forventes ikke at blive påvirket af overflytningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes ikke at ville påvirke erhvervslivets omkostninger, idet overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke skønnes at ville fordyre administrationen på området og gebyrerne vil fortsat skulle afspejle administrationsomkostningerne på området.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden 17. december 2015 til 15. januar 2016 været i høring hos følgende organisationer og myndigheder:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadeforeningen AVS, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Metal, Datatilsynet, Den danske Aktuarforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Det færøske Ulykkesforsikringsråd, Fagligt Fælles Forbund, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frederiksberg kommune, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grønlands Hjemmestyre, HK/Danmark, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Arbejdsskadede, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Offentlige Ansattes Organisationer, Producentforeningen, Rederiforeningen af 2010, Sundhedskartellet og Tandlægeforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som konsekvens af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nedlæggelse foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår i bestemmelserne i § 1, stk. 2, og § 35, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 2-5

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør regler om, hvordan loven skal gælde for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, ophæves.

Det foreslås derudover i lovforslagets § 1, nr. 4, at der i stedet indsættes hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet, som ny § 3, stk. 1, nr. 3.

Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, indeholder konsekvensændringer hertil.

Kompetencen til at fastsætte reglerne overføres til beskæftigelsesministeren, da der er tale om at fastsætte regler om lovens dækningsområde svarende til kompetencen til at fastætte regler om lovens dækningsområde i øvrigt.

Der foreslås ikke indholdsmæssige ændringer i reglerne i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 1, fastsætter direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme, der anses for at være erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der fastsætter erhvervssygdomsfortegnelsen efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.

Kompetencen til at fastsætte, hvilke sygdomme der anses for at være erhvervssygdomme, overføres således fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.

Ændringen indebærer ikke ændringer i kriterierne for, at sygdomme kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 7

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 7, at "Arbejdsskadestyrelsen" i loven ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nedsætter beskæftigelsesministeren et udvalg (Erhvervssygdomsudvalget), som Arbejdsskadestyrelsen skal forhandle med for at revidere, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter § 7.

Ved lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at Erhvervssygdomsudvalget indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. lovens § 7, stk. 1.

Erhvervssygdomsudvalget vil således fremover indstille revisioner af erhvervssygdomsfortegnelsen direkte til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, udnævner beskæftigelsesministeren formanden for Erhvervssygdomsudvalget efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen.

Ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at formanden udnævnes af beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at en række af Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 10

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen har efter gældende lovgivning i relation til Erhvervssygdomsudvalgets opgaver. Det vil sige, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udfører sekretariatsopgaverne for udvalget, herunder forbereder og følger op på møderne.

Arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension samt i Erhvervssygdomsudvalget. Der kan derfor opstå habilitetsmæssige spørgsmål i forhold til enkeltpersoners deltagelse i henholdsvis Erhvervssygdomsudvalget og bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, kan et medlem af Erhvervssygdomsudvalget ikke samtidig kan være medlem af bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 3, kan Arbejdsskadestyrelsen kræve udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. betalt af pågældende forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis skaden har ramt personer, hvis arbejde går ud på at forebygge, forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde hjælp, assistance eller anden indsats før, under eller efter en sådan handling. Det samme gælder, når skaden har ramt personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk virksomhed til arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko for terror, samt når handlingen rammer ansatte ombord på et dansk skib, der sejler i et område, hvor der er en særlig risiko for terror.

Arbejdsskadestyrelsen betaler således på statens vegne erstatning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne og efterladte, hvis en skade skyldes en terrorhandling, jf. § 10 a, stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan kræve udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. betalt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og med at udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne og deres efterladte overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget forudsætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler udgifterne til den berettigede personkreds af de midler, der opkræves i bidrag fra arbejdsgiverne i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 55.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 12

Efter gældende lov har direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fået tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om lovens administration m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det i en række bestemmelser, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Forslaget indebærer, at disse bemyndigelser overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af de enkelte regler, der kan fastsættes.

Ved lovforslagets § 24, stk. 1, opretholdes de bekendtgørelser, der er fastsat efter gældende lovgivning, indtil de ophæves eller ændres.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 13

Af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, fremgår, at Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan tage stilling til krav vedrørende dækning af udgifter omfattet af stk. 1-4. Udgifterne er bl.a. udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 13, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af § 15, stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvejende institution, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 14

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 14, at "styrelsen" i loven ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 15

Niveauet for erstatning og godtgørelse ved anerkendte arbejdsskader er fastsat i arbejdsskadesikringsloven, der samtidig indeholder regler om de årlige reguleringer af niveauet.

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, bekendtgør Arbejdsskadestyrelsens direktør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted af lovens beløb fra den følgende 1. januar.

Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bekendtgør reguleringerne efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Lovforslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte (regulere) beløbene efter loven overføres til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der foretages ikke øvrige ændringer af bestemmelsen, og principperne for regulering af lovens beløb ændres ikke.

Reguleringerne har betydning for rammerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virke, og dermed for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det foreslås derfor, at bestyrelsen inddrages i arbejdet med reguleringerne, og at bestyrelsen indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke reguleringer der skal foretages.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 16

Efter gældende lov udbetales erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte af forsikringsselskaberne (sager om ulykker) og af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (sager om erhvervssygdomme). I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter § 26, stk. 2, overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at det fastsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler udgifterne af de midler, der opkræves i bidrag efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og at udbetale erstatning ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4, 5. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør nærmere regler for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb en gang årligt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb, og at reglerne fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det skyldes, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har adgang til de fornødne aktuarmæssige kompetencer, der er forudsætningen for beregningen af kapitaliseringsfaktorerne.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1 og 2, nedsættes erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger i visse situationer, når tilskadekomne har ret til pension efter lov om tjenestemandspension eller de efterladte har ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge af arbejdsskaden. Nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til den optjente pensionsalder på tidspunktet for pensioneringen.

Bestemmelserne anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter loven, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes eller efterladtes erstatning efter denne lov, jf. den gældende bestemmelse i § 28, stk. 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 28, stk. 3, ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal betale udgifterne af de midler, der opkræves i bidrag efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges og opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og udbetale erstatning ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, 1. pkt., har kommunerne og Udbetaling Danmark på hvert sit sagsområde krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger, jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens og Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Tilsvarende har den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte, jf. den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, 1. pkt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" i § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgave efter denne bestemmelse overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde som andre opgaver efter arbejdsskadesikringsloven.

Det indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal refundere kommunerne, Udbetaling Danmark, skadevolderne og ansvarsforsikringsselskaberne af de bidrag, der opkræves til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme efter § 55, i de situationer, der er omfattet af § 29.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og med at udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne og deres efterladte overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 20

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 21

Efter gældende lov har direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fået tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om lovens administration m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i en række bestemmelser, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Forslaget indebærer, at disse bemyndigelser overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af de enkelte regler, der kan fastsættes.

Ved lovforslagets § 24, stk. 1, opretholdes de bekendtgørelser, der er fastsat efter gældende lovgivning, indtil de ophæves eller ændres.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 22

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 1. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse om arbejdsskade skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske.

Det er foreslået, at reglerne fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 2. pkt., skal det af reglerne, der fastsættes i medfør af 1. pkt., fremgå, hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskade-styrelsen, hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet, og hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Reglerne findes i Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 36 af 8. marts 1993. Vejledningen er udarbejdet efter tidligere lovgivning og er på flere områder ikke længere aktuel. Vejledningen indeholder generelle oplysninger om samarbejdet mellem myndighederne. Der er ikke fastsat nye regler efter gældende lov.

Ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det at ophæve reglen i § 35, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget skal ses i lyset af, at Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne herfra overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at der således ikke er behov for at udstede regler om forhold omfattet af § 35, stk. 2, 2 pkt.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, kan Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at oplysninger i forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker skal være digitale, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Direktøren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at "Arbejdsskadestyrelsens direktør" i § 35, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., ændres til "beskæftigelsesministeren".

