L 191 B Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse).

Af: Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 02-06-2016

Optrykt: 02-06-2016

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. juni 2016

20151_l191b_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. juni 2016

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love

(Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)

§ 1

I lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.) foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 indsættes:

Ȥ 8

Stk. 1. Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integra­tio?nsydelse, og som pr. 31. marts 2016 har optjent ret til 5 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at afholde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie.

Stk. 2. Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integra­ti?onsydelse, og som pr. 30. juni 2016 har optjent ret til 4 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, bevarer deres ret til at afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 4 ugers ferie.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.