Betænkning afgivet af Udvalget for
Landdistrikter og Øer den 18. maj 2016
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. april
2016 og var til 1. behandling den 29. april 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Landdistrikter og Øer.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-
og indenrigsministeren sendte den 29. februar 2016 dette udkast til
udvalget, jf. ULØ alm. del - bilag 85. Den 27. april 2016
sendte social- og indenrigsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Henvendelse
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra
Sammenslutningen af Danske Småøer og 16 kommuner
m.fl.
Social- og indenrigsministeren har over for
udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til social- og indenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at lovforslaget og det afsatte beløb til
nedsættelse af færgetakster til mindre øer og
økommuner (95 mio. kr. årligt fra 2017 og frem) ikke
indfører trafikal ligestilling for øerne efter et
landevejsprincip. Dertil er beløbet for lavt. Analysen af
konkurrencemæssig ligestilling af små øer og
økommuner (marts 2015) nåede således frem til,
at indførelsen af et landevejsprincip (uden Fanø) vil
indebære et øget tilskudsbehov i
størrelsesordenen mellem 181 og 281 mio. kr.
årligt.
Enhedslisten glæder sig imidlertid
over kærkomne nedsættelser af færgetaksterne til
små og store øer.
Enhedslisten er - beløbets
størrelse taget i betragtning - ikke tilhænger af at
ændre lovforslagets afgrænsning af de perioder, hvor
tilskuddet kan anvendes. Enhedslisten anerkender, at det kan give
administrativt bøvl at skulle ændre færgetakster
op til fire gange om året. Men Enhedslisten mener, at
takstnedsættelserne blive for lave, hvis tilskuddet kan
fordeles over en længere periode eller over hele året.
Enhedslisten vil i stedet fortsat kæmpe for
gennemførelse af en egentlig trafikal ligestilling mellem
øerne og det øvrige land.
Enhedslisten er tilfreds med, at det under
forhandlingerne om lovforslaget lykkedes at komme igennem med, at
tilskuddet til nedsættelse af færgetaksterne skal
administreres lokalt af de enkelte kommuner, og at der stort set
ingen begrænsning er på, hvordan tilskuddet anvendes -
bare tilskuddet bruges på takstnedsættelser.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Mette Hjermind Dencker (DF) Pia
Adelsteen (DF) Tilde Bork (DF) Lise Bech (DF) Henrik Brodersen (DF)
Susanne Eilersen (DF) Thomas Danielsen (V) Peter Juel Jensen (V)
fmd. Erling Bonnesen (V) Marcus
Knuth (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Henrik Dahl (LA) Leif
Mikkelsen (LA) Anders Johansson (KF) Christian Rabjerg Madsen (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Kaare Dybvad (S) Lea Wermelin (S) Leif
Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) nfmd. Magnus Heunicke (S) Kasper Roug
(S) Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger
Matthisen (ALT) Johannes Lebech (RV) Karsten Hønge (SF)
Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 179
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat
fra social- og indenrigsministeren | 2 | Tidsplan for udvalgsbehandling af
lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | Henvendelse af 10/5-16 fra
Sammenslutningen af Danske Småøer og 16 kommuner
m.fl. |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 179
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
10/5-16 fra Sammenslutningen af Danske Småøer og 16
kommuner m.fl., til social- og indenrigsministeren, og ministerens
svar herpå |
|