Det foreslås således, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til beskæftigelsesministeren. Der foreslås ikke ændringer med hensyn til indholdet af de regler, beskæftigelsesministeren kan fastsætte.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 24

Efter den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 7, betaler forsikringsselskabet alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.

Der er en række udgifter ved behandlingen af konkrete skadesager. Det drejer sig blandt andet om udgifter til speciallægeerklæringer og andre sagsoplysninger, jf. lovens kapitel 7.

Det vil være forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager. Forsikringsselskaberne betaler i sager om arbejdsulykker, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler i sager om erhvervssygdomme af det bidrag, der betales af arbejdsgiverne efter § 55.

Beløbet betales således ikke af taksterne for administrationen af skadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 59.

Herved sikres parallelitet mellem finansieringen af udgifter til sagsoplysning i sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og de konkrete udgifter til sagsoplysning kommer derved ikke til at påvirke driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der finansieres via taksterne efter § 59.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 35, stk. 7, og princippet i gældende lov opretholdes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 25

Efter gældende lov § 35 a kan Arbejdsskadestyrelsen videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Pensionsstyrelsen, Udbetaling Danmark, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.

Ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at Pensionsstyrelsen udgår af bestemmelsen.

Pensionsstyrelsen blev nedlagt og opgaverne overført til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj 2013. Bestemmelsen i § 35 a i arbejdsskadesikringsloven er ved en fejl ikke konsekvensrettet ved denne lovændring.

Til nr. 26

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 26, at "Arbejdsskadestyrelsen" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 27

Efter den gældende bestemmelse i § 38, stk. 2, i gældende lov har tilskadekomne ret til at få betalt rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med lægebehandling m.v. efter § 38, stk. 1. Udgifterne hertil betales i sager om ulykker af forsikringsselskabet og i sager om erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 38, stk. 2, 5. pkt.", ændres til "bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det samtidig fastslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal betale disse udgifter af bidrag efter § 55.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 28

Efter den gældende bestemmelse i § 39 a kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 367 af 13. maj 2009 om dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift.

Ved lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det at ophæve bestemmelsen.

En tilsvarende bestemmelse er indsat i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Herved samles alle bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings generelle adgang til digitalisering i loven om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Til nr. 29

Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, er Arbejdsskadestyrelsen ved behandlingen af skadesagerne ikke bundet af parternes påstande, og Arbejdsskadestyrelsen er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved behandlingen af sager er uafhængig af instruktioner, herunder fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget forhindrer ikke, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan udarbejde generelle retningslinjer for behandlingen af skadesagerne.

Forslaget er en konsekvens af, at de fleste af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingsopgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 30

Efter den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsen i en række situationer træffe afgørelse om, at en udbetalt erstatning eller godtgørelse m.v. skal betales tilbage. Det er i ulykkessager forsikringsselskaberne m.fl. og i erhvervssygdomssager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der opkræver tilbagebetalingsbeløbet, jf. den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 40 a, stk. 2, ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at tilbagebetalingsbeløbet i erhvervssygdomssager opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det forudsættes, at beløbet indgår i samme regnskab i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som beløbet oprindeligt er udbetalt fra.

Bestemmelsen er omformuleret som konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med hensyn til at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overtages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 31

Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 2, påhviler det modtageren af en løbende ydelse efter § 17 at underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen. Tilsvarende har myndighederne en forpligtelse til at være opmærksom på forandringer i modtagerens forhold.

Ved lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at de fleste af opgaverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 32

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, nr. 3, har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kompetencen til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Den nuværende adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser omfatter både spørgsmålet om anerkendelse af sagen og af erstatningsudmålingen. Herved gælder princippet om to parter også i sager om erhvervssygdomme på samme måde som i sager om ulykker, hvor forsikringsselskaberne har adgangen til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Tilskadekomne og efterladte har tilsvarende adgang til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser.

Den gældende adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan ikke overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både ville skulle træffe afgørelse i sagerne og tage stilling til, hvorvidt disse afgørelser skal påklages til Ankestyrelsen.

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 5, har en klage opsættende virkning i det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen.

Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i bestemmelsen i § 44, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 5, ændres til "bestyrelsen for ATP".

Forslaget til § 44, stk. 1, nr. 3, indebærer, at bestyrelsen for ATP får kompetence til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Det forudsættes, at bestyrelsen for ATP vil delegere denne kompetence til en klageenhed, der besidder de fornødne kompetencer til at vurdere Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser vedrørende anerkendelsesspørgsmålene og erstatningsudmålingen i konkrete sager.

Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger er det ikke selve bestyrelsen, der skal have opgaven, men en klageenhed under bestyrelsen. Opgaven indebærer, at bestyrelsen for ATP får ansvaret for, at en klageenhed opbygger og vedligeholder de nødvendige kompetencer til at vurdere indholdet af afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i erhvervssygdomssager. Klageenheden skal være uafhængig og adskilt fra den øvrige administration i ATP i forhold til administrationen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Adskillelse gælder både i forhold til instruktions- og personalemæssige beføjelser, fysiske lokaliteter, adgang til sagsoplysning og it-systemer. Det forudsættes således, at adskillelsen tillige indebærer en personalemæssig adskillelse, således at der ikke opstår habilitetsmæssige problemer, herunder inhabilitet i forhold til de enkelte afgørelser, der træffes i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der forudsættes i den forbindelse tillige en lokalemæssig fysisk adskillelse. Klageenheden forudsættes endvidere oprettet uden for administrationsafdelingen i ATP. Selve bestyrelsen for ATP skal således ikke behandle afgørelser i konkrete sager. Bestyrelsen for ATP kan heller ikke kræve, at enkeltsager behandles i bestyrelsen med henblik på vurdering af, om afgørelser i sagerne skal påklages til Ankestyrelsen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette er den mest hensigtsmæssige placering af kompetencen til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om erhvervssygdomme.

Der er intet til hinder for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og klageenheden etableres på samme it-platform, blot de er adskilt fra hinanden.

Forslaget til § 44, stk. 5, indebærer, at dette også gælder, når bestyrelsen for ATP klager over en afgørelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 33

Efter forvaltningsloven har sagens parter adgang til alle oplysninger i de konkrete skadesager. Det betyder, at tilskadekomne og efterladte på den ene side og forsikringsselskaberne m.fl. og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på den anden side har adgang til oplysningerne.

Andre end sagens parter har alene adgang til oplysningerne efter reglerne i offentlighedsloven.

Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det at give bestyrelsen for ATP adgang til at klage over de afgørelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer i konkrete skadesager. Bestyrelsen for ATP er ikke part i sagen og har derfor ikke adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at varetage opgaven med at vurdere, hvorvidt en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indbringes for Ankestyrelsen.

Det foreslås derfor at give bestyrelsen for ATP ret til aktindsigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sag efter forvaltningslovens kapitel 4. Herved får bestyrelsen for ATP samme ret til aktindsigt som sagens parter. Det svarer til den adgang til sagens oplysninger, som forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag med hensyn til oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsens sag.

Det forudsættes, at bestyrelsen for ATP ikke formelt skal anmode om aktindsigt, men at oplysningerne stilles til rådighed for bestyrelsen på samme måde, som oplysningerne i dag stilles til rådighed for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Den foreslåede bestemmelse beskriver således omfanget af de oplysninger, bestyrelsen for ATP kan få adgang til. Den foreslåede bestemmelse beskriver ikke, hvordan de kan få adgang til oplysningerne.

Dette kan ske digitalt via Arbejdsskadestyrelsens digitale system »SeSag« eller på anden måde. SeSag omfatter de oplysninger, som sagens parter har adgang til at se efter forvaltningsloven.

Ankestyrelsens afgørelse i sagerne kan indbringes for domstolene af sagens parter.

Det betyder, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i dag kan indbringe Ankestyrelsens afgørelser for domstolene.

