Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2016 og var til 1. behandling den 4, maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 12. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 102. Den 26. april 2016 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Foreningen Rejsearbejdere.dk.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 31 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har anmodet om, at følgende bidrag optages i betænkningen:

Formålet med lovforslaget er at understøtte, at udstationeringsreglerne ikke misbruges, og at myndighederne med brug af RUT-registret skal kunne afdække og afklare, at de udenlandske tjenesteydere opfylder betingelserne for at kunne udstationere lønmodtagere.

Beskæftigelsesministeriet vil følge udstationeringsloven, udmøntningen af de nye redskaber og effekten af implementeringen af håndhævelsesdirektivet frem til efteråret 2018, hvor der vil skulle fremsættes forslag til ændring af loven med henblik på en stillingtagen til revisionsfristen.

Beskæftigelsesministeriet vil med henblik på fortsat styrkelse af RUT-registret og brugen heraf undersøge, hvorvidt de muligheder RUT-registret tilvejebringer anvendes bedst muligt i forhold til håndhævelse af udstationeringsreglerne. Herudover vil Beskæftigelsesministeriet undersøge, hvilke muligheder der er for at forbedre oplysningerne i RUT-registret, samt i hvilket omfang oplysningerne med fordel i højere grad kan stilles til rådighed for arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsesministeriet vil også afdække, hvorvidt det er muligt at styrke RUT-registret inden for rammerne af den eksisterende EU-ret. Disse analyser vil skulle gennemføres frem til efteråret 2018. På baggrund af disse analyser vil beskæftigelsesministeren indkalde Folketingets partier med henblik på at oplyse om konklusionerne af ovenstående undersøgelser og drøfte behovet for yderligere ændringer i reglerne angående RUT-registret.

Beskæftigelsesministeriet vil desuden løbende følge omfanget af Arbejdstilsynets undersøgelser af reel etablering og af berigtigelser i RUT-registret på baggrund af de nye muligheder, som lovforslaget giver adgang til, med henblik på en evaluering. Tilsvarende vil Arbejdstilsynets brug af IMI og erfaringer hermed skulle indgå i denne evaluering. Beskæftigelsesministeriet gennemfører evalueringen senest medio 2018. Denne evaluering drøftes med arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier med henblik på overvejelser i forhold til revisionsfristen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har under lovbehandlingen haft fokus på to mulige ændringer af loven, så det vil være muligt for de faglige organisationer at anmode myndighederne om at indhente oplysninger om en udenlandsk virksomhed allerede ved virksomhedens tilstedeværelse i Danmark, og at udenlandske tjenesteydere skal kunne fremlægge dokumentation for ansættelseskontrakter, lønsedler m.v. ved kontrol fra Arbejdstilsynet.

Beskæftigelsesministeriet har argumenteret for, at disse ændringer strider mod den enighed, der er opnået i Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg. Socialdemokratiet deler ikke denne udlægning af den indgåede aftale mellem arbejdsmarkedets parter og vil derfor fortsat forfølge muligheden for at gennemføre de ønskede forbedringer af loven.

Lovbehandlingen har vist, at der er brug for at få afklaret finansieringen og den praktiske gennemførelse af disse forbedringer. Socialdemokratiet vil derfor arbejde for at klarlægge grundlaget for disse forbedringer yderligere, også som en del af den granskning af muligheder for at styrke RUT, som beskæftigelsesministeren beskriver i sit bidrag til denne betænkning.

Socialdemokratiet ønsker derfor også at fremhæve, at beskæftigelsesministeren vil analysere, hvordan RUT-registret kan styrkes, hvordan oplysningerne i højere grad kan stilles til rådighed for arbejdsmarkedets parter, og hvordan RUT-registret kan styrkes inden for rammerne af eksisterende EU-ret, og at disse analyser bliver genstand for en politisk drøftelse med Folketingets partier.

Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at der er tale om nogle mindre forbedringer af reglerne om håndhævelse af udstationeringsdirektivet, bl.a. i form af skærpede krav til registrering i RUT, herunder af oplysninger om de udstationerede arbejderes socialsikring, muligheden for at udskille virksomheder, som er ikke skal følge udstationeringsreglerne og bedre mulighed for fagforeningers adgang til oplysningerne. Desværre har regeringen helt bevidst valgt at gennemføre den mindst indgribende implementering af direktivet bl.a. ved ikke at udnytte muligheden for at indføre kædeansvar, som er et virkelig effektivt redskab i modsætning til den foreslåede udstationeringsfond. Regeringens begrundelse for, at et sådant kædeansvar skulle nødvendiggøre lovgivning om lønnens størrelse, er uden hold i virkeligheden, herunder i EU-lovgivningen. Det er da også selvmodsigende, da der for statslige myndigheder og virksomheder, som ikke er i konkurrence, er en pligt til at anvende ILO-konvention nr. 94. Denne konvention indebærer, at der skal stilles krav om kædeansvar for dækning af lønkrav hele vejen ned gennem kæden af underleverandører. Det har ikke ført til, at hverken den foregående eller den nuværende regering har stillet forslag til lovgivning om lønnens størrelse. Det er heller ikke nødvendigt, da man i udstationeringsloven og i ministeriets cirkulære om arbejdsklausuler blot kan henvise til de mest repræsentative overenskomster.

Vedtagelse af de af Socialdemokratiet i udkast til betænkning over lovforslaget stillede ændringsforslag, jf. lovforslag nr. L 178 - bilag 7, ville forbedre mulighederne for håndhævelse af loven. Derfor er det beklageligt, at ministeren ikke har gjort mere for at undersøge, hvordan de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag kunne implementeres i lovforslaget, og Enhedslisten tager det som endnu et udtryk for, at man ikke vil udnytte alle muligheder i direktivet. Enhedslisten finder, at det er en søgt begrundelse at henvise til, hvad man måtte være blevet enige om i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Som lovgivere skal vi først og fremmest forholde os til, hvordan vi får de mest effektive redskaber til at bekæmpe social dumping. Enhedslisten tager til efterretning, at Socialdemokratiets ændringsforslag ikke kan vedtages, da finansieringen ikke er afklaret. Enhedslisten finder dog ikke ministerens tidsplan for undersøgelse af spørgsmålet tilfredsstillende og vil på det kraftigste opfordre til, at der allerede i efteråret fremlægges et lovforslag til gennemførelse af ændringsforslagene.

Generelt finder Enhedslisten, at lovforslaget ikke vil være nogen markant forbedring af mulighederne for at bekæmpe social dumping, hvilket direktivet også sætter alt for snævre grænser for. Det ville være et væsentligt fremskridt, hvis EU-reglerne tillod forhåndsgodkendelse af udstationerende virksomheder således, at disse ikke kan påbegynde levering af tjenesteydelser, førend det er konstateret, at de er faktisk eksisterende virksomheder, der lever op til kravene til en udstationeret virksomhed.

Samtidig er det desværre nødvendigt at gentage, at hverken lovforslag nr. L 177 eller lovforslag nr. L 178 løser det grundlæggende problem, at EU-Domstolen har foretaget indgreb i konfliktretten og i medlemslandenes ret til at beskytte sig mod social dumping, der gør, at det er ulovligt at tage de fornødne skridt for at sikre lige vilkår for såvel udenlandske arbejdere som for værtslandes egne arbejdere.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

1) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»02. I § 1, stk. 1, ændres »§ 7 a, stk. 1 og 3-6« til: »§ 7 a, stk. 1 og 4-7«.

03. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«

[Konsekvens af forslaget om ny bestemmelse i lovens § 7 a, stk. 3]

2) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 7 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.«

[Konsekvens af forslaget om ny bestemmelse i lovens § 7 a, stk. 3]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i § 7 a, stk. 3, om en ny kategori for anmeldelse i RUT-registret, skal henvisningen i lovens § 1, stk. 1, til § 7 a, stk. 3-6 ændres til § 7 a, stk. 4-7.

Som en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i lovens § 7 a, stk. 3, om en ny kategori for anmeldelse i RUT-registret, skal dette også afspejles i lovens § 1 om lovens anvendelsesområde. Der foreslås således indsat en ny bestemmelse i lovens § 1, hvoraf det fremgår, at lovens § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt.

Lovens § 1, stk. 2-4, bliver herefter § 1, stk. 3-5.

Til nr. 2

Som en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i § 7 a, stk. 3, om en ny kategori for anmeldelse i RUT-registreret, skal henvisningen i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 7 a, stk. 7, ændres fra stk. 1-5 til stk. 1-6.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Jane Heitmann (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.