L 191 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse).

Af: Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Samling: 2015-16
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 31-05-2016

Fremsættelse: 31-05-2016

Skriftlig fremsættelse (31. maj 2016)

20151_l191_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (31. maj 2016)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Ophævelse af 2 års fristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)

Lovforslag nr. L

Med det lovforslag, der fremsættes i dag, lukkes der et hul i udlændingeloven.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 16, at familiesammenføring med et barn, hvis barnet og den anden forælder bor i hjemlandet, og barnet er over 6 år, som udgangspunkt er betinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration.

Kravet stilles bl.a. ikke, hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne for at få familiesammenføring med barnet.

EU-Domstolen har den 12. april 2016 afsagt dom i sagen C-561/14, Genc, der vedrører udlændingelovens § 9, stk. 16.

EU-Domstolen fastslår, at hensynet til at sikre en vellykket integration af udlændinge kan udgøre et tvingende alment hensyn. Fordi kravet kun finder anvendelse for ansøgninger, som indgives efter 2 års fristen, finder EU-Domstolen imidlertid, at kravet om proportionalitet ikke er opfyldt. EU-Domstolen konkluderer derfor, at kravet ikke kan begrundes.

EU-Domstolens dom betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin helhed ikke kan anvendes. Der kan derfor ikke længere stilles et krav om, at familiesammenføring med et barn i dette tilfælde er betinget af vellykket integration.

Det er derfor nødvendigt at lukke dette hul, så der på ny kan stilles et krav om vellykket integration.

Lovforslaget går derfor ud på at ophæve 2 års fristen i § 9, stk. 16, og samtidig fastholde kravet om vellykket integration.

Det vil betyde, at alle børn over 6 år som udgangspunkt skal integrationsvurderes, hvis en af forældrene bor i hjemlandet, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring indgives.

Lovforslaget skal behandles så hurtigt som muligt, så hullet i loven hurtigt kan lukkes. Derfor sendes lovforslaget i høring samtidig med fremsættelsen, og det foreslås, at loven træder i kraft hurtigt og gælder for ansøgninger, der indgives fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. På den måde sikres det, at integrationskravet vil gælde for flest mulige udlændinge.

Lovforslaget vil samtidig rette op på det forhold, at der i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 300 af 22. marts 2016 om udvidelse af personkredsen for modtagere af integrati-onsydelse, der trådte i kraft den 1. april 2016 og får virkning fra den 1. juli 2016, ikke blev taget stilling til den situation, hvor en uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, der fra den 1. juli 2016 overgår til at modtage integrationsydelse, forinden den 1. juli 2016 har opnået ret til ferie i medfør af lov om aktiv socialpolitik.

Lov nr. 300 af 22. marts 2016 indebærer, at alle personer, der modtager eller ansøger om uddannelseshjælp eller kontanthjælp fra dette tidspunkt og ikke har opholdt sig her i riget i 7 ud af de seneste 8 år, i stedet modtager integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. En tilsvarende ret gælder ikke personer, der modtager integrationsydelse. Det indebærer, at integrationsydelsesmodtagere ikke optjener ret til ferie og dermed integrationsydelse under ferie.

Ved lov nr. 300 af 22. marts 2016 blev der som nævnt ikke taget stilling til den situation, hvor en uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, der fra den 1. juli 2016 overgår til at modtage integrationsydelse, forinden den 1. juli 2016 har opnået ret til ferie i medfør af lov om aktiv socialpolitik. Det indebærer, at personer, der overgår til integrationsydelse, den 1. juli 2016 mister en evt. opnået ferieret. Det er således uklart, om personer, der overgår til integrationsydelse den 1. juli 2016, bevarer retten til at holde den optjente ferie.

Lovforslaget indebærer, at uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrationsydelse, og som har opnået ret til ferie, bevarer deres ret til at afholde ferien det første år, hvor de modtager integrationsydelse. Lovforslaget indebærer endvidere, at der under ferie udbetales integrationsydelse, og at udbetaling heraf sker under forudsætning af, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.