Det foreslås derfor tillige at give bestyrelsen for ATP ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 i Ankestyrelsens sag. Det indebærer, at bestyrelsen for ATP får et grundlag for at vurdere, hvorvidt en afgørelse fra Ankestyrelsen skal indbringes videre for domstolene.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 34

Efter den gældende bestemmelse i § 45 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven indbringes for Arbejdsmarkedets Tillægspensions ankenævn indenfor en frist på fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter §§ 55-58 c".

Forslaget indebærer, at det fremover bliver muligt at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om arbejdsgivernes bidragsbetaling efter §§ 55-58 c.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 35

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 4, skal den sikringspligtige arbejdsgiver tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme. På samme måde skal selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der sikrer sig frivilligt, tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager pligten til at sikre både de sikringspligtige arbejdsgivere mod følgerne af erhvervssygdomme og pligten til at sikre de selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre sig frivilligt efter loven.

Sikringspligtige arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende m.fl., der vælger at sikre sig frivilligt, opfylder således deres pligter ved som hidtil at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og fremover tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og betale bidrag som hidtil.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 36

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 6, 3. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for fordelingen efter 1. og 2. pkt. Det følger således af § 48, stk. 6, 1. og 2. pkt., at sikringspligten ikke omfatter medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.

De gældende regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1259 af 12. december 2003 om fordeling og forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

I den foreslåede bestemmelse til § 48, stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne for denne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde Finanstilsynet.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Finanstilsynet i samarbejde udarbejder en indstilling til beskæftigelsesministeren om fordeling af udgifterne ved ulykker, der indtræder under denne beskæftigelse. Det forudsættes, at de fremtidige regler om fordeling af disse udgifter bliver fastsat efter samme principper som hidtil. Der tiltænkes således ingen ændring på baggrund af, at kompetence flyttes til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 37

Efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 6, 4. pkt. og § 49, stk. 1, 2. pkt., betales udgifter ved erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at det fastslås i lovteksten, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hidtidige forpligtelse overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer udgifter til erstatning m.v. ved erhvervssygdomme af de bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 38 og 39

Efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., og i § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., underretter Arbejdsskadestyrelsen ved udgifter til erhvervssygdomme Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.

Bestemmelserne i § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., vedrører finansieringen af erstatninger m.v. ved erhvervssygdomme, der indtræder under udførelse af privat tjeneste og i privat husholdning samt for sikrede personer, som ikke er omfattet af ATP-ordningen.

Bestemmelserne i § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., vedrører generelt finansieringen af sager om erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Branchetilhørsforholdet har betydning for, hvilken branchegruppe i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring der skal afholde udgifterne til erstatning og administration m.v. i erhvervssygdomssager, jf. også brancheinddelingen i § 58 a, og har dermed også betydning for arbejdsgivernes betaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Forslaget indebærer, at det gældende princip opretholdes i den fremtidige administration, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 5, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen, når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås det, at lovteksten ændres, således at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at statskassen refunderer de ydelser, der er udbetalt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 41

Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 8, 2. pkt., betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgifter ved erhvervssygdomme, der er en følge af udøvelse af borgerlige, regionale eller kommunale ombud.

Ved lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås det, at der efter erhvervssygdomme i bestemmelsen indsættes "af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover betaler udgifterne hertil, og at udgifterne dækkes af de midler, der opkræves i bidrag fra arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 42

Efter gældende regler finansieres udgifter til erstatning, godtgørelse og administration af sager om arbejdsulykker af forsikringsselskaberne, der opkræver forsikringspræmier fra arbejdsgiverne. I den gældende lov er der før § 50 en overskrift i relation hertil.

Ved lovforslaget overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det i den anledning, at den nuværende overskrift før § 50 ændres fra "tegning af forsikring" til "arbejdsulykker".

Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af reglerne om finansiering af udgifterne ved arbejdsskader ved forslaget.

Til nr. 43

Efter de gældende bestemmelser i § 51, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal sikringspligtige arbejdsgivere, der har undladt at tegne den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring eller at holde en sådan forsikring i kraft, betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om beløbets størrelse.

Efter den gældende bestemmelse i § 51, stk. 1, 3. pkt., skal beløbet betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det, at reglerne fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Finanstilsynet i samarbejde udarbejder en indstilling til beskæftigelsesministeren om reglerne. Det forudsættes, at de fremtidige regler bliver fastsat efter samme principper som hidtil. Der tiltænkes således ingen ændring på baggrund af, at kompetence flyttes til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 44

Efter de gældende regler i § 52, stk. 1, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis en række udgifter ved arbejdsulykker, når arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring. Tilsvarende betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, stk. 1, forskudsvis udgifterne ved erhvervssygdomme, når arbejdsgiveren ikke har tilsluttet sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Beløbene opkræves efterfølgende hos arbejdsgiveren.

Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det, at henvisningen til § 35, stk. 3 og 4, ændres til § 35, stk. 7.

Forslaget indebærer, at det fremgår, hvilke udgifter der er tale om.

Forslaget er lovtekniske korrektioner.

Til nr. 45

Efter gældende regler finansieres udgifter til erstatning, godtgørelse og administration af sager om erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der opkræver bidrag fra arbejdsgiverne. I den gældende lov er der før § 55 overskrifter i relation hertil.

Ved lovforslaget overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 45, foreslås det i den anledning, at overskriften før § 55 "tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "erhvervssygdomme".

Forslaget er en konsekvens af denne overførsel, idet det bemærkes, at overskrifterne samtidig er præciseret. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af reglerne om finansiering af udgifterne ved arbejdsskader ved forslagene.

Til nr. 46

Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1 og 2, skal sikringspligtige arbejdsgivere samt frivilligt sikrede selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

I den foreslåede bestemmelse til § 55, stk. 1, skal sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at bidraget fremover skal betales til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at beregne og opkræve bidrag hos arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 47

Efter de gældende bestemmelser i § 56, stk. 3, og § 57, stk. 6, har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 47, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover får tillagt udpantningsretten, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hidtil har haft. Forslaget præciserer samtidig, at denne udpantningsret er et led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at beregne og opkræve bidrag hos arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 48

Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis udgifter til erstatning og administration m.v. når der foreligger en erhvervssygdom, og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag.

Ved lovforslagets § 1, nr. 48, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan betale de forskudsvise udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hidtil har betalt, idet det præciseres, at disse udgifter betales af de bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 49

Den gældende overskrift før § 58 lyder fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det, at overskriften ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at finansieringen af udgifter og udbetalingen af erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 50

Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, dækker de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 50, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at bidragene fremover indbetales til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet forslaget fastslår, at dette sker som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 51

Efter den gældende bestemmelse i § 58 a, stk. 1, henfører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alle arbejdsgivere til en brancheundergruppe med udgangspunkt i 8 hovedbranchegrupper.

Branchegrupperne og brancheundergrupper har betydning for de enkelte arbejdsgiveres betaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. De enkelte brancheundergrupper er økonomisk selvbærende grupper, hvor arbejdsgivernes bidrag til de enkelte grupper skal svare til gruppernes udgifter til erstatning og administration m.v. Overskud og underskud skal udlignes over de følgende 2 bidragsår.

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det, at "som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" indsættes.

Forslaget indebærer, at det fastslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager denne opgave fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 52

Efter den gældende bestemmelse i § 58 b, stk. 3, 2. pkt., fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring blandt andet regler om opkrævning af et særskilt tillæg til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 53

Efter den gældende bestemmelse i § 58 c kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring give arbejdsgiverne rabat på bidraget. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for arbejdsmiljøet.

Efter den gældende bestemmelse i § 58 c, stk. 2, er det direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter regler om rabat på bidrag.

Bemyndigelsen i gældende lov er ikke udnyttet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 53, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 54

Efter de gældende bestemmelser i § 59 betaler forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Arbejdsgivere, der i medfør af tidligere lovgivning har opnået ret til at være selvforsikrede for så vidt angår arbejdsulykker, sidestilles med forsikringsselskaber, jf. § 88 i arbejdsskadesikringsloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf.

