Ændringsforslag uden for
tillægsbetænkning stillet den 27. maj 2016
Til § 1
Af skatteministeren:
1) I
den under nr. 25 foreslåede
ændring af § 27, stk. 1, nr.
2, ændres »og stk. 8, 2. pkt.,« til:
»og stk. 8, 1. pkt.,«.
[Ændring som følge af
ændringsforslag nr. 5]
Til § 6
2) I
stk. 3, 1. pkt., ændres
»personbiler« til: »biler«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 10]
Bemærkninger
Til nr. 1
I medfør af ændringsforslag
nr. 5 i Skatteudvalgets betænkning over lovforslaget, som
blev vedtaget ved lovforslagets 2. behandling, er der i § 3 b,
stk. 8, indsat et nyt 1. pkt., der tydeliggør, at
leasinggiveren har en særskilt pligt til at afmelde
køretøjet fra Køretøjsregistreret og
aflevere køretøjets nummerplader ved afgiftsperiodens
udløb.
Henvisningen til stk. 8, 2. pkt., i
lovforslagets § 1, nr. 25, bør derfor ændres til
stk. 8, 1. pkt., da det er den manglende afmelding og aflevering af
køretøjets nummerplader, der sanktioneres i
medfør af § 27, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 2
I medfør af ændringsforslag
nr. 10 i Skatteudvalgets betænkning over lovforslaget, som
blev vedtaget ved lovforslagets 2. behandling, vil også
varebiler m.v., der omfattes af
brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. denne lovs § 1, stk.
1, kunne få beregnet et teknisk brændstofforbrug efter
stk. 9, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det er en konsekvens heraf, at henvisningen
til »personbiler« i lovforslagets § 6, stk. 3,
ændres til »biler«.