Fremsat den 9. december 2015 af
kulturministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
m.v.
Anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder, med
undtagelse af kapitel 7, anvendelse på alle kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.
Stk. 2. Kapitel
7 finder anvendelse på kollektive forvaltningsorganisationer,
der er etableret i Danmark, og som forvalter rettigheder til
musikværker med henblik på onlineanvendelse på et
multiterritorialt grundlag.
Stk. 3. De
relevante bestemmelser i denne lov finder anvendelse på
enheder, der er etableret i Danmark, og som direkte eller indirekte
ejes eller helt eller delvist kontrolleres af en kollektiv
forvaltningsorganisation, forudsat at sådanne enheder
udfører aktiviteter, som, i tilfælde af, at de blev
udført af en kollektiv forvaltningsorganisation, ville
være omfattet af denne lov.
Stk. 4.
§§ 19 og 21, § 22, nr. 1-3 og 5-7, og §§
38-39 finder anvendelse på alle uafhængige
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kollektive
forvaltningsorganisationer og uafhængige
forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som
er aktive i Danmark, helt eller delvist omfattes af denne lovs
bestemmelser.
Stk. 6.
Træffer en kollektiv forvaltningsorganisation i sine
vedtægter beslutning om, at en medlemsorganisation skal
fordele skyldige beløb til rettighedshaverne, jf. § 24,
finder bestemmelserne i kapitel 3 samt § 18, stk. 4, §
19, stk. 3, og §§ 38-39 anvendelse på
medlemsorganisationen. Medlemsorganisationen skal i den forbindelse
sikre, at rettighedshaverne får mulighed for at træffe
beslutning om anvendelsen af rettighedsvederlagene på de
områder, som er nævnt i § 6, stk. 5, nr. 1-6.
Stk. 7.
Træffer en kollektiv forvaltningsorganisation i sine
vedtægter beslutning om, at en medlemsorganisation skal
udarbejde en gennemsigtighedsrapport, jf. § 24, finder §
23 og §§ 38-39 anvendelse på medlemsorganisationen.
Medlemsorganisationen skal i den forbindelse sikre, at
rettighedshaverne får mulighed for at godkende
gennemsigtighedsrapporten.
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås
ved:
1) Kollektiv forvaltningsorganisation: Enhver
organisation, som er bemyndiget ved lov eller ved overdragelse,
licens eller anden kontraktmæssig aftale til at forvalte
ophavsrettigheder for mere end én rettighedshaver til
kollektiv gavn for disse rettighedshavere som sit eneste eller
primære formål, og som opfylder et eller begge af
følgende kriterier:
a) Den er ejet
eller kontrolleret af sine medlemmer.
b) Den er
organiseret uden økonomisk vinding for øje.
2) Uafhængig forvaltningsorganisation:
Enhver organisation, som er bemyndiget ved lov eller ved
overdragelse, licens eller anden kontraktmæssig aftale til at
forvalte ophavsrettigheder for mere end én rettighedshaver
til kollektiv gavn for disse rettighedshavere som eneste eller
primære formål, og som hverken er ejet eller
kontrolleret, direkte eller indirekte, helt eller delvis af
rettighedshavere og er organiseret med økonomisk vinding for
øje.
3) Rettighedshaver: Enhver person eller enhed,
der ikke er en kollektiv forvaltningsorganisation, der er indehaver
af en ophavsrettighed, eller som i henhold til en aftale om
udnyttelse af rettigheder eller ved lov er berettiget til en andel
af rettighedsvederlaget.
4) Medlem: En rettighedshaver eller en enhed,
der repræsenterer rettighedshavere, der opfylder kravene for
medlemskab af en kollektiv forvaltningsorganisation og er blevet
optaget som medlem af denne.
5) Generalforsamling: Det organ i en kollektiv
forvaltningsorganisation, hvori medlemmerne deltager og
udøver deres stemmerettigheder, uanset organisationens
retlige form.
6) Rettighedsvederlag: Vederlag, der
opkræves af en kollektiv forvaltningsorganisation på
vegne af rettighedshaverne, uanset om de hidrører fra en
eneret, en ret til vederlag eller en ret til kompensation.
7) Administrationsomkostninger: Det
beløb, som en kollektiv forvaltningsorganisation
opkræver eller fratrækker fra rettighedsvederlaget
eller fra indtægter, der hidrører fra investering af
rettighedsvederlag, til at dække omkostningerne ved
forvaltningen af ophavsrettigheder.
8) Repræsentationsaftale: Enhver aftale
mellem kollektive forvaltningsorganisationer, hvormed en kollektiv
forvaltningsorganisation giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at forvalte de
rettigheder, den repræsenterer, herunder en aftale, der er
indgået i henhold til §§ 30-33.
9) Bruger: Enhver person eller enhed, der
udfører handlinger, der kræver rettighedshaveres
samtykke, vederlag til rettighedshaverne eller betaling af
kompensation til rettighedshaverne, og som ikke handler som
forbruger.
10) Repertoire: De værker i henhold til
§ 2 i lov om ophavsret, som en kollektiv
forvaltningsorganisation forvalter rettighederne til.
11) Multiterritorial licens: En licens, som inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
omfatter mere end én medlemsstats geografiske
område.
12) Onlinemusikrettighed: Rettigheder til et
musikværk i henhold til § 2 i lov om ophavsret, som er
nødvendige for levering af en onlinetjeneste.
13) Ophavsrettighed: De rettigheder, der er
omfattet af § 2 i lov om ophavsret, samt de
nærtstående rettigheder, der er omfattet af kapitel 5 i
lov om ophavsret.
14) Værk: De værker, der beskyttes
efter lov om ophavsret, samt de frembringelser, der beskyttes efter
§§ 65-71 i lov om ophavsret.
15) Musikværk: De musikværker, der
beskyttes efter lov om ophavsret.
Kapitel 2
Repræsentation af
rettighedshavere og medlemskab og organisation af kollektive
forvaltningsorganisationer
Rettighedshavernes
rettigheder
§ 3. En rettighedshaver kan
give en kollektiv forvaltningsorganisation efter eget valg
bemyndigelse til at forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder
eller typer af værker i geografiske områder efter eget
valg. Den kollektive forvaltningsorganisation er forpligtet til at
forvalte disse rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer
af værker, medmindre den har objektive grunde til at
nægte forvaltningen, eller at forvaltningen af disse
rettigheder ikke henhører under dens aktivitet.
Stk. 2. I de
tilfælde, hvor en rettighedshaver giver en kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at forvalte vedkommendes
rettigheder, skal rettighedshaveren give en specifik og
dokumenterbar bemyndigelse for hver rettighed eller kategori af
rettigheder eller type af værker, som den
pågældende giver den kollektive
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at forvalte.
Stk. 3. En
rettighedshaver kan udstede licenser for ikkekommercielle
anvendelser af enhver rettighed, kategori af rettigheder eller type
af værker. En kollektiv forvaltningsorganisation, der har
fået bemyndigelse fra rettighedshaveren, jf. stk. 1, kan
fastsætte betingelser for udøvelsen af denne ret.
Stk. 4. En
rettighedshaver kan opsige en bemyndigelse til at forvalte
rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af værker,
som rettighedshaveren har givet til en kollektiv
forvaltningsorganisation, og ret til fra en kollektiv
forvaltningsorganisation at tilbagetrække enhver rettighed,
kategori af rettigheder eller typer af værker for geografiske
områder af eget valg, såfremt der gives et rimeligt
varsel på højst seks måneder. Den kollektive
forvaltningsorganisation kan dog beslutte, at en sådan
opsigelse eller tilbagetrækning først får
virkning ved udgangen af den kollektive forvaltningsorganisations
regnskabsår.
Stk. 5. Er der
beløb, som tilfalder en rettighedshaver for en udnyttelse,
som fandt sted inden opsigelsen af en bemyndigelse eller
tilbagetrækningen af rettigheder fik virkning, eller i
henhold til en licens, der er udstedt før opsigelsen eller
tilbagetrækningen fik virkning, bevarer rettighedshaveren
sine rettigheder i henhold til §§ 14-16, 19, 21, 29 og
36.
Stk. 6. En
kollektiv forvaltningsorganisation må ikke begrænse
anvendelsen af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 4 og 5, ved
at kræve som betingelse, at forvaltning af rettigheder eller
kategorier af rettigheder eller typer af værker, der er
omfattet af opsigelsen eller tilbagetrækningen, overdrages
til en anden kollektiv forvaltningsorganisation. Dette gælder
dog ikke i tilfælde, hvor der er obligatorisk kollektiv
forvaltning.
Stk. 7. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal underrette rettighedshavere
om deres rettigheder i henhold til stk. 1-6, såvel som alle
betingelser tilknyttet den rettighed, der følger af stk. 3,
før organisationen opnår bemyndigelse fra
rettighedshaverne til forvaltning af rettigheder eller kategorier
af rettigheder eller typer af værker.
Stk. 8. De i
stk. 1-6 nævnte rettigheder såvel som alle betingelser
tilknyttet den rettighed, der følger af stk. 3, skal
fremgå af en kollektiv forvaltningsorganisations
vedtægter eller medlemskabsbetingelser.
Stk. 9. Stk. 1-8
har ikke betydning for udstrækningen af bestemmelserne i lov
om ophavsret vedrørende aftalelicens eller obligatorisk
kollektiv forvaltning.
De kollektive
forvaltningsorganisationers medlemsregler
§ 4. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal optage rettighedshavere og de
enheder, der repræsenterer rettighedshavere, som medlemmer,
hvis de opfylder kravene for medlemskab, der skal være
baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende
kriterier. Disse medlemskabskrav skal fremgå af den
kollektive forvaltningsorganisations vedtægter eller
medlemskabsbetingelser og gøres offentligt
tilgængelige. Afviser en kollektiv forvaltningsorganisation
at acceptere en anmodning om medlemskab, skal den give den
anmodende part en begrundelse for sin beslutning.
Stk. 2. En
kollektiv forvaltningsorganisations vedtægter skal indeholde
passende og effektive mekanismer for alle medlemmernes deltagelse i
organisationens beslutningsproces. Har en kollektiv
forvaltningsorganisation forskellige kategorier af medlemmer, skal
kategorierne være repræsenteret retfærdigt og
afbalanceret i organisationens beslutningsproces.
Stk. 3. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal give sine medlemmer
mulighed for at kommunikere med den elektronisk, herunder med
henblik på udøvelsen af deres medlemsrettigheder.
Stk. 4. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal opbevare fortegnelser over
sine medlemmer og skal ajourføre disse fortegnelser.
Rettigheder for
rettighedshavere, som ikke er medlemmer af den kollektive
forvaltningsorganisation
§ 5. § 4, stk. 3, §
21, § 31, stk. 1, og § 36 finder anvendelse på en
kollektiv forvaltningsorganisation i forhold til rettighedshavere,
som ikke er medlemmer af den, men som har en direkte juridisk
forbindelse med den ved lov eller ved overdragelse, licens eller
anden kontraktmæssig aftale.
Generalforsamling
§ 6. Der skal mindst én
gang om året indkaldes til og afholdes generalforsamling for
medlemmerne.
Stk. 2.
Generalforsamlingen skal godkende ændringer af den kollektive
forvaltningsorganisations vedtægter og
medlemskabsbetingelser, hvis disse betingelser ikke er omfattet af
vedtægterne.
Stk. 3.
Generalforsamlingen skal træffe beslutning om
udnævnelse og afskedigelse af bestyrelsesmedlemmer og
direktører, overvåge deres generelle
præstationer og godkende deres vederlag og andre fordele, jf.
dog stk. 4.
Stk. 4. Har en
kollektiv forvaltningsorganisation en bestyrelse, der varetager den
overordnede og strategiske ledelse, og en direktion, der
forestår den daglige ledelse, skal generalforsamlingen ikke
udnævne eller afskedige medlemmer af direktionen eller
godkende deres aflønning eller andre fordele, såfremt
disse beføjelser tilkommer bestyrelsen.
Stk. 5. I
overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3,
skal generalforsamlingen mindst træffe beslutning om:
1) den generelle
politik for fordeling af skyldige beløb til
rettighedshavere,
2) den generelle
politik for anvendelse af ufordelbare midler,
3) den generelle
investeringspolitik for rettighedsvederlag og eventuelle
indtægter fra investering af rettighedsvederlag,
4) den generelle
politik for fradrag i rettighedsvederlag og eventuelle
indtægter fra investering af rettighedsvederlag,
5) anvendelse af
ufordelbare midler,
6)
risikostyringspolitik,
7) godkendelse
af erhvervelse, salg og belåning af fast ejendom,
8) godkendelse
af fusioner og alliancer, oprettelse af datterselskaber samt
erhvervelse af andre enheder eller aktier eller rettigheder i andre
enheder,
9) godkendelse
af optagelse af lån, ydelse af lån eller
sikkerhedsstillelse for lån,
10)
udnævnelse og afskedigelse af revisor og
11) godkendelse
af den årlige gennemsigtighedsrapport, der er omhandlet i
§ 23.
Stk. 6.
Generalforsamlingen kan ved en beslutning eller en bestemmelse i
vedtægterne uddelegere de i stk. 5, nr. 6-9, anførte
beføjelser til det organ, der varetager tilsynsfunktionen,
jf. § 8.
§ 7. Alle medlemmer af den
kollektive forvaltningsorganisation skal have ret til at deltage i
og stemme på generalforsamlingen. En kollektiv
forvaltningsorganisation kan dog fastsætte
begrænsninger i medlemmernes ret til at deltage i og
udøve deres stemmeret på generalforsamlingen på
grundlag af et eller begge af følgende kriterier, forudsat
at disse kriterier er fastsat og anvendt på en rimelig og
forholdsmæssig måde:
1)
medlemskabsvarighed og
2)
størrelsen af de beløb, der er modtaget af, eller som
tilfalder et medlem.
Stk. 2. De i
stk. 1, nr. 1-2, fastsatte kriterier skal fremgå af den
kollektive forvaltningsorganisations vedtægter eller
medlemskabsbetingelser og gøres offentligt
tilgængelige i overensstemmelse med §§ 20 og
22.
Stk. 3. Alle
medlemmer af en kollektiv forvaltningsorganisation kan udpege en
hvilken som helst anden person eller enhed som fuldmagtshaver til
at deltage i og stemme på generalforsamlingen på deres
vegne, forudsat at denne udnævnelse ikke medfører en
interessekonflikt.
Stk. 4. Uanset
bestemmelsen i stk. 3 kan en kollektiv forvaltningsorganisation
fastsætte begrænsninger for udpegningen af
fuldmagtshavere og udøvelse af stemmerettigheder for de
medlemmer, de repræsenterer. Begrænsningerne må
ikke gribe ind i medlemmernes mulighed for at deltage i den
kollektive forvaltningsorganisations beslutningsproces på
behørig og effektiv vis. Begrænsningerne skal
fremgå af den kollektive forvaltningsorganisations
vedtægter eller medlemskabsbetingelser og gøres
offentligt tilgængelige i overensstemmelse med §§
20 og 22.
Stk. 5. En
fuldmagt er gyldig for en enkelt generalforsamling.
Tilsynsfunktion
§ 8. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal have en tilsynsfunktion, der
løbende overvåger de aktiviteter og udførelsen
af de opgaver, som varetages af personer med ansvar for den daglige
ledelse af organisationens aktiviteter. I organisationer, hvor
bestyrelsen udpeges af medlemmerne på en generalforsamling,
jf. § 6, stk. 3, kan bestyrelsen varetage
tilsynsfunktionen.
Stk. 2. Har en
kollektiv forvaltningsorganisation forskellige kategorier af
medlemmer, skal der være en retfærdig og afbalanceret
repræsentation af de forskellige kategorier af medlemmer af
den kollektive forvaltningsorganisation i det organ, der varetager
tilsynsfunktionen.
Stk. 3. Enhver
af de personer, der varetager tilsynsfunktionen, skal hvert
år afgive en individuel erklæring om
interessekonflikter til generalforsamlingen, som indeholder de
oplysninger, som fremgår af § 9, stk. 3.
Stk. 4. Det
organ, der varetager tilsynsfunktionen, skal mødes
regelmæssigt og mindst udøve de beføjelser, det
har fået delegeret af generalforsamlingen, og have
beføjelserne til overvåge de aktiviteter og
udførelsen af de opgaver, som varetages af personer, der er
omhandlet i § 9.
Stk. 5. Det
organ, der varetager tilsynsfunktionen, skal mindst en gang om
året aflægge beretning om udøvelsen af tilsynet
for generalforsamlingen.
Forpligtelser for de
personer, som er ansvarlige for den daglige ledelse af den
kollektive forvaltningsorganisation
§ 9. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal tage alle nødvendige
forholdsregler for, at de personer, der forestår den daglige
ledelse, gør dette på en forsvarlig og passende
måde ved anvendelse af fornuftige administrative og
regnskabsmæssige procedurer og interne kontrolmekanismer.
Stk. 2.
Kollektive forvaltningsorganisationer skal indføre og
anvende procedurer for at undgå interessekonflikter. Kan
sådanne konflikter ikke undgås, skal den kollektive
forvaltningsorganisation indføre og anvende procedurer til
at identificere, forvalte, overvåge og oplyse om faktiske
eller potentielle interessekonflikter med henblik på at
forhindre konflikterne i at skade de kollektive interesser for de
rettighedshavere, som organisationen repræsenterer.
Stk. 3.
Procedurer efter stk. 2 skal omfatte en individuel årlig
erklæring til generalforsamlingen fra hver af de personer,
der er omfattet af stk. 1. Erklæringen skal indeholde
følgende oplysninger:
1) alle
interesser i den kollektive forvaltningsorganisation,
2) alle vederlag
modtaget i det foregående regnskabsår fra den
kollektive forvaltningsorganisation,
3) alle
beløb modtaget i det foregående regnskabsår som
rettighedshaver fra den kollektive forvaltningsorganisation og
4) enhver
faktisk eller potentiel konflikt mellem personlige interesser og
den kollektive forvaltningsorganisations interesser eller mellem
forpligtelser over for den kollektive forvaltningsorganisation og
eventuelle forpligtelser over for enhver anden fysisk eller
juridisk person.
Kapitel 3
Forvaltning af rettighedsvederlag
Generelt
§ 10. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal udvise omhu ved opkrævning,
fordeling og anden forvaltning af rettighedsvederlag.
Adskillelse af
rettighedsvederlag m.v. i regnskab
§ 11. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal i sine regnskaber holde
rettighedsvederlag og eventuelle indtægter fra investeringer
af rettighedsvederlag adskilt fra øvrige indtægter og
andre aktiver.
Anvendelse af
rettighedsvederlag
§ 12. En kollektiv
forvaltningsorganisation må ikke anvende rettighedsvederlag
eller indtægter fra investeringer af rettighedsvederlag til
andet end fordeling til rettighedshaverne, medmindre den kan
fratrække eller modregne administrationsomkostninger eller
på anden måde anvende rettighedsvederlag eller
indtægter fra investeringer af rettighedsvederlag, jf. §
6, stk. 5.
Investering af
rettighedsvederlag
§ 13. Investerer en kollektiv
forvaltningsorganisation rettighedsvederlag eller indtægter
opnået ved investering af rettighedsvederlag, skal det ske
på en sådan måde, at interesserne hos de
rettighedshavere, som den repræsenterer, varetages bedst
muligt. Investeringen skal være i overensstemmelse med den
generelle investerings- og risikoforvaltningspolitik som omhandlet
i § 6, stk. 5, nr. 3 og 6, og ske under hensyn til
følgende regler:
1) Findes der en
potentiel interessekonflikt, skal den kollektive
forvaltningsorganisation sikre, at investeringerne foretages
udelukkende i rettighedshavernes interesse.
2) Aktiverne
skal investeres således, at der skabes sikkerhed, kvalitet,
likviditet og rentabilitet i hele
investeringsporteføljen.
3) Aktiverne
skal spredes på passende vis for at undgå
uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt aktiv og
koncentrationer af risici i porteføljen som helhed.
Fradrag i
rettighedsvederlag
§ 14. Før en
rettighedshaver bemyndiger en kollektiv forvaltningsorganisation
til at forvalte sine rettigheder, skal den kollektive
forvaltningsorganisation oplyse rettighedshaveren om
administrationsomkostninger og andre fradrag fra
rettighedsvederlaget og andre indtægter opnået ved
investering af rettighedsvederlag.
Stk. 2. Fradrag
skal stå i rimeligt forhold til den kollektive
forvaltningsorganisations ydelser til rettighedshaverne og skal
beregnes ud fra objektive kriterier.
Stk. 3.
Administrationsomkostninger må ikke overstige de begrundede
og dokumenterede omkostninger, som afholdes af den kollektive
forvaltningsorganisation i forbindelse med forvaltning af
rettigheder.
Stk. 4. Anvender
en kollektiv forvaltningsorganisation midler til sociale,
kulturelle eller uddannelsesmæssige formål, der
finansieres gennem fradrag i rettighedsvederlagene eller i
indtægter fra investering af rettighedsvederlag, skal
anvendelse ske på grundlag af rimelige kriterier.
Fordeling af
beløb, der tilfalder rettighedshavere
§ 15. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal fordele skyldige beløb til
rettighedshaverne regelmæssigt, omhyggeligt, nøjagtigt
og i overensstemmelse med den generelle fordelingspolitik, jf.
§ 6, stk. 5, nr. 1.
Stk. 2. Skyldige
beløb skal fordeles hurtigst muligt og senest ni
måneder efter udgangen af det regnskabsår, hvor
rettighedsvederlaget er opkrævet, medmindre der er objektive
grunde, som forhindrer overholdelse af fristen.
§ 16. Kan de beløb, der
tilfalder rettighedshaverne, ikke fordeles inden for fristen i
§ 15, stk. 2, skal en kollektiv forvaltningsorganisation
bogføre beløbene særskilt.
Stk. 2. Den
kollektive forvaltningsorganisation træffer alle
nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med § 15
til at identificere og lokalisere rettighedshaverne.
Stk. 3. Den
kollektive forvaltningsorganisation skal senest tre måneder
efter udløbet af fristen i § 15, stk. 2, oplyse om
værker, for hvilke en eller flere rettighedshavere ikke er
blevet identificeret eller lokaliseret, til de rettighedshavere,
som den repræsenterer, eller dens medlemsorganisationer, og
alle kollektive forvaltningsorganisationer, som den har
indgået repræsentationsaftaler med.
Stk. 4. I det
omfang, oplysningerne er tilgængelige for den kollektive
forvaltningsorganisation, omfatter de oplysninger, der er
nævnt i stk. 3, titlen på værket, navnet på
ophavsmanden, navnet på forlæggeren eller producenten
og alle andre relevante tilgængelige oplysninger, der kan
bidrage til at identificere rettighedshaveren.
Stk. 5. Den
kollektive forvaltningsorganisation skal i forbindelse med
identificeringen og lokaliseringen af rettighedshaverne, jf. stk.
2, kontrollere de medlemsfortegnelser, der er omhandlet i § 4,
stk. 4, og andre umiddelbart tilgængelige fortegnelser.
Stk. 6.
Fører de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2-5,
ikke til identifikation eller lokalisering af rettighedshaveren,
skal den kollektive forvaltningsorganisation stille de oplysninger,
der er nævnt i stk. 4, til rådighed for offentligheden
senest et år efter udløbet af
tremånedersperioden, jf. stk. 3.
Stk. 7. Kan de
beløb, der tilfalder rettighedshaverne, ikke fordeles senest
tre år fra udgangen af det regnskabsår, hvori de
pågældende beløb blev opkrævet, og
såfremt den kollektive forvaltningsorganisation har truffet
alle nødvendige foranstaltninger for at identificere og
lokalisere rettighedshaverne, jf. stk. 2-6, skal beløbene
klassificeres som ufordelbare midler.
Stk. 8.
Generalforsamlingen i en kollektiv forvaltningsorganisation
træffer afgørelse om anvendelsen af ufordelbare
midler.
Kapitel 4
Forvaltning af rettigheder på
vegne af andre kollektive forvaltningsorganisationer
§ 17. En kollektiv
forvaltningsorganisation må ikke diskriminere
rettighedshavere, hvis rettigheder den forvalter i henhold til en
repræsentationsaftale.
§ 18. En kollektiv
forvaltningsorganisation må ikke foretage andre fradrag end
administrationsomkostninger fra de rettighedsvederlag, der
hidrører fra de rettigheder, den forvalter på grundlag
af en repræsentationsaftale, eller fra nogen anden
indtægt hidrørende fra investering af disse
rettighedsvederlag, medmindre den anden kollektive
forvaltningsorganisation, der er part i
repræsentationsaftalen, har givet sit udtrykkelige samtykke
til sådanne fradrag.
Stk. 2. Den
kollektive forvaltningsorganisation skal regelmæssigt,
omhyggeligt og nøjagtigt fordele de skyldige beløb
til andre kollektive forvaltningsorganisationer.
Stk. 3. Den
kollektive forvaltningsorganisation skal foretage fordelingen til
de andre kollektive forvaltningsorganisationer hurtigst muligt og
senest ni måneder efter udgangen af det regnskabsår,
hvor rettighedsvederlaget er opkrævet, medmindre objektive
grunde forhindrer overholdelse af fristen.
Stk. 4. Den
kollektive forvaltningsorganisation, der modtager det skyldige
beløb fra en anden kollektiv forvaltningsorganisation, skal
viderefordele dette hurtigst muligt og senest seks måneder
efter modtagelsen, medmindre objektive grunde forhindrer den
kollektive forvaltningsorganisation i at overholde denne frist.
Kapitel 5
Gennemsigtighed og rapportering
Oplysninger til
rettighedshavere om forvaltning af deres rettigheder
§ 19. En kollektiv
forvaltningsorganisation, der selv tildeler rettighedsvederlag
eller fordeler skyldige beløb til rettighedshavere, skal
mindst én gang om året stille mindst de
følgende oplysninger til rådighed for hver
rettighedshaver, som den har tildelt rettighedsvederlag eller
fordelt skyldige beløb til:
1) alle
kontaktoplysninger, som rettighedshaveren har givet den kollektive
forvaltningsorganisation tilladelse til at anvende for at
identificere og lokalisere rettighedshaveren,
2) de
rettighedsvederlag, der er tildelt rettighedshaveren,
3) de
beløb, som den kollektive forvaltningsorganisation har
fordelt til rettighedshaveren pr. kategori af forvaltede
rettigheder og pr. type anvendelse,
4) den periode,
hvori den anvendelse, for hvilken der tildeltes og fordeltes
beløb til rettighedshaveren, fandt sted, medmindre der er
objektive grunde relateret til indberetning fra brugere, som
forhindrer den kollektive forvaltningsorganisation i at give disse
oplysninger,
5) fradrag for
administrationsomkostninger,
6) fradrag, der
er foretaget til andre formål end administrationsomkostninger
og
7) ethvert
rettighedsvederlag tildelt rettighedshaveren, der er
udestående for enhver periode.
Stk. 2.
Såfremt en kollektiv forvaltningsorganisation tildeler
rettighedsvederlag og har medlemsorganisationer, der er ansvarlige
for fordelingen af rettighedsvederlag til rettighedshavere, jf.
§ 24, skal den kollektive forvaltningsorganisation give de i
stk. 1 anførte oplysninger til disse medlemsorganisationer,
såfremt de ikke allerede råder over dem.
Stk. 3.
Medlemsorganisationerne skal mindst en gang om året stille de
i stk. 1 anførte oplysninger til rådighed for hver
rettighedshaver, som de har tildelt rettighedsvederlag eller
foretaget fordeling til i den periode, som oplysningerne
vedrører.
Oplysninger til andre
kollektive forvaltningsorganisationer om forvaltning af rettigheder
i henhold til repræsentationsaftaler
§ 20. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal mindst én gang om året
stille følgende oplysninger til rådighed elektronisk
for andre kollektive forvaltningsorganisationer, på hvis
vegne den forvalter rettigheder i henhold til en
repræsentationsaftale:
1) de
rettighedsvederlag, der er tildelt, og de skyldige beløb,
der er fordelt af den kollektive forvaltningsorganisation pr.
kategori af forvaltede rettigheder og pr. type anvendelse for de
rettigheder, den forvalter i henhold til
repræsentationsaftalen, samt eventuelle tildelte
rettighedsvederlag, der er udestående for enhver periode,
2) fradrag for
administrationsomkostninger,
3) fradrag til
ethvert andet formål end administrationsomkostninger, jf.
§ 18,
4) oplysninger
om alle licenser, som der er givet tilladelse til eller afslag
på vedrørende værker, som er omfattet af
repræsentationsaftalen og
5) beslutninger
vedtaget på generalforsamlingen, i det omfang disse
beslutninger er af relevans for forvaltningen af rettigheder i
henhold til repræsentationsaftalen.
Oplysninger til
rettighedshavere, andre kollektive forvaltningsorganisationer og
brugere efter anmodning
§ 21. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal som svar efter en begrundet anmodning
stille oplysninger om de værker, den repræsenterer, de
rettigheder, den forvalter, direkte eller under
repræsentationsaftaler, og de geografiske områder, der
er omfattet, eller, hvor sådanne værker på grund
af den kollektive forvaltningsorganisations aktivitetsfelt ikke kan
bestemmes, de typer af værker, den repræsenterer, de
rettigheder, den forvalter, og de geografiske områder, der er
omfattet, til rådighed for enhver kollektiv
forvaltningsorganisation, på hvis vegne den forvalter
rettigheder i henhold til en repræsentationsaftale, for
enhver rettighedshaver og for enhver bruger.
Stk. 2.
Tilrådighedsstillelse af oplysninger efter stk. 1 skal ske
elektronisk og uden unødig forsinkelse.
Offentliggørelse
af oplysninger
§ 22. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal på sin hjemmeside
offentliggøre og ajourføre følgende
oplysninger:
1) sine
vedtægter,
2) sine
medlemskabsvilkår og betingelserne for opsigelse af
bemyndigelsen til at forvalte rettigheder, hvis de ikke
fremgår af vedtægterne,
3)
standardlicensaftaler og gældende standardtariffer,
4) listen over
de personer, der forestår den daglige ledelse, jf. §
9,
5) sin generelle
politik for fordeling af skyldige beløb til
rettighedshavere,
6) sin generelle
politik for administrationsomkostninger,
7) sin generelle
politik for andre fradrag fra rettighedsvederlag end
administrationsomkostninger,
8) en liste over
de repræsentationsaftaler, den har indgået, og navnene
på de kollektive forvaltningsorganisationer, den har
indgået disse repræsentationsaftaler med,
9) sin generelle
politik for anvendelsen af ufordelbare midler og
10) de
tilgængelige klagemuligheder og
tvistbilæggelsesordninger.
Årlig
gennemsigtighedsrapport
§ 23. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal udarbejde og offentliggøre en
årlig gennemsigtighedsrapport for hvert regnskabsår,
senest otte måneder efter afslutningen af det
pågældende regnskabsår.
Stk. 2. Den
kollektive forvaltningsorganisation offentliggør på
sin hjemmeside den årlige gennemsigtighedsrapport, som skal
forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden i mindst
fem år.
Stk. 3. Den
årlige gennemsigtighedsrapport skal indeholde de i bilag 1
fastsatte oplysninger.
Stk. 4.
Gennemsigtighedsrapporten skal indeholde en delrapport om
anvendelsen af de fradrag, der foretages med henblik på
sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål.
Delrapporten skal mindst indeholde de oplysninger, der er
anført i bilag 1, punkt 3.
Stk. 5. De
regnskabsmæssige oplysninger i den årlige
gennemsigtighedsrapport skal revideres af en eller flere revisorer,
der er godkendt hertil i henhold til revisorloven.
Stk. 6.
Revisionspåtegningen, inklusive eventuelle forbehold i
tilknytning hertil, skal gengives ubeskåret i
gennemsigtighedsrapporten.
Stk. 7. Stk. 1-6
finder tilsvarende anvendelse på en kollektiv
forvaltningsorganisations medlemsorganisationer i det omfang,
medlemsorganisationerne er ansvarlige for udarbejdelse af
gennemsigtighedsrapporten, jf. § 24.
Gennemsigtighedsrapporter, som udarbejdes af
medlemsorganisationerne, skal offentliggøres i mindst fem
år på medlemsorganisationens hjemmeside, medmindre
medlemsorganisationen ikke har en hjemmeside, og på den
kollektive forvaltningsorganisations hjemmeside.
Kapitel 6
Ansvarsfordeling mellem kollektive
forvaltningsorganisationer og deres medlemsorganisationer
§ 24. Kollektive
forvaltningsorganisationer, hvis medlemmer består af
organisationer, der repræsenterer rettighedshavere, kan i
sine vedtægter træffe beslutning om, at fordelingen af
skyldige beløb til rettighedshaverne, jf. §§ 15-16
og § 18, stk. 4, og udarbejdelse af gennemsigtighedsrapport,
jf. § 23, varetages af dens medlemsorganisationer.
Kapitel 7
Kollektive
forvaltningsorganisationers udstedelse af multiterritoriale
licenser for onlinemusikrettigheder
Kapacitet til at behandle
multiterritoriale licenser
§ 25. En kollektiv
forvaltningsorganisation, som udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder, skal have tilstrækkelig kapacitet
til på en effektiv og gennemsigtig måde at foretage
elektronisk behandling af data, der er nødvendige for
forvaltningen af sådanne licenser.
Stk. 2. Med
henblik på at opfylde forpligtelserne i stk. 1 skal en
kollektiv forvaltningsorganisation mindst:
1) have
kapacitet til nøjagtigt at identificere musikværker,
som den kollektive forvaltningsorganisation er bemyndiget til at
repræsentere,
2) have
kapacitet til nøjagtigt, og med hensyn til hvert relevant
geografisk område, at definere rettigheder og
rettighedshaverne hertil for hvert musikværk, som den
kollektive forvaltningsorganisation er bemyndiget til at
repræsentere,
3) anvende
unikke identifikationskoder med henblik på at identificere
rettighedshavere og musikværker og
4) anvende
passende midler med henblik på at identificere og rettidigt
og effektivt udrede uoverensstemmelser i dataene fra andre
kollektive forvaltningsorganisationer, der udsteder
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder.
Gennemsigtighed i
multiterritoriale repertoireoplysninger
§ 26. En kollektiv
forvaltningsorganisation, som udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder, skal efter en begrundet anmodning
elektronisk give onlinetjenesteudbydere, de rettighedshavere, hvis
rettigheder den repræsenterer, og andre kollektive
forvaltningsorganisationer ajourførte oplysninger, der
gør det muligt at identificere det onlinemusikrepertoire,
den repræsenterer. De ajourførte oplysninger skal
omfatte de repræsenterede musikværker, de
repræsenterede rettigheder og de omfattede geografiske
områder.
Nøjagtighed af
multiterritoriale repertoireoplysninger
§ 27. En kollektiv
forvaltningsorganisation, som udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder, skal indføre ordninger, der
gør det muligt for rettighedshavere, andre kollektive
forvaltningsorganisationer og onlinetjenesteudbydere at gøre
indsigelse mod indholdet af de data, der er omfattet af § 25,
stk. 2, eller oplysninger omfattet af § 26. Er kravet
tilstrækkeligt dokumenteret, skal den kollektive
forvaltningsorganisation sikre, at de pågældende data
eller oplysninger korrigeres uden unødig forsinkelse.
Stk. 2. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal give rettighedshavere, hvis
musikværker indgår i organisationens musikrepertoire,
og rettighedshavere, der har bemyndiget den til at forvalte deres
onlinemusikrettigheder i overensstemmelse med § 34, mulighed
for i elektronisk form at tilsende organisationen oplysninger
vedrørende deres musikværker, deres rettigheder til
disse værker og de geografiske områder som er omfattet
af bemyndigelsen. Den kollektive forvaltningsorganisation skal i
den forbindelse så vidt muligt tage hensyn til frivillige
branchestandarder eller praksis vedrørende udveksling af
data, der er udarbejdet på internationalt plan eller
EU-plan.
Stk. 3. Giver en
kollektiv forvaltningsorganisation en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i henhold til
§§ 30-33, finder bestemmelsen i stk. 2 tilsvarende
anvendelse på den bemyndigede organisation i forhold til de
rettighedshavere, hvis musikværker indgår i den
bemyndigende kollektive forvaltningsorganisations eget repertoire,
medmindre de to kollektive forvaltningsorganisationer aftaler
andet.
Nøjagtig og
rettidig rapportering og fakturering
§ 28. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal overvåge den måde,
hvorpå onlinetjenesteudbydere, til hvilke den har udstedt en
multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder, anvender disse
rettigheder.
Stk. 2. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal tilbyde
onlinetjenesteudbydere mulighed for elektronisk at rapportere om
den faktiske anvendelse af onlinemusikrettigheder, og
onlinetjenesteudbydere skal rapportere nøjagtigt om den
faktiske anvendelse af disse værker. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal tilbyde anvendelse af mindst
én rapporteringsmetode, der tager hensyn til frivillige
branchestandarder eller praksis, som er udviklet på
internationalt plan eller EU-plan, for elektronisk udveksling af
sådanne data. En kollektiv forvaltningsorganisation kan
nægte at acceptere rapportering i onlinetjenesteudbyderens
eget format, hvis organisationen giver mulighed for rapportering i
henhold til en branchestandard for elektronisk dataudveksling.
Stk. 3. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal foretage elektronisk
fakturering af onlinetjenesteudbyderen, og den skal tilbyde at
anvende mindst ét format, hvor der tages hensyn til
frivillige branchestandarder eller praksis, der er udviklet
på internationalt plan eller EU-plan. Fakturaen skal
identificere de værker og rettigheder, for hvilke der gives
licens på grundlag af dataene omhandlet i listen af
betingelser i § 25, stk. 2, og de tilsvarende faktiske
anvendelser, i det omfang det er muligt på grundlag af de
oplysninger, der fremlægges af onlinetjenesteudbyderen, og
det format, der anvendes til at give disse oplysninger.
Onlinetjenesteudbyderen kan ikke nægte at modtage fakturaen
på grund af dennes format, hvis den kollektive
forvaltningsorganisation anvender en branchestandard.
Stk. 4. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal fakturere
onlinetjenesteudbyderen nøjagtigt og uden forsinkelse, efter
at den faktiske anvendelse af onlinerettigheder til det
pågældende musikværk er rapporteret. Dette
gælder ikke i tilfælde, hvor det ikke er muligt af
grunde, der kan tilskrives onlinetjenesteudbyderen.
Stk. 5. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal indføre passende
ordninger, der giver onlinetjenesteudbyderen mulighed for at
anfægte fakturaens rigtighed.
Nøjagtig og
rettidig betaling til rettighedshavere
§ 29. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal nøjagtigt og uden forsinkelse,
efter den faktiske anvendelse af værkerne er rapporteret,
fordele de skyldige beløb til rettighedshavere, medmindre
dette ikke er muligt af årsager, der kan tilskrives
onlinetjenesteudbyderen.
Stk. 2. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal give følgende
oplysninger til en rettighedshaver sammen med enhver fordeling af
skyldige beløb, som den foretager i medfør af stk.
1:
1) den periode,
hvori anvendelserne fandt sted, og for hvilke rettighedshaveren
skal have fordelt et beløb, samt de geografiske
områder, hvor anvendelserne fandt sted,
2) de
rettighedsvederlag, der er opkrævet, de fradrag, der er
foretaget, og de beløb, der er fordelt af den kollektive
forvaltningsorganisation for hver onlinerettighed til ethvert
musikværk, som rettighedshaveren har givet den kollektive
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at repræsentere
og
3) de
rettighedsvederlag, der er opkrævet for rettighedshaveren, de
fradrag, der er foretaget, og de beløb, der er fordelt af
den kollektive forvaltningsorganisation for hver
onlinetjenesteudbyder.
Stk. 3. Giver en
kollektiv forvaltningsorganisation en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i henhold til
§§ 30-33, skal den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation fordele de i stk. 1 omhandlede
beløb nøjagtigt og uden forsinkelse og give de i stk.
2 omhandlede oplysninger til den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation. Den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation er ansvarlig for den efterfølgende
fordeling af sådanne beløb og skal sikre, at
oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, meddeles
rettighedshaverne, medmindre de kollektive
forvaltningsorganisationer aftaler andet.
Ikkeeksklusivitet
§ 30. Giver en kollektiv
forvaltningsorganisation en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i sit eget
musikrepertoire, skal denne være af ikke-eksklusiv
karakter.
Oplysning om
væsentlige vilkår
§ 31. En kollektiv
forvaltningsorganisation, der giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i sit eget
musikrepertoire, skal oplyse sine medlemmer om de
væsentligste vilkår i repræsentationsaftalen.
Stk. 2. Den
bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation skal oplyse den
bemyndigende kollektive forvaltningsorganisation om de
væsentligste vilkår for udstedelse af licenser for
sidstnævntes onlinerettigheder.
Forpligtelse til at
repræsentere en anden kollektiv forvaltningsorganisation med
henblik på multiterritorial licensering
§ 32. Anmoder en kollektiv
forvaltningsorganisation, der ikke udsteder eller tilbyder at
udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettighederne i
sit eget musikrepertoire en anden kollektiv
forvaltningsorganisation om at indgå en
repræsentationsaftale med henblik på at
repræsentere disse rettigheder, er den anmodede kollektive
forvaltningsorganisation forpligtet til at acceptere denne
anmodning, såfremt den allerede udsteder eller tilbyder at
udstede multiterritoriale licenser for samme kategori af
onlinemusikrettigheder til en eller flere andre kollektive
forvaltningsorganisationers repertoire.
Stk. 2. Den
anmodede kollektive forvaltningsorganisation er forpligtet til uden
unødig forsinkelse at svare skriftligt på
forespørgslen fra den anmodende kollektive
forvaltningsorganisation.
§ 33. En bemyndiget kollektiv
forvaltningsorganisation, jf. § 32, skal forvalte det
repertoire, der repræsenteres af den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation, på de samme betingelser, som den
anvender i forvaltningen af sit eget repertoire.
Stk. 2. En
bemyndiget kollektiv forvaltningsorganisation skal inkludere det
repertoire, som den repræsenterer for den bemyndigende
kollektive forvaltningsorganisation, i alle de tilbud, som den
retter til onlinetjenesteudbydere.
Stk. 3.
Administrationsomkostninger for den ydelse, som den bemyndigede
kollektive forvaltningsorganisation leverer til den bemyndigende
kollektive forvaltningsorganisation, må ikke overstige de
rimelige omkostninger, der afholdes af den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation.
Stk. 4. En
bemyndigende kollektiv forvaltningsorganisation skal give den
bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation de oplysninger om
sit eget musikrepertoire, der er nødvendige for udstedelsen
af multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder. Er
oplysningerne utilstrækkelige eller i en form, som ikke
tillader den anmodede kollektive forvaltningsorganisation at
opfylde kravene i dette kapitel, kan den bemyndigede organisation
kræve betaling af de rimelige omkostninger, der er afholdt
til at opfylde sådanne krav, eller til at udelukke
sådanne værker, for hvilke oplysninger er
utilstrækkelige eller ikke kan anvendes.
Adgang til
multiterritorial licensering
§ 34. En rettighedshaver kan
tilbagetrække onlinemusikrettighederne til multiterritorial
licensering fra en kollektiv forvaltningsorganisation, som
rettighedshaveren har bemyndiget til at repræsentere disse
rettigheder, hvis den kollektive forvaltningsorganisation ikke
udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder eller ikke giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation mulighed for at repræsentere disse
rettigheder til dette formål. Rettighedshaveren kan
vælge at lade den kollektive forvaltningsorganisation beholde
onlinemusikrettigheder med henblik på licensering i
enkeltlande.
Undtagelse for
onlinemusikrettigheder, der er nødvendige for radio- og
fjernsynsudsendelser
§ 35. Bestemmelserne i dette
kapitel finder ikke anvendelse på en kollektiv
forvaltningsorganisation, der på grundlag af frivillig
sammenlægning af de krævede rettigheder udsteder en
multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder, som er
nødvendig, for at radio- og fjernsynsforetagender kan
overføre deres radio- og fjernsynsudsendelser for almenheden
samtidig med eller efter udsendelsernes primære udsendelse.
1. pkt. finder også anvendelse for ethvert andet
onlinemateriale, der er produceret af eller for et radio- eller
fjernsynsforetagende, og som er accessorisk til den primære
udsendelse af radio- eller fjernsynsudsendelserne.
Kapitel 8
Håndhævelsesforanstaltninger, tilsyn og sanktioner
Klageprocedurer
§ 36. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal give sine medlemmer og kollektive
forvaltningsorganisationer, på hvis vegne den forvalter
rettigheder i medfør af en repræsentationsaftale,
adgang til effektive og hurtige procedurer for behandling af
klager.
Stk. 2. Klager
efter stk. 1 skal besvares skriftligt. Afvisning af klager skal
begrundes.
Ophavsretslicensnævnet
§ 37. Tvister mellem en
kollektiv forvaltningsorganisation og en faktisk eller potentiel
onlinetjenesteudbyder om anvendelsen af §§ 26-28, tvister
mellem en kollektiv forvaltningsorganisation og en eller flere
rettighedshavere om anvendelsen af §§ 26-34, og tvister
mellem en kollektiv forvaltningsorganisation og en anden kollektiv
forvaltningsorganisation om anvendelsen af §§ 26-33, kan
indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1,
i lov om ophavsret.
Tilsyn
§ 38. Kulturministeren
fører tilsyn med kollektive forvaltningsorganisationer
omfattet af denne lov på de områder, der ikke
henhører under Ophavsretslicensnævnets kompetence.
Stk. 2. Anmoder
kulturministeren en kollektiv forvaltningsorganisation om
oplysninger om dens virksomhed, skal den kollektive
forvaltningsorganisation udlevere de i anmodningen angivne
oplysninger inden for rimelig tid.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på
en kollektiv forvaltningsorganisations medlemsorganisationer i det
omfang, medlemsorganisationerne er omfattet af denne lov, jf.
§ 1, stk. 6 og 7.
Stk. 4.
Kulturministeren kan ved grove eller gentagne overtrædelser
af denne lovs bestemmelser helt eller delvist ophæve en
godkendelse meddelt i medfør af lov om ophavsret § 38,
stk. 5, § 39, stk. 3, § 50, stk. 4, § 66 b, stk. 3,
§ 68, stk. 2, eller § 75 a.
Straf
§ 39. Medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der:
1) undlader at
udlevere oplysninger efter § 38, stk. 2, eller
2)
overtræder § 4, stk. 4, § 6, stk. 1-5, § 8,
stk. 1, 3 og 5, § 9, stk. 3, §§ 11-12, § 14,
stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 og 3-6, § 18,
stk. 1 og 3-4, eller §§ 19-23.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en
kollektiv forvaltningsorganisations medlemsorganisationer, i det
omfang medlemsorganisationerne er omfattet af denne lov, jf. §
1, stk. 6 og 7.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttræden, ændringer i
anden lovgivning, overgangsbestemmelser og territorial
gyldighed
§ 40. Loven træder i
kraft den 10. april 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens
§ 34 træder i kraft den 10. april 2017.
Stk. 3. Lovens
§ 42, nr. 3, finder ikke anvendelse i forhold til rettigheder
som er erhvervet før lovens ikrafttræden.
§ 41. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal senest den 10. oktober 2016
underrette de rettighedshavere, som på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse allerede har givet organisationen bemyndigelse
til at forvalte rettigheder, jf. § 3, stk. 1, om deres
rettigheder, der følger af § 3, stk. 1-6, såvel
som alle betingelser tilknyttet den rettighed, der følger af
§ 3, stk. 3.
§ 42. I lov
om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober
2014, foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september 2011 om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/116/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 265, side 1«: »,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25.
oktober 2012, EU-tidende 2012, nr. L 299, side 5, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26.
februar 2014, EU-tidende 2014, nr. L 84, side 72.«
2. I
§ 47, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 51, stk. 2,«:
»§ 52, stk. 8, § 52, stk. 4,«.
3.
Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Forbindelser mellem kollektive
forvaltningsorganisationer og aftalemæssige brugere
Licensering
§ 52 a. Kollektive
forvaltningsorganisationer og brugere skal forhandle om licensering
af rettigheder i god tro og skal i den forbindelse give hinanden
alle nødvendige oplysninger.
Stk. 2.
Licensbetingelser skal være baseret på objektive og
ikkediskriminerende kriterier. Kollektive
forvaltningsorganisationer er i forbindelse med licensering af
rettigheder ikke forpligtet til at anvende licensbetingelser aftalt
med en bruger som præcedens for andre onlinetjenester,
når den pågældende bruger leverer en ny type
onlinetjeneste, som har været tilgængelig for
offentligheden i Den Europæiske Union i mindre end tre
år.
Stk. 3.
Kollektive forvaltningsorganisationer skal oplyse brugerne om
kriterierne for fastsættelsen af tariffer for enerettigheder
og retten til vederlag.
Stk. 4.
Rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anvendelsen
af rettighederne.
Stk. 5.
Kollektive forvaltningsorganisationer skal besvare anmodninger fra
brugere uden unødig forsinkelse. Når den kollektive
forvaltningsorganisation har modtaget alle relevante oplysninger,
skal den uden unødig forsinkelse enten tilbyde en licens
eller give brugeren en begrundet meddelelse om, at den ikke agter
at udstede en licens.
Stk. 6. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal gøre det muligt for
brugerne at kommunikere med sig elektronisk.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på alle
uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret i
Danmark.
Stk. 8. Tvister
mellem en kollektiv forvaltningsorganisation, som udsteder eller
tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder, og en faktisk eller potentiel
onlinetjenesteudbyder om anvendelsen af stk. 1-6 kan indbringes for
Ophavsretslicensnævnet, såfremt tvisten vedrører
en multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder.
Brugernes
forpligtelser
§ 52 b. En bruger skal give en
kollektiv forvaltningsorganisation alle relevante oplysninger,
brugeren råder over, om anvendelsen af de rettigheder, den
kollektive forvaltningsorganisation repræsenterer, og som er
nødvendige for opkrævningen af rettighedsvederlag og
fordelingen af skyldige beløb til rettighedshaverne.
Stk. 2. Aftaler
en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation ikke
hvornår oplysningerne i stk. 1 skal gives, skal brugeren give
den kollektive forvaltningsorganisation oplysninger inden for
rimelig tid efter anvendelsen af rettighederne.
Stk. 3. Aftaler
en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation ikke, i hvilket
format oplysningerne i stk. 1 skal gives, skal brugeren anvende det
format for rapportering, som stilles til rådighed af den
kollektive forvaltningsorganisation, medmindre kravet om anvendelse
af dette format ikke er rimeligt.
Stk. 4.
Opstår der spørgsmål om udstrækningen af
brugerens oplysningsforpligtelse efter stk. 1-3, kan hver af
parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.«
§ 43. Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Bilag 1
1. Oplysninger, der skal afgives i den i § 23 omhandlede
årlige gennemsigtighedsrapport:
a) årsregnskab med en balance eller en
formueopgørelse, en opgørelse over indtægter og
udgifter i regnskabsåret og en
pengestrømsopgørelse
b) en aktivitetsrapport for det forløbne
regnskabsår
c) oplysninger om afvisninger af at udstede en
licens, jf. lov om ophavsret § 52 a, stk. 5
d) en beskrivelse af den kollektive
forvaltningsorganisations juridiske og forvaltningsmæssige
struktur
e) oplysninger om alle enheder, som direkte eller
indirekte, helt eller delvist, er ejet eller kontrolleret af den
kollektive forvaltningsorganisation
f) oplysninger om det samlede vederlag til de i
§ 8, stk. 3, og § 9 omhandlede personer i det
foregående år og andre fordele, der ydes dem
g) de i punkt 2 i dette bilag omhandlede
finansielle oplysninger
h) en delrapport om anvendelsen af alle fradrag,
der foretages med henblik på sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige ydelser, indeholdende de i punkt 3 i dette
bilag omhandlede oplysninger.
2. Finansielle oplysninger, der skal afgives i den årlige
gennemsigtighedsrapport:
a) finansielle oplysninger om rettighedsvederlag
pr. kategori af forvaltede rettigheder og pr. anvendelsestype (fx
fjernsyn, online, offentlig fremførelse), herunder
oplysninger om indtægter hidrørende fra investering af
rettighedsvederlag og anvendelsen af sådanne indtægter
(hvorvidt de fordeles til rettighedshaverne eller andre kollektive
forvaltningsorganisationer eller bruges på anden vis)
b) finansielle oplysninger om udgifterne til
forvaltning af rettigheder og andre tjenester, som den kollektive
forvaltningsorganisation yder rettighedshavere, med en
fuldstændig beskrivelse af mindst følgende
elementer:
i) alle driftsomkostninger og finansielle
omkostninger med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og, hvor der er tale om indirekte omkostninger, der
ikke kan henføres en eller flere kategorier af rettigheder,
en redegørelse for den anvendte metode til fordeling af
sådanne indirekte omkostninger
ii) driftsomkostninger og finansielle omkostninger
med en fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og, hvor
der er tale om indirekte omkostninger, der ikke kan henføres
en eller flere kategorier af rettigheder, en redegørelse for
den anvendte metode til fordeling af sådanne indirekte
omkostninger, udelukkende med hensyn til forvaltning af
rettigheder, herunder administrationsomkostninger, der
fratrækkes eller modregnes rettighedsvederlag eller enhver
indtægt hidrørende fra investering af
rettighedsvederlag i overensstemmelse med § 12, og § 14,
stk. 1-3
iii) driftsomkostninger og finansielle omkostninger
med hensyn til andre tjenester end forvaltning af rettigheder, men
omfattende sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige
ydelser
iv) midler anvendt til dækning af
omkostninger
v) fradrag i rettighedsvederlag med en fordeling
pr. kategori af forvaltede rettigheder og pr. anvendelsestype, og
formålet med fradraget, fx omkostninger i forbindelse med
forvaltning af rettigheder eller sociale, kulturelle eller
uddannelsesmæssige tjenesteydelser
vi) omkostningerne til forvaltning af rettigheder
og andre tjenester, som den kollektive forvaltningsorganisation
yder rettighedshavere, i procent af rettighedsvederlagene i det
pågældende regnskabsår, pr. kategori af
forvaltede rettigheder, og, hvor der er tale om indirekte
omkostninger, der ikke kan henføres en eller flere
kategorier af rettigheder, en redegørelse for den anvendte
metode til fordeling af sådanne indirekte omkostninger
c) finansielle oplysninger om skyldige beløb
til rettighedshavere med en fuldstændig beskrivelse af mindst
følgende elementer:
i) det samlede beløb tildelt til
rettighedshavere, med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og anvendelsestype
ii) det samlede beløb betalt til
rettighedshavere med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og anvendelsestype
iii) betalingshyppigheden med en fordeling pr.
kategori af forvaltede rettigheder og pr. anvendelsestype
iv) det samlede beløb, der er
opkrævet, men endnu ikke tildelt til rettighedshavere, med en
fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og anvendelsestype
og angivelse af det regnskabsår, i hvilket beløbene er
opkrævet
v) det samlede beløb, der er tildelt, men
endnu ikke fordelt til rettighedshavere, med en fordeling pr.
kategori af forvaltede rettigheder og anvendelsestype og angivelse
af det regnskabsår, i hvilket beløbene er
opkrævet
vi) grundene til forsinkelsen, hvis en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke har foretaget fordeling og betaling
inden for den frist, der er fastsat i § 15, stk. 2-3
vii) de samlede beløb, der ikke kan
fordeles, sammen med en redegørelse for anvendelsen af disse
beløb
d) oplysninger om forbindelser med andre kollektive
forvaltningsorganisationer med en beskrivelse af mindst
følgende elementer:
i) beløb modtaget fra andre kollektive
forvaltningsorganisationer og betalt til andre kollektive
forvaltningsorganisationer med en fordeling pr. kategori af
rettigheder, pr. anvendelsestype og pr. organisation
ii) administrationsomkostninger og andre fradrag
fra skyldige rettighedsvederlag til andre kollektive
forvaltningsorganisationer med en fordeling pr. kategori af
rettigheder, pr. anvendelsestype og pr. organisation
iii) administrationsomkostninger og andre fradrag
fra beløb betalt af andre kollektive
forvaltningsorganisationer med en fordeling pr. kategori af
rettigheder og pr. organisation
iv) beløb fordelt direkte til
rettighedshavere fra andre kollektive forvaltningsorganisationer
med en fordeling pr. kategori af rettigheder og pr.
organisation.
3. Oplysninger, der skal afgives i den delrapport, der er
omhandlet i § 23, stk. 4:
a) fradrag, der foretages med henblik på
sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige ydelser i
regnskabsåret, med en fordeling pr. type formål og for
hver type formål med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og pr. anvendelsestype
b) en forklaring af brugen af disse beløb
med en opdeling pr. type formål, herunder omkostningerne
forbundet med forvaltning af fradrag, der foretages med henblik
på at finansiere sociale, kulturelle eller
uddannelsesmæssige ydelser samt de særskilte
beløb, der anvendes til sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige ydelser.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | | 1. | Indledning | 2. | Direktivet om
kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder
samt multiterritoriale licenser for rettigheder til
musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre
marked | | 2.1. | Baggrund, formål
og anvendelsesområde | | 2.2. | Hovedpunkter i
direktivet | | 2.3. | Valg af
gennemførelseslovgivning | 3. | Hovedpunkter i
lovforslaget | | 3.1. | Lovens
anvendelsesområde m.v. | | 3.2. | Repræsentation
af rettighedshavere, medlemskab og organisation af kollektive
forvaltningsorganisationer | | 3.3. | Forvaltning af
rettighedsvederlag | | 3.4. | Forvaltning af
rettigheder på vegne af andre kollektive
forvaltningsorganisationer | | 3.5. | Gennemsigtighed og
rapportering | | 3.6. | Ansvarsfordeling
mellem kollektive forvaltningsorganisationer og deres
medlemsorganisationer | | 3.7. | Kollektive
forvaltningsorganisationers udstedelse af multiterritoriale
licenser for onlinemusikrettigheder | | 3.8. | Håndhævelse, tilsyn og
sanktioner | | 3.9. | Forbindelser mellem
kollektive forvaltningsorganisationer og aftalemæssige
brugere | 4. | De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige | 5. | De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v. | 6. | De administrative
konsekvenser for borgerne | 7. | De
miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema | |
|
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at
gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for
rettigheder til musikværker med henblik på
onlineanvendelse i det indre marked. Direktivet skal være
gennemført i dansk ret senest den 10. april 2016.
2. Direktivet om kollektiv forvaltning af
ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale
licenser for rettigheder til musikværker med henblik på
onlineanvendelse i det indre marked
2.1. Baggrund,
formål og anvendelsesområde
Der er siden 1991 vedtaget en lang række
EU-direktiver på ophavsretsområdet.
EU-direktiverne, der er vedtaget
vedrørende ophavsret, giver et højt niveau af
beskyttelse for rettighedshavere og danner en retlig ramme for
udnyttelsen af det kreative indhold, som er beskyttet af disse
rettigheder. Den kreative sektor spiller en vigtig rolle i Danmark,
og den kollektive forvaltning af rettigheder nyder generelt stor
anerkendelse blandt rettighedshavere såvel som brugere.
Udbredelsen af indhold, der er beskyttet af
ophavsret, herunder bøger, musik og film, og de hermed
forbundne tjenester, kræver udstedelse af licenser fra
forskellige indehavere af ophavsret og nærtstående
rettigheder, fx forfattere, udøvende kunstnere, komponister
og tekstforfattere, producenter og forlæggere. Ved licens
forstås aftale om at få lov til at bruge det beskyttede
materiale. Det er normalt, at rettighedshaveren kan vælge
mellem individuel og kollektiv forvaltning af sine rettigheder.
På mange områder er det hverken administrativt muligt
eller økonomisk rentabelt for en rettighedshaver at forvalte
sine rettigheder individuelt. Det betyder, at den kollektive
forvaltning af rettigheder er en vigtig kilde til indtjening for
mange rettighedshavere. Kollektiv forvaltning giver endvidere bedre
mulighed for udbud af tjenester, der indeholder store mængder
beskyttet materiale, da det letter masseklarering af rettigheder.
Dette er til gavn for såvel rettighedshaverne som brugerne af
beskyttet materiale og forbrugerne.
Forvaltning af ophavsret omfatter blandt andet
udstedelse af licenser til brugere, kontrol af brugere,
overvågning af anvendelsen af rettigheder,
håndhævelse af ophavsret og nærtstående
rettigheder, opkrævning af rettighedsindtægter
hidrørende fra udnyttelsen af rettigheder og fordeling af
skyldige beløb til rettighedshavere.
Der er betydelige forskelle i de enkelte
EU-landes nationale regler for driften af kollektive
forvaltningsorganisationer, særlig med hensyn til deres
gennemsigtighed og ansvar over for medlemmer og rettighedshavere.
Dette har i nogle lande ført til en række
vanskeligheder, navnlig for udenlandske rettighedshavere, når
de forsøger at håndhæve deres rettigheder, og
til dårlig finansiel forvaltning af opkrævede
rettighedsvederlag. Endvidere har en række problemer i
forbindelse med den måde, som de kollektive
forvaltningsorganisationer i nogle lande fungerer på,
ifølge Europa-Kommissionen ført til en række
mangler i udnyttelsen af ophavsretligt beskyttet materiale på
tværs af det indre marked til skade for de kollektive
forvaltningsorganisationers medlemmer, rettighedshavere og
brugere.
Beskyttelsen af de interesser, som medlemmer
af kollektive forvaltningsorganisationer, rettighedshavere og
tredjeparter har, kræver ifølge Europa-Kommissionen,
at medlemsstaternes lovgivning om kollektiv forvaltning af
ophavsret koordineres med henblik på at opnå en
ensartet beskyttelse i hele Unionen.
Grundet internettets struktur er det
principielt muligt at tilgå musiktjenester på
internettet i hele Europa fra ét land. Onlinemarkedet for
musiktjenester i Unionen er dog stadig opsplittet, og der er endnu
ikke skabt et reelt digitalt indre marked. Kompleksiteten og de
vanskeligheder, der er forbundet med den kollektive forvaltning af
rettigheder i Europa, har ifølge Europa-Kommissionen i en
række tilfælde forværret denne opsplitning af det
europæiske digitale onlinemarked for musiktjenester.
Ifølge Europa-Kommissionen står denne situation i
skarp kontrast til den hastigt voksende efterspørgsel fra
forbrugernes side efter adgang til digitalt indhold og tilknyttede
innovative tjenester, herunder på tværs af de nationale
grænser.
Ifølge Europa-Kommissionen er det
vigtigt at skabe betingelser, der fremmer den mest effektive
licenspraksis hos de kollektive forvaltningsorganisationer i en
stadig mere grænseoverskridende kontekst.
Derfor er det ifølge
Europa-Kommissionen hensigtsmæssigt at indføre en
række regler, der foreskriver de grundlæggende
betingelser for kollektive forvaltningsorganisationers
multiterritoriale kollektive licensering af ophavsmænds
rettigheder til musikværker med henblik på
onlineanvendelse. På dette område er formålet med
direktivet at sikre de nødvendige krav til kvaliteten af de
grænseoverskridende aktiviteter, som de kollektive
forvaltningsorganisationer er involveret i, især med hensyn
til gennemsigtigheden af de repertoirer, der repræsenteres,
og nøjagtigheden af de finansielle strømme, der
vedrører anvendelsen af rettigheder.
Formålet er endvidere at skabe
betingelser, der fremmer en frivillig sammenlægning af
musikrepertoirer og rettigheder og således reducerer antallet
af licenser, som en bruger behøver for at tilbyde en
multiterritorial multirepertoiretjeneste.
Direktivet har dermed to hovedformål.
Det første hovedformål er at modernisere og forbedre
reglerne om kollektive forvaltningsorganisationers styring,
gennemsigtighed og finansielle forvaltning af rettighedsvederlag
blandt andet med det formål at sikre rettighedshavernes
indflydelse i beslutningsprocessen samt sikre præcise og
rettidige fordelinger af skyldige beløb. Det andet
hovedformål er at tilskynde til og fremme udbredelsen af
multiterritoriale licenser for musikværker med henblik
på at skabe et reelt digitalt indre marked.
2.2. Hovedpunkter i
direktivet
Direktivet består af 45 artikler fordelt
på 5 afsnit.
Det første afsnit indeholder
direktivets generelle bestemmelser og fastlægger blandt andet
en række definitioner. Derudover fremgår direktivets
anvendelsesområde af første afsnit.
Det fremgår af artikel 2, at direktivets
afsnit I, II, IV og V, med undtagelse af artikel 34, stk. 2, og
artikel 38, finder anvendelse på alle kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Unionen, samt at
afsnit III og artikel 34, stk. 2, og artikel 38 finder anvendelse
på de kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret
i Unionen, og som forvalter ophavsmænds rettigheder til
musikværker med henblik på onlineanvendelse på et
multiterritorialt grundlag. Videre fremgår det, at artikel
16, stk. 1, artikel 18, artikel 20, artikel 21, stk. 1, litra a),
b), c), e), f) og g), artikel 36 og artikel 42 finder anvendelse
på alle uafhængige forvaltningsenheder, der er
etableret i Unionen.
Afsnit 2, som er inddelt i 5 kapitler,
indeholder regler, der gælder for alle kollektive
forvaltningsorganisationer, som er etableret i Unionen.
Kapitel 1 i afsnit 2 indeholder regler om
repræsentation af rettighedshavere og medlemskab og
organisation af kollektive forvaltningsselskaber. Det fremgår
blandt andet af artikel 5 om rettighedshavernes rettigheder, at
rettighedshaverne skal have ret til at give en kollektiv
forvaltningsorganisation efter eget valg bemyndigelse til at
forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af
værker efter eget valg i geografiske områder efter eget
valg, uanset nationaliteten, hjemstedet og etableringsstedet for
den kollektive forvaltningsorganisation eller rettighedshaverne.
På tilsvarende vis skal rettighedshaverne have mulighed for
at ophæve bemyndigelsen.
Artikel 6 indeholder regler om de kollektive
forvaltningsorganisationers medlemsregler. Det fremgår blandt
andet af bestemmelsen, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal acceptere rettighedshavere og de enheder, der
repræsenterer rettighedshavere, herunder andre kollektive
forvaltningsorganisationer og sammenslutninger af rettighedshavere,
som medlemmer, hvis de opfylder kravene for medlemskab, der skal
være baseret på objektive, gennemsigtige og
ikkediskriminerende kriterier.
Artikel 8 indeholder regler om
generalforsamlingen for den kollektive forvaltningsorganisations
medlemmer. Der er blandt andet regler om, hvilke beslutninger der
skal træffes på generalforsamlingen, adgangen til at
begrænse retten til at stemme på generalforsamlingen
samt brug af fuldmagter og begrænsninger heri. Artikel 9
fastslår, at kollektive forvaltningsorganisationer skal
indføre en tilsynsfunktion, der løbende
overvåger de aktiviteter og udførelsen af de opgaver,
som varetages af personer med ansvar for ledelsen af
organisationens aktiviteter.
Kapitel 2 i afsnit 2 indeholder regler om
forvaltning af rettighedsvederlag og indeholder blandt andet regler
om anvendelse, herunder investering, af rettighedsvederlag, hvilke
fradrag den kollektive forvaltningsorganisation kan foretage i
rettighedsvederlag, fordeling af beløb, der tilfalder
rettighedshavere, samt om proceduren for, hvornår
rettighedsvederlag kan klassificeres som ufordelbare midler, idet
rettighedshaverne ikke kan identificeres og lokaliseres.
Kapitel 5 i afsnit 2 indeholder regler om
gennemsigtighed og rapportering. Det fremgår af artikel 18,
at forvaltningsorganisationer mindst én gang om året
skal stille en række oplysninger til rådighed for hver
rettighedshaver, som de har tildelt rettighedsvederlag eller
fordelt skyldige beløb til i den periode, som oplysningerne
vedrører. Artikel 21 forpligter de kollektive
forvaltningsorganisationer til at offentliggøre en
række oplysninger, herunder vedtægter,
medlemskabsvilkår og betingelserne for opsigelse af
bemyndigelsen til at forvalte rettigheder, standardlicensaftaler og
gældende standardtariffer, den generelle politik for
fordeling af skyldige beløb til rettighedshavere og den
generelle politik for administrationsomkostninger. Af artikel 22
fremgår det, at en kollektiv forvaltningsorganisation uanset
sin retlige form i henhold til national ret skal udarbejde og
offentliggøre en gennemsigtighedsrapport for hvert
regnskabsår senest otte måneder efter afslutningen af
det pågældende regnskabsår.
Afsnit 3 vedrører kollektive
forvaltningsorganisationernes udstedelse af multiterritoriale
licenser for onlineanvendelse. Det fremgår blandt andet af
artikel 24, at en kollektiv forvaltningsorganisation, som udsteder
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder, skal have
tilstrækkelig kapacitet til på en effektiv og
gennemsigtig måde at foretage elektronisk behandling af data,
der er nødvendige for forvaltningen af sådanne
licenser, herunder med henblik på at identificere repertoiret
og overvåge dets anvendelse, fakturering af brugere,
opkrævning af rettighedsindtægter og fordeling af
skyldige beløb til rettighedshaverne. Artikel 30 indeholder
en forpligtelse for en kollektiv forvaltningsorganisation til at
repræsentere en anden kollektiv forvaltningsorganisation med
henblik på multiterritorial licensering. Det fremgår af
artiklen, at når en kollektiv forvaltningsorganisation, der
ikke giver eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettighederne i sit eget musikrepertoire, anmoder en
anden kollektiv forvaltningsorganisation om at indgå en
repræsentationsaftale med henblik på at
repræsentere disse rettigheder, er den anmodede kollektive
forvaltningsorganisation forpligtet til at tilslutte sig en
sådan anmodning, såfremt den allerede udsteder eller
tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for samme kategori
af onlinemusikrettigheder til en eller flere andre kollektive
forvaltningsorganisationers repertoire. Artikel 31 bestemmer, at
når en kollektiv forvaltningsorganisation ikke udsteder eller
tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder eller ikke giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation mulighed for at repræsentere disse
rettigheder til dette formål, kan rettighedshavere, der har
bemyndiget den pågældende forvaltningsorganisation til
at repræsentere deres onlinemusikrettigheder, fratage den
kollektive forvaltningsorganisation onlinemusikrettighederne med
henblik på at udstede multiterritoriale licenser
vedrørende alle geografiske områder, uden at det er
nødvendigt at trække onlinemusikrettighederne til
monoterritoriale licenser tilbage, med henblik på selv at
udstede multiterritoriale licenser for deres egne
onlinemusikrettigheder eller gennem enhver anden part, de udpeger,
eller gennem enhver kollektiv forvaltningsorganisation.
Afsnit 4 vedrører
håndhævelsesforanstaltninger og indeholder blandt andet
regler om klageprocedurer, procedurer for alternativ
tvistbilæggelse samt udveksling af oplysninger mellem dertil
udpegede kompetente myndigheder i Unionen. Det fremgår fx af
artikel 33, at kollektive forvaltningsorganisationer skal give
deres medlemmer og kollektive forvaltningsorganisationer, på
hvis vegne de forvalter rettigheder i medfør af en
repræsentationsaftale, adgang til effektive og hurtige
procedurer for behandling af klager, navnlig i forbindelse med
bemyndigelsen til at forvalte rettigheder og opsigelse eller
tilbagetrækning af rettigheder, medlemskabsvilkår,
opkrævning af skyldige beløb, der tilfalder
rettighedshavere, fradrag og fordeling. Det fremgår ligeledes
af artikel 36, at medlemsstaterne skal overvåge de kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret i deres respektive
medlemsstater.
Afsnit 5 indeholder regler om rapportering
samt direktivets afsluttende bestemmelser.
2.3. Valg af
gennemførelseslovgivning
Kulturministeriet har vurderet, om direktivet
skulle gennemføres i dansk ret i ophavsretsloven, men finder
ikke dette hensigtsmæssigt af to grunde. For det
første er direktivets regler som udgangspunkt af en anden
karakter end dem, der findes i den gældende ophavsretslov, og
for det andet er direktivet omfangsrigt, og gennemførelse af
hele direktivet i ophavsretsloven vil kunne gøre denne
svær at overskue.
Direktivet foreslås derfor
gennemført i dansk ret i en ny lov om kollektiv forvaltning
af ophavsret, dog således at der samtidig foreslås
enkelte tilføjelser til ophavsretsloven.
Lovforslaget er udtryk for en
minimumsimplementering af direktivet, og lovforslaget ligger
tæt op af direktivets ordlyd og struktur. Lovforslaget
indebærer derved - i overensstemmelse med regeringsgrundlaget
- at der ikke sker en overimplementering af direktivet.
Artikel 8, stk. 9 og 10, giver mulighed for,
at medlemsstaterne kan give de kollektive
forvaltningsorganisationer fleksibilitet i forbindelse med
fastsættelse af regler om, hvem der kan deltage i og stemme
på en generalforsamling, og i hvilket omfang der kan anvendes
fuldmagter. Lovforslaget lægger op til at give
organisationerne maksimal frihed og fleksibilitet i
overensstemmelse med de muligheder, direktivet indeholder. Der er
således ikke tale om overimplementering. Der henvises til
bemærkningerne til § 7 for nærmere beskrivelse af
reglerne.
Kulturministeriet har overvejet, om lovens
bestemmelser ligeledes bør finde hel eller delvis anvendelse
på kollektive forvaltningsorganisationers
medlemsorganisationer, da medlemsorganisationer ofte er ansvarlige
for fordelingen af skyldige beløb til rettighedshaverne.
Direktivet indeholder kun få regler om fordelingen gennem
medlemsorganisationerne, og en direktivkonform gennemførelse
af direktivet vil derfor medføre, at rettighedshaverne ikke
vil få den samme beskyttelse, når fordelingen sker
på denne måde. Hertil kommer, at kollektive
forvaltningsorganisationer og deres medlemsorganisationer under
høringen af lovforslaget har fremsat et ønske om, at
lovforslaget indrettes på en måde, der giver de
kollektive forvaltningsorganisationer mulighed for at
fortsætte den praksis i forhold til ansvarsfordeling mellem
en kollektiv forvaltningsorganisation og dens
medlemsorganisationer, der har været gældende hidtil.
Kulturministeriet har på den baggrund valgt at indsætte
§ 1, stk. 6 og 7, og § 24 i lovforslaget, der indeholder
regler om ansvarsfordelingen mellem kollektive
forvaltningsorganisationer og deres medlemsorganisationer.
Kulturministeriet vurderer ikke, at der er tale om
overimplementering. Der henvises til bemærkningerne til
bestemmelserne for yderligere uddybning heraf.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Lovens
anvendelsesområde m.v.
3.1.1. Anvendelsesområde
3.1.1.1. Gældende ret
Der er ikke nogen retsregler, der specifikt
regulerer kollektive forvaltningsorganisationer med undtagelse af
enkelte bestemmelser i ophavsretsloven. Disse organisationer er
underlagt forskellige retsregler alt afhængigt af, hvordan de
juridisk er organiseret.
De fleste danske kollektive
forvaltningsorganisationer er organiseret som
nonprofitorganisationer (foreninger), der er ejet af medlemmerne.
Visse kollektive forvaltningsorganisationer har individuelle
rettighedshavere som medlemmer, mens andre har organisationer som
medlemmer. Et eksempel på en kollektiv
forvaltningsorganisation, der har individuelle rettighedshavere som
medlemmer, er Koda, der repræsenterer komponister,
tekstforfattere og musikforlæggere. Et eksempel på en
kollektiv forvaltningsorganisation, der har organisationer som
medlemmer, er Copydan Verdens TV, der administrerer og
håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af
danske og udenlandske radio- og fjernsynskanaler.
Vederlag fra de kollektive
forvaltningsorganisationer spiller i dag en stor rolle for ikke
alene kunstnerne, men også producenter og udgivere; samlet
fordeles der mange hundrede millioner kroner årligt til
danske rettighedshavere, hvilket er en væsentlig faktor som
grundlag for produktion af ny og mangfoldig dansk kunst i form af
film, musik, litteratur, dramatik, fjernsyn, billedkunst, design,
arkitektur m.v. Kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder er til
fordel for både rettighedshaverne, brugerne og samfundet
generelt. Fordelene for rettighedshaverne er fx, at de opnår
mulighed for at få betaling for udnyttelsen af deres
rettigheder på områder, hvor de ikke selv har mulighed
for at give tilladelse på individuel basis. Fordelene for
brugerne er, at de forholdsvis nemt og ubureaukratisk kan
opnå tilladelse til at bruge store mængder
ophavsretligt beskyttet materiale. Det er endvidere i samfundets
interesse, at det er nemt at opnå tilladelse til at bruge
ophavsretligt beskyttet materiale.
Forvaltningsorganisationerne indhenter
rettighedsvederlag fra brugerne og fordeler skyldige beløb
til rettighedshaverne, fortrinsvis i form af individuel fordeling.
I tilfælde af tvister med brugere kan sagen i mange
tilfælde løses af Ophavsretslicensnævnet, der
har en højesteretsdommer som formand; nævnet behandler
imidlertid ganske få sager.
Copydan-foreningerne, Koda, NCB, Gramex,
Forfatternes Forvaltningsselskab, Filmex, Performex, CAB, Filmret
og Filmkopi er eksempler på kollektive
forvaltningsorganisationer, der i dag er aktive i Danmark.
Copydan, der blev stiftet i 1977, består
af en række selvstændige foreninger, der driver
kollektiv forvaltning inden for hver deres område.
Copydan-foreningerne har ikke individuelle rettighedshavere som
medlemmer, men alene medlemsorganisationer; det betyder, at den
kollektive forvaltningsorganisation får et mandat fra
medlemsorganisationerne, som igen får mandat fra deres
medlemmer, enten via vedtægterne eller gennem særlige
forvaltningskontrakter. Beslutningsmæssigt bygger
Copydan-foreningerne på et princip om paritet mellem på
den ene side ophavsmænd og udøvende kunstnere og
på den anden side producenter og udgivere; de to hovedgrupper
skal således være enige om enhver beslutning, der har
betydning for begge parter (dette gælder dog ikke Copydan
Billeder, der kun repræsenterer ophavsmænd). Den danske
aftalelicensmodel spiller en nøglerolle ved
rettighedsforvaltningen. Den indebærer, at aftalerne
får virkning for såvel repræsenterede som
ikkerepræsenterede rettighedshavere. Både
rettighedsadministrationen og aftalerne med brugerne er på
ikkeeksklusivt grundlag.
Der findes
følgende Copydan-foreninger:
- Verdens TV.
Forvalter bl.a. rettighederne vedrørende
kabelviderespredning og anden gengivelse af radio- og
fjernsynsudsendelser, jf. aftalelicensen i ophavsretslovens §
35. Copydan Verdens TV er godkendt af Kulturministeriet i henhold
til ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf. § 35. Vederlag
fordeles i praksis af medlemsorganisationerne.
- AVU-medier.
Forvalter rettigheder til radio- og fjernsynsudsendelser og andet
audiovisuelt indhold i forhold til skoler, andre
undervisningsinstitutioner, museer og biblioteker. Foreningen er
godkendt af Kulturministeriet i henhold til ophavsretslovens §
50, stk. 4, jf. § 13. Vederlag fordeles i praksis af
medlemsorganisationerne.
- Arkiv. Forvalter
aftaler om digitalisering og tilrådighedsstillelse af
kulturarven, jf. den generelle aftalelicens i ophavsretslovens
§ 50, stk. 2, inden for det audiovisuelle område,
herunder især genanvendelse af radio- og
fjernsynsudsendelser, jf. ophavsretslovens § 30 a. Vederlag
fordeles i praksis af medlemsorganisationerne.
- KulturPlus.
Forvalter vederlagsordningen for privatkopiering af bl.a. film og
musik (blankmediesvederlaget), jf. ophavsretslovens §§
39-46 a. Copydan KulturPlus er godkendt af Kulturministeriet i
henhold til ophavsretslovens § 39, stk. 3. Vederlag fordeles i
praksis af medlemsorganisationerne.
- Tekst & Node.
Forvalter rettighederne vedrørende fotokopiering og digital
udnyttelse af bøger, tidsskrifter, aviser m.v. i skoler og
andre undervisningsinstitutioner, jf. aftalelicensen i
ophavsretslovens § 13, samt inden for erhvervsvirksomhed,
offentlig forvaltning m.v., jf. aftalelicensen i § 14, og
interurbane udlån, jf. aftalelicensen i ophavsretslovens
§ 16 b. Foreningen er godkendt af Kulturministeriet i henhold
til ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf. §§ 13, 14 og
16 b. Copydan Tekst & Node fordeler vederlag individuelt
direkte til rettighedshaverne.
- Billeder.
Forvalter rettigheder til gengivelse af kunstværker (inkl.
fotografier) i alle tænkelige digitale og analoge
sammenhænge, herunder i undervisningsinstitutioner, på
museer, arkiver og forlag, som fx hjemmesider, databaser,
bøger og e-bøger m.v. Copydan Billeder er i denne
henseende godkendt i henhold til ophavsretslovens § 50, stk.
4, jf. § 24 a. Forvalter tillige rettigheder til udsendelse af
kunstværker i fjernsyn og til genudsendelse og on
demand-tilrådighedsstillelse af fjernsynsproduktioner og er i
så henseende godkendt i henhold til ophavsretslovens §
50, stk. 4, jf. §§ 30 og 30 a. Forvalter herudover
vederlagsordningen for erhvervsmæssigt videresalg af
kunstværker (følgeretsvederlaget), jf.
ophavsretslovens § 38, og er i så henseende godkendt af
Kulturministeriet i h.t. § 38, stk. 5. Copydan Billeders
bestyrelse består udelukkende af repræsentanter for
ophavsmænd. Copydan Billeder fordeler vederlag individuelt
direkte til rettighedshaverne.
Koda blev stiftet i 1926. Organisationen
forvalter rettighederne til offentlig fremførelse af
musikværker på vegne af komponister, sangskrivere og
musikforlæggere. Koda erhverver eksklusive rettigheder fra
medlemmerne, der er individuelle rettighedshavere, hvilket
indebærer, at de enkelte medlemmer ikke selv kan indgå
aftaler om brug af deres værker inden for det område,
der er overdraget til Koda. På radio- og
fjernsynsområdet administreres rettighederne på
grundlag af aftalelicensen i ophavsretslovens § 30. Koda ledes
af en bestyrelse, der består af repræsentanter fra
danske komponist- og musikforlæggerforeninger. Koda har
været statskoncessioneret siden 1935, jf. ophavsretslovens
§ 75 a.
NCB blev stiftet i 1915. Organisationen
forvalter såkaldte mekaniske rettigheder til
musikværker, dvs. rettigheder vedr. indspilning af
musikværker på fonogrammer. Rettighedsforvaltningen
sker på vegne af komponister, sangskrivere og
musikforlæggere. NCB er et datterselskab af Koda og Koda's
søsterselskaber i de andre nordiske lande. Rettighedshaverne
er normalt ikke direkte medlemmer af NCB, men medlemskab af Koda
indebærer som udgangspunkt også overdragelse af de
mekaniske rettigheder til forvaltning i NCB.
Gramex blev stiftet i 1963. Organisationen
forvalter retten til vederlag for brug af fonogrammer på
vegne af udøvende kunstnere og fonogramproducenter, jf.
tvangslicensen i ophavsretslovens § 68, dvs. offentlig
fremførelse, herunder radio- og fjernsynsudsendelse, af
primært musikindspilninger. Gramex er godkendt af
Kulturministeriet i medfør af ophavsretslovens § 68,
stk. 2, til at opkræve vederlag på vegne af alle danske
og udenlandske rettighedshavere, der er berettiget til vederlag.
Uden for medieområdet opkræves Gramex-vederlaget af
Koda i henhold til en samarbejdsaftale. Gramex ledes af en
bestyrelse, der består af lige mange medlemmer fra
Fællesrådet for Udøvende Kunstnere og IFPI
Danmark.
Forfatternes Forvaltningsselskab, stiftet i
2014 bl.a. som videreudvikling af forvaltningsorganisationen
Radiokassen, der blev stiftet i 1925, forvalter på vegne af
forfattere diverse rettigheder, bl.a. til oplæsning af
litterære værker i DR, jf. aftalelicensen i
ophavsretslovens § 30. Radiokassen er godkendt af
Kulturministeriet efter ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf.
§ 30.
Filmex blev stiftet af Dansk
Skuespillerforbund i 1995. Organisationen forvalter udøvende
kunstneres rettigheder til skuespilpræstationer i
audiovisuelle værker. Filmex fordeler vederlag fra
Copydan-foreningerne til rettighedshaverne samt opkræver og
udbetaler vederlag direkte til rettighedshaverne på baggrund
af aftaler eller overenskomster.
Performex blev stiftet i 2008 af Dansk Musiker
Forbund, Dansk Artist Forbund, Solistforeningen af 1921, Dansk
Solist-Forbund, Dansk Organist og Kantor Samfund, Dansk
Kapelmesterforening og Dansk Korforbund. Performex fordeler
musikudøvernes andel af vederlag fra Copydan Verdens TV og
Arkiv.
CAB repræsenterer producenter af
filmværker i forbindelse med Copydan-midler fra
kabeldistributører og antenneforeninger og andre, der skal
betale for retransmission af radio- og fjersynsudsendelser.
Filmret repræsenterer producenter af
filmværker såvel i forbindelse med individuel klarering
af rettigheder som i forbindelse med modtagelse af vederlag fra
bl.a. Copydan AVU-medier for kopiering til undervisningsbrug.
Filmkopi repræsenterer filmproducenter
over for Copydan KulturPlus, der administrerer den danske
blankmedieordning.
3.1.1.2. Baggrund
for forslaget
Lovforslagets § 1 har til formål at
gennemføre direktivets artikel 2, der fastlægger
lovens anvendelsesområde.
Direktivet er opbygget på en sådan
måde, at alle bestemmelserne med undtagelse af afsnit 3,
artikel 34, stk. 2, og artikel 38 finder anvendelse på alle
kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret i
Unionen.
Direktivets afsnit 3, artikel 34, stk. 2, og
artikel 38 finder kun anvendelse på de kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret i unionen, og som
forvalter rettigheder til musikværker med henblik på
onlineanvendelse på et multiterritorialt grundlag, jf.
direktivets artikel 2, stk. 2.
Af direktivets artikel 2, stk. 3,
følger, at direktivets relevante bestemmelser skal finde
anvendelse på organisationer, der direkte eller indirekte
ejes eller helt eller delvist kontrolleres af en kollektiv
forvaltningsorganisation, forudsat at sådanne organisationer
udfører aktiviteter, som, i tilfælde af at de blev
udført af en kollektiv forvaltningsorganisation, ville
være underlagt direktivets bestemmelser.
Endelig finder en række af direktivets
bestemmelser anvendelse på uafhængige
forvaltningsenheder, der er etableret i Unionen.
Direktivets betragtning 10 giver mulighed for,
at medlemsstaterne kan anvende direktivets bestemmelser på
kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområder, men
som er aktive i Danmark.
3.1.1.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Lovforslagets § 1 følger
strukturen i direktivet om kollektiv forvaltning. Det er
således lovens udgangspunkt, at den finder anvendelse
på de organisationer, der er etableret i Danmark.
Kulturministeriet har desuden vurderet,
hvorvidt lovens regler helt eller delvist skal finde anvendelse
på kollektive forvaltningsorganisationer og uafhængige
forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for Det
Europæiske og Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS), men som er aktive i Danmark. Direktivets betragtning
10 giver mulighed herfor. Under høringen har Udvalget til
Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, Filmex, Dansk Organist- og
Kantor Samfund, Dansk Forfatterforening, Dansk Musiker Forbund,
Koda, Samrådet for Ophavsret, Gramex og Copydan
AV-foreningerne alle foreslået at lade lovforslagets regler
finde anvendelse på disse forvaltningsorganisationer.
Det udkast til lovforslag, der blev sendt i
høring, omfattede ikke forvaltningsorganisationer, der er
etableret uden for EØS, men som er aktive i Danmark. Dette
skete ud fra en betragtning om at undgå overimplementering,
ligesom det blev vurderet, at der ikke var et aktuelt behov for at
regulere disse organisationer, da kollektiv forvaltning af
ophavsrettigheder i Danmark i dag sker gennem danske kollektive
forvaltningsorganisationer.
Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at
forvaltningsorganisationer etableret uden for EØS i
fremtiden kan blive aktive i Danmark, kan det være
nødvendigt at give mulighed for hurtigt og fleksibelt at
kunne omfatte sådanne organisationer af hele eller dele af
lovforslaget.
Det foreslås i lyset heraf i § 1,
stk. 5, at kulturministeren får hjemmel til at omfatte disse
organisationer ved at udstede en bekendtgørelse herom.
Denne løsning betyder, at
kulturministeren hurtigt og fleksibelt vil kunne regulere
kollektive forvaltningsorganisationer og uafhængige
forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for EØS,
men som er aktive i Danmark, hvis det vurderes, at der er behov
herfor.
Såfremt hjemlen udnyttes, vil
formålet være at ligestille danske
forvaltningsorganisationer med forvaltningsorganisationer, der er
etableret uden for EØS i forhold til, hvilke regler der skal
følges.
Lovforslagets § 1 indeholder endvidere et
stk. 6 og 7, som hænger sammen med forslaget til § 24,
hvor det foreslås, at en kollektiv forvaltningsorganisation,
hvis medlemmer består af organisationer, der
repræsenterer rettighedshavere, i sine vedtægter kan
træffe beslutning om, at fordelingen af skyldige beløb
til rettighedshaverne, jf. §§ 15-16 og § 18, stk. 4,
og udarbejdelse af gennemsigtighedsrapport, jf. § 23,
varetages af dens medlemsorganisationer.
Såfremt den kollektive
forvaltningsorganisation træffer beslutning herom, oplistes
det i stk. 6 og 7, hvilke bestemmelser medlemsorganisationerne skal
følge.
Hvis der i medfør af forslaget §
24 træffes beslutning om, at medlemsorganisationerne skal
varetage fordelingen af skyldige beløb til
rettighedshaverne, følger det af stk. 6, at kapitel 3,
§ 18, stk. 4, § 19, stk. 3, og §§ 38-39 finder
anvendelse. Bestemmelsen bygger således på et princip
om, at lovforslagets regler om fordeling finder tilsvarende
anvendelse på medlemsorganisationerne, og rettighedshaverne
får derfor som udgangspunkt den samme beskyttelse, uanset
hvordan fordelingen sker. I visse af de i stk. 6 nævnte
bestemmelser henvises der til andre bestemmelser, der ikke finder
anvendelse på medlemsorganisationerne, fx henvises der til at
fordeling skal ske i overensstemmelse med den generelle
fordelingsplan vedtaget på generalforsamlingen, jf. forslaget
til § 6, stk. 5, nr. 1. For at sikre at rettighedshaverne
så vidt muligt får den samme beskyttelse, uanset
hvordan fordelingen af skyldige beløb sker, indeholder stk.
6, 2. pkt. en forpligtelse for medlemsorganisationerne til at give
rettighedshaverne medindflydelse i forhold til fordelingen af
skyldige beløb til dem, uden at dette betyder, at
medlemsorganisationen bliver omfattet af forslaget til §§
6-7.
Hvis der i medfør af forslaget til
§ 24 træffes beslutning om, at medlemsorganisationerne
skal udarbejde gennemsigtighedsrapporten, jf. forslaget til §
23, vil medlemsorganisationen skulle efterleve de samme krav, som
den kollektive forvaltningsorganisation ville skulle følge,
hvis den selv udarbejdede rapporten. Forslaget indeholder
også en forpligtelse til, at rettighedshaverne skal godkende
medlemsorganisationens gennemsigtighedsrapport, uanset at
medlemsorganisationen ikke er omfattet af forslaget til
§§ 6-7.
Der henvises til bemærkningerne til de
enkelte bestemmelser for yderligere uddybning.
3.1.2. Definitioner
3.1.2.1. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 2 har til formål at
gennemføre dele af direktivets artikel 3 i dansk
lovgivning.
Artikel 3 indeholder direktivets
definitioner.
3.1.2.2. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Lovforslaget indeholder en række nye
begreber og en række begreber, der ikke har en entydig
definition i dansk ret, og som er væsentlige at
fastlægge udstrækningen af.
På denne baggrund foreslås det, at
der indsættes en bestemmelse i lovforslagets kapitel 1, hvor
en række af de begreber, der enten er nye, eller som har en
væsentlig betydning i dette lovforslag, er præciseret.
Størstedelen af definitionerne følger af direktivet,
dog således at der foreslås enkelte supplerende
definitioner. Direktivets definition af en direktør er ikke
medtaget i lovforslaget, da Kulturministeriet ikke finder, at dette
er nødvendigt.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 2 for nærmere beskrivelse af de enkelte
definitioner.
3.2. Repræsentation af rettighedshavere, medlemskab
og organisation af kollektive forvaltningsorganisationer
3.2.1. Rettighedshavernes rettigheder
3.2.1.1. Gældende ret
De rettigheder, som rettighedshaverne har som
medlem af en kollektiv forvaltningsorganisation, følger
oftest af vedtægterne eller medlemsbetingelserne for den
kollektive forvaltningsorganisation og medlemsorganisation hos
denne, såfremt den kollektive forvaltningsorganisation kun
har andre organisationer som medlemmer. De varierer fra
organisation til organisation og fastsættes som oftest
på generalforsamlingen for den kollektive
forvaltningsorganisation. Det betyder, at rettighedshavernes
rettigheder, herunder medlemsrettigheder, varierer alt
afhængigt af, hvilken kollektiv forvaltningsorganisation
rettighedshaveren bemyndiger til at forvalte sine
ophavsrettigheder.
Der findes ikke i dag danske retsregler, der
direkte regulerer en rettighedshavers rettigheder i forhold til en
kollektiv forvaltningsorganisation. Det tætteste, man kommer
på en sådan regulering, er § 53 i lov om
ophavsret, der bestemmer, at ophavsretten med visse
begrænsninger kan overdrages til andre, ligesom
foreningsretlige grundsætninger kan finde anvendelse.
På musikområdet udarbejdes der
ofte egentlige forvaltningsaftaler, hvor rettighedshavere
(komponister, tekstforfattere og musikforlæggere) via
medlemserklæringer overdrager eneretten til forvaltning af
rettighederne til en kollektiv forvaltningsorganisation. På
andre områder udarbejdes der ikke egentlige
forvaltningsaftaler. Det ses fx, at der i stedet benyttes
fuldmagter eller vedtægtsbestemmelser, hvor en
rettighedshaver giver fx en faglig organisation mandat til at
overdrage forvaltningen af rettighederne til en kollektiv
forvaltningsorganisation. Denne struktur ses fx på
Copydan-området, hvor Copydan-foreningerne fungerer som
paraplyorganisationer, der har andre organisationer som medlemmer
og ikke individuelle rettighedshavere.
Ophavsretsloven indeholder endvidere regler om
aftale- og tvangslicensen.
Aftalelicenssystemet er en nordisk
retskonstruktion, som har eksisteret i den danske ophavsretslov
siden 1961. Aftalelicensen har vist sig at være et velegnet
instrument til at sikre ophavsmændenes rettigheder i
forbindelse med masseudnyttelse af deres værker, fx på
fotokopierings- og kabelviderespredningsområdet, samtidig med
at den tilgodeser brugernes ønsker om den lettest mulige
adgang til at udnytte beskyttede værker. Aftalelicensen
indebærer, at en bruger, som har indgået aftale om en
vis brug af en bestemt art af værker med en organisation, der
omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til denne
art af værker, efter loven får ret til at udnytte andre
værker af samme art og på samme måde, selv om
ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres
af organisationen.
Baggrunden for aftalelicensmodellen er, at det
i praksis er et problem, at det navnlig ved masseudnyttelse af
værker, fx kopiering til undervisningsvirksomhed, er
vanskeligt at klarere de nødvendige rettigheder med alle
rettighedshavere, da de ikke er repræsenteret af én
enkelt organisation. En rettighedshaverorganisation kan kun
indgå aftale på vegne af sine egne medlemmer. Det
betyder, at udenforstående rettighedshavere, herunder
udenlandske, ikke omfattes af en aftale mellem en bruger og en
dansk organisation. Aftalelicensen løser dette problem ved
at tillægge visse aftaler aftalelicensvirkning, således
at aftaler på bestemte udnyttelsesområder
udstrækkes til også at omfatte ophavsmænd og
andre rettighedshavere, der ikke er direkte repræsenteret af
den aftalesluttende organisation.
I lov om ophavsret findes der for tiden
aftalelicensordninger inden for otte specifikke
udnyttelsesområder. Det drejer sig om eksemplarfremstilling
inden for undervisningsvirksomhed (§ 13), fotokopiering inden
for erhvervsvirksomhed m.v. (§ 14), onlineforsendelse af
tekster via biblioteker (§ 16 b), optagelse af radio- og
fjernsynsudsendelser til brug for syns- og hørehandicappede
(§ 17, stk. 4), gengivelse af kunstværker i alment
oplysende fremstillinger (§ 23, stk. 2), udsendelse i radio og
fjernsyn (§ 30), genudsendelse og
tilgængeliggørelse on demand af DR's, TV 2 DANMARK
A/S' og de regionale TV 2-virksomheders egne arkivproduktioner
(§ 30 a) samt kabelviderespredning og anden gengivelse af
radio- og fjernsynsudsendelser (§ 35).
Disse otte specifikke områder suppleres
af en generel aftalelicensbestemmelse i § 50, stk. 2.
Kravene for, at en aftale kan tillægges
aftalelicensvirkning og aftalelicensens regulering, fremgår
af ophavsretslovens §§ 50 og 51.
Det følger af § 50, stk. 1, i lov
om ophavsret, at aftalelicens efter §§ 13, 14 og 16 b,
§ 17, stk. 4, og §§ 24 a, 30, 30 a og 35 kan
påberåbes af brugere, der har indgået en aftale
om den pågældende værksudnyttelse med en
organisation, som omfatter en væsentlig del af
ophavsmændene til en bestemt art af værker, der
anvendes i Danmark. I medfør af § 50, stk. 2, kan
aftalelicens desuden påberåbes af brugere, der inden
for et nærmere defineret område har indgået
aftale om værksudnyttelse med en organisation, der omfatter
en væsentlig del af ophavsmændene til en bestemt art af
værker, der anvendes i Danmark på det
pågældende område.
De rettighedshaverorganisationer, som
ønsker at indgå aftaler med aftalelicensvirkning, skal
godkendes af kulturministeren, jf. § 50, stk. 4.
3.2.1.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 3 har til formål at
gennemføre artikel 5 i direktivet.
Artikel 5 afspejler det grundlæggende
EU-retlige princip om, at en kollektiv forvaltningsorganisation
ikke direkte eller indirekte må diskriminere mellem
rettighedshavere på grundlag af deres nationalitet,
opholdssted eller etableringssted.
Princippet om forbud mod diskrimination
på grund af nationalitet blev allerede fastslået i den
såkaldte GEMA I-afgørelse fra 1971, hvor
Europa-Kommissionen traf afgørelse om, at den tyske
forvaltningsorganisation GEMA ikke måtte diskriminere
rettighedshavere på grund af nationalitet.
GEMA I-afgørelsen blev fulgt op af GEMA
II- og III-afgørelserne. Disse tre afgørelser fra
EU-Kommissionen fastslog, at medlemmer af en kollektiv
forvaltningsorganisation kan overdrage alle deres rettigheder eller
visse kategorier af rettigheder til en kollektiv
forvaltningsorganisation. Ligeledes skulle rettighedshaverne under
visse omstændigheder have mulighed for at trække
kategorier af rettigheder tilbage. I GEMA I-afgørelsen
definerede Kommissionen tillige syv forskellige kategorier af
rettigheder på området for musikalske værker.
Disse var blandt andet offentlig fremførelse, udsendelse og
mekaniske rettigheder. Med GEMA-afgørelserne forsøgte
Kommissionen at finde en balance mellem rettighedshavernes frihed
til at forvalte deres rettigheder og en effektiv kollektiv
forvaltning. Det indgik som et element i GEMA-afgørelserne,
at GEMA erhvervede eksklusive rettigheder fra
rettighedshaverne.
Denne balance blev ligeledes genstand for
behandling i EU-domstolens dom af 27. marts 1974 i sag 127/73, BRT
mod Sabam og Fonior. I denne sag, der handlede om, hvorvidt det
belgiske forvaltningsselskab Sabam (der repræsenterer
komponister, tekstforfattere og musikforlæggere) misbrugte
sin dominerende stilling, udtalte EU-Domstolen, at der i
fastlæggelsen af den rette balance skal tages hensyn til, at
en kollektiv forvaltningsorganisation, som den i sagen omhandlende,
har til formål at beskytte sine enkelte medlemmers
rettigheder og interesser, særlig over for betydningsfuld
brug og udsendelse af musik. Den effektive beskyttelse af disse
personers rettigheder og interesser forudsætter, at
sammenslutningen har en stilling, der støttes på, at
de tilknyttede ophavsmænd overdrager deres rettigheder til
selskabet, i det omfang det er nødvendigt for at
tilføre sammenslutningens aktivitet den nødvendige
bredde og betydning.
EU-Domstolens praksis er afspejlet i
betragtning 19 i direktivet om kollektiv forvaltning, der
nævner, at det er vigtigt, at rettighederne og kategorierne
af rettigheder fastsættes på en måde, der bevarer
en balance mellem rettighedshavernes frihed til at disponere over
deres værker og andre frembringelser og organisationens evne
til at forvalte rettighederne effektivt, navnlig under hensyntagen
til den kategori af rettigheder, som organisationen og den kreative
sektor, som den er aktiv i, forvalter.
Artikel 5 i direktivet om kollektiv
forvaltning er baseret på ovenstående tanker, og det
bestemmes i artikel 5, stk. 2, at rettighedshaverne skal have ret
til at give en kollektiv forvaltningsorganisation efter eget valg
bemyndigelse til at forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder
eller typer af værker efter eget valg i geografiske
områder efter eget valg, uanset nationaliteten, hjemstedet
eller etableringsstedet for den kollektive forvaltningsorganisation
eller rettighedshaverne. Medmindre den kollektive
forvaltningsorganisation har objektive grunde til at nægte
forvaltningen, skal den være forpligtet til at forvalte disse
rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af værker,
forudsat at deres forvaltning henhører under dens
aktivitet.
Af artikel 5, stk. 3, fremgår det, at
rettighedshavere skal have ret til at udstede licenser for
ikkekommercielle anvendelser af enhver rettighed, kategori af
rettigheder eller type af værker og andre frembringelser
efter eget valg.
Artikel 5, stk. 4, vedrører
rettighedshavernes ret til at opsige en bemyndigelse til at
forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af
værker, som de har givet til en kollektiv
forvaltningsorganisation, eller til fra en kollektiv
forvaltningsorganisation at tilbagetrække enhver rettighed,
kategori af rettigheder eller typer af værker efter eget valg
for geografiske områder af eget valg,
Artikel 5, stk. 5-7, indeholder regler om
bemyndigelsen og tilbagetrækningen eller opsigelsen af denne,
og artikel 5, stk. 8, indeholder en oplysningsforpligtelse for den
kollektive forvaltningsorganisation.
3.2.1.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Når en kollektiv
forvaltningsorganisation forvalter rettigheder på vegne af en
rettighedshaver, sker dette normalt på grundlag af en
bemyndigelse fra rettighedshaverne. Forvaltningen kan dog
også ske på andet grundlag, fx på baggrund af en
lovbestemmelse om aftalelicens. Rettighedshaveren kan med
bemyndigelsen give forvaltningsorganisationen ret til fx at
indgå aftaler og opkræve rettighedsvederlag på
vegne af rettighedshaveren inden for de rammer, der fremgår
af bemyndigelse.
Det er et grundlæggende kriterie, at
kollektive forvaltningsorganisationer handler i bedste interesse
for de rettighedshavere, hvis rettigheder de repræsenterer,
og at de ikke pålægger dem nogen forpligtelser, som
ikke er objektivt nødvendige for beskyttelsen af deres
rettigheder og interesser eller for den effektive forvaltning af
deres rettigheder.
Hvis rettighedshaveren ikke er tilfreds med en
kollektiv forvaltningsorganisations forvaltning af rettigheder, kan
rettighedshaveren tilbagetrække eller opsige bemyndigelsen og
lade en anden kollektiv forvaltningsorganisation forvalte
rettighederne.
Direktivets artikel 5 fastsætter
reglerne for rettighedshavernes rettigheder i forbindelse med
bemyndigelsen til en kollektiv forvaltningsorganisation og i
forbindelse med opsigelse og tilbagetrækning af
bemyndigelsen. Forslaget til § 3 bygger på de samme
principper som artikel 5. Det bemærkes dog, at direktivets
artikel 5, stk. 7, er indsat som § 3, stk. 2.
I forslaget til § 3, stk. 3, der
vedrører rettighedshavernes egne udstedelser af licenser til
ikke-kommercielle anvendelser, bestemmes, at en kollektiv
forvaltningsorganisation kan fastsætte betingelser for
udøvelsen af denne ret. Denne mulighed følger af
direktivets betragtning 19.
I forslaget til § 3, stk. 6, der
vedrører begrænsninger af rettighedshavernes adgang
til at opsige eller tilbagetrække bemyndigelser, bestemmes,
at reglen ikke gælder i tilfælde, hvor der er
obligatorisk kollektiv forvaltning, hvilket ikke udtrykkeligt
følger af artikel 5. Baggrunden for denne begrænsning
er, at det følger af direktivets betragtning 19, at hvis en
medlemsstat i overensstemmelse med EU-lovgivningen og Unionens og
dens medlemsstaters internationale forpligtelser bestemmer, at der
skal være obligatorisk kollektiv forvaltning af rettigheder,
vil rettighedshaverens valg være begrænset til at andre
kollektive forvaltningsorganisationer.
Forslaget til § 3 indeholder i stk. 9 en
regel om, at § 3 ikke har betydning for udstrækningen af
bestemmelserne i lov om ophavsret vedrørende aftalelicens
eller obligatorisk kollektiv forvaltning. Reglen er indsat på
baggrund af høringen, hvor Udvalget for Beskyttelse af
Videnskabeligt arbejde, Copydan Tekst & Node, Filmex, Dansk
Forfatterforening, Copydan Billeder, Dansk Organist og Kantor
Samfund, Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening, Koda,
Samrådet for Ophavsret og Dansk Artist Forbund har fremsat
ønske om en klar lovregel om forholdet til
aftalelicensen.
Forslaget til § 3, stk. 9, er baseret
på direktivets betragtning 12, hvoraf fremgår, at
direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret m.v. finder
anvendelse på alle kollektive forvaltningsorganisationer, med
undtagelse af afsnit III, som kun finder anvendelse på
kollektive forvaltningsorganisationer, der forvalter
ophavsmænds rettigheder til musikværker med henblik
på onlineanvendelse på multiterritorial basis, men
blander sig ikke i ordninger vedrørende forvaltning af
rettigheder i medlemsstaterne, såsom individuel forvaltning,
udvidelse af en aftale mellem en repræsenterende kollektiv
forvaltningsorganisation og en bruger, dvs. aftalelicenser,
obligatorisk kollektiv forvaltning, retlige formodninger om
repræsentation og overførsel af rettigheder til
kollektive forvaltningsorganisationer.
Flere af de ovennævnte
høringsparter har foreslået, at bestemmelsen
indsættes i § 5. Kulturministeriet har vurderet, at
reglen bedst indsættes i § 3, hvilket er den samme
løsning, som foreslås i den svenske betænkning
om gennemførelse af direktivet.
Det bemærkes, at ordet
repræsenterende i den danske oversættelse af direktivet
må antages at være en fejloversættelse, idet
ordet er representative i den engelske udgave af direktivet,
hvilket bør oversættes til repræsentativ.
3.2.2. De
kollektive forvaltningsorganisationers
medlemsregler
3.2.2.1. Gældende ret
En kollektiv forvaltningsorganisations
medlemsregler følger oftest af vedtægterne eller
medlemsbetingelserne for den kollektive forvaltningsorganisation.
De varierer fra organisation til organisation og fastsættes
som oftest på generalforsamlingen for den kollektive
forvaltningsorganisation.
Der er ikke danske retsregler, der direkte
regulerer kollektive forvaltningsorganisationers medlemsregler.
3.2.2.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 4 har til formål at
gennemføre artikel 6 i direktivet.
Af artikel 6, stk. 2, fremgår det, at en
kollektiv forvaltningsorganisation skal acceptere rettighedshavere
og de enheder, der repræsenterer rettighedshavere, herunder
andre kollektive forvaltningsorganisationer og sammenslutninger af
rettighedshavere, som medlemmer, hvis de opfylder kravene for
medlemskab, der skal være baseret på objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
Af artikel 6, stk. 3, fremgår det, at
den kollektive forvaltningsorganisations vedtægter skal
indeholde passende og effektive mekanismer for alle medlemmernes
deltagelse i organisationens beslutningsproces. De forskellige
kategorier af medlemmers repræsentation i
beslutningsprocessen skal være retfærdige og
afbalancerede.
Artikel 6, stk. 4, fastslår, at en
kollektiv forvaltningsorganisation skal give sine medlemmer
mulighed for at kommunikere med organisationen elektronisk,
herunder med henblik på udøvelsen af deres
medlemsrettigheder.
I medfør af artikel 6, stk. 5, skal en
kollektiv forvaltningsorganisation opbevare fortegnelser over sine
medlemmer og regelmæssigt ajourføre disse
fortegnelser.
3.2.2.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Lovforslagets § 4 har til formål at
fastsætte en række minimumsregler for medlemmerne af en
kollektiv forvaltningsorganisation. Hensynene bag bestemmelsen
findes i betragtning 20 i direktivet, hvoraf det fremgår, at
medlemskabet af en kollektiv forvaltningsorganisation bør
være baseret på objektive, gennemsigtige og
ikkediskriminerende kriterier. Det fremgår ligeledes, at
disse kriterier ikke bør forpligte kollektive
forvaltningsorganisationer til at acceptere medlemmer, hvis
forvaltningen af disses rettigheder, kategorier af rettigheder
eller typer af værker falder uden for deres
aktivitetsområde.
Forslaget følger den samme struktur som
artikel 6, stk. 2-5.
3.2.3. Rettigheder
for rettighedshavere, som ikke er medlemmer af den kollektive
forvaltningsorganisation
3.2.3.1. Gældende ret
Navnlig på aftalelicensområdet
indeholder ophavsretsloven en række regler om rettigheder for
de rettighedshavere, der ikke er medlemmer af en kollektiv
forvaltningsorganisation, men som har et direkte juridisk forhold
til den.
Der henvises til afsnit 3.2.1.1. for en
beskrivelse af aftalelicenssystemet.
3.2.3.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 5 har til formål at
gennemføre artikel 7 i direktivet.
Det følger af artikel 7, stk. 1, i
direktivet om kollektiv forvaltning, at medlemsstaterne skal sikre,
at kollektive forvaltningsorganisationer overholder bestemmelserne
i artikel 6, stk. 4, artikel 20, artikel 29, stk. 2, og artikel 33
med hensyn til rettighedshavere, som har en direkte juridisk
forbindelse med dem ved lov eller ved overdragelse, licens eller
anden kontraktmæssig aftale, men som ikke er medlemmer af
dem.
Medlemsstaterne kan i medfør af artikel
7, stk. 2, anvende andre bestemmelser i direktivet for de
rettighedshavere, der er nævnt ovenfor.
3.2.3.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Rationalet bag den foreslåede § 5
er at beskytte de rettighedshavere, hvis rettigheder
repræsenteres direkte af en kollektiv
forvaltningsorganisation, men som ikke er medlemmer af
organisationen.
Medlemmer af en kollektiv
forvaltningsorganisation har i medfør af lovforslaget en
række medlemsrettigheder, fx mulighed for elektronisk
kommunikation med den kollektive forvaltningsorganisation, krav
på oplysninger fra forvaltningsorganisationer og stemmeret
på generalforsamlingen. Disse medlemsrettigheder er dog
forbeholdt medlemmerne, og rettighedshavere, der fx ikke opfylder
medlemskriterierne, eller rettighedshavere, der kun har en relation
til en kollektiv forvaltningsorganisation via en aftalelicens,
nyder ikke godt af de samme rettigheder.
Forslaget til § 5 medfører, at
visse af disse medlemsrettigheder - § 4, stk. 3, § 21,
§ 31, stk. 1, og § 36 - finder tilsvarende anvendelse for
en kollektiv forvaltningsorganisation i forhold til
rettighedshavere, som har en direkte juridisk forbindelse med den
ved lov eller ved overdragelse, licens eller anden
kontraktmæssig aftale, men som ikke er medlemmer af den.
Som anført ovenfor under punkt 3.2.3.2.
har medlemsstaterne i medfør af artikel 7, stk. 2, mulighed
for at vælge, om andre bestemmelser end ovennævnte skal
gælde for rettighedshavere, der har en direkte juridisk
forbindelse med en kollektiv forvaltningsorganisation ved lov eller
ved overdragelse, licens eller anden kontraktmæssig aftale,
men som ikke er medlemmer af den pågældende kollektive
forvaltningsorganisation. Medlemsstaterne kan med andre ord
vælge, at disse rettighedshavere på andre områder
kan få de samme rettigheder som medlemmer, fx at de kan
stemme på generalforsamlingen.
Kulturministeriet har ikke fundet anledning
til at lade andre bestemmelser om medlemsrettigheder end
ovennævnte finde anvendelse på rettighedshavere, som
ikke er medlemmer af en kollektiv forvaltningsorganisation, men som
har en direkte juridisk forbindelse med en kollektiv
forvaltningsorganisation ved lov eller ved overdragelse, licens
eller anden kontraktmæssig aftale. Det er Kulturministeriets
vurdering, at de i bestemmelsen oplistede henvisningsparagraffer
giver en tilstrækkelig minimumsbeskyttelse for de
rettighedshavere, der er omfattet af bestemmelsen.
3.2.4. Generalforsamling for den kollektive
forvaltningsorganisations medlemmer
3.2.4.1. Gældende ret
Reglerne for en kollektiv
forvaltningsorganisations generalforsamling følger oftest af
vedtægterne for den kollektive forvaltningsorganisation. De
varierer fra organisation til organisation og bygger på
foreningsretlige principper kombineret med inspiration fra de
selskabsretlige regler.
3.2.4.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til §§ 6 og 7 har til
formål at gennemføre artikel 8 i direktivet.
Artikel 8 i direktivet om kollektiv
forvaltning vedrører generalforsamlingen for den kollektive
forvaltningsorganisations medlemmer. Artikel 8 indeholder
bestemmelser om, hvor ofte der skal afholdes generalforsamling,
hvilke beslutninger der skal træffes på
generalforsamlingen, samt hvem der kan deltage og stemme på
generalforsamlingen, herunder ved brug af fuldmagter.
Det fremgår blandt andet af artikel 8,
stk. 1, at der mindst én gang om året skal indkaldes
til generalforsamling.
Artikel 8, stk. 2-6 og 8, vedrører de
punkter, som generalforsamlingen skal træffe beslutning
om.
Det fremgår af artikel 8, stk. 9, at
alle medlemmer af en kollektiv forvaltningsorganisation skal have
ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
Medlemsstaterne kan dog tillade begrænsninger i den
kollektive forvaltningsorganisations medlemmers ret til at deltage
i og udøve deres stemmeret på generalforsamlingen
på grundlag af et eller begge af følgende kriterier,
forudsat at disse kriterier er fastsat og anvendt på en
rimelig og forholdsmæssig måde:
a)
medlemskabsvarighed og
b)
størrelsen på de beløb, der er modtaget, eller
som tilfalder et medlem.
Artikel 8, stk. 10, fastslår, at alle
medlemmer af en kollektiv forvaltningsorganisation skal have ret
til at udpege en hvilken som helst anden person eller enhed som
fuldmagtshaver til at deltage i og stemme på
generalforsamlingen på deres vegne, forudsat at denne
udnævnelse ikke medfører en interessekonflikt, som kan
tænkes at opstå, fx hvis det udpegende medlem og
fuldmagtshaveren tilhører forskellige kategorier af
rettighedshavere i den kollektive forvaltningsorganisation.
Artikel 8, stk. 10, 2. afsnit, giver
medlemsstaterne forskellige muligheder for at fastsætte
yderligere regler for generalforsamlingen, herunder at
medlemsstaterne kan give mulighed for begrænsninger i
udpegelse af fuldmagtshavere og udøvelse af
stemmerettigheder for de medlemmer, de repræsenterer, hvis
der ikke gribes ind i medlemmers mulighed for at deltage i en
kollektiv forvaltningsorganisations beslutningsproces på
behørig og effektiv vis.
3.2.4.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Artikel 8 er en grundlæggende
bestemmelse i direktivet om kollektiv forvaltning, da den
vedrører generalforsamlingen for medlemmerne af den
kollektive forvaltningsorganisation.
I en demokratisk ledet organisation er
generalforsamlingen det vigtigste forum for medlemmerne i forhold
til at deltage i beslutningsprocessen. Det er her, et medlem har
mulighed for at udøve indflydelse ved at give sin mening til
kende samt ved at stemme. Reglerne er efter Kulturministeriets
vurdering vigtige i forbindelse med at sikre medlemsdemokratiet i
de kollektive forvaltningsorganisationer.
Artikel 8 er omfangsrig, og Kulturministeriet
har derfor fundet det hensigtsmæssigt at opdele den i de
foreslåede §§ 6 og 7.
Den foreslåede § 6 indeholder
processuelle krav til generalforsamlingen, herunder hvor ofte den
skal afholdes, og hvilke beslutninger, der skal træffes. Den
foreslåede § 7 vedrører medlemmernes rettigheder
på generalforsamlingen, herunder stemmeregler og regler om
brug af fuldmagter.
Forslaget til §§ 6-7 følger
den samme struktur som artikel 8. Det har dog været
nødvendigt at foretage en række valg i forbindelse med
udarbejdelsen af bestemmelsen for at tilpasse direktivbestemmelsen
til de danske forhold.
Dette drejer sig for det første om at
tilpasse reglen, så den passer til den måde, som de
kollektive forvaltningsorganisationer ledes på i dag.
Det er kutyme i selskaber og andre
organisationer, der har en bestyrelse, der varetager den
overordnede og strategiske ledelse, og en direktion, der
forestår den daglige ledelse, at generalforsamlingen ikke har
beslutningskompetence i forhold til udnævnelse eller
afskedigelse af medlemmer af direktionen eller godkender deres
aflønning eller andre fordele. Denne beslutningskompetence
henhører under bestyrelsen. Dette princip er afspejlet i de
foreslåede § 6, stk. 3 og 4, som endvidere tager hensyn
til, at ikke alle organisationer nødvendigvis er opbygget
på en sådan måde, at generalforsamlingen
vælger en bestyrelse, som er ansvarlig for at ansætte
en direktion til at forestå den daglige ledelse.
For det andet foreslår Kulturministeriet
at gennemføre direktivets regler om fuldmagter og ikke
anvende muligheden for at fastsætte begrænsninger. Som
anført i punkt 3.2.4.2. følger det af direktivets
artikel 8, at medlemmerne i en kollektiv forvaltningsorganisation
skal have mulighed for at stemme på generalforsamlingen ved
hjælp af fuldmagter, dog således at medlemsstaterne kan
give mulighed for, at de kollektive forvaltningsorganisationer kan
fastsætte begrænsninger i forhold til anvendelsen af
fuldmagter. Disse regler er medtaget i lovforslagets § 7, og
der gives således de samme muligheder for at begrænse
brugen af fuldmagter, som følger af direktivets artikel 8,
stk. 10, 2. afsnit.
Der er således ikke tale om
overimplementering. Samtidig bemærkes det, at der ved
videreførelse af direktivets regler gives den størst
mulige fleksibilitet for de kollektive forvaltningsorganisationer.
De foretagne valg bidrager dermed til at sikre, at der sker mindst
muligt indgreb i den måde, hvorpå organisationerne er
organiseret i dag.
For det tredje har medlemsstaterne som
nævnt ovenfor i afsnit 3.2.4.2. forskellige muligheder for at
fastsætte en række yderligere regler for kollektive
forvaltningsorganisationer.
Medlemsstaterne kan i medfør af artikel
8, stk. 8, 2. afsnit, tillade alternative systemer eller regler for
udnævnelse og afskedigelse af revisor, forudsat at disse
systemer og regler sikrer revisors uafhængighed af de
personer, som forvalter den kollektive forvaltningsorganisations
aktiviteter. Kulturministeriet vurderer ikke, at der er behov for
sådanne systemer eller regler, fordi direktivets almindelige
regler om udnævnelse af revisorer på
generalforsamlingen stemmer overens med den måde, som
organisationerne udnævner revisorer på i dag, og at det
vurderes, at denne praksis er hensigtsmæssig.
Medlemsstaterne kan i medfør af artikel
8, stk. 11, vælge, at generalforsamlingens beføjelser
kan udøves af en forsamling af delegerede, der vælges
hvert fjerde år af organisationens medlemmer.
Kulturministeriet vurderer, at medlemmerne i den kollektive
forvaltningsorganisation årligt bør have mulighed for
at gøre deres indflydelse gældende, og at der derfor
ikke bør fastsættes regler om, at der skal
nedsættes en forsamling af delegerede i medfør af
artikel 8, stk. 11.
Medlemsstaterne kan i medfør af artikel
8, stk. 12, vælge, at generalforsamlingens beføjelser
i stedet skal udøves af det organ, der varetager
tilsynsfunktionen, når en kollektiv forvaltningsorganisation
som følge af sin retlige form ikke har en generalforsamling
for medlemmer. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen
danske forvaltningsorganisationer, der har en retlig form, der
betyder, at de ikke afholder generalforsamling, og det
foreslås derfor, at der ikke fastsættes regler
herom.
Endelig kan medlemsstaterne i medfør af
artikel 8, stk. 13, vælge, at generalforsamlingens
beføjelser, når en kollektiv forvaltningsorganisation
har medlemsorganisationer som medlemmer, i stedet skal varetages af
en forsamling af de individuelle rettighedshavere. Bestemmelsen er
relevant for visse af de danske kollektive
forvaltningsorganisationer, der kun har medlemsorganisationer som
medlemmer. Det er Kulturministeriets vurdering, at der ikke er
behov for at gribe ind i kollektive forvaltningsorganisationers
frihed til at vælge den organisationsstruktur, medlemmerne
finder mest hensigtsmæssig, herunder, hvor de individuelle
rettighedshavere har mulighed for at gøre deres indflydelse
gældende gennem deres medlemsorganisationer.
3.2.5. Tilsynsfunktion og forpligtelser for de personer,
som er ansvarlige for den daglige ledelse af den kollektive
forvaltningsorganisation
3.2.5.1. Gældende ret
Reglerne for en kollektiv
forvaltningsorganisations organisationsstruktur følger
oftest af vedtægterne for den kollektive
forvaltningsorganisation. De varierer fra organisation til
organisation og bygger på foreningsretlige principper
kombineret med inspiration fra de selskabsretlige regler.
Tilsynsfunktionen i kollektive forvaltningsorganisationer varetages
som altovervejende hovedregel af bestyrelsen, som vælges
på generalforsamlingen.
Hvis en kollektiv forvaltningsorganisation er
organiseret som et kapitalselskab, skal den opfylde selskabslovens
krav til organisation, der bl.a. vedrører regler om
bestyrelse, et tilsynsråd og en direktion. I medfør af
selskabslovens § 111 kan et kapitalselskab vælge mellem
to ledelsesstrukturer. Den første struktur involverer en
bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse,
og en direktion, der forestår den daglige ledelse. I den
anden struktur ledes kapitalselskabet af en direktion, men skal
have et tilsynsråd, hvis kapitalselskabet er et
aktieselskab.
Bestyrelsen opgaver består i
medfør af selskabslovens § 115 som udgangspunkt i at
varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en
forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Herudover
skal bestyrelsen blandt andet påse, at direktionen
udøver sit hverv på en behørig måde, og
at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring
og interne kontroller.
Et tilsynsråd har i medfør af
selskabslovens § 116 de samme opgaver som bestyrelsen, dog
påhviler det ikke tilsynsrådet at varetage den
overordnede og strategiske ledelse eller sikre en forsvarlig
organisation af kapitalselskabets virksomhed. Disse opgaver
påhviler her direktionen.
Direktionens opgaver er efter selskabslovens
§ 117 at varetage den daglige ledelse af virksomheden. I de
tilfælde, hvor virksomheden ikke har en bestyrelse, skal
direktionen bl.a. også varetage den overordnede og
strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af
kapitalselskabets virksomhed.
3.2.5.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til §§ 8 og 9 om
tilsynsfunktionen og den daglige ledelse gennemfører artikel
9 og 10 i direktivet.
Det fremgår af artikel 9, at
medlemsstaterne skal sikre, at hver kollektiv
forvaltningsorganisation har indført en tilsynsfunktion, der
løbende overvåger de aktiviteter og udførelsen
af de opgaver, som varetages af personer med ansvar for ledelsen af
organisationens aktiviteter.
Der skal være en rimelig og afbalanceret
repræsentation af de forskellige kategorier af medlemmer af
den kollektive forvaltningsorganisation i det organ, der varetager
tilsynsfunktionen. Enhver af de personer, der varetager
tilsynsfunktionen, skal hvert år afgive en individuel
erklæring om interessekonflikter.
De personer, der varetager tilsynsopgaverne,
skal mødes regelmæssigt og mindst kunne udøve
de beføjelser, de har fået delegeret af
generalforsamlingen, samt overvåge de aktiviteter og
udførelsen af de opgaver, som varetages af personer, der er
ansvarlige for ledelsen af den kollektive forvaltningsorganisation,
herunder gennemførelse af beslutninger truffet på
generalforsamlingen.
Det organ, der varetager tilsynsfunktionen,
skal mindst en gang om året aflægge beretning om
udøvelsen af sit hverv for generalforsamlingen.
Det fremgår af artikel 10, at
medlemsstaterne skal sikre, at de personer, der forvalter en
kollektiv forvaltningsorganisations aktiviteter, gør dette
på en sund, forsigtig og passende måde ved anvendelse
af sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer og
interne kontrolmekanismer. Kollektive forvaltningsorganisationer
skal desuden indføre procedurer for at undgå
interessekonflikter, og personer, der forvalter den kollektive
forvaltningsorganisations forpligtelser, skal indgive individuel
erklæring om interessekonflikter på samme måde
som de personer, der varetager tilsynsfunktionen.
3.2.5.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Formålet med forslagene til §§
8 og 9 er at fastsætte en række overordnede krav til en
kollektiv forvaltningsorganisations ledelse, således at det
sikres, at organisationerne bliver ledet på en
uafhængig, gennemsigtig og ansvarlig måde. Lignende
krav har længe været gældende for
kapitalselskaber, der dog er underlagt væsentligt mere
detaljerede regler i selskabsloven.
Kulturministeriet vurderer som udgangspunkt,
at når det drejer sig om god ledelse i de kollektive
forvaltningsorganisationer, er selvregulering den bedste
reguleringsform. Udgangspunktet er derfor, at de kollektive
forvaltningsorganisationer selv fastlægger den ledelsesform
og de procedurer, der giver bedst mening i de enkelte kollektive
forvaltningsorganisationer, dog således at kravene i
forslagets §§ 8 og 9 skal opfyldes. De kollektive
forvaltningsorganisationer kan i den forbindelse anvende de
branchestandarder, der allerede er udviklet inden for
selskabsretten, herunder de anbefalinger om god selskabsledelse,
der løbende bliver revideret og publiceret af
Komitéen for God Selskabsledelse.
Kulturministeriet vurderer således, at
det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at
fastsætte strengere eller mere detaljerede regler end dem,
der følger af direktivet.
Forslagene til §§ 8 og 9 er baseret
på ordlyden og strukturen i direktivet. Kulturministeriet har
dog præciseret i § 8, stk. 1, at tilsynsfunktionen kan
varetages af bestyrelsen. Denne præcisering er foretaget for
at afspejle den praktiske virkelighed i Danmark, hvor bestyrelsen i
mange kollektive forvaltningsorganisationer allerede foretager et
tilsyn med direktionen.
Kulturministeriet har ikke fundet anledning
til at stille et udtrykkeligt krav om, at særlige kompetencer
såsom juridisk, forretningsmæssig eller
ledelsesmæssigt kendskab skal være til stede i
tilsynsfunktionen, eller at der er en uafhængig person
repræsenteret heri, da et sådant krav ikke
følger specifikt af direktivet.
3.3. Forvaltning af
rettighedsvederlag
Håndtering af rettighedsvederlag i
kollektive forvaltningsorganisationer vil almindeligvis involvere
tre faser - opkrævning, tildeling og fordeling.
I opkrævningsfasen vil den kollektive
forvaltningsorganisation blandt andet fakturere og opkræve
vederlaget fra de brugere, der har anvendt de værker, som
organisationens repræsenterer. Betalingen fra brugeren kan
blandt andet ske i form af en stykbetaling for hver anvendelse af
et bestemt musikværk eller i form af en klumpsumsbetaling,
hvor brugeren betaler et samlet beløb for brugen, fx
kopiering af værker i forbindelse med undervisningen.
I tildelingsfasen vil den kollektive
forvaltningsorganisation tildele de opkrævede
rettighedsvederlag til de enkelte rettighedshavere på interne
konti.
Efter tildelingen vil den kollektive
forvaltningsorganisation til sidst fordele, dvs. udbetale, det
skyldige beløb til rettighedshaverne.
I visse tilfælde vil den kollektive
forvaltningsorganisation hverken tildele eller fordele
rettighedsvederlaget til de individuelle rettighedshavere, men i
stedet til forvaltningsorganisationens medlemsorganisationer. Disse
medlemsorganisationer tildeler og fordeler herefter beløbene
direkte til rettighedshaverne. Denne opgavefordeling hænger
sammen med, at det er medlemsorganisationerne, der har den daglige
kontakt med rettighedshaverne, herunder i forbindelse med
udførelse af organisationernes primære opgaver som fx
juridisk rådgivning og indgåelse af
arbejdsmarkedsaftaler. Organisationerne er på den måde
nærmest til at fordele skyldige beløb på en
korrekt måde.
Direktivets andet kapitel indeholder regler om
de kollektive forvaltningsorganisationers forvaltning af
rettighedsvederlaget og fastsætter blandt andet krav til
opkrævningen, den interne håndtering af
rettighedsvederlag, og hvornår skyldige beløb skal
fordeles.
3.3.1. Opkrævning og anvendelse af
rettighedsvederlag
3.3.1.1. Gældende ret
Ophavsretslovgivningen indeholder kun få
regler om, hvordan de kollektive forvaltningsorganisationer skal
opkræve og forvalte rettighedsvederlag.
Ophavsretslovens § 38, stk. 5,
fastslår, at følgeretsvederlag kun kan gøres
gældende gennem en af kulturministeren godkendt organisation,
og at organisationen forestår opkrævning og foretager
fordelingen til de berettigede.
Ophavsretslovens §§ 39-46 a
indeholder regler om, hvordan blankmedievederlag skal
indkræves. I § 39, stk. 3, bestemmes, at
administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen,
udøves af en fællesorganisation, som
repræsenterer en væsentlig del af ophavsmænd,
udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, hvis
værker, præstationer m.v. anvendes i Danmark. I §
39, stk. 4, er det fastslået, at organisationen
fastsætter retningslinjer for udbetalingen af vederlaget til
de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i
overensstemmelse med den kopiering, som finder sted, samt at en
tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal
anvendes til støtte af formål, der er fælles for
ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, der
repræsenteres af organisationen.
Udgangspunktet for de kollektive
forvaltningsorganisationers forvaltning af rettighedsvederlag m.v.
vil derfor være de enkelte organisationers vedtægter og
praksis.
Hvad angår investering, er det normalt
sådan, at danske forvaltningsorganisationer ikke foretager
investering af de rettighedsmidler, de bliver betroet at
administrere.
3.3.1.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til §§ 10-13 har til
formål at gennemføre artikel 11 i direktivet.
Artikel 11, stk. 1, fastslår, at
medlemsstaterne skal sikre, at de kollektive
forvaltningsorganisationer overholder reglerne i artikel 11, stk.
2-5.
Artikel 11, stk. 2, fastslår, at en
kollektiv forvaltningsorganisation skal udvise omhu, når den
indsamler og forvalter rettighedsvederlag. Dette generelle princip
er suppleret af en række konkrete bestemmelser i direktivets
artikel 11, stk. 3-5.
Det følger af artikel 11, stk. 3, at
kollektive forvaltningsorganisationer i deres regnskaber skal holde
rettighedsvederlag m.v. adskilt fra den kollektive
forvaltningsorganisations egne aktiver.
Artikel 11, stk. 4, fastslår, at en
kollektiv forvaltningsorganisation ikke må anvende
rettighedsvederlag m.v. til andre formål end fordeling til
rettighedshaverne, bortset fra hvis generalforsamlingen har truffet
beslutning herom i medfør af artikel 8, stk. 5.
Endelig følger det af artikel 11, stk.
5, at i de tilfælde, hvor en kollektiv
forvaltningsorganisation investerer rettighedsvederlag m.v., skal
det ske på en måde, så de repræsenterede
rettighedshaveres interesser varetages bedst muligt.
Investeringerne skal ske i overensstemmelse med den generelle
investeringspolitik i artikel 8, stk. 5, litra c) og f), og i
overensstemmelse med en række regler om fx potentielle
interessekonflikter og risikominimering.
3.3.1.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Reglerne i §§ 10-13 skal ses i
sammenhæng med resten af lovforslagets kapitel 3, der har til
formål at regulere de kollektive forvaltningsorganisationers
forvaltning af rettighedsvederlag - fra de opkræves, til de
skyldige beløb modtages af den enkelte rettighedshaver.
Forslaget til §§ 10-13, der
tilsammen gennemfører artikel 11, har et meget
forskelligartet indhold og vedrører bl.a. regnskab samt
investering og anvendelse af rettighedsvederlag. Fælles for
bestemmelserne er, at de giver rettighedshaverne en
minimumsbeskyttelse i forhold til håndteringen af de midler,
som den kollektive forvaltningsorganisation håndterer for
dem.
Forslagene til §§ 10-13
følger som udgangspunkt den samme struktur og ordlyd som
artikel 11, dog således at der er foretaget enkelte
ændringer af sproglig karakter.
Kulturministeriet har overvejet, om
principperne i artikel 11, stk. 2, skal indsættes direkte i
lovforslaget, eller om principperne blot skal nævnes i
lovforslagets bemærkninger. Det er Kulturministeriets
vurdering, at bestemmelsen har en om end generel, så
alligevel så central karakter, at det vil være
formålstjenligt at medtage bestemmelsen i selve lovforslaget
i § 10.
I den foreslåede § 11 er indsat
ordet adskilt, hvilket adskiller den fra den danske
oversættelse. Kulturministeriet bemærker, at det
må bero på en fejl, at ordet ikke er medtaget i den
danske oversættelse. Andre sprogversioner af direktivet
indeholder ordet, herunder den engelske (separate), den tyske
(getrennt), den svenske (separera) og den franske (séparer),
og den tilhørende betragtning 27 indeholder ligeledes
formuleringen »beløb, der opkræves og tilfalder
rettighedshaverne, bør bogføres separat i forhold til
organisationens eventuelle egne aktiver«.
Det bemærkes endvidere, at den danske
oversættelse af artikel 11, stk. 4, sondrer mellem eventuelle
indtægter fra investering af rettighedsindtægter og
enhver indkomst, der skyldes investering af
rettighedsindtægter. Kulturministeriet vurderer ikke, at de
to formuleringer skal forstås forskelligt, og bemærker
hertil, at andre sprogversioner, herunder den engelske og svenske,
ikke har en tilsvarende sondring. § 12 indeholder derfor ikke
samme sondring som den danske oversættelse af artikel 11,
stk. 4.
Kulturministeriet bemærker, at der i
direktivets betragtning 27 er givet mulighed for, at
medlemsstaterne kan fastsætte strengere bestemmelser
vedrørende investeringer af rettighedsvederlag end dem, der
følger af direktivet. Kulturministeriet finder ikke
anledning til at fastlægge strengere regler end dem, der
foreslås i direktivet. Kollektive forvaltningsorganisationer
skal fortsat opfylde de forpligtelser i forhold til investeringer,
der må gælde efter anden lovgivning.
Forslaget til §§ 10-13 indeholder
ikke regler om, hvad der gælder for de kollektive
forvaltningsorganisationers medlemsorganisationer, når
fordelingen sker gennem dem. Det følger dog af forslaget til
§ 24, at de kollektive forvaltningsorganisationer kan
træffe afgørelse om, at ansvaret for fordelingen til
rettighedshaverne skal påhvile medlemsorganisationer, hvilket
medfører, at medlemsorganisationerne vil være omfattet
af §§ 10-13. jf. forslaget til § 1, stk. 6.
3.3.2. Fradrag
3.3.2.1. Gældende ret
Ophavsretsloven indeholder kun få regler
om, hvordan de kollektive forvaltningsorganisationer kan foretage
fradrag i rettighedsvederlaget.
Efter ophavsretslovens § 39, stk. 4, 2.
pkt., skal en tredjedel af det årlige blankmedievederlag
anvendes til støtte af formål, der er fælles for
ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som
repræsenteres af organisationen.
Det bestemmes i ophavsretslovens § 51,
stk. 1, at de regler, som en kollektiv forvaltningsorganisation har
fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de
ophavsmænd, som organisationen repræsenterer, finder
tilsvarende anvendelse over for ikkerepræsenterede
ophavsmænd.
Ophavsretslovens § 51, stk. 2,
fastslår, at ikkerepræsenterede ophavsmænd kan
gøre krav på individuelt vederlag, selvom en
sådan ret hverken fremgår af aftalen med brugeren eller
af den kollektive forvaltningsorganisations vederlagsregler. Det
fremgår dog af betænkning 1197/90, side 212 f., at de
kollektive forvaltningsorganisationer kan tilbageholde meget
små vederlag til kollektive formål, hvis
administrationen af vederlagsordningerne skal holdes på et
rimeligt niveau.
Reglerne om fradrag fastsættes derfor
som udgangspunkt af organisationerne selv.
Mulighederne for fradrag fremgår
almindeligvis af forvaltningsorganisationernes vedtægter, og
det er forskelligt fra organisation til organisation, i hvilket
omfang der sker fradrag til brug for kulturelle formål.
3.3.2.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 14 har til formål
at gennemføre direktivets artikel 12 om de kollektive
forvaltningsorganisationers mulighed for fradrag i
rettighedsvederlag og indtægter fra investering af
rettighedsvederlag.
Artikel 12, stk. 1, indeholder et krav om, at
de kollektive forvaltningsorganisationer skal give en
rettighedshaver oplysninger om fradrag m.v., inden
rettighedshaveren bemyndiger den kollektive
forvaltningsorganisation til at forvalte den
pågældendes rettigheder.
Artikel 12, stk. 2, indeholder et generelt
princip om, at disse fradrag skal være rimelige, og at de
skal beregnes ud fra objektive kriterier.
Artikel 12, stk. 3, fastslår, at en
kollektiv forvaltningsorganisations administrationsomkostninger
ikke må overstige dens begrundede og dokumenterede
omkostninger. Reglerne, der gælder for brugen og
gennemsigtigheden af fradrag til administrationsomkostninger, skal
også finde anvendelse for andre fradrag til dækning af
omkostninger vedrørende forvaltning af
ophavsrettigheder.
Artikel 12, stk. 4, indeholder regler om de
kollektive forvaltningsorganisationers anvendelse af midler til
sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige formål, og
det bestemmes, at disse midler skal anvendes på grundlag af
rimelige kriterier, herunder i forbindelse med adgangen til og
omfanget af ydelserne.
3.3.2.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Rettighedshaverne har ret til vederlag for
udnyttelsen af deres rettigheder, og det er derfor vigtigt, at de
fradrag, som kollektive forvaltningsorganisationer foretager i
rettighedsvederlaget, er gennemskuelige og rimelige. Kollektive
forvaltningsorganisationer foretager i dag forskellige typer
fradrag fra rettighedsvederlaget, fx fradrag for
administrationsomkostninger og fradrag til sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige formål.
Lovforslaget § 14 fastsætter
rammerne for disse fradrag. Bestemmelsen følger som
udgangspunkt strukturen i direktivets artikel 12, dog således
at det andet afsnit af artikel 12, stk. 3, ikke er medtaget direkte
i lovteksten.
Som det er tilfældet med forslaget til
§§ 10-13, finder bestemmelsen ligeledes anvendelse
på kollektive forvaltningsorganisationers
medlemsorganisationer, når medlemsorganisationerne er
ansvarlige for fordelingen af skyldige beløb som
følge af en beslutning i medfør af forslaget til
§ 24, jf. forslaget til § 1, stk. 6.
3.3.3. Fordeling af
beløb, der tilfalder rettighedshavere
3.3.3.1. Gældende ret
Dansk lovgivning indeholder ikke regler om
fristerne for fordelingen af skyldige beløb til
rettighedshaverne.
3.3.3.2. Baggrunden
for forslaget
Forslaget til § 15 har til formål
at gennemføre dele af artikel 13, stk. 1, i direktivet.
Artikel 13, stk. 1, består af to led.
Det første led i artikel 13, stk. 1, fastlægger en
række overordnede principper for fordelingen af skyldige
beløb. Det følger således af afsnittet, at
kollektive forvaltningsorganisationer skal udbetale skyldige
beløb regelmæssigt, omhyggeligt og nøjagtigt,
og at fordelingen skal ske i overensstemmelse med den kollektive
forvaltningsorganisations generelle fordelingspolitik.
Det andet afsnit i artikel 13, stk. 1,
indeholder krav til, hvornår en fordeling af skyldige
beløb er rettidig. Bestemmelsen indeholder både et
generelt krav om, at fordelingen skal ske hurtigst muligt, og en
absolut frist for fordeling på ni måneder fra udgangen
af det regnskabsår, hvori rettighedsvederlaget er blevet
indkrævet, medmindre objektive grunde forhindrer dette.
Reglen fastslår herudover, at fristerne gælder, uanset
om den kollektive forvaltningsorganisation fordeler skyldige
beløb direkte til rettighedshaverne, eller om fordelingen
sker gennem en kollektiv forvaltningsorganisations
medlemsorganisationer.
3.3.3.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Artikel 13 indeholder de centrale principper
for fordeling af skyldige beløb til rettighedshaverne,
herunder hvilke tiltag de kollektive forvaltningsorganisationer
skal foretage for at finde rettighedshaverne samt regler om
ufordelbare midler. Kulturministeriet har af hensyn til
overskueligheden fundet det mest hensigtsmæssigt at opdele
artiklen i to bestemmelser - §§ 15 og 16.
Forslaget til § 15 indeholder
principperne om fordelingen af skyldige beløb til
rettighedshaverne. Reglen baseres på et princip om, at det er
den kollektive forvaltningsorganisations generalforsamling, der
gennem fordelingsplanen vælger, hvordan den vil fordele
beløbene til rettighedshaverne, dog således at
reglerne indeholder krav om, at fordelingen skal være
regelmæssig, omhyggelig og nøjagtig, og at den som
udgangspunkt skal ske inden for ni måneder efter udgangen af
det regnskabsår, hvori de pågældende beløb
er blevet opkrævet.
På denne måde sikres
rettighedshaverne en vis minimumsbeskyttelse i forhold til
fordelingen, samtidig med at der gives fleksibilitet for den
kollektive forvaltningsorganisation til at indrette sig på en
måde, der passer organisationen bedst, blandt andet for at
sikre et lavt omkostningsniveau.
Forslaget til § 15 følger samme
struktur som artikel 13, stk. 1, dog således at fordelingen
gennem medlemsorganisationerne er reguleret i lovforslagets §
1, stk. 6, og § 24. Der henvises til de specielle
bemærkninger hertil for yderligere uddybning heraf.
3.3.4. Rettighedshavere, der ikke kan identificeres eller
lokaliseres m.v.
3.3.4.1. Gældende ret
Af ophavsretslovens § 38, stk. 5, sidste
pkt., fremgår, at et krav om følgeretsvederlag, som en
berettiget har mod den respektive kollektive
forvaltningsorganisation, forældes, efter at tre år er
forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalg
af det pågældende værk er foretaget.
Af ophavsretslovens § 49, stk. 1,
følger, at vederlagskrav i henhold til ophavsretslovens
§ 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 68 forældes
efter tre år fra udgangen af det år, i hvilket
værksudnyttelsen fandt sted. Hvis vederlagskravet
gøres gældende af en organisation, gælder §
49, stk. 1, ligeledes for ophavsmandens krav mod organisationen.
Det følger af ophavsretslovens § 51, stk. 4, at
reglerne i § 49 også finder anvendelse på
ikkerepræsenterede ophavsmænds individuelle
vederlagskrav mod en kollektiv forvaltningsorganisation i
medfør af § 51, stk. 1 og 2.
Spørgsmål om forældelse vil
herudover være reguleret af dansk rets almindelige regler om
forældelse.
Der findes i dag ikke regler om, hvilke tiltag
kollektive forvaltningsorganisationer skal foretage i forbindelse
med identifikation og lokalisering af de rettighedshavere, der har
krav på en andel af rettighedsvederlagene. I forhold til
aftalelicensen er kollektive forvaltningsorganisationers kapacitet
til at indkræve og udbetale vederlag til rettighedshaverne
på forsvarlig vis et af de momenter, som Kulturministeriet
lægger vægt på i forbindelse med
godkendelsesproceduren i henhold til ophavsretslovens § 50,
stk. 4.
De kollektive forvaltningsorganisationers
foranstaltninger på dette område fremgår derfor
som udgangspunkt af organisationernes vedtægter og praksis,
som er forskellige fra organisation til organisation.
3.3.4.2. Baggrunden
for forslaget
Forslaget til § 16 har til formål
at gennemføre direktivets artikel 13, stk. 2-5.
I henhold til artikel 13, stk. 2, skal de
kollektive forvaltningsorganisationer bogføre
rettighedsvederlag, der tilfalder rettighedshavere, som ikke kan
identificeres eller lokaliseres, særskilt i deres
regnskaber.
I henhold til artikel 13, stk. 3, skal de
kollektive forvaltningsorganisationer træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at identificere og
lokalisere rettighedshaverne. Disse foranstaltninger inkluderer
bl.a. udsendelse af oplysninger til rettighedshavere, medlemmer og
andre kollektive forvaltningsorganisationer samt gennemgang af
tilgængelige registre.
I henhold til artikel 13, stk. 4, skal
beløb, der tilfalder rettighedshavere, der ikke kan
identificeres eller lokaliseres, klassificeres som beløb,
der ikke kan fordeles, tre år efter at de er blevet
opkrævet.
I henhold til artikel 13, stk. 5, skal
generalforsamlingen i en kollektiv forvaltningsorganisation
træffe beslutning om beløb, der ikke kan fordeles.
3.3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Som nævnt i afsnit 3.3.3.3. udgør
forslaget til § 16 den anden del af gennemførelsen af
artikel 13.
Forslaget til § 16 supplerer forslaget
til § 15 ved at indeholde en række krav til de
kollektive forvaltningsorganisationers søgning efter
rettighedshaverne. Bestemmelsen bygger på princippet om, at
den kollektive forvaltningsorganisation er forpligtet til at
søge efter rettighedshaverne, men lader det være op
til den kollektive forvaltningsorganisation at tilrettelægge
denne søgning. På denne måde tilgodeses hensynet
til, at rettighedshaverne får betaling, når deres
værker anvendes, samtidig med at de kollektive
forvaltningsorganisationer får fleksibilitet til at holde
administrationsomkostningerne nede ved fx ikke at anvende
uforholdsmæssigt mange ressourcer på identificering og
lokalisering af de enkelte rettighedshavere.
Forslaget til § 16 bygger på samme
struktur som artikel 13, stk. 2-5.
Som det anføres ovenfor under afsnit
3.3.4.2., kan medlemsstaterne i medfør af artikel 13, stk.
6, begrænse eller fastlægge den tilladte anvendelse af
ufordelbare midler, bl.a. ved at sikre, at sådanne midler
anvendes på særskilt og uafhængig vis til
finansiering af sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige
formål til gavn for rettighedshaverne. Kulturministeriet
vurderer, at kollektive forvaltningsorganisationer og deres
medlemmer er nærmest til at afgøre, hvorledes de
ufordelbare midler skal anvendes, og det foreslås derfor ikke
at fastsætte regler herom.
Forslaget til § 24 giver mulighed for, at
kollektive forvaltningsorganisationer kan træffe beslutning
om, at deres medlemsorganisationer skal være ansvarlige for
at udføre søgningen efter rettighedshaverne i stedet
for de kollektive forvaltningsorganisationer. Såfremt denne
mulighed udnyttes, finder reglerne i den foreslåede § 16
tilsvarende anvendelse på medlemsorganisationerne, jf. §
1, stk. 6.
3.4. Forvaltning af
rettigheder på vegne af andre kollektive
forvaltningsorganisationer
Direktivet indeholder i artikel 14 og 15
regler om forholdet mellem kollektive forvaltningsorganisationer,
når de indgår repræsentationsaftaler.
Repræsentationsaftaler udgør et
centralt element i det internationale samarbejde mellem kollektive
forvaltningsorganisationer. Repræsentationsaftalerne giver
mulighed for, at en kollektiv forvaltningsorganisation i ét
land kan overlade de værker, den repræsenterer, til en
kollektiv forvaltningsorganisation i et andet land og på den
måde opnå, at disse værker får udbredelse i
det andet land på grund af den lokale forankring hos det
andet forvaltningsselskab. Denne lokale forankring indebærer,
at der drages nytte af det andet forvaltningsselskabs kendskab til
markedet, ligesom kollektive forvaltningsorganisationer på
denne måde kan støtte sig til hinanden i forhold til
overvågning og håndhævelse af deres
rettigheder.
Repræsentationsaftaler gør det
ligeledes nemmere for brugerne at opnå tilladelse til at
anvende værker, da brugeren fx vil kunne få adgang til
værker fra udenlandske forvaltningsorganisationer gennem en
aftale med en lokal forvaltningsorganisation.
Endelig er indgåelse af
repræsentationsaftaler et vigtigt led for danske
forvaltningsorganisationer i forhold til at sikre sig, at
organisationen omfatter en væsentlig del af rettighedshaverne
på et givent område, således at den kan blive
godkendt som organisation, der kan indgå aftaler med
aftalelicens efter ophavsretslovens § 50.
Repræsentationsaftaler mellem kollektive
forvaltningsorganisationer indeholder almindeligvis bestemmelser om
bl.a. de værker, udnyttelsesformer og geografisk
område, som overlades til en anden kollektiv
forvaltningsorganisation at forvalte.
Derudover indføres der typisk
bestemmelser om, hvordan indhentede vederlag skal tildeles og
fordeles, samt hvilken form for dokumentation der skal udveksles i
denne sammenhæng. Der vil i denne sammenhæng ligeledes
være bestemmelser om, hvilke fradrag der kan foretages i de
indhentede vederlag, for eksempel i form af
administrationsomkostninger eller fradrag til brug for sociale,
kulturelle eller uddannelsesmæssige formål. Typisk
indeholder aftalerne også bestemmelser om udveksling af
oplysninger om værker og udveksling af oplysninger om de
tariffer, som anvendes af det andet forvaltningsselskab ved
licensering af værkerne. Som altovervejende hovedregel
indeholder repræsentationsaftalerne også bestemmelser
om overvågning af markedet og håndhævelse af
rettighederne, og der kan ligeledes være bestemmelser om
kontrol af det andet forvaltningsselskabs forvaltning af
rettighederne og udveksling af oplysninger herom.
3.4.1. Rettigheder,
der forvaltes i henhold til
repræsentationsaftaler
3.4.1.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt
ingen særlige regler i dansk lovgivning om forvaltning af
rettigheder på vegne af andre kollektive
forvaltningsorganisationer.
Ophavsretslovens § 51, stk. 1, indeholder
et forbud mod, at ikkerepræsenterede rettighedshavere
diskrimineres. Det følger således af reglen, at for
værkudnyttelse i henhold til § 50 skal de regler, som
organisation har fastsat med hensyn til fordeling af vederlag
mellem de ophavsmænd, som organisation repræsenterer,
finde tilsvarende anvendelse over for ikkerepræsenterede
ophavsmænd.
3.4.1.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 17 har til formål
at gennemføre direktivets artikel 14.
I henhold til bestemmelsen skal
medlemsstaterne sikre, at kollektive forvaltningsorganisationer
ikke diskriminerer nogen rettighedshaver, hvis rettigheder den
forvalter i henhold til en repræsentationsaftale.
3.4.1.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Princippet om ikke-diskrimination er et
grundlæggende princip inden for ophavsretten og kan findes i
dansk lovgivning, fx i § 51, stk. 1, i lov om ophavsret, der
er nævnt ovenfor i afsnit 3.4.1.1. Princippet om
ikke-diskrimination kan ligeledes findes i Kommissionens
henstilling 2005/737/EU om kollektiv, grænseoverskridende
forvaltning af ophavsret og nærtstående rettigheder for
lovlige onlinemusikservices.
Direktivets artikel 14 viderefører
dette princip i forhold til repræsentationsaftaler. Det
vurderes derfor, at det er hensigtsmæssigt at indføre
det generelle princip i artikel 14 direkte i lovteksten, hvilket
gøres med lovforslagets § 17.
3.4.2. Fradrag og
betalinger i henhold til
repræsentationsaftaler
3.4.2.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt
ingen særlige regler i dansk lovgivning om forvaltning af
rettigheder på vegne af andre kollektive
forvaltningsorganisationer.
3.4.2.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 18 har til formål
at gennemføre direktivets artikel 15.
Artikel 15 indeholder regler om fordeling af
rettighedsvederlag i de situationer, hvor en kollektiv
forvaltningsorganisation forvalter rettigheder på vegne af en
anden kollektiv forvaltningsorganisation i henhold til en
repræsentationsaftale.
Artikel 15, stk. 1, fastslår, at den
kollektive forvaltningsorganisation, der forvalter rettighederne,
ikke må tage andre fradrag end administrationsomkostninger,
når den udbetaler rettighedsvederlaget til den anden
kollektive forvaltningsorganisation, der er part i
repræsentationsaftalen, medmindre denne organisation har
givet udtrykkeligt samtykke til dette.
Artikel 15, stk. 2 og 3, vedrører
frister for fordeling af vederlag, der ligner dem, der indeholdes i
artikel 13, dog således at bestemmelsen indeholder en
yderligere frist for de kollektive forvaltningsorganisationer, der
skal viderefordele det skyldige beløb fra andre kollektive
forvaltningsorganisationer i medfør af en
repræsentationsaftale.
3.4.2.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Forslaget til § 18 indeholder fristerne
for fordeling og viderefordeling af beløb til
rettighedshaverne i henhold til en repræsentationsaftale samt
regler om, hvilke fradrag de kollektive forvaltningsorganisationer
kan tage. Der fastsættes således en række
minimumsregler for forholdet mellem kollektive
forvaltningsorganisationer, der har indgået en
repræsentationsaftale. Som det beskrives ovenfor i afsnit
3.4, suppleres disse regler af indholdet af
repræsentationsaftalerne.
Bestemmelsen har samme struktur som artikel
15, dog således at artikel 15, stk. 3, er opdelt i forslagene
til § 18, stk. 3 og 4.
Forslaget til § 18, stk. 1-3,
vedrører forholdet mellem de kollektive
forvaltningsorganisationer
Forslaget til § 18, stk. 4, indeholder i
modsætning til artikel 15, stk. 3, ikke regler om fordelingen
af vederlag gennem medlemsorganisationer. § 18, stk. 4, finder
dog tilsvarende anvendelse på medlemsorganisationerne,
når fordelingen af skyldige beløb sker gennem
medlemsorganisationer, jf. forslaget til § 24, jf. forslaget
til § 1, stk. 6.
3.5. Gennemsigtighed og rapportering
3.5.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt
ingen særlige regler i dansk lovgivning om de oplysninger,
som kollektive forvaltningsorganisationer skal give til
rettighedshaverne.
Kulturministeriet stiller som betingelse for
godkendelser i medfør af ophavsretslovens § 50, stk. 4,
at den kollektive organisation, der godkendes til at indgå
aftaler med aftalelicensvirkning, udtrykkeligt oplyser på sin
hjemmeside, at den er godkendt af Kulturministiet.
Mange af de kollektive
forvaltningsorganisationer offentliggør på frivillig
basis forskellige oplysninger, herunder vedtægter,
årsregnskaber, årsberetninger, standardtariffer
etc.
3.5.2. Baggrunden
for forslaget
Forslaget til § 19 har til formål
at gennemføre direktivets artikel 18.
Artikel 18 vedrører de oplysninger, som
en kollektiv forvaltningsorganisation skal give til de
rettighedshavere, som den tildeler rettighedsvederlag og fordeler
skyldige beløb til.
Artikel 18, stk. 1, indeholder et krav om, at
kollektive forvaltningsorganisationer mindst en gang om året
skal stille en række oplysninger til rådighed for hver
rettighedshaver, som de har tildelt rettighedsvederlag eller
fordelt skyldige beløb til. Disse oplysninger
vedrører blandt andet de beløb, der tildeles eller
fordeles til rettighedshaverne, og de fradrag, der foretages.
Hvis fordelingen af skyldige beløb sker
gennem medlemsorganisationer, skal de kollektive
forvaltningsorganisationer give oplysningerne i artikel 18, stk. 1,
til disse medlemsorganisationer, såfremt de ikke allerede
råder over oplysningerne, jf. artikel 18, stk. 2.
Medlemsorganisationer er herefter forpligtet til at stille
oplysningerne til rådighed en gang om året for
rettighedshavere, som de har tildelt rettighedsvederlag eller
fordelt skyldige beløb til.
Forslaget til § 20 har til formål
at gennemføre direktivets artikel 19.
Artikel 19 indeholder en
oplysningsforpligtelse for de kollektive
forvaltningsorganisationer, der forvalter rettigheder på
vegne af en anden kollektiv forvaltningsorganisation i henhold til
en repræsentationsaftale. Artiklen oplister en række
oplysninger, som den kollektive forvaltningsorganisation skal give,
herunder oplysninger om tildelte og fordelte beløb, fradrag,
indgåede licenser og generalforsamlingsbeslutninger, der har
relevans for forvaltningen af rettigheder i henhold til
repræsentationsaftalen.
Forslaget til § 21 har til formål
at gennemføre artikel 20 i direktivet.
Artikel 20 forpligter kollektive
forvaltningsorganisationer til at stille en række oplysninger
om værker m.v. til rådighed for enhver kollektiv
forvaltningsorganisation, på hvis vegne den forvalter
rettigheder i henhold til en repræsentationsaftale, for
enhver rettighedshaver eller for enhver bruger, såfremt disse
fremsætter en begrundet anmodning.
Af direktivets betragtning 35 følger,
at spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang der
kan opkræves rimelige gebyrer for disse tjenester, bør
overlades til national ret.
Forslaget til § 22 har til formål
at gennemføre artikel 21.
Artikel 21 vedrører den information,
som de kollektive forvaltningsorganisationer skal stille til
rådighed for offentligheden.
Artikel 21, stk. 1, indeholder krav om, at de
kollektive forvaltningsorganisationer skal offentliggøre en
række oplysninger om blandt andet vedtægter,
medlemsvilkår, generelle politikker og klagemuligheder.
I medfør af artikel 21, stk. 2, skal
forvaltningsorganisationerne offentliggøre og
ajourføre oplysningerne på deres hjemmesider.
3.5.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Direktivet indeholder i artikel 18-21 en
række regler om kollektive forvaltningsorganisationers
gennemsigtighed og rapportering. Formålet med bestemmelserne
er blandt andet at øge rettighedshavernes, brugernes og
andre kollektive forvaltningsorganisationers tillid til kollektiv
forvaltning af rettigheder (betragtning 34) og give
rettighedshaverne mulighed for at sammenligne kollektive
forvaltningsorganisationer i EU (betragtning 36).
Transparensreglerne suppleres af en
række andre oplysningsforpligtelser i direktivet, fx i
artikel 5, artikel 12 og artikel 25.
Forslagene til §§ 19-22
følger med få redaktionelle ændringer den samme
struktur og ordlyd som artiklerne 18-21.
Særligt for så vidt angår
§ 19, stk. 2, bemærkes, at bestemmelsen tager
højde for den situation, at den kollektive
forvaltningsorganisation i medfør af § 24 har truffet
beslutning om, at medlemsorganisationer skal fordele skyldige
beløb til rettighedshaverne, jf. § 1, stk. 6.
3.5.4. Årlig
gennemsigtighedsrapport
3.5.4.1. Gældende ret
Ophavsretslovgivningen indeholder ikke i dag
bestemmelser, der pålægger de kollektive
forvaltningsorganisationer at offentliggøre regnskaber,
særlige rapporter eller lignende.
Når de kollektive
forvaltningsorganisationer godkendes i medfør af
ophavsretsloven, herunder godkendelser i medfør af §
50, stk. 4, fastsættes det som vilkår for godkendelsen,
at organisationen på begæring forpligter sig til at
fremlægge alle oplysninger om sine forhold for
Kulturministeriet.
3.5.4.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 23 har til formål
at gennemføre direktivets artikel 22 og bilag 1.
Artikel 22 vedrører en årlig
gennemsigtighedsrapport, som en kollektiv forvaltningsorganisation
skal offentliggøre på sin hjemmeside.
Gennemsigtighedsrapporten skal i medfør
af artikel 22, stk. 1, offentliggøres senest otte
måneder efter afslutningen af det pågældende
regnskabsår og være tilgængelig på de
kollektive forvaltningsorganisationers hjemmeside i mindst fem
år.
Rapporten skal indeholde en række
oplysninger, der er anført i bilaget til direktivet, jf.
artikel 22, stk. 2, hvilket inkluderer en særrapport om
fradrag til sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige
formål, jf. artikel 22, stk. 3.
Artikel 22, stk. 4, indeholder en række
krav til gennemsigtighedsrapportens regnskabsmæssige
oplysninger, herunder at disse oplysninger skal revideres af en
eller flere personer, der er autoriseret til at revidere regnskaber
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og
konsoliderede regnskaber m.v.
Bilaget er opdelt i tre afsnit. I
første afsnit oplistes alle de elementer, som
gennemsigtighedsrapporten skal indeholde. Disse elementer
inkluderer finansielle oplysninger, der er udspecificeret i
bilagets andet afsnit, og den ovenfor nævnte
særrapport, der er udspecificeret i bilagets tredje
afsnit.
3.5.4.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
De danske kollektive
forvaltningsorganisationer offentliggør i dag, på
frivillig basis, en lang række af de af bilag 1 omfattede
oplysninger, fx i form af revisorreviderede regnskaber og
årsrapporter. På forvaltningsorganisationernes
hjemmesider findes almindeligvis også tidligere års
regnskaber og årsrapporter. Opgaven med at udarbejde og
offentliggøre oplysninger er således ikke uvant for
organisationerne.
Der er dog stor forskel på, hvordan og i
hvilket omfang de kollektive forvaltningsorganisationer i Europa
offentliggør oplysninger om deres virksomhed. Dette
gør det vanskeligt for blandt andet rettighedshavere og
andre forvaltningsorganisationer at vurdere og kontrollere en
forvaltningsorganisation, der forvalter rettigheder på
baggrund af en bemyndigelse fra rettighedshaveren eller en
repræsentationsaftale. Adgangen til sammenlignelig
information om de forskellige forvaltningsorganisationer er fx
vigtig, når en rettighedshaver skal vælge, hvilken
organisation han eller hun vil bemyndige til at forvalte
rettigheder i medfør af direktivets artikel 5.
Dette er baggrunden for, at direktivet
indeholder regler om en gennemsigtighedsrapport, der uanset retlig
form skal offentliggøres af alle kollektive
forvaltningsorganisationer. Rapporten skal indeholde oplysninger om
blandt andet størrelsen på de opkrævede
rettighedsvederlag og udgifter ved administrationen af
rettighederne.
Den årlige gennemsigtighedsrapport
udgør derfor et vigtigt redskab for rettighedshaverne i
forbindelse med at overvåge og vurdere de kollektive
forvaltningsorganisationers resultat, fx ved at sammenligne de
kollektive forvaltningsorganisationers indtægts- og
afregningsniveau og størrelsen af de fradrag, som
organisationerne foretager til sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige formål. Gennemsigtighedsrapporten
kan også virke som redskab for kollektive
forvaltningsorganisationer til at føre kontrol med andre
forvaltningsorganisationer, der forvalter rettigheder via en
repræsentationsaftale. Endelig kan gennemsigtighedsrapporten
være en vigtig kilde for Kulturministeriet i forbindelse med
det tilsyn, som kulturministeren skal udføre i medfør
af forslaget til § 38.
Forslaget til § 23 er i store træk
baseret på artikel 22 i direktivet, dog således at
artikel 22, stk. 1, er opdelt i § 24, stk. 1 og 2, og artikel
22, stk. 4, er opdelt i § 23, stk. 5 og 6. Lovforslagets bilag
1 indeholder de samme oplysninger som bilaget til direktivet.
Forslaget til § 23 adskiller sig
endvidere fra direktivets artikel 22 ved at indeholde et stk. 7,
der ikke kan genfindes i direktivet. Bestemmelsen hænger
sammen med, at der i § 24 gives mulighed for, at det i de
kollektive forvaltningsorganisationer kan besluttes, at
medlemsorganisationerne skal være ansvarlige for
udarbejdelsen af gennemsigtighedsrapporten for så vidt
angår de aktiviteter, som medlemsorganisationen er ansvarlig
for. Den praktiske konsekvens heraf vil være, at både
den kollektive forvaltningsorganisation og dens
medlemsorganisationer vil skulle udarbejde
gennemsigtighedsrapporter for deres respektive aktiviteter.
Som anført ovenfor er formålet
med gennemsigtighedsrapporten at gøre bl.a.
rettighedshavere, herunder udenlandske, i stand til at
overvåge og sammenligne de kollektive
forvaltningsorganisationers resultater. Kulturministeriet vurderer,
at dette formål ikke vil kunne opnås, medmindre det
sikres, at alle gennemsigtighedsrapporterne samles på
én hjemmeside, hvilket er baggrunden for kravet i forslaget
til § 23, stk. 7, 2. pkt. Henvisningen i § 23, stk. 7, 1.
pkt., til, at medlemsorganisationernes gennemsigtighedsrapporter
ligeledes skal opfylde kravene i forslaget til § 23, stk. 1-6,
sikrer endvidere, at alle gennemsigtighedsrapporter er omfattet af
lovforslagets krav.
3.6. Ansvarsfordeling mellem kollektive
forvaltningsorganisationer og deres
medlemsorganisationer
3.6.1. Gældende ret
Dansk lovgivning indeholder ikke regler, der
regulerer ansvarsforholdet mellem kollektive
forvaltningsorganisationer og deres medlemsorganisationer.
Som anført ovenfor under punkt 3.3 sker
fordelingen af skyldige beløb til rettighedshavere i dag
ofte gennem de kollektive forvaltningsorganisationers
medlemsorganisationer.
3.6.2. Baggrund for
forslaget
Forslaget til § 24 har til formål
at give mulighed for, at der fastsættes regler for de
kollektive forvaltningsorganisationers medlemsorganisationer.
Bestemmelsen gennemfører i den forbindelse bl.a. dele af
artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 3.
Artikel 13, stk. 1, fastslår, at
medlemsstaterne skal sikre, at kollektive
forvaltningsorganisationer eller medlemmer heraf, som er enheder,
der repræsenterer rettighedshavere, fordeler og betaler
beløb til rettighedshaverne hurtigst muligt og senest ni
måneder efter udgangen af det regnskabsår, i hvilket de
pågældende rettighedsindtægter er blevet
opkrævet, medmindre der er objektive grunde.
Artikel 15, stk. 3, 2. afsnit, fastslår,
at den kollektive forvaltningsorganisation eller, såfremt den
har medlemmer, som er enheder, der repræsenterer
rettighedshavere, disse medlemmer, skal fordele og betale de
skyldige beløb til rettighedshaverne hurtigst muligt og
senest seks måneder efter udgangen af det regnskabsår,
i hvilket de pågældende rettighedsindtægter er
blevet opkrævet, medmindre der er objektive grunde, navnlig i
forbindelse med indberetning fra brugere, identifikation af
rettigheder, rettighedshavere eller matchning af oplysninger om
værker og andre frembringelser med rettighedshavere, som
forhindrer den kollektive forvaltningsorganisation eller i givet
fald dens medlemsorganisationer i at overholde denne frist.
3.6.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Under høringen har Copydan
AV-foreningerne og deres 32 medlemsorganisationer alle peget
på, at en tekstnær gennemførelse af direktivet
vil have negative konsekvenser for den danske model til klarering
af rettigheder og dermed den demokratiske proces i
medlemsorganisationerne og gøre det mindre attraktivt for
rettighedshaverne i medlemsorganisationerne at indgå i
fælles klarering af rettigheder.
Parterne i høringssvaret peger
på, at Copydan AV-foreningerne i dag er opbygget
således, at medlemsorganisationerne ejer og kontrollerer
Copydan-foreningerne, og at indflydelsen generelt er delt lige
mellem producentsiden og kunstnersiden, hvilket gør, at der
ikke kan trækkes beslutninger ned over hovedet på den
ene gruppe af rettighedshavere. Det vurderes endvidere i
høringssvaret, at dette forhold har sikret, at det i Danmark
er lykkedes at samle og holde alle kategorier af rettighedshavere i
samme fællesorganisationer, og at det tillige har fået
rettighedshaverne til via deres medlemsorganisationer at
lægge nye rettigheder ind i systemet. Der henvises til, at
dette sammen med aftalelicenssystemet har ført til, at det
har været muligt at indgå aftaler om fx DR's arkiver og
Start-Forfra-tjenesten samt aftaler med skoler og
uddannelsesinstitutioner om streaming af tv-udsendelser m.v.
Det vurderes i høringssvaret, at det
velfungerende danske system vil blive bragt i fare, såfremt
der sker en tekstnær gennemførelse af direktivet.
Dette skyldes, at Copydan AV-foreningerne efter direktivet vil
være direkte ansvarlige for medlemsorganisationernes
fordeling m.v. til rettighedshaverne, hvorfor Copydan
AV-foreningerne vil være nødt til at indføre
systemer til kontrol af medlemsorganisationer, der som nævnt
ejer de kollektive forvaltningsorganisationer. Det vurderes
endvidere, at en konsekvens kan være, at visse grupper af
rettighedshavere vil trække sig ud af det fælles system
for ikke at risikere, at deres fordeling af rettighedsmidler vil
blive detailreguleret af den kollektive forvaltningsorganisations
generalforsamling, der indeholder en stor gruppe af forskellige
typer af rettighedshavere. Det vurderes endvidere, at direktivets
regler om udarbejdelse af gennemsigtighedsrapport vil føre
til en fordyrelse af kollektiv forvaltning, da ansvaret også
her ligger ved den kollektive forvaltningsorganisation, og at det i
høj grad er medlemsorganisationerne, der udfører de
aktiviteter, som gennemsigtighedsrapporten vedrører.
Det foreslås derfor i
høringssvaret, at det i lovforslaget sikres, at de
kollektive forvaltningsorganisationer kan beslutte, at de ikke er
ansvarlige for medlemsorganisationernes aktiviteter i forhold til
fordeling af skyldige beløb til de individuelle
rettighedshavere, ligesom de kan beslutte, at ansvaret for
udarbejdelsen af gennemsigtighedsrapporten kan overføres til
medlemsorganisationerne.
Kulturministeriet vurderer på linje med
høringssvaret, at direktivet ikke tager højde for den
måde, hvorpå rettigheder forvaltes kollektivt i bl.a.
Copydan AV-foreningerne, og at en tekstnær
gennemførelse af direktivet vil kunne indebære en
risiko for, at den danske model ikke kan opretholdes. Dette kan
betyde, at det bliver sværere for brugere at opnå de
tilstrækkelige samtykker til at udbyde nye tjenester til gavn
for bl.a. forbrugere.
Kulturministeriet vurderer på den
baggrund, at det er nødvendigt at tilpasse direktivets
regler til danske forhold, således at den danske model kan
opretholdes, samtidig med at rettighedshaverne får den
beskyttelse, som er tiltænkt dem efter direktivet.
På den baggrund foreslås det, at
der i § 24 indsættes en bestemmelse om, at kollektive
forvaltningsorganisationer kan træffe beslutning om
ansvarsfordelingen i forbindelse med udførelsen af opgaven
med fordeling af skyldige beløb til rettighedshaverne, jf.
lovforslagets §§ 15-16 og § 18, stk. 4, samt
udarbejdelse af gennemsigtighedsrapporten, jf. § 23. Der
indsættes samtidig bestemmelser i § 1, stk. 6 og 7, der
oplister de bestemmelser, som medlemsorganisationerne skal opfylde,
når medlemsorganisationer enten fordeler skyldige
beløb til rettighedshaverne (stk. 6) eller udarbejder
gennemsigtighedsrapporter (stk. 7).
Bestemmelsen giver mulighed for, at det i de
kollektive forvaltningsorganisationer kan besluttes, at
medlemsorganisationerne skal varetage de af bestemmelsen oplistede
forpligtelser, og at den kollektive forvaltningsorganisation ikke
vil være ansvarlig for medlemsorganisationernes aktiviteter.
Der, hvor medlemsorganisationens ansvar begynder, holder
forvaltningsorganisationens ansvar op. Der er således hverken
overlap eller et hul mellem organisationernes
ansvarsområder.
Muligheden for at flytte ansvaret er
begrænset til de bestemmelser, der er oplistet i forslaget
til § 24, hvilket er begrundet i hensynet til en
direktivkonform implementering samt overskueligheden for
rettighedshaverne, der som følge af direktivet ofte vil have
en forventning om, at det er den kollektive
forvaltningsorganisation, der er ansvarlig for opfyldelse af alle
lovforslagets forpligtelser. Hvis en stor del af lovforslagets
forpligtelser blev flyttet over på forskellige
medlemsorganisationer, ville det være vanskeligt for
rettighedshaverne, herunder udenlandske, at overskue, hvilke
organisationer der var ansvarlige for de forskellige områder.
Hertil kommer, at det vil være vanskeligt at forudsige
konsekvenserne af at give mulighed for flytning af ansvar på
alle lovforslagets områder, fx i forhold til afholdelse af
generalforsamling. På den baggrund bør muligheden for
at flytte ansvar kun anvendes, hvor dette er nødvendigt for
at sikre den danske model, der er beskrevet ovenfor.
Kulturministeriet vurderer, at direktivet
tillader den løsning, som foreslås i § 24.
Kulturministeriet lægger i den forbindelse vægt
på, at det anerkendes i direktivet, at der kan ske fordeling
af rettighedsvederlag gennem de kollektive
forvaltningsorganisationers medlemsorganisationer, men at
direktivet ikke regulerer kravene til medlemsorganisationerne, ud
over hvad der gælder i medfør af artiklerne 13, 15 og
18. Det vurderes derfor, at der er et vist spillerum for
medlemsstaterne i forbindelse med indretningen af national
lovgivning på dette område. Kulturministeriet
lægger ligeledes vægt på, at formålet med
direktivet efter ministeriets opfattelse bedst opnås ved
indførelse af den foreslåede løsning, da
rettighedshaverne på den måde vil få den samme
retlige beskyttelse, uanset om fordelingen af rettighedsvederlag
sker gennem en kollektiv forvaltningsorganisation eller en
medlemsorganisation.
Kulturministeriet vurderer ikke, at
bestemmelsen er udtryk for overimplementering, da indførelse
af modellen vil medføre det samme eller næsten samme
forpligtelsesniveau, som hvis bestemmelsen ikke blev
foreslået indsat i lovforslaget. Dette skyldes, at forslaget
til § 24 sikrer, at den kollektive forvaltningsorganisations
ansvar ophører, når medlemsorganisationernes ansvar
starter. Der er derfor ikke tale om, at der vil være et
overlap mellem den kollektive forvaltningsorganisations og
medlemsorganisationernes forpligtelser. Derudover er de omfattede
organisationer organiseret som ikkeøkonomiske foreninger og
organisationer, og der er således ikke tale om, at der
indføres forpligtelser for erhvervslivet.
3.7. Kollektive
forvaltningsorganisationers udstedelse af multiterritoriale
licenser for onlinemusikrettigheder
Direktivets tredje afsnit indeholder
bestemmelser om multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder. Afsnittet gælder i henhold til
direktivets artikel 2, stk. 2, kun for kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Unionen, og som
forvalter ophavsmænds rettigheder til musikværker med
henblik på onlineanvendelse på et multiterritorialt
grundlag, dvs. i mere end én medlemsstat. Reglerne er en
viderebygning af de principper, som kan findes i Kommissionens
ovennævnte henstilling 2005/737/EU, hvori Kommissionen
opfordrede til nye regulatoriske rammer i forhold til udbuddet af
musiktjenester på tværs af grænserne i EU. Det
følger af direktivets betragtning 39, at denne henstilling
ikke har været tilstrækkelig, og af betragtning 40, at
der derfor er behov for at fastsætte en række
minimumsregler for de kollektive forvaltningsorganisationer, der
tilbyder multiterritoriale licenser for brug af
musikværker.
Formålet med direktivets tredje afsnit
om de multiterritoriale licenser er at skabe betingelser, der
fremmer den mest effektive licenspraksis hos de kollektive
forvaltningsorganisationer i en stadig mere
grænseoverskridende kontekst. Dette gøres ved at
indføre en række forpligtelser for de omfattede
kollektive forvaltningsorganisationer.
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 23
sikre, at kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret
på deres territorium, skal opfylde regler i direktivets
tredje afsnit, når organisationerne tilbyder
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder. Det
præciseres i direktivets betragtning 40, at reglerne ikke
gælder for onlinetjenester, der udelukkende giver adgang til
musikværker i form af trykte noder, hvilket også er
gældende for dette lovforslags kapitel 7.
Direktivets tredje afsnit indeholder blandt
andet regler om behandling af oplysninger om musikværker,
rettigheder og rettighedshavere, regler om de kollektive
forvaltningsorganisationers kapacitet til at identificere deres
repertoire og om deres evne til effektivt og rettidigt at korrigere
fejl i deres data (artikel 24-26), forholdet til brugere,
særligt i forhold til rapporteringen om brug af musik fra
disse brugere og de kollektive forvaltningsorganisationers
fakturering for denne brug (artikel 27), fordelingen af skyldige
beløb til rettighedshaverne (artikel 28), regler om, at
kollektive forvaltningsorganisationer og rettighedshavere kan
bemyndige andre kollektive forvaltningsorganisationer til at
omfatte deres repertoire i multiterritoriale licenser (artikel
29-31) og en undtagelse for multiterritoriale licenser til radio-
og fjernsynsforetagender (artikel 32).
Det følger af direktivets artikel 2,
stk. 2, at direktivets tredje afsnit finder anvendelse på
kollektive forvaltningsorganisationer, som er etableret i Unionen,
og som forvalter ophavsmænds rettigheder til
musikværker med henblik på onlineanvendelse på et
multiterritorialt grundlag. De kollektive
forvaltningsorganisationer, der opfylder dette krav, skal dog
samtidig opfylde kravene i direktivets andet afsnit, som
foreslås gennemført ved dette lovforslags §§
3-23. I tilfælde af, at der er konflikt mellem reglerne i
forslaget til kapitel 7 og reglerne i dette lovforslags
§§ 3-23, vil reglerne i kapitel 7 have forrang.
3.7.1. Krav til
oplysningerne om musikværker, rettighedshavere,
rettigheder m.v.
3.7.1.1. Gældende ret
Dansk lovgivning indeholder på
nuværende tidspunkt ikke regler, der fastlægger krav
til de kollektive forvaltningsorganisationers behandling af
oplysninger om rettigheder og rettighedshavere til de
musikværker, de repræsenterer.
Det følger af forarbejderne til lov nr.
472 af 7. juni 2001 om ændring af ophavsretsloven, at et af
de momenter, som der bør lægges vægt på i
vurderingen af, om en kollektiv forvaltningsorganisation kan
godkendes i medfør af ophavsretslovens § 50, stk. 4,
er, om organisationen har den fornødne administrative
kapacitet til at varetage opkrævning og udlodning til de
enkelte rettighedshavere på forsvarlig vis.
3.7.1.2. Baggrunden
for forslaget
Forslaget til §§ 25-27 har til
formål at gennemføre direktivets artikler 24-26. Disse
regler skal sikre, at en forvaltningsorganisation, der udsteder
multiterritoriale licenser, har nøjagtige og
fuldstændige oplysninger om de musikværker,
rettighedshavere og rettigheder, som organisationen er bemyndiget
til at repræsentere på et givent territorialt
område.
Direktivets artikel 24 indeholder regler om,
at de kollektive forvaltningsorganisationer skal have kapacitet til
at forvalte sådanne licenser, at de skal kunne identificere
de musikværker, rettigheder og rettighedshavere, de
repræsenterer, og at de skal gøre tiltag for at sikre
nøjagtigheden af de multiterritoriale
repertoireoplysninger.
Artikel 24, stk. 1, indeholder et krav om, at
kollektive forvaltningsorganisationer, der udsteder
multiterritoriale licenser, skal have tilstrækkelig kapacitet
til på en effektiv og gennemsigtig måde at foretage
elektronisk behandling af data, der er nødvendige for
forvaltningen af sådanne licenser.
Artikel 24, stk. 2, indeholder de betingelser,
som de kollektive forvaltningsorganisationer mindst skal opfylde
med henblik på efterlevelse af kravet i artikel 24, stk.
1.
I henhold til direktivets artikel 25 skal
kollektive forvaltningsorganisationer, der udsteder
multiterritoriale licenser, fremsende oplysninger om deres
repertoire til rettighedshavere, onlinetjenesteudbydere og andre
kollektive forvaltningsorganisationer, hvis disse fremsender en
begrundet anmodning om denne information.
Artikel 26, stk. 1, forpligter de kollektive
forvaltningsorganisationer, der udsteder multiterritoriale
licenser, til at indføre ordninger, der gør det
muligt for rettighedshavere, onlinetjenesteudbydere og andre
kollektive forvaltningsorganisationer at kommunikere med
organisationen i forbindelse med korrektion af forkerte data om
musikværker, rettigheder m.v.
Af artikel 26, stk. 2, følger, at
rettighedshavere, der bemyndiger en kollektiv
forvaltningsorganisation, der udsteder multiterritoriale licenser,
til at forvalte onlinemusikrettigheder, skal have mulighed for i
elektronisk form at tilsende organisationen oplysninger om deres
musikværker, deres rettigheder til disse værker og de
territoriale rettigheder, for hvilke de giver organisationen
bemyndigelse. De samme muligheder skal en kollektiv
forvaltningsorganisation give de rettighedshavere, der
repræsenteres af en anden kollektiv forvaltningsorganisation,
der giver den kollektive forvaltningsorganisation bemyndigelse til
at repræsentere værkerne i medfør af artiklerne
29 og 30, jf. artikel 26, stk. 3.
3.7.1.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Lovforslagets krav om de omfattede kollektive
forvaltningsorganisationers håndtering af oplysninger i
§§ 25-27 skal ses i lyset af de udfordringer, som er
forbundet med at give multiterritoriale licenser. Som det
følger af EU-Kommissionens resume af konsekvensanalysen bag
direktivet om kollektiv forvaltning, kan forvaltning af repertoire
på tværs af flere jurisdiktioner, samspil med store og
multiterritoriale tjenesteudbydere og behandling af de brugerdata,
der genereres i flere forskellige jurisdiktioner, være en
både krævende og dyr opgave, og manglende kapacitet og
tekniske ressourcer kan medføre unøjagtig eller
dobbelt fakturering af brugere og betydelige forsinkelser i
fakturering af brugerne og betaling til rettighedshaverne.
Det er derfor vigtigt, at kollektive
forvaltningsorganisationer, der vælger at udstede
multiterritoriale licenser for musikværker, opfylder en
række minimumskrav til blandt andet deres kapacitet og
nøjagtigheden af de data, de baserer deres virke
på.
Forslagene til §§ 25-27 baseres
på princippet om, at de omfattede kollektive
forvaltningsorganisationer har nøjagtige oplysninger om,
hvilke rettighedshavere de forvalter rettigheder på vegne af,
hvilke af disse rettighedshaveres musikværker der
indgår i deres repertoire, hvilke rettigheder til disse
musikværker der er omfattet af deres mandat og hvilke
territorier de har mandat til at forvalte rettigheder på.
Dette krav om nøjagtighed er med til at
sikre transparens i forhold til såvel brugere som
rettighedshavere, hvilket blandt andet mindsker risikoen for, at
brugerne betaler to gange for de samme rettigheder.
Reglerne i de foreslåede §§
25-27 har tæt sammenhæng med de standarder og den
praksis, der udarbejdes på internationalt plan og EU-plan.
Fortolkningen af bestemmelserne vil derfor være dynamisk og
vil skulle ses i lyset af de standarder, der gælder
internationalt og i EU. Det bemærkes, at der på
internationalt plan er påbegyndt samarbejder mellem
forskellige kollektive forvaltningsorganisationer om etablering af
datasystemer, fx »International Copyright Enterprise«
(ICE), der er stiftet af den svenske forvaltningsorganisation STIM
og den engelske forvaltningsorganisation PRS, eller
»Armonia«, der er et samarbejde mellem flere
europæiske kollektive forvaltningsorganisationer, blandt
andet franske SACEM og spanske SGAE. I norden har de danske, finske
og norske kollektive forvaltningsorganisationer, der forvalter
rettigheder til musikværker, indgået et samarbejde om
udarbejdelse af et fælles elektronisk system til
musikrapportering og distribuering af rettighedsvederlag, der er
betegnet »Polaris Nordic«.
Samtidig arbejdes der på
standardiseringen af de oplysninger, der skal gives om værker
og rettighedshavere. Et eksempel herpå er udviklingen af
ISWC, der er en ISO-standard til identifikation af
musikværker.
3.7.2. Rapportering, fakturering og fordeling
3.7.2.1. Gældende ret
Der er ikke regler i dansk lovgivning om,
hvordan onlinetjenesteudbydere skal rapportere for anvendelsen af
musikværker til kollektive forvaltningsorganisationer.
Der er endvidere ingen regler om, hvordan
kollektive forvaltningsorganisationer skal fakturere for
sådan anvendelse.
3.7.2.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 28 har til formål
at gennemføre artikel 27.
Artikel 27 vedrører
onlinetjenesteudbyderes rapportering for anvendelse af
musikværker til de kollektive forvaltningsorganisationer og
organisationernes fakturering for denne anvendelse.
I medfør af artikel 27, stk. 1, skal
medlemsstaterne sