Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. maj 2016

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2015 og var til 1. behandling den 4. december 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 21. november 2015 dette udkast til udvalget, jf. L 71 - bilag 1. Den 3. december 2015 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Carlsbergfondet,

danske fonde,

Frivilligrådet,

ISOBRO Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation og

KPMG Acor Tax.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Carlsbergfondet og Frivilligrådet mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd den 9. december 2015. Skatteministeren har efterfølgende fremsendt det talepapir, der lå til grund for besvarelsen, til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 33 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret 32 spørgsmål og forventes at besvare det sidste spørgsmål inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det er helt meningsløst at lempe arveafgiften (boafgiften) for rige virksomhedsarvinger, da det vil bidrage til at øge den i forvejen stigende ulighed i Danmark. Generationsskifteproblemer kan og bør løses på anden vis. SF mener, at det giver langt mere mening at understøtte fondes uddeling af penge til almennyttige formål - selv om der kunne være brug for at se på, om de formål, der tilgodeses, nu også altid er almennyttige.

Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget ser positivt på, at man skærper de meget økonomisk gunstige forhold for fonde. EL og ALT er dog meget uenige i, at disse penge skal bruges til at finansiere, at bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder nedsættes fra 15 pct. til 5 pct. i 2020. EL og ALT vil ikke stemme for lovforslaget, da provenuet anvendes til et forkert formål, men vil dog gerne støtte, at der kommer 200 mio. kr. ind i statskassen i provenu, som et andet politisk flertal vil kunne bruge på noget andet fremover. Derfor stemmer EL og ALT hverken for eller imod lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af fondsbeskatningsloven

(Nedsættelse af fondes generelle konsolideringsfradrag og ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3, 4, 6 og 7]

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 3, stk. 3, 7. pkt., ændres »§ 5, stk. 1 og 2« til: »hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, der ikke overstiger 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1«.«

[Justering vedrørende opfyldelse af uddelingskravet ved anvendelse af realisationsprincippet på visse porteføljeaktier]

3) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres »25 pct.« til: »4 pct.««

[Den foreslåede ophævelse af det generelle konsolideringsfradrag udgår af lovforslaget, idet fradraget i stedet foreslås nedsat til 4 pct.]

4) Nr. 3 affattes således:

»3. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.«

[Ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats]

5) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 5 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan fonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der den 20. november 2015 er omfattet af en aftale indgået i henhold til artikel 10, stk. 7, i overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter på indkomst og formue, jf. lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande, foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1.««

[Konsolideringsfradrag for fonde omfattet af visse skatteaftaler indgået efter den nordiske dobbeltbeskatningsoveren?skomst]

Til § 2

6) Paragraffen udgår.

[Den foreslåede ophævelse af overførselsreglen og konsekvensændringer i tilknytning hertil udgår af lovforslaget]

Til § 3

7) Paragraffen udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]

Til § 4

8) I stk. 1 ændres »1. januar 2016« til: »1. juli 2016«.

[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]

9) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Loven har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere, jf. dog stk. 3. For tidligere indkomstår vil fradrag for hensættelser til konsolidering, der foretages efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 961 af 17. august 2015, kun kunne foretages på grundlag af uddelinger, der er foretaget til og med den 19. november 2015. For det sidste indkomstår, der ikke omfattes af 1. pkt., vil fradrag for hensættelser til konsolidering som nævnt i 2. pkt. dog kunne foretages på grundlag af uddelinger, der er foretaget i indkomståret 2014.«

[Justering af virkningstidspunktet som følge af ændringsforslag nr. 4]

10) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2016 eller senere.«

[Virkningstidspunkt for ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets titel foreslås ændret som følge af ændringsforslag nr. 3, hvorefter den foreslåede ophævelse af det generelle konsolideringsfradrag udgår af lovforslaget, idet fradraget i stedet foreslås nedsat, ændringsforslag nr. 4, hvorefter det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats foreslås ophævet, og ændringsforslag nr. 6 og 7, hvorefter de foreslåede ændringer i selskabsskatteloven og fusionsskatteloven udgår af lovforslaget.

Til nr. 2

Efter gældende regler skal fonde, der ønsker at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opfylde uddelingskravet i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt.

Uddelingskravet indebærer, at en fond skal uddele summen af sin skattepligtige indkomst (før fradrag for uddelinger og hensættelser) og sin skattefri indkomst. Ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, medregnes efter gældende regler bl.a. fondens fradragsberettigede hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 7. pkt. Det betyder, at hensættelser, der udløser det generelle konsolideringsfradrag efter § 5, stk. 1, medregnes ved vurderingen, dvs. hensættelser, der ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger. Desuden medregnes hensættelser, der foretages efter krav herom i kongeligt konfirmeret fundats, og som udløser det særlige konsolideringsfradrag i § 5, stk. 2. Medregningen af sidstnævnte hensættelser er ikke maksimeret efter gældende regler.

Lovforslaget som fremsat indebærer, at hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, der efter gældende regler udløser det generelle konsolideringsfradrag på 25 pct. af de almennyttige uddelinger, ikke fremover kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt. Baggrunden er, at det generelle konsolideringsfradrag foreslås ophævet i lovforslaget som fremsat. Samtidig følger det af lovforslaget som fremsat, at hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, der foretages i henhold til krav herom i kongeligt konfirmeret fundats, og som udløser det særlige konsolideringsfradrag efter gældende regler, fortsat kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt.

Der foreslås en ændring af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 7. pkt., som følge af ændringsforslag nr. 3 om en delvis opretholdelse af det generelle konsolideringsfradrag og ændringsforslag nr. 4 om en ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats.

Ændringsforslaget indebærer, at alle hensættelser til konsolidering af fondskapitalen - uanset om hensættelserne udløser fradrag eller sker med beskattede midler - fremover kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, i det omfang hensættelserne ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger. Det betyder, at både hensættelser, der fremover udløser konsolideringsfradrag svarende til 4 pct. af de almennyttige uddelinger, jf. ændringsforslag nr. 3, og hensættelser til konsolidering, der sker med beskattede midler - herunder hensættelser, der sker efter krav herom i kongeligt konfirmeret fundats, jf. ændringsforslag nr. 4 - kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, hvis hensættelserne ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger.

Til nr. 3

I lovforslaget som fremsat foreslås en ophævelse af det generelle konsolideringsfradrag, der er baseret på fondenes almennyttige uddelinger, jf. § 1, nr. 2, i lovforslaget.

Det foreslås, at ophævelsen af konsolideringsfradraget udgår af lovforslaget, og at fradraget i stedet nedsættes fra 25 pct. af de almennyttige uddelinger til 4 pct. af disse uddelinger.

Baggrunden for ændringsforslaget svarer til baggrunden for ændringsforslag nr. 6.

Som det er beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6, har partierne bag finanslovsaftalen for 2016 forudsat, at det samlede merprovenu ved en ophævelse af konsolideringsfradraget og af overførselsreglen for selskaber, der ejes af fonde og visse foreninger, ville være 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det er også beskrevet, at den del af merprovenuet, der vedrører en ophævelse af overførselsreglen, har vist sig at være væsentlig større end det, der var lagt til grund ved indgåelsen af finanslovsaftalen, og ved ændringsforslag nr. 6 foreslås det derfor, at ophævelsen af overførselsreglen udgår af forslaget.

Regeringen har efter fremsættelsen af lovforslaget foretaget en konsolidering af provenuskønnet ved en ophævelse af konsolideringsfradraget. Dette har givet anledning til en opjustering af det umiddelbare merprovenu fra 150 mio. kr., der blev oplyst i svaret på spørgsmål 7 til lovforslaget, til 295 mio. kr. Dette svarer til en opjustering af merprovenuet efter tilbageløb fra 120 mio. kr. til 235 mio. kr. Da partierne bag finanslovsaftalen som beskrevet har forudsat, at lovforslaget i alt vil indebære et merprovenu på 200 mio. kr. efter tilbageløb, foreslås det derfor, at konsolideringsfradraget i stedet for at ophæves nedsættes til 4 pct. Derved bliver merprovenuet 200 mio. kr. som forudsat i finanslovsaftalen.

I lyset af dette forløb, og idet provenuskønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, vil der i 1. halvår 2018 blive gennemført en evaluering af, om nedsættelsen af konsolideringsfradraget har medført et merprovenu, der overstiger det aftalte merprovenu på 200 mio. kr. årligt efter tilbageløb. Såfremt evalueringen viser, at den varige provenuvirkning afviger fra det aftalte, vil der blive taget initiativ til en justering af satsen med henblik på, at den varige virkning på de offentlige finanser ikke bliver højere eller mindre end det med aftalepartierne aftalte niveau.

Til nr. 4

Efter den gældende regel i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2, kan fonde omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, i stedet for det generelle konsolideringsfradrag efter § 5, stk. 1, foretage fradrag for andre hensættelser til konsolidering, hvis hensættelserne sker i henhold til krav herom i kongeligt konfirmeret fundats. Det er en betingelse, at formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen.

Det foreslås, at dette særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats ophæves.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at fradraget vil kunne indebære statsstøtte, der er uforenelig med EU-retten, hvis hensættelserne sker af hensyn til fondenes erhvervsmæssige aktiviteter.

Efter en ophævelse af fradraget vil de berørte fonde fortsat have det generelle konsolideringsfradrag, der med ændringsforslag nr. 3 fremover beregnes som 4 pct. af de almennyttige uddelinger.

Til nr. 5

Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst giver i artikel 10, stk. 7, mulighed for, at to stater, der er omfattet af overenskomsten, kan aftale, at udbytte, som tilfalder en navngiven institution med almennyttigt formål, der er fritaget for beskatning af udbytte i sin hjemstat, skal være fritaget for skat af udbytte til den anden stat.

Denne hjemmel er udnyttet i flere aftaler mellem skattemyndighederne i Danmark og Sverige. Aftalerne indebærer, at flere fonde, der er hjemmehørende i Danmark, ikke skal betale skat til Sverige af udbytte vedrørende deres aktier i svenske selskaber. Denne skattefrihed er efter aftalerne betinget af, at fondenes skattepligtige indkomst i Danmark efter fradrag for uddelinger og hensættelser er nul eller negativ, og at fondene ikke betaler dansk skat. Det er også en betingelse, at mindst 80 pct. af fondenes skattepligtige indtægter over en 5-årig periode anvendes til almennyttige formål.

Den foreslåede ophævelse af konsolideringsfradraget indebærer, at det vil udløse dansk skat, hvis en fond fremover hensætter midler til konsolidering af fondsformuen. For de fonde, der er omfattet af de nævnte skatteaftaler, betyder dette, at betingelserne for skattefritagelsen af udbytteindtægterne i Sverige ikke længere vil være opfyldt, og at fondene derfor vil være skattepligtige til Sverige af samtlige deres udbytter fra svenske selskaber.

Dette har ikke været hensigten med forslaget om at ophæve konsolideringsfradraget. Det foreslås derfor, at fonde, der på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget er omfattet af en sådan skatteaftale, fortsat kan fradrage hensættelser til konsolidering af fondskapitalen med op til 25 pct. af de i indkomståret foretagne almennyttige uddelinger.

Til nr. 6

I lovforslaget som fremsat foreslås en ophævelse af overførselsreglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, jf. § 2, nr. 2, i lovforslaget. Der er i tilknytning hertil foreslået en række konsekvensændringer i selskabsskatteloven, jf. § 2, nr. 1 og 3-6, i lovforslaget som fremsat.

Det foreslås, at ophævelsen af overførselsreglen og konsekvensændringerne i tilknytning hertil udgår af lovforslaget.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at partierne bag finanslovsaftalen for 2016 ved indgåelsen af aftalen har forudsat, at merprovenuet ved den foreslåede ophævelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for selskaber, der ejes af fonde og visse foreninger, ville være 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det har dog efter fremsættelsen af lovforslaget vist sig, at anvendelsen af overførselsreglen - målt på de overførte og fratrukne beløb - er mangedoblet i perioden 2007-2014. I 2007 overførte og fratrak de fonds- eller foreningsejede selskaber således ca. 850 mio. kr., mens de overførte og fratrukne beløb i 2014 udgjorde ca. 7 mia. kr.

Den kraftige vækst i anvendelsen af overførselsreglen betyder, at finansieringsbidraget fra en ophævelse af reglen vil være væsentlig større end de 150 mio. kr. årligt i umiddelbart merprovenu, der er lagt til grund ved indgåelsen af finanslovsaftalen. Et så stort finansieringsfradrag fra fondene falder uden for den indgåede finanslovsaftale, og det foreslås derfor, at ophævelsen af overførselsreglen udgår af forslaget.

Til nr. 7

I lovforslaget som fremsat foreslås en konsekvensændring i fusionsskatteloven som følge af forslaget om en ophævelse af overførselsreglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4.

Da ændringsforslag nr. 6 indebærer, at ophævelsen af overførselsreglen skal udgå af lovforslaget, foreslås konsekvensændringerne i fusionsskatteloven også at udgå af forslaget.

Til nr. 8

I lovforslaget som fremsat er ikrafttrædelsestidspunktet for de ændrede regler fastsat til den 1. januar 2016. Da denne dato er passeret, foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet ændres til den 1. juli 2016.

Til nr. 9

I § 4, stk. 2, i lovforslaget som fremsat fastsættes virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer, herunder den ophævelse af det generelle konsolideringsfradrag, der er foreslået i lovforslaget som fremsat.

Det foreslås, at bestemmelsen justeres, bl.a. som følge af ændringsforslag nr. 4, hvor det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats foreslås ophævet.

Det foreslås nærmere, at ændringerne - herunder nedsættelsen af det generelle konsolideringsfradrag til 4 pct. - får virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere, jf. forslaget til § 4, stk. 2, 1. pkt. Ved ændringsforslag nr. 10 foreslås det dog samtidig, at den foreslåede ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats, jf. ændringsforslag nr. 4, får virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2016 eller senere.

For indkomstår, der begynder tidligere end den 1. januar 2016, indebærer forslaget til § 4, stk. 2, 2. pkt., at det generelle konsolideringsfradrag, der er baseret på fondenes almennyttige uddelinger, beregnes på grundlag af de almennyttige uddelinger, der er foretaget til og med den 19. november 2015. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovforslaget som fremsat, idet ændringsforslaget alene afgrænser bestemmelsens anvendelsesområde til at omfatte det generelle konsolideringsfradrag. Der gælder således ingen begrænsninger i adgangen til at tage det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats for indkomstår, der begynder tidligere end den 1. juli 2016.

Forslaget til § 4, stk. 2, 3. pkt., indebærer, at det generelle konsolideringsfradrag for det sidste af disse tidligere indkomstår, der begynder tidligere end den 1. januar 2016 - som alternativ til at blive opgjort på grundlag af de almennyttige uddelinger, der er foretaget til og med den 19. november 2015 - kan vælges opgjort på grundlag af de almennyttige uddelinger, der er foretaget i indkomståret 2014. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til ændringsforslag nr. 7, der er trukket tilbage, idet anvendelsesområdet dog ved nærværende ændringsforslag begrænses til at omfatte det generelle konsolideringsfradrag.

Til nr. 10

Den foreslåede ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats foreslås tillagt virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2016 eller senere.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Erling Bonnesen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.