De gældende regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 340 af 2. april 2014 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Bekendtgørelsen indeholder tillige en oversigt over de erstatningsordninger m.v., der administreres i Arbejdsskadestyrelsen.

Betalingen for administrationen beregnes efter gældende regler på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser, herunder for de af styrelsen fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager. Betalingen for administrationen i Ankestyrelsen beregnes på grundlag af en takst pr. oprettet sag. Taksternes størrelse fastsættes i dag i de årlige bevillingslove.

Det foreslås, at § 59 nyaffattes, idet ovenstående principper videreføres.

Med den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 1, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven finansieres af:

1) Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende, og

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme.

Forslaget indebærer, at administrationen af sager om arbejdsulykker i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i Ankestyrelsen som hidtil betales af de forsikringsselskaber m.fl., som i øvrigt finansierer udgifterne til erstatning og godtgørelse i sagerne. Forsikringsselskaberne kan opkræve præmier hos arbejdsgiverne til finansiering af denne udgift.

Med forslaget fastslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal betale for administrationen af sager om erhvervssygdomssager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55 i arbejdsskadesikringsloven. Bidraget efter § 55 opkræves hos arbejdsgiverne.

Forslaget i stk. 1 svarer i det væsentligste til § 59, stk. 1, i gældende lov. Bemyndigelsen i gældende lov stk. 1, 2. pkt., er flyttet til stk. 5.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 2, foreslås det, at betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Det foreslås videre, at vedkommende minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.

Forslaget indebærer, at de selvforsikrede statsinstitutioner betaler for administrationen af de skadesager, der vedrører de pågældende. De enkelte statsinstitutioner betaler udgifterne over de årlige bevillinger.

Det er op til det enkelte ministerområde, om det er ministerområdet som sådan, der betaler udgifterne, eller om udgifterne skal betales af de institutioner under ministerområdet, der genererer skaderne.

Forslaget i stk. 2 svarer til gældende lovs § 59, stk. 2.

Efter gældende lov kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen pålægge forsikringsselskaberne m.fl. og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe de pågældende oplysninger.

I den foreslåede bestemmelse i i stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

Det foreslås at flytte kompetencen fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren i lighed med overførelsen af andre kompetencer i lovforslaget. Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal bidrage med de pågældende oplysninger.

Forslaget afløser § 59, stk. 3, i gældende lov.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 4, foreslås det, at betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser og for de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Denne bestemmelse er ny i selve loven. Bestemmelsen findes i dag i §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 340 af 2. april 2014 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

De årlige takster for administrationen af arbejdsskadesager forudsættes fortsat fastsat på omkostningsdækket basis med udgangspunkt i denne opdeling. Det betyder, at taksterne skal dække alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen med udgangspunkt i reglerne om fastsættelse af taksten for andre afgifter og gebyrer, hvor der skal tilstræbes balance mellem indtægter og omkostninger over en flerårlig periode.

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler for betalingen og opkrævningen heraf. De årlige takster for administrationen fastsættes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 5, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsens administration og sagsbehandling. Denne bemyndigelse svarer til den gældende bemyndigelse i stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås videre, at det fremover bliver beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bekendtgør taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster. Det foreslås således, at kompetencen til at fastsætte de årlige takter overføres fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren. Forslaget skyldes, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver med hensyn til behandlingen af konkrete sager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Udover betalingen for behandlingen af arbejdsskadesager efter § 59 opkræver Arbejdsskadestyrelsen betaling for vejledende udtalelser og opgørelser ved behandlingen af private erstatningssager efter § 81.

Til nr. 55

Efter den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 1. pkt., forrentes de beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente.

Ved lovforslagets § 1, nr. 55, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at disse regler opretholdes for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 56

Efter den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 2. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør nærmere regler for beregning af den rente, der skal anvendes ved forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 56 foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsens direktør" til "beskæftigelsesministeren".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte regler om beregningen af renten overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 57

Kapitel 11 i gældende lov om arbejdsskadesikring fastsætter reglerne om bestyrelsen og direktionen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og administrationen af de bidrag, der opkræves hos arbejdsgiverne til finansiering af udgifter til erstatning m.v. ved erhvervssygdomme. Kapitlet indeholder tillige regler om tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Kapiteloverskriften lyder Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 57, foreslås det, at overskriften til kapitel 11 ændres til "administrationen af opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at opgaverne vedrørende finansieringen af udgifter og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 58

Den gældende bestemmelse i § 61 fastlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver og sammensætning af bestyrelse.

Den gældende bestemmelse i § 62 indeholder krav til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmerne og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (fit and proper).

Ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det, at bestemmelserne ophæves.

Forslagene er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvejende institution, og at opgaverne med at finansiere udgifterne og udbetale erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Tilbage i kapitel 11 bliver en række regler, der vedrører de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det drejer sig om aktuarmæssige forhold, årsrapport og revision, investeringsregler og tilsyn m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det samtidig, at der som ny § 61 indsættes en bestemmelse, der fastslår, at reglerne i kapitel 11 alene vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer således, at det bliver fastslået, at reglerne i kapitel 11 alene gælder for den del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der overtager opgaverne vedrørende finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Med hensyn til de tilbageværende bestemmelser i kapitel 11 om regnskab og revision, bemærkes, at regnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil indeholde to særskilte regnskaber, der vil være væsensforskellige.

Det skyldes, at der efter kapitel 11 i arbejdsskadesikringsloven stilles krav til regnskabet og revisionen for de opgaver, der overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De samme krav stilles ikke med hensyn til de opgaver, der overføres fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. §§ 13 og 14 i lovforslaget om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 59

Det følger af den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 3, bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages i anvendelse.

Efter den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 8, kan Finanstilsynet afgive indberetning til beskæftigelsesministeren, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke har overholdt en sikringsplan, jf. stk. 3.

Efter den gældende bestemmelse i § 65 j, stk. 2, jf. stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indsende supplerende beretninger sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ønsker at få offentliggjort de supplerende beretninger. Det følger af bestemmelsen i stk. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring samtidig skal indsende årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder.

Efter den gældende bestemmelse i § 65 m, stk. 1, kan Finanstilsynet forlange, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet.

Efter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 5, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og afgående revisor ved revisorskifte afgive en særlig redegørelse til Finanstilsynet, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, nr. 3), at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis man har indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, skal medregne værdien af kontrakterne i aktivernes værdi.

Efter de gældende bestemmelser i § 71, stk. 3-5, kan Finanstilsynet give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om at foretage foranstaltninger og om at afsætte direktøren. Det følger endvidere af bestemmelsen i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og direktøren kan forlange påbuddet indbragt for domstolene.

Ved lovforslagets § 1, nr. 59, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ændres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver, rettigheder og pligter efter bestemmelserne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det dog præciseres, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 60

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 60, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 61

Den gældende overskrift før § 63 b lyder indberetningsordning.

Overskriften knytter sig til bestemmelserne i §§ 63 b og 63 c, der foreslås ophævet ved forslaget til § 1, nr. 62.

Ved lovforslagets § 1, nr. 61, foreslås det derfor tillige at ophæve overskriften før § 63 b.

Til nr. 62

Ved de gældende bestemmelser i §§ 63 b og 63 c er der fastsat en whistleblowerordning for ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 62, foreslås det at ophæve disse bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven.

Bestemmelserne foreslås fastsat i forslaget til lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver vedrørende finansieringen af udgifter og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 63

Det følger af den gældende bestemmelse i § 69 a, stk. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring midlertidigt kan drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder for at sikre allerede foretagne investeringer. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal underrette Finanstilsynet herom.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 74, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring underrettes om indholdet af Finanstilsynets årlige beretning med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning.

Ved lovforslagets § 1, nr. 63, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver, rettigheder og pligter efter bestemmelserne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det fastslås, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne og udbetaling af erstatninger vedrørende erhvervssygdomme overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 64 - 65

Efter den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, påser Finanstilsynet overholdelsen af § 63 b, der ophæves i arbejdsskadesikringsloven.

Endvidere har Finanstilsynet i de gældende bestemmelser i § 71, stk. 4 -10, en række tilsynsopgaver vedrørende bestyrelsen og direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås nedlagt som selvstændig institution, og opgaverne med hensyn til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme foreslås overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 64, foreslås det på denne baggrund, at henvisningen til § 63 b udgår af § 71, stk. 1.

Ved lovforslagets § 1, nr. 6 r, foreslås det endvidere, at bestemmelserne i § 71, stk. 4 - 10, ophæves.

Forslagene er en konsekvens af forslagene om, at §§ 62 og 63 b ophæves, jf. lovforslagets nr. 58 og 62.

Til nr. 66

Efter den gældende bestemmelse i § 73 a kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 66, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt".

Forslaget indebærer, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 67

Efter den gældende bestemmelse i § 76 a, stk. 2, finder § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter 63 b.

Det foreslås at ophæve § 76 a, stk. 2, som konsekvens af, at § 63 b ophæves.

Til nr. 68

Efter den gældende bestemmelse i § 80 må ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 68, foreslås det, at ansatte, herunder lægekonsulenter, i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er beskæftiget med bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og ansatte, der varetager opgaver med hensyn til klagesagsbehandling, jf. § 44, stk. 1, nr. 3, ikke må være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab.

Forslaget indebærer, at den hidtidige habilitetsregel opretholdes.

Den foreslåede omformulering er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges og opgaverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 69

Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Ved lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås det at ændre "styrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 70.

Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 3, fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør et beløb, der betales for udtalelser efter stk. 1 og opgørelser efter stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslås det at ændre Arbejdsskadestyrelsens direktør til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, og at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til beskæftigelsesministeren, idet det fastslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indstille, hvordan reglerne skal udformes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 71

Efter den gældende bestemmelse i § 84 aflægger Arbejdsskadestyrelsen skriftlig beretning med statistiske oversigter en gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde. Erhvervssygdomsudvalget afgiver en årlig redegørelse til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis.

Ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslås det, at bestemmelsen ophæves i arbejdsskadesikringsloven.

En tilsvarende bestemmelse er indsat i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 15, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet bestemmelsen i forbindelse hermed er præciseret.

Til nr. 72

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 88, 4. pkt., at fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 48, 49, 53 og 56 foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 72, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet" til "beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren".

Forslaget indebærer, at reglerne fremover kan fastsættes af beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende bestemmelse i § 2 foretager Arbejdsskadestyrelsen af egen drift i forlængelse af arbejdsskadesagen vedrørende den berettigede personkreds en vurdering af, om de pågældende er berettigede til erstatning, når der er truffet endelig afgørelse om, at den anmeldte sygdom ikke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, herunder fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Erstatning og godtgørelse efter loven svarer til arbejdsskadesikringsloven.

Ved lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås det, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring", og at "Arbejdsskadestyrelsens" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings".

Forslagene til nr. 1 og 2, indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling efter denne lov overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle sager efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion på samme måde som Arbejdsskadestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, behandler Arbejdsskadestyrelsen skadesager vedrørende den berettigede personkreds. Det drejer sig udover værnepligtige også om personer, der aftjener værnepligt ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, udfører tjeneste som frivillig i hjemmeværnet, eller udfører tjeneste som frivillig i redningsberedskabet og som kontraktansat menig i det statslige regionale redningsberedskab.

Lovens ulykkesbegreb svarer til arbejdsskadesikringsloven, hvorimod lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige har et selvstændigt sygdomsbegreb, der ikke er identisk med erhvervssygdomsbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven.

Erstatning og godtgørelse efter loven svarer i det væsentligste til arbejdsskadesikringsloven, idet der dog gælder særlige regler for fastsættelse af den årsløn, der lægges til grund ved beregningen af erstatningen.

Ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" overalt i loven, bortset fra § 8, stk. 8.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling af personskader overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle sager efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. på samme måde som Arbejdsskadestyrelsen i dag.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til nr. 2

Modtagerne af rente kan efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 7, forlange, at renten, efter at denne er nedsat ved det fyldte 67. år, omsættes til et kapitalbeløb. Efter § 21, stk. 4, og § 22, stk. 6, nedsættes renten til modtagere af rente efter tidligere lovgivning om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (før 1. april 1978), når de pågældende fylder 67 år.

Fristen, inden for hvilken omsætningen af rente til kapital kan ske, fastsættes efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 8, af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at "direktøren for Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "beskæftigelsesministeren".

Forslaget indebærer, at reglerne fremover fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til § 4

Efter den gældende bestemmelse i § 4 træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en ansøger er omfattet af loven, og behandler erstatningskrav efter loven. Endvidere udbetaler Arbejdsskadestyrelsen erstatning m.v. til de berettigede, undtagen hædersgaver, der i det væsentligste udbetales af Statens Administration.

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring", og at "Arbejdsskadestyrelsens" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings" overalt i loven.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til punkt 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Efter § 1 i gældende lov kan Arbejdsskadestyrelsen genoptage sager om ydelse af invaliditetsydelse efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre med henblik på ydelse af en yderligere invaliditetserstatning, uanset at fristen på 5 år fra første afgørelse er overskredet.

Det foreslås, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" overalt i loven.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til punkt 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Efter § 1 i gældende lov administrerer Arbejdsskadestyrelsen også denne lov. Loven udvider den berettigede personkreds efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre blandt andet med danske statsborgere og deres efterladte, der er vendt hjem til Danmark, og som i årene l939-45 havde været frihedsberøvet som følge af deltagelse i frihedsbevægelsen i vedkommende land.

Det foreslås, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" i § 1 i loven.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til § 7

Til nr. 1

Efter gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, deltager Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet med hver én repræsentant uden stemmeret i Arbejdsmiljørådet.

Ved lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at ophæve § 67, stk. 4, nr. 4.

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende repræsentation i Arbejdsmiljørådet udgår som konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsen nedlægges. De interesser, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, vil blive varetaget af Beskæftigelsesministeriets repræsentant i Arbejdsmiljørådet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 2

Efter de gældende bestemmelser i § 68, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. ved bidrag fra blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det bliver fremover Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der bidrager hertil og opkræver bidrag til dækning heraf.

Ved lovforslagets § 7, nr. 2, forslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgave med hensyn til at medvirke til finansieringen af parternes arbejdsmiljøindsats overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er i forslaget til bestemmelsen samtidig foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, består midlerne til gennemførelse af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet af et 45 mio. kroners bidrag, som fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsskadesager.

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består midlerne endvidere af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Bidraget fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager.

Ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Som følge af flytningen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås det, at beregningsgrundlaget for finansieringen af partsindsatsen i fremtiden foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet skal dog fortsat holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings økonomi i øvrigt. Derfor er der behov for en klar angivelse i arbejdsmiljøloven af, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver, som hidtil har været varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, og hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver vedrørende finansieringen af erhvervssygdomsområdet. Angivelsen har således betydning for, hvilken del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal indbetale bidrag til finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats. Det er i forslaget til bestemmelsen fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der varetager administrationen af, herunder sagsbehandlingen af konkrete sager, efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven og en række love i tilknytning til arbejdsskadeområdet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består midlerne til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes indsats m.v. på arbejdsmiljøområdet bl.a. af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er undtaget fra bidragspligt til 2 procents bidraget.

Ved lovforslagets § 7, nr. 4, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2".

Forslaget indebærer, at det fremover er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er undtaget fra bidragspligt til 2 procents bidraget. Det er fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 5, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring.

Ved lovforslagets § 7, nr. 5, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen vedrørende finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forhøje bidraget på samme måde som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for i dag.

Det er endvidere fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til § 8

Til nr. 1

Efter den gældende § 74 a er det en betingelse for at gå på efterløn, at man opfylder et anciennitetskrav, som består af en periode med medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag. For personer, der er født før 1976, er det en betingelse, at perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag er uafbrudt indtil anciennitetskravet er opfyldt. Efter § 74 a, stk. 7, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i optjeningen af anciennitet for ret til efterløn.

Efter § 74 a er det en betingelse for at gå på efterløn, at man opfylder betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, herunder at fuldtidsforsikrede opfylder et krav om 1924 timers beskæftigelse inden for 3 år (deltidsforsikrede; 1258 timers beskæftigelse inden for 3 år). Efter § 74 a, stk. 8, kan personer, der opbruger retten til dagpenge efter det 50. år, og som ved forsat medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet ved efterlønsalderen, gå på efterløn uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er i den forbindelse en betingelse, at personen går på efterløn ved efterlønsalderen. Efter § 74 a, stk. 9, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen tillade, at en person, som er fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet for ret til efterløn, og som på grund af sygdom er forhindret i at gå på efterløn ved efterlønsalderen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt.

Efter § 74 c skal den skriftlige ansøgning om efterløn indgives til a-kassen, inden retten til dagpenge ophører, og personer, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, skal indgive ansøgning, inden personen når efterlønsalderen. Efter § 74 c, stk. 3, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde tillade, at en person, der ikke rettidigt har ansøgt om at overgå til efterløn, alligevel kan overgå til efterløn.

Efter § 78, stk. 1, skal et medlem af en a-kasse betale medlemsbidrag på de tidspunkter, som a-kassen fastsætter. En person kan kun slettes som medlem af a-kassen, hvis personen ikke har betalt medlemsbidraget senest 3 uger efter, at a-kassen skriftligt har rykket for betalingen. Efter § 78, stk. 5, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen beslutte, at fristen for betaling af medlemsbidrag til en a-kasse, før det fører til slettelse, forlænges for en a-kasse eller en gruppe af medlemmer af a-kasse.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 1, at de beføjelser m.v., der efter § 74 a, stk. 7 og 9, § 74 c, stk. 3, og § 78, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 a, stk. 7, kan tillade, at der ses bort fra afbrydelser i optjeningen af anciennitet for ret til efterløn.

Forslaget betyder endvidere, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 a, stk. 9, kan tillade, at en person, som efter § 74 a, stk. 8, er fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet for ret til efterløn, og som på grund af sygdom er forhindret i at gå på efterløn ved efterlønsalderen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt.

Forslaget betyder også, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 c, stk. 3, kan tillade, at en person, der ikke rettidigt har ansøgt om at overgå til efterløn, alligevel kan overgå til efterløn.

Forslaget betyder endelig, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 78, stk. 5, kan beslutte, at fristen for betaling af medlemsbidrag til en a-kasse, før det fører til slettelse, forlænges for en a-kasse eller en gruppe af medlemmer af a-kasse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 74 f, stk. 2, kan en person videreføre en selvstændig virksomhed under den såkaldte 962-timers ordning, som forudsætter, at virksomheden alene er baseret på personens egen arbejdskraft. Efter § 74 f, stk. 3, kan virksomheden dog drives med en ægtefælle, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. Efter bestemmelsen kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde tillade, at en person driver virksomheden med en ansat.

Efter § 77 a, stk. 9, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Der kan også fastsættes regler om, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde kan give tilladelse til tilbagebetaling af efterlønsbidrag, hvor personen uden egen skyld mister retten til at gå på efterløn.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 2, at de beføjelser m.v., der efter § 74 f, stk. 3, og § 77 a, stk. 9, er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 f, stk. 2, kan tillade, at en person, som viderefører en selvstændig virksomhed under den såkaldte 962-timers ordning, driver virksomheden med en ansat.

Forslaget betyder endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet efter § 77 a, stk. 9, kan fastsætte nærmere regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan give tilladelse til tilbagebetaling af efterlønsbidrag, hvor personen uden egen skyld mister retten til at gå på efterløn.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 3

Efter den gældende § 86, stk. 4, har en a-kasse, som har udbetalt dagpenge eller andre ydelser med urette, ikke ret til refusion fra staten, medmindre udbetalingen skyldes ydelsesmodtagerens svigagtige forhold eller udbetalingen er sket med forbehold. Efter bestemmelsen kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde give tilladelse til, at a-kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

I tilfælde, hvor en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes fejlagtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden a-kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter § 86, stk. 5, bestemme, at denne a-kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Efter § 88, stk. 3, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold.

Efter § 91, stk. 1, skal en arbejdsgiver på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De oplysninger, som arbejdsgiveren skal afgive, kan efter § 91, stk. 2, indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, og for så vidt angår egne medlemmers vedkommende, arbejdsløshedskassen.

Efter § 91, stk. 9, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til brug ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 3, at de beføjelser m.v., der følger af § 86, stk. 4 og 5, § 88, stk. 3, og § 91, stk. 2, og 9, alene tillægges direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 86, stk. 4, kan give tilladelse til, at en a-kasse, der har udbetalt dagpenge eller andre ydelser med urette, helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Forslaget betyder også, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der, i tilfælde, hvor en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes fejlagtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden a-kasse, efter § 86, stk. 5, kan bestemme, at denne a-kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Forslaget betyder endvidere, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 88, stk. 3, kan ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold.

Forslaget betyder også, at de oplysninger, som arbejdsgiveren skal afgive efter § 91, stk. 1, efter § 91, stk. 2, fremover kan indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og, for så vidt angår egne medlemmer, vedkommendes arbejdsløshedskasse.

Forslaget betyder endelig, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 91, stk. 9, til brug ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 4

Efter den gældende § 90 b, stk. 1, skal administrationen af arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, løntimer m.v., der fremgår af indkomstregistret. Efter § 90 b, stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsskadestyrelsen få terminaladgang til indkomstregistret til brug for administrationen af arbejdsløshedsdagpengesystemet.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 4, at de beføjelser m.v., der følger af § 90 b, stk. 2, alene tillægges Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 90 b, stk. 2, kan få terminaladgang til indkomstregistret til brug for administrationen af arbejdsløshedsdagpengesystemet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 5

Efter den gældende § 91, stk. 6, skal pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Efter § 98, stk. 1, kan klage over en a-kasses afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen af den, afgørelsen vedrører. Hvilken styrelse, der er den kompetente klageinstans, er fastsat i bekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2014 om klage over a-kassernes afgørelser. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis a-kassens hovedledelse helt eller delvis fastholder afgørelsen, videresender a-kassen klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen.

Efter § 98, stk. 2, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen på 4 uger, når der er særlig grund hertil.

Efter § 99, stk. 1 og 2, kan klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter § 99, stk. 3, kan alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 5, at de beføjelser m.v., der følger af § 91, stk. 6, § 98, stk. 1 og 2, og § 99, stk. 1-3, alene tillægges direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 91, stk. 6, skal give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Forslaget betyder endvidere, at klage over en a-kasses afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 98, stk. 1, kan indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, afgørelsen vedrører.

Forslaget betyder også, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 98, stk. 2, kan se bort fra overskridelse af klagefristen i § 98, stk. 1, på 4 uger, når der er særlig grund hertil.

Forslaget betyder også, at klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 99, stk. 1 og 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Endelig betyder forslaget, at alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter § 99, stk. 3, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 6

Efter § 92 er Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 6, at henvisningen til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 92.

Forslaget betyder, at Beskæftigelsesrådet efter § 92 fremover er rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 7

Efter den gældende § 94 må direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i Arbejdsskadestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og jobcentrene ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Bestemmelsen blev oprindelig sat i lovens § 88 ved lov nr. 114 af 24. marts 1970. Begrundelsen for bestemmelsen var hensynet til de opgaver af tilsynsmæssig art, som påhvilede det daværende Arbejdsdirektoratet og arbejdsformidlingerne. Bestemmelsen blev ved lov nr. 446 af 7. juni 2001 flyttet fra § 88 til § 94 som led i en præcisering og modernisering af tilsynsbestemmelserne i loven.

Ved lovforslagets § 8, nr. 7, foreslås det, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt jobcentrene ikke må være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Forslaget indebærer, at henvisningen til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og til personalet i Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 94.

Forslaget er en konsekvens af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 8

Efter § 99, stk. 1 og 2, kan klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det, at de beføjelser m.v., der følger af § 99, stk. 1, alene tillægges direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 99, stk. 1, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 9

Efter den gældende § 99, stk. 4, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 9, at henvisningen til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 99, stk. 4.

Forslaget betyder, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling efter § 99, stk. 4, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 10

Efter den gældende § 100 b, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 10, at henvisningen til Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 100 b, stk. 2.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i § 100 b, stk. 2, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til § 9

Efter § 132 kan en a-kasses afgørelser om jobrettet uddannelse efter reglerne i lovens kapitel 8 a og om befordringsgodtgørelse efter lovens kapitel 15, indbringes for Arbejdsskadestyrelsen af den, som afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 9, nr. 1, at den kompetence m.v., der efter § 132 er tillagt Arbejdsskadestyrelsen, overgår til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at klage over en a-kasses afgørelser om jobrettet uddannelse efter reglerne i kapitel 8 a og om befordringsgodtgørelse efter kapitel 15, efter § 132 kan indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til § 10

Efter den gældende § 12, stk. 2, må kommunen ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i henholdsvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Arbejdsskadestyrelsen, i tilfælde, hvor den pågældende klager til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over, at det ordinære henviste arbejde ikke har været rimeligt, eller klager til Arbejdsskadestyrelsen efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det, at henvisningen til Arbejdsskadestyrelsen i § 12, stk. 2, ændres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at i tilfælde, hvor et medlem klager til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag, må kommunen ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til § 11

Den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, indeholder et forbud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at ATP eller virksomheder, der indgår i koncern med ATP har eller indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder (eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undtagelsesbestemmelsen i § 24 d, stk. 4, omfatter engagementer med virksomheder, hvori ATP, LD og Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab (samt disses virksomheder oprettet i henhold til lov om finansiel virksomhed) ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Den gældende bestemmelse i § 26 c, stk. 1, indeholder en regel om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre der er hjemmel hertil.

Ved lovforslagets § 11, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslagene indebærer, at disse regler fremover kommer til at gælde for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde, som de gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i dag.

Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til § 12

Den gældende bestemmelse i § 5 c, stk. 1 og 2, indeholder et forbud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at LD eller virksomheder, der indgår i koncern med LD har eller indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder (eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undtagelsesbestemmelsen i § 5 c, stk. 4, omfatter engagementer med virksomheder, hvori LD, ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab (samt disses virksomheder oprettet i henhold til lov om finansiel virksomhed) ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Ved lovforslagets § 12, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at reglen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til § 13

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, skal virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, som udgangspunkt have tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab. Tilladelsen skal angive de forsikringsklasser, som tilladelsen omfatter. Efter § 11, stk. 2, nr. 10, gælder dette ikke for blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Efter den gældende bestemmelse i § 361 betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring et årligt beløb til Finanstilsynet.

Ved lovforslagets § 13, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at reglerne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 230 kan et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, ikke opløses, medmindre det forinden har overdraget hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med regler fastsat efter § 204 i loven, eller dets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen efter § 54 i lov om arbejdsskadesikring.

Finanstilsynet kan efter den gældende bestemmelse i § 250 under visse betingelser (for eksempel krav til økonomisk soliditet) tilbagekalde et selskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.

Ved lovforslagets § 13, nr. 2, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver på dette område overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det bemærkes, at ingen af de nævnte situationer er forekommet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til § 14

Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, skal revisor for blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i revisionsprotokoller, der vedrører et årsregnskab m.v. oplyse om følgende:

1) Andre ydelser end revision, der er leveret til den reviderede virksomhed af revisionsvirksomheden og dens dattervirksomheder, og

2) de foranstaltninger, der er iværksat for at mindske eventuelle trusler mod revisors uafhængighed, som dokumenteret af revisor.

Ved lovforslagets § 14, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at reglen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til § 15

Efter den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, 1. pkt., fastsætter forsvarsministeren regler for udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i de i § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver.

Efter den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse for udbetaling af den supplerende løbende ydelse efter 1. pkt., at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade. Derudover er det efter § 11 b, stk. 3, en forudsætning for udbetaling af supplerende løbende ydelse, at Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.

Ved lovforslagets § 15, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til § 16

Efter den gældende bestemmelse i § 10 kan såvel tilskadekomne som skadevolder indhente en vejledende udtalelse om spørgsmålet om fastsættelse af varigt mén og tab af erhvervsevne fra Arbejdsskadestyrelsen.

Ved lovforslagets § 16, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver efter erstatningsansvarsloven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med at afgive vejledende udtalelser i sager om personskade m.v. overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til § 17

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 2, har Arbejdsskadestyrelsen kompetence til at behandle visse sager om krav om erstatning for skader ved LSD-behandling. Selve erstatningsloven blev ophævet med virkning fra 1. juli 1992.

Arbejdsskadestyrelsen træffer på den baggrund afgørelse om retten til behandling og hjælpemidler efter samme principper som i lov om erstatning for skader ved LSD- behandling.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 2. pkt., kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i disse sager ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ved lovforslagets § 17, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er på nuværende tidspunkt få verserende sager (mindre end 10), og der kommer ikke nye sager, men der betales fortsat for behandling og hjælpemidler efter loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til § 18

Efter den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 1. pkt., kan Patientforsikringsforeningen af blandt andet Arbejdsskade-styrelsen forlange meddelt enhver oplysning, som foreningen skønner, er af betydning for behandling af sager om pa-tientskader.

Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, 1. pkt., kan ministeren for sundhed og forebyggelse eller den, som ministeren bemyndiger til at varetage opgaverne, af blandt andet Arbejdsskadestyrelsen forlange meddelt enhver oplysning, som skønnes at være af betydning for behandling af sager om lægemiddelskader.

Ved lovforslagets § 18, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende pligt til at meddele oplysninger til Patientforsikringen vedrørende patientskader og til ministeren for sundhed og forebyggelse vedrørende lægemiddelskader overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til § 19

Til nr. 1

Efter gældende lov opkræves der hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en arbejdsskadeafgift til staten. Denne består af to dele, henholdsvis en afgift på 17 pct. af bidraget, som de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede har indbetalt vedrørende det foregående kalenderår, samt en afgift på 12 pct. af de samlede kapitalerstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke.

Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og indbetaling af afgiften til staten opgør Arbejdsskadestyrelsen hvert år summen af Arbejdsskadestyrelsens tilkendte erstatninger. Afgiftsgrundlaget er nærmere beskrevet i loven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er efter gældende regler den eneste afgiftspligtige efter loven og er tillagt en række opgaver efter loven.

Ved lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" i en række bestemmelser i loven samt i lovens titel.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med hensyn til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 1 opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 19, nr. 2, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at det fremover er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er afgiftspligtig efter loven.

Der er i forslaget til bestemmelsen samtidig foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften. Da afgiften vedrører de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 3

Arbejdsskadeafgiften beregnes efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 2, på baggrund af de erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven m.v. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og indbetaling af afgiften hvert år skal opgøre summen af tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke.

Bilag 1 i loven indeholder de hensættelsesfaktorer, som Arbejdsskadestyrelsen anvender til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Ved lovforslagets § 19, nr. 3, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder at grundlaget for arbejdsskadeafgiften fremover beregnes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, 1. pkt., at Arbejdsskadestyrelsen hvert år senest den 20. april opgør summen af tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke, til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og indbetaling af afgiften.

Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings regnskabsførelse.

Ved lovforslagets § 19, nr. 4, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver og pligter overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at skatteministeren kan fastsætte regler om regnskabsførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår arbejdsskadeafgiften.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, 3. pkt., at ændringer som følge af Ankestyrelsens afgørelser ikke indgår i afgiftsgrundlaget i de tilfælde, hvor Ankestyrelsens afgørelse først træffes, efter at Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Ved lovforslagets § 19, nr. 5, foreslås det at ændre "efter at Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om summen" til "efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opgjort summen".

Forslaget indebærer, at skæringstidspunktet for, hvornår Ankestyrelsens afgørelser kan indgå i afgiftsgrundlaget bliver tidspunktet, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opgjort summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens opgaver og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-rings opgaver med hensyn til finansiering af udgifter til erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 6

Efter de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og § 5, stk. 1, er der pålagt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en række administrative opgaver i forbindelse med arbejdsskadeafgiften.

Ved lovforslagets § 19, nr. 6, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal, som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at disse administrative opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er i forslaget til bestemmelsen samtidig fastslået, at det er som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften. Da afgiften udredes af de midler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, har told- og skatteforvaltningen adgang til at foretage eftersyn hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til at efterse institutionens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller andre medier.

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 1. pkt., i gældende lov kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for at dække arbejdsskadeafgiften forhøje bidraget efter § 55 i lov om arbejdsskadesikring.

Ved lovforslagets § 19, nr. 7, foreslås det i begge bestemmelser at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de pligter og rettigheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag.

Det er i forslaget til bestemmelsen samtidig fastslået, at det vedrører opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften. Da afgiften udredes af de midler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 2. pkt., kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved forhøjelsen af bidraget efter § 8, stk. 1, 1. pkt., afrunde til nærmeste hele kronebeløb.

Ved lovforslagets § 19, nr. 8, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afrunde" til "beløbet afrundes.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har samme adgang til at afrunde forhøjelsen, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, 1. pkt., at Arbejdsskadestyrelsen skal underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. med angivelse af branche til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgørelse efter stk. 2 og 3.

Opgørelserne efter stk. 2 og 3 anvendes til at fastsætte forhøjelse af bidraget for de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede, herunder for brancheundergruppen "uoplyst".

Ved den foreslåede bestemmelse til § 8, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opgør størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt på branche til brug for fastsættelsen af forhøjelsen efter stk. 2 og 3.

Som konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens opgaver og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansiering af udgifter til erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, foreslås en ændret affattelse af § 8, stk. 5, 1. pkt., hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug for fastsættelsen af forhøjelsen efter stk. 2 og 3 opgør størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt på branche.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, 2. pkt., finder § 49, stk. 1, 4. pkt., i arbejdsskadesikringsloven tilsvarende anvendelse ved Arbejdsskadestyrelsens vurdering af branchetilhørsforhold.

Ved lovforslagets § 19, nr. 10, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsens" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til § 20

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 12, er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undtaget fra skattepligten efter loven.

Ved lovforslagets § 20, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver undtaget fra skattepligt på samme måde som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er i dag.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med finansiering af udgifter og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til § 21

I den gældende bestemmelse i § 16, nr. 2, henvises til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkesforsikringer m.v. Det foreslås, at loven ændrer navn ved lovforslagets § 19, og ændringen af opkrævningsloven er en konsekvens heraf.

Ved lovforslagets § 21, nr. 1, foreslås det således at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til § 22

Efter den gældende bestemmelse i § 12 d kan Arbejdsskadestyrelsen og kommunalbestyrelser udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager om sygedagpenge. Ligeledes kan Arbejdsskadestyrelsen og kommunalbestyrelserne i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

Denne udveksling kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

Ved lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i stedet for Arbejdsskadestyrelsen i retten til udveksling af oplysninger med kommunerne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til § 23

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oprettes samtidig ved lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring færdigbehandler sager på sagsområder, der efter § 2 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overføres til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og som ikke inden lovens ikrafttræden er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen.

Forslaget indebærer, at behandlingen af alle sager, der i dag behandles i Arbejdsskadestyrelsen fra lovens ikrafttræden, overgår til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det gælder både verserende sager, der ikke er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen ved lovens ikrafttræden, og sager, der er afsluttet før lovens ikrafttræden, men genoptages til fornyet behandling efter lovens ikrafttræden. Finansieringen af administrationen af disse sager sker efter reglerne i § 59 i arbejdsskadesikringsloven.

I stk. 3 foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med klage genvurderer afgørelser, der er truffet, men ikke genvurderet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf. § 44, stk. 7-9, i arbejdsskadesikringsloven.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genvurderer de afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden, men ikke genvurderet ved lovens ikrafttræden.

I stk. 4 foreslås, at behandlingen af verserende sager samt af sager, der genoptages, fortsætter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden fornyet samtykke.

Efter arbejdsskadesikringsloven behandler Arbejdsskadestyrelsen i dag sagerne på grundlag af et stiltiende samtykke. Stiltiende samtykke indebærer, at tilskadekomne eller efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke skal indhente et fornyet samtykke til den fortsatte behandling af sagerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder som sagsøgt eller sagsøger i retssager, der er anlagt mod eller af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i de retssager, der ved lovens ikrafttræden er anlagt mod eller af Arbejdsskadestyrelsen i konkrete sager.

Efter arbejdsskadesikringsloven kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelser indbringes for Ankestyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse i sagerne. Både Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene. De fleste retssager anlægges mod Ankestyrelsen, men det er ikke nødvendigt for sagens parter at udnytte den administrative klagemulighed, inden der anlægges retssag.

Ved forslaget undgås unødvendige processuelle sagsskridt ved domstolene.

Det foreslås i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser i sager om erhvervssygdomme m.v. overføres den 1. juli 2016 til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser vedrørende erhvervssygdomsområdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager i den forbindelse arbejdsgivernes betaling for 2016 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager i den forbindelse både de hensættelser, der er opbygget i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for sager før lovens ikrafttræden samt arbejdsgivernes betaling af bidrag vedrørende 2016.

Det foreslås i stk. 7, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved lovens ikrafttræden i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings krav vedrørende konkrete sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder tilsvarende ved lovens ikrafttræden i krav mod Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende konkrete sager.

På tilsvarende måde indebærer stk. 7, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings rettigheder og forpligtelser i konkrete sager. Der kan for eksempel være tale om sager om tilbagebetaling, modregning eller efterbetaling.

Arbejdsskadestyrelsen udbetaler således erstatning til tilskadekomne i visse sager. Har Arbejdsskadestyrelsen før lovens ikrafttræden truffet en afgørelse om erstatning til tilskadekomne overgår forpligtelsen til at udbetale erstatningen ved lovens ikrafttræden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal sikre overholdelse af for eksempel udbetalingsfrister.

På tilsvarende måde indtræder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved lovens ikrafttræden i et krav mod en nystartet virksomhed, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inden lovens ikrafttræden har udsendt opkrævning vedrørende virksomhedens bidrag efter § 55 i arbejdsskadesikringsloven.

Til § 24

Det foreslås i stk. 1 generelt, at alle bekendtgørelser, der er udstedt efter de hidtil gældende love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres. Dette vil sikre en stabil administration af arbejdsskadesagerne samt sikre, at beskæftigelsesministeren sammen med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at tage stilling til, i hvilket omfang bekendtgørelserne skal videreføres uændret eller ændres.

I stk. 2 foreslås det specifikt, at de takster, som direktøren for Arbejdsskadestyrelsen har fastsat for 2016 for administrationen af sager i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen gælder for administrationen af sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra lovens ikrafttræden. Disse takster er fastsat i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 1220 af 30. oktober 2015 om satser pr. 1. januar 2016 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Til § 25

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette svarer til den territoriale gyldighed for arbejdsskadesikringsloven.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret