Tillægsbetænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 2. juni 2016

1. Ændringsforslag

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. maj 2016 og var til 1. behandling den 31. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 1. juni 2016. Lovforslaget var til 2. behandling den 2. juni 2016. Ved 2. behandling blev lovforslaget delt i 2 lovforslag: nr. L 191 A og L 191 B. Lovforslag nr. L 191 A blev henvist til fornyet behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslaget fremsættes, til det kan vedtages ved 3. behandling.

Flertallet indstiller endvidere, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til lovforslaget kommer til 3. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne udtrykke kritik af, at lovforslaget skal hastebehandles. Det er en uskik, at hverken Folketinget eller offentligheden får ordentlig mulighed for at behandle forslag til ny lovgivning. S anerkender selvfølgelig, at lovforslaget er fremsat for at bringe den danske udlændingelovgivning i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser efter EU-Domstolens dom fra april 2016 (C-561/14, Genc). S mener, at integrationsvurderingen, der blev indført i 2004, skal bevares, da børn, der kommer til Danmark, sikres den bedst mulige integration ved at komme til landet så tidligt som muligt. S mener ikke, at aldersgrænsen skal sættes til 6 år, som regeringen foreslår. Med det brede flertal fra 2012, der omfattede SF, S, RV, V, EL, LA og KF, blev aldersgrænsen for, hvornår et barn skal integrationsvurderes, sat til 6 år, hvorefter 2-årsfristen begyndte at løbe. Dermed var der de facto tale om en regel, der tidligst kunne ramme børn på 8 år og opefter. S har derfor sammen med en række andre partier til 2. behandling stillet et ændringsforslag, der ændrer aldersgrænsen for integrationsvurderinger fra 6 år til 8 år. S understreger samtidig, at integrationsvurderinger fortsat skal bygge på en skønsmæssig vurdering, hvor bl.a. barnets alder indgår. Og i forlængelse heraf skal S understrege, at integrationsvurderingen kan fraviges, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Vi anerkender, at EU-Domstolens dom i sag C-561/14, Genc, nødvendiggør en ændring af dansk lovgivning, men ønsker at påpege, at reglerne om familiesammenføring og vurdering af udsigten til en vellykket integration er dybt komplicerede forhold, hvis regulering forudsætter et grundigt forarbejde. Dette grundige forarbejde, der også indbefatter en normal høringsprocedure inden fremsættelse af lovforslag, har regeringen valgt ikke at tage sig tid til, hvilket er meget beklageligt. Vi ser ingen saglige argumenter for, at regeringen ikke kan vente til efter sommerferien med at vedtage en ændring af lovgivningen som reaktion på Gencdommen. At loven hastes igennem, er et udtryk for manglende respekt for folkestyret.

EL, ALT, RV og SF ønsker kravet om en vurdering af børns udsigt til vellykket integration afskaffet. Vi mener, at det bør være et grundlæggende princip, at børn skal have ret til at bo sammen med deres forældre. Hvis man giver en far eller en mor opholdstilladelse, må man også give eventuelle mindreårige børn lov til at være her. Vi støtter derfor naturligvis heller ikke en lovændring, som betyder, at endnu flere børn skal udsættes for en integrationsvurdering - med den risiko, det medfører, for at barnet får et afslag på familiesammenføring med far eller mor her i Danmark. Med den aftale, der i 2012 blev indgået mellem den daværende S-R-SF-regering, EL og LA, blev det sikret, at intet barn under 8 år skulle udsættes for en vurdering af udsigten til vellykket integration.

Regeringen kunne løse de problemer, der er opstået med Gencdommen, på andre måder end ved det foreliggende lovforslag. Man kunne f.eks. vælge helt at afskaffe integrationsvurderingen. Eller man kunne vælge at afskaffe 2-årsreglen i kombination med en generel hævelse af aldersgrænsen, således at f.eks. ingen børn under 15 år udsættes for en integrationsvurdering.

I EL, ALT, RV og SF beklager vi dybt, at dette lovforslag hastes igennem Folketinget på mindre end 3 døgn. Vi beklager, når vi i Folketinget, som er valgt af danskerne til at repræsentere dem, ikke har et tilstrækkelig oplyst grundlag at tage stilling til de lovforslag, der bliver fremsat.

Vi har forsøgt at forstå, hvad der kan siges at være af sagligt grundlag, for at dette lovforslag skal hastes igennem Folketinget på under 3 døgn. Men det er umuligt at få svar. Tværtimod har vi i flere tilfælde fået skriftlige svar, der lyder, at ministeriet ikke kan svare på grund af den korte tidsfrist. En tidsfrist, der som bekendt skyldes ministerens eget hastværk.

I EL, ALT, RV og SF kan vi ikke nå anden konklusion, end at vi hastebehandler, fordi ministeren og flertallet har mulighed herfor, fordi forslaget bliver vedtaget alligevel.

Vi anser denne hasteproces som manglende respekt for folkestyret.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 9, stk. 16, ophæves.

Stk. 17-37 bliver herefter stk. 16-36.«

[Ophævelse af kravet om integrationsvurderinger af børn]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ophæves kravet om, at børn over 8 år skal gennemgå en vurdering af, om der er grundlag for en vellykket integration i Danmark.

Forslagsstillerne mener, at såfremt en forælder har fået opholdstilladelse i Danmark, så er det kun naturligt, at det samme gør sig gældende for deres eventuelle børn.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.