Betænkning afgivet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 1. juni
2016
1. Ændringsforslag
Enhedslistens, Alternativets, Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om
deling af lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. maj 2016
og var til 1. behandling den 31. maj 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget.
Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF)
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30
dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved
3. behandling.
Flertallet indstiller endvidere, at der
dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden §
8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra
offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget
kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,
således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage
efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har ikke forud
for fremsættelsen været sendt i høring.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har samtidig
med fremsættelsen sendt lovforslaget i høring med
frist for høringssvar den 2. juni 2016.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amnesty
International og Institut for Menneskerettigheder.
Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder. Den anden
henvendelse forventes kommenteret inden 2. behandling.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 42
spørgsmål til udlændinge-, integrations- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret
spørgsmål 1-39. De resterende spørgsmål
forventes besvaret før 2. behandling. Et af udvalgets
spørgsmål og udlændinge-, integrations- og
boligministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger
Udvalget vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget.
Et mindretal i
udvalget (DF og V) indstiller det under A nævnte lovforslag
til vedtagelse med det under nr. 3
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det
under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (S, LA og KF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller det
under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme
for de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.
Udvalget
indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
vil gerne udtrykke kritik af, at lovforslaget skal hastebehandles.
Det er en uskik, at hverken Folketinget eller offentligheden
får ordentlig mulighed for at behandle forslag til ny
lovgivning. S anerkender selvfølgelig, at lovforslaget er
stillet for at bringe den danske udlændingelovgivning i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser efter
EU-Domstolens dom fra april 2016 (C-561/14, Genc). S mener, at
integrationsvurderingen, der blev indført i 2004, skal
bevares, da børn, der kommer til Danmark sikres den bedst
mulige integration ved at komme til landet så tidligt som
muligt. S mener ikke, at aldersgrænsen skal sættes til
6 år, som regeringen foreslår. Med det brede flertal
fra 2012, der omfattede SF, S, RV, V, EL, LA og KF, blev
aldersgrænsen for, hvornår et barn skal
integrationsvurderes, sat til 6 år, hvorefter
2-årsfristen begyndte at løbe. Dermed var der de facto
tale om en regel, der tidligst kunne ramme børn på 8
år og opefter. S har derfor sammen med en række andre
partier fremsat et ændringsforslag, der har til formål
at ændre aldersgrænsen for integrationsvurderinger fra
6 år til 8 år. S understreger samtidig, at
integrationsvurderinger fortsat skal bygge på en
skønsmæssig vurdering, hvor bl.a. barnets alder
indgår. Og i forlængelse heraf skal S understrege, at
integrationsvurderingen kan fraviges, hvis særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed taler derfor.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget, da det lukker det hul i
udlændingereglerne, som er opstået på baggrund af
en dom fra EU-Domstolen. Dertil kommer, at lovforslaget efter DF's
opfattelse udgør en rimelig stramning af de eksisterende
regler. Der henvises i den forbindelse til svar på
spørgsmål 1, som er optrykt i betænkningen. Der
er saglige argumenter for at hastebehandle loven samt sikre, at den
træder i kraft så hurtigt som muligt. Derfor har DF
også støttet, at loven bliver hastebehandlet.
Enhedslistens, Alternativets, Det Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter den del af lovforslaget, der medfører, at
modtagere af integrationsydelse får mulighed for at holde
ferie, når de har optjent denne ret efter aktivloven. Det er
beklageligt, at regeringen tilsyneladende har haft så travlt
med at stramme reglerne for modtagelse af ydelser, at man ikke har
taget højde for dette forhold. EL, ALT, RV og SF havde gerne
set, at man i det oprindelige lovforslag havde taget højde
for spørgsmålet, så der ikke
efterfølgende skulle foretages lapperier og
hastelovgivning.
EL, ALT, RV og SF kan ikke støtte
den del af lovforslaget, der handler om familiesammenføring
med børn. Vi anerkender, at EU-Domstolens dom i sag
C-561/14, Genc, nødvendiggør en ændring af
dansk lovgivning, men ønsker at påpege, at reglerne om
familiesammenføring og vurdering af udsigten til en
vellykket integration er dybt komplicerede forhold, hvis regulering
forudsætter et grundigt forarbejde. Dette grundige
forarbejde, der også indbefatter en normal
høringsprocedure inden fremsættelse af lovforslag, har
regeringen valgt ikke at tage sig tid til, hvilket er meget
beklageligt. Vi ser ingen saglige argumenter for, at regeringen
ikke kan vente til efter sommerferien med at vedtage en
ændring af lovgivningen som reaktion på Gencdommen. At
loven hastes igennem, er et udtryk for manglende respekt for
folkestyret.
EL, ALT, RV og SF ønsker kravet om
en vurdering af børns udsigt til vellykket integration
afskaffet. Vi mener, at det bør være et
grundlæggende princip, at børn skal have ret til at bo
sammen med deres forældre. Hvis man giver en far eller en mor
opholdstilladelse, må man også give eventuelle
mindreårige børn lov til at være her. Vi
støtter derfor naturligvis heller ikke en lovændring,
som betyder, at endnu flere børn skal udsættes for en
integrationsvurdering - med den risiko, det medfører for, at
barnet får et afslag på familiesammenføring med
far eller mor her i Danmark. Med den aftale, der i 2012 blev
indgået mellem den daværende S-R-SF-regering, EL og LA,
blev det sikret, at intet barn under 8 år skulle
udsættes for en vurdering af udsigten til vellykket
integration. Vi er glade for, at der er flertal bestående af
S, EL, LA, ALT, RV, SF og KF for vores ændringsforslag, som
sikrer, at børn under 8 år heller ikke fremover skal
udsættes for en såkaldt integrationsvurdering.
EL, ALT, RV og SF vil derfor også
stille ændringsforslag til 3. behandling om helt at afskaffe
integrationsvurderingen af børn.
Regeringen kunne løse de problemer,
der er opstået med Gencdommen, på andre måder end
ved det foreliggende lovforslag. Man kunne f.eks. vælge helt
at afskaffe integrationsvurderingen. Eller man kunne vælge at
afskaffe 2-årsreglen i kombination med en generel
hævelse af aldersgrænsen, således at f.eks. ingen
børn under 15 år udsættes for en
integrationsvurdering.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal (EL,
ALT, RV og SF), tiltrådt af et
flertal (S, DF, V, LA og KF):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. Forslag til
lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af
2-årsfristen i sager om familiesammenføring med
børn) omfattende §§ 1, 3 og 4.
B. Forslag til
lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love
(Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og
kontanthjælpsmodtagere, der overgår til
integrationsydelse) omfattende § 2, § 3, stk. 1, og
§ 4.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til § 1
Af et mindretal (S,
EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et
mindretal (LA og KF):
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
9, stk. 16, 1. pkt., ændres »6 år«
til: »8 år«.«
[Fastholdelse af nugældende
retsstilling]
Til § 4
Af et mindretal (EL,
ALT, RV og SF), tiltrådt af et
flertal (S, DF, V, LA og KF):
3)
Henvisningen »§ 1« udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte forslag
Til § 4
4)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1, 3 og 4
Ændringsforslaget indebærer, at
lovforslaget deles i to separate lovforslag, således at den
del, der vedrører ophævelse af 2-årsfristen ved
familiesammenføring, udskilles i et selvstændigt
lovforslag, og at den, der vedrører overgangsreglen for ret
til ferie for uddannelseshjælps- og
kontanthjælpsmodtagere, udskilles i et selvstændigt
lovforslag.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at
den nugældende retsstilling fastholdes, således at det
kun er børn fra 8 år, der skal integrationsvurderes,
og ikke som foreslået af regeringen børn ned til 6
år.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete
Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk
Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft
Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen
(S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla
Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie
Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 191
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Henvendelse af 31/5-15 fra Institut for
Menneskerettigheder | 4 | Orientering om høring af lovforslag
nr. L 191 | 5 | Orientering om opfølgning på
Gencdommen, fra udlændinge-, integrations- og
boligministeren | 6 | Henvendelse af 24/5-16 fra Amnesty
International | 7 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 191
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om lovforslaget og ophævelsen
af 2-årsfristen reelt udgør en stramning af de
eksisterende regler, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm., om ministeren forventer et fald i
antallet af opholdstilladelser som en konsekvens af lovforslaget,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvordan en yderligere stramning af
reglerne vil kunne imødekomme EU-Domstolens bekymring for,
at de danske regler ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer, at
vurderingen af »integrationspotentialet« i et barn
på f.eks. 7 eller 10 år foretages på grundlag af
tilstrækkeligt præcise objektive og
ikke-diskriminerende kriterier, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om kommentar på EU-Domstolens
præmis 66 og generaladvokatens bemærkninger, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 5 | Spm. om, hvordan L 191 bidrager til at
sikre overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser, når
forslaget lægger op til at fastholde præcis de samme
kriterier, som EU-Domstolen altså finder »for
talrige« og »for utilstrækkeligt
præcise«, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
EU-Domstolens og generaladvokatens betænkeligheder om det
meget høje kravniveau, der følger heraf, ikke
gør opnåelse af tilladelse så svær, at
reglerne igen vil blive anset for uforenelige med Danmarks
EU-retlige forpligtelser, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om eksempler på de faktorer, der
kan indgå i vurderingen af, om et barn på 6 år er
integrationsbart, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm., om der i en vurdering af et barn
på 6 år eller derover vil blive taget hensyn til
barnets eventuelle manglende kendskab til den i hjemlandet
tilbageblevne biologiske forældre, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 9 | Spm. om, hvilke muligheder et barn over 6
år har for at blive familiesammenført med en biologisk
forælder med opholdstilladelse i Danmark, hvis barnet er
opvokset hos anden biologisk forælder i oprindelseslandet, og
denne eventuelt afgår ved døden, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 10 | Spm. om, at der ikke fra EU-Domstolen eller
andre internationale instanser er noget krav om, at Danmark som
følge af Gencdommen skal ændre sin lovgivning inden
sommerferien, til udlændinge-, integrations- og bolig
ministeren, og ministerens svar herpå | 11 | Spm. om, at man kunne imødekomme
EU-Domstolens indvendinger ved at hæve den nuværende
6-årsgrænse til en 8-årsgrænse, samtidig
med at man afskaffer 2-årsreglen, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 12 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der afskaffer 2-årsreglen, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 13 | Spm. om en regel, der som den
foreslåede indebærer, at alle børn på 6
år eller derover som udgangspunkt skal igennem en vurdering
af barnets udsigt til vellykket integration, stemmer fuldt overens
med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 14 | Spm. om, at 6- og 7-årige børn
i dag ikke udsættes for en integrationsvurdering, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 15 | Spm. om, hvordan den stramning af reglerne
om familiesammenføring med børn, som lovforslaget
indebærer, vil kunne imødekomme EU-Domstolens
bekymring for, at de danske regler ikke i tilstrækkeligt
omfang sikrer, at vurderingen af
»integrationspotentialet« i et barn på f.eks. 7
eller 10 år foretages, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 16 | Spm. om kommentar til henvendelse af
31/5-16 fra Institut for Menneskerettigheder, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 17 | Spm. om at give tre eksempler på,
hvilke typer af børn på mellem 6 til 8 år, der
efter en vedtagelse af lovforslaget ikke vil blive skønnet
at være integrationsegnede, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 18 | Spm. om, hvor mange børn mellem 6 og
18 år der er blevet familiesammenført inden
2-årsfristen uden at skulle gennemgå en
integrationsvurdering, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 19 | Spm. om, hvor mange børn mellem 6 og
18 år der siden 2012 er blevet integrationsvurderet, og hvor
mange der fik henholdsvis afslag og medhold i deres
ansøgning om familiesammenføring, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 20 | Spm. om, hvad begrundelsen er for, at
ministeren ikke mener, at processen i forbindelse med vedtagelsen
af L191 skal leve op til samme demokratiske standard, som
ministeren efterspurgte i forbindelse med afskaffelse af
greencardordningen, som Folketinget for 3 uger siden
førstebehandlede, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 21 | Spm. om den sammenhæng, ministeren
knytter mellem et forlænget ophold i et tredjeland og en
umulig integration, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 22 | Spm. om, hvordan ministeriet konkret
vurderer, om et barn er præget af danske normer og
værdier, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 23 | Spm. om, hvordan ministeren forholder sig
til EU-Domstolens bemærkninger om, at reglerne for at
vurdere, om et barn kan integreres vellykket, skal bero på en
konkret vurdering på grundlag af tilstrækkeligt
præcise, objektive og ikkediskriminerende kriterier, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 24 | Spm., om der under den siddende regering
findes andre eksempler på, at EU-Domstolen har underkendt
danske regler, uden at det har ført til, at regeringen har
hastebehandlet lovændringer, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 25 | Spm. om, hvor mange sager om
familiesammenføring af børn, hvor den hidtidige
2-årsfrist er relevant, ministeren venter at afværge
ved at hastebehandle lovforslaget, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 26 | Spm. om, hvor mange børn der i 2015
under henvisning til 2-årsfristen blev
familiesammenført med en forælder i Danmark, uden at
deres integrationsegnethed blev vurderet, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 27 | Spm., om der findes eksempler på
børn, der som 6-årige har opnået
familiesammenføring, men som efter lovforslaget ikke vil
kunne opnå familiesammenføring, fordi de vil blive
vurderet ikkeintegrationsegnede, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 28 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der imødekommer EU-Domstolens
afgørelse i Gencdommen ved fuldstændig at afskaffe
integrationsvurderingen, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 29 | Spm. om ministerens udtalelser i artiklen
»Syv skarpe til Inger Støjberg om
hastestramninger« bragt i Jyllandsposten den 31. maj 2016,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 30 | Spm. om artiklen »Syv skarpe til
Inger Støjberg om hastestramninger« bragt i
Jyllandsposten den 31. maj 2016, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 31 | Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget
får for børn, der senadopteres, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 32 | Spm. om, med hvilken vægt barnets
alder indgår i integrationsvurderingen efter gældende
regler, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 33 | Spm. om, hvor mange børn der vil
blive omfattet af integrationsvurderingen, hvis alderskravet
sættes til 6 år, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 34 | Spm. om en oversigt over de lande, hvorfra
børnene bliver omfattet af integrationsvurderingen, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 35 | Spm. om at oplyse, fra hvilke lande
børn oftest bliver sendt til Danmark efter en
genopdragelsesrejse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 36 | Spm., om det vil være muligt at
sætte en aldersgrænse for, hvornår børn
skal integrationsvurderes, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 37 | Spm. om, hvor mange flere børn om
året der skønnes at skulle integrationsvurderes, hvis
lovforslaget vedtages, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 38 | Spm. om at yde teknisk bistand til et
ændringsforslag, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 39 | Spm. om, i hvor mange sager
udlændingemyndighederne har vurderet, at kravet til en
vellykket integration er opfyldt, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 40 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 24/5-16 fra Amnesty International, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren | 41 | Spm., om det ville have været muligt
at give et reelt svar på spørgsmål 26, hvis L
191 var blevet behandlet efter de almindelige procedurer for
behandling af lovforslag i Folketinget, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren | 42 | Spm., om det ville have været muligt
at give et reelt svar på spørgsmål 24, hvis
tidsrammen for lovbehandlingen af L 191 havde været som ved
de almindelige procedurer for lovgivning i Folketinget, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren |
|
Bilag 2
Spørgsmål til udlændinge,-
integrations- og boligministerens og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og udlændinge,- integrations- og
boligministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra
DF.
Spørgsmål 1:
Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget og
ophævelsen af 2 års fristen reelt udgør en
stramning af de eksisterende regler?
Svar på spørgsmål
1:
Ja, det kan jeg bekræfte.
Lovforslaget indebærer, at tidspunktet for indgivelse af
ansøgning om familiesammenføring med et barn fremover
ikke har betydning for, om der skal foretages en
integrationsvurdering. I sager om familiesammenføring med
børn, hvor barnet og den anden forælder bor i
hjemlandet, og barnet er over 6 år, vil udgangspunktet
være, at opholdstilladelse er betinget af, at barnet har
eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til
Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i
landet.
Kravet vil således gælde, uanset hvornår
ansøgningen om familiesammenføring indgives.
Efter den nuværende affattelse af reglen om
integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 16,
regnes fristen på 2 år tidligst fra barnets fyldte 6.
år, jf. 19, stk. 16, 4. pkt. Denne regel betyder, at
børn op til det fyldte 8. år ikke
integrationsvurderes, selvom den herboende forælder
først søger barnet familiesammenført senere
end 2 år efter, at det har været muligt.
Da 2-årsfristen foreslås ophævet,
indebærer lovforslaget, at også 6- og 7-årige
børn som udgangspunkt skal integrationsvurderes.
Lovforslaget indebærer således skærpelser
på to punkter i forhold til den nuværende ordning.