Fremsat den 11. november 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.)

§ 1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 730 af 25. juni 2014 og senest ved lov nr. 534 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 3 A ophæves.

2. I § 4 A, stk. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 4, ændres »§§ 3-4« til: »§§ 3 og 4«.

3. I § 4 A, stk. 2, 1. pkt., og § 5, 1. pkt., ændres »§§ 3, 3 A eller 4« til: »§§ 3 eller 4«.

§ 2

I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden. For sådanne erklæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

1.1. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra juni 2015, "Sammen for fremtiden", at regeringen bl.a. vil stille nye og skærpede krav til udlændinge, der ønsker at erhverve dansk indfødsret.

Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at tildeling af indfødsret er af stor betydning både for den enkelte ansøger og for det danske samfund, og at der derfor skal stilles høje krav, der sikrer, at kun personer, som reelt er integrerede og har vist, at de vil Danmark, tildeles indfødsret.

Regeringen finder ikke, at erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3 A, som blev etableret ved lov nr. 730 af 25. juni 2014, hvorefter unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, kan erhverve dansk indfødsret ved over for Statsforvaltningen at afgive en erklæring herom, i tilstrækkelig grad sikrer, at personer, som i dag erhverver dansk indfødsret i medfør af bestemmelsen, reelt er integrerede i det danske samfund.

På den baggrund foreslås det, at indfødsretslovens § 3 A ophæves, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, vil være henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation. De unge udlændinge vil i den forbindelse blive stillet over for de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation, herunder de til enhver tid gældende betingelser om danskkundskaber og kendskab til det danske samfund, som er en forudsætning for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Lovforslaget har således til formål at sikre, at dansk indfødsret i højere grad tildeles personer, som reelt er integrerede i det danske samfund.

Indfødsretslovens erklæringsordning vil med lovforslaget fremover alene omfatte statsborgere i andre nordiske lande og tidligere danske statsborgere, og dermed vil flere ansøgere blive henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation.

1.2. Ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) - herefter lov om dobbelt statsborgerskab - blev der i tilknytning til indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab etableret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse tidligere danske statsborgere og visse personer, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, kan erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen, jf. lovens §§ 3 og 4.

Erhverver en person, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løsning, dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten ikke den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, selvom dette vil være tilfældet for så vidt angår den oprindelige naturalisationssag, hvis den pågældende bliver løst fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater inden for den lovfastsatte løsningsfrist.

Hvis en person derimod erhverver dansk indfødsret ved erklæring i medfør af indfødsretslovens bestemmelser herom eller som tidligere dansk statsborger efter § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn.

Det foreslås på den baggrund, at indfødsretten, hvis en person erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det vil være en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den erklærende, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige være en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

2. Gældende ret

2.1. Grundlovens § 44

Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til administrative myndigheder eller domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse personer.

Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret automatisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.

Grundlovens § 44, stk. 1, anses heller ikke for at være til hinder for fastsættelse af bestemmelser om, at udlændinge kan erhverve dansk indfødsret ved at erklære, at nogle bestemte i lovens fastsatte betingelser er opfyldt. Sådanne bestemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4 og §§ 3 og 4 i lov om dobbelt statsborgerskab. Der henvises til pkt. 2.2. nedenfor.

Myndighederne træffer således ikke afgørelse om tildeling af dansk indfødsret, men har blot til opgave at konstatere, at den pågældende opfylder de betingelser, som er fastsat i loven.

Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan dansk indfødsret kun tildeles ved, at den pågældende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation).

Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis to gange årligt af udlændinge-, integrations- og boligministeren. Udformningen af lovforslagene sker på baggrund af retningslinjer fastlagt i en politisk aftale. Ved aftalen tilkendegiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser personer, der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal opfylde.

I den forbindelse fastlægger partierne sædvanligvis også, under hvilke betingelser sager vil skulle forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der i den enkelte sag bør meddeles dispensation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som ansøgeren ikke måtte opfylde. Den pågældende vil i givet fald blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil således enten opfylde kravene i den gældende politiske aftale eller være meddelt dispensation af Folketingets Indfødsretsudvalg.

De gældende retningslinjer er fastlagt i aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

2.2. De gældende erklæringsbestemmelser

2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven

2.2.1.1. De gældende bestemmelser i indfødsretsloven om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af lovens §§ 3, 3 A og 4, hvorefter nordiske statsborgere, unge født og opvokset i Danmark samt tidligere danske statsborgere under visse betingelser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring herom.

2.2.1.2. Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23 år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at erklæring kan afgives af personer, der har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.

2.2.1.3. Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 1, erhverver en udlænding, der er født her i riget og opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen.

Erklæring kan efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 2, afgives af personer, der har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 eller er fyldt 18 år, ikke er fyldt 19 år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, ikke er idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte sanktioner og ikke er sigtede for en lovovertrædelse.

Kravet i § 3 A, stk. 2, om, at den erklærende skal have aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 eller være fyldt 18 år, finder ikke anvendelse for personer, der er fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring dokumenterer at have en langvarig nedsættelse af funktionsevnen, som påvirker evnen til eller muligheden for at gennemføre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse, jf. § 3 A, stk. 3.

Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 4, kan personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. § 3 A, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 19 år, hvis den pågældende ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion omfattet af stk. 2 eller meddelt tiltalefrafald eller advarsel efter stk. 2.

2.2.1.4. Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. For så vidt angår kravet i § 4, stk. 1, om, at den erklærende skal have boet her i riget indtil det fyldte 18. år, ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget, jf. § 4, stk. 3.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i riget over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.

2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab

2.2.2.1. I lov om dobbelt statsborgerskab blev der i tilknytning til indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab etableret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse tidligere danske statsborgere og visse personer, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løsning, kan erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen, jf. lovens §§ 3 og 4.

2.2.2.2. Det følger af § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, at tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af § 7 i lov om dansk indfødsret og opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 og 3, i lov om dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret ved inden for 5 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.

I følge § 3, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab kan erklæring efter stk. 1 afgives af tidligere danske statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelse af erklæring.

For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet afgørelse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i riget af sammenlagt mindst 1 års varighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om dobbelt statsborgerskab.

2.2.2.3. Det følger endvidere af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, at personer, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er blevet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.

2.3. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og naturalisationssager

2.3.1. Erhverver en person dansk indfødsret omfatter indfødsretten i visse tilfælde også den pågældendes børn, herunder adoptivbørn.

2.3.2. Det følger således af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis en person erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3, 3 A eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

2.3.3. Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at reglerne i indfødsretslovens § 5 tilsvarende finder anvendelse, hvis den, der naturaliseres har børn, herunder adoptivbørn.

2.3.4. Herudover følger det af § 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsborgerskab, at indfødsretten, hvis en tidligere dansk statsborger erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 3, stk. 1, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret efter bestemmelsen, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Ophævelse af indfødsretslovens § 3 A

Regeringen lægger vægt på, at kun personer, som reelt er integrerede i det danske samfund og har vist, at de vil Danmark, tildeles dansk indfødsret.

Efter den nugældende erklæringsadgang i indfødsretslovens § 3 A stilles der i relation til den unge udlændings danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold alene krav om, at den unge har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02, og såfremt den unge er fyldt 18 år erhverver den unge dansk indfødsret i henhold til bestemmelsen, selvom den pågældende ikke har aflagt folkeskolens afsluttende prøver, dog forudsat at bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.

Regeringen finder ikke, at ovenstående krav vedrørende danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold i tilstrækkelig grad sikrer, at unge udlændinge, som i dag tildeles dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 3 A, reelt er integrerede i det danske samfund.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der ikke over for denne gruppe af unge udlændinge stilles krav om danskkundskaber på et vist niveau og kendskab til det danske samfund.

På denne baggrund foreslås det at ophæve adgangen til at erhverve dansk indfødsret i medfør af den nugældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A. Indfødsretslovens erklæringsordning vil herefter alene omfatte nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere, jf. indfødsretslovens §§ 3 og 4. Der henvises til pkt. 2.2.1. ovenfor.

Personer, som ikke længere vil være omfattet af erklæringsordningen, vil være henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation og skal dermed bl.a. opfylde de krav i relation til danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, som er en betingelse for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

3.2. Ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab

3.2.1. Formålet med lov om dobbelt statsborgerskab var at indføre fuld adgang til dobbelt statsborgerskab.

På den baggrund indførte man bl.a. overgangsordningen i § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, hvorefter personer, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er blevet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.

Som nævnt under pkt. 2.3. ovenfor tilkommer indfødsretten, hvis en person erhverver dansk indfødsret ved naturalisation eller erklæring i medfør af indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4 samt § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, som udgangspunkt også den pågældendes børn, herunder adoptivbørn, jf. indfødsretslovens § 5, jf. § 6, stk. 2, og § 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsborgerskab.

Erhverver en person derimod dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten ikke den pågældendes børn, herunder adoptivbørn, selvom dette vil være tilfældet for så vidt angår den oprindelige naturalisationssag, hvis den pågældende bliver løst inden for den lovfastsatte løsningsfrist.

Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt, at personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab skal vælge mellem enten at lade sig løse inden for den lovfastsatte løsningsfrist med henblik på at få eventuelle børn omfattet af indfødsretten eller at erhverve dansk indfødsret ved erklæring i medfør af § 4 uden krav om løsning med den konsekvens, at indfødsretten ikke vil tilkomme den pågældendes børn, herunder adoptivbørn.

Børn af personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab bør ligestilles med børn af personer, der erhverver dansk indfødsret i medfør af de øvrige erklæringsbestemmelser eller ved naturalisation.

Det foreslås på den baggrund, at indfødsretten, hvis en person erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre den pågældende udtrykkeligt angiver, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den erklærende, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige være en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

3.2.2. Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab), sikres det fremadrettet, at indfødsretten, når en person erhverver dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, som udgangspunkt også omfatter den pågældendes barn, herunder adoptivbarn.

Den foreslåede bestemmelse omfatter imidlertid ikke børn af personer, som indtil bestemmelsens ikrafttræden afgiver erklæring i henhold til § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab. Dette skyldes, at en erklærende, som på tidspunktet for erklæringens afgivelse opfylder betingelserne i § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret med virkning fra erklæringstidspunktet.

For også at imødekomme disse børn finder regeringen, at der også for dem skal etableres en hensigtsmæssig og rimelig ordning, hvorefter de kan erhverve dansk indfødsret.

På den baggrund vil en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation fra en person, der ikke har erhvervet dansk indfødsret som følge af, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, ikke er trådt i kraft på tidspunktet, hvor den pågældendes forælder eller adoptivforælder i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab indgiver erklæring, blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der skal meddeles ansøgeren dispensation fra de almindelige naturalisationsbetingelser.

Det vil i den forbindelse være en forudsætning for at kunne ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg, at barnet, herunder adoptivbarnet, på tidspunktet for forælderens erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab opfyldte betingelserne i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab).

Det er regeringens hensigt, at ordningen skal gælde for ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation indgivet af en person omfattet af den ovennævnte personkreds, i en periode på 12 måneder fra ikrafttrædelsen af den foreslåede ændring i lov om dobbelt statsborgerskab. Det er regeringens vurdering, at en periode på 12 måneder er tilstrækkelig til, at de pågældende kan orienteres om ordningen og nå at indgive en ansøgning.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4, stk. 2, i lov om dobbelt satsborgerskab), og bemærkningerne hertil.

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre færre erklæringssager i Statsforvaltningen. Sagerne forventes fremadrettet indgivet i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet som naturalisationssager. Lovforslaget forventes på den baggrund samlet set at medføre yderligere sagsbehandling, idet sagsbehandlingen af naturalisationssager er tungere end for erklæringssager. Merudgifterne forbundet med den yderligere sagsbehandling udgør ca. 2,5 mio. kr. årligt. Merudgifterne afholdes inden for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets ramme.

Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgere

Den foreslåede ophævelse af indfødsretslovens § 3 A vil bevirke, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, ikke fremover vil kunne erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring. De unge udlændinge vil således på lige fod med andre udlændinge være henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation.

Lovforslaget indebærer endvidere, at børn vil kunne erhverve dansk indfødsret i forbindelse med en forælders afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab. Disse børn vil således ikke længere være henvist til at ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober 2015 til den 27. oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, RCT - Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rotary Denmark, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsborger.dk, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A erhverver en udlænding, der er født i riget og opfylder de i bestemmelsen nærmere fastsatte betingelser, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen.

Med henblik på at sikre, at udlændinge, der tildeles dansk indfødsret, reelt er integrerede og har vist, at de vil Danmark, foreslås bestemmelsen i indfødsretslovens § 3 A ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 1, kan erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3, 3 A og 4 alene afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.

Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 1, er en konsekvensændring af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 4 A, stk. 1, vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslovens §§ 3 og 4.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, at til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3, 3 A og 4, kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, er en konsekvensændring af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 12, stk. 4, vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslovens §§ 3 og 4.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 2, afvises en erklæring afgivet efter lovens §§ 3, 3 A eller 4 af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 2, er en konsekvensændring af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 4 A, stk. 2, vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslovens §§ 3 eller 4.

Det følger af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 5, at erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3, 3 A eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

Den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 5, er en konsekvensændring af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 5 vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslovens §§ 3 eller 4.

Til § 2

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 indføres der mulighed for, at indfødsretten, hvis en person erhverver dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) - herefter lov om dobbelt statsborgerskab - også tilkommer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at hvis en person erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Disse betingelser svarer til bestemmelsen om børns erhvervelse af dansk indfødsret som bipersoner i indfødsretslovens § 5 og i det væsentlige til § 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsborgerskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. og 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Stk. 1 fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016.

Det fremgår af stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden.

Erklæringer, som er afgivet over for Statsforvaltningen i medfør af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A før lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, behandles således efter reglerne i den nugældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A.

Ligeledes behandles erklæringer, som er afgivet over for Statsforvaltningen i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab før lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, efter den nugældende bestemmelse i § 4. Disse erklæringer vil således ikke omfatte den erklærendes børn, herunder adoptivbørn, selvom erklæringen færdigbehandles efter lovens ikrafttræden.

Som det nærmere er beskrevet i pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil regeringen for at imødekomme disse børn, herunder adoptivbørn, til personer, som har afgivet erklæring inden lovens ikrafttræden, etablere en særlig ordning, hvorefter de pågældende børn kan erhverve dansk indfødsret ved naturalisation.

Til § 4

Den foreslåede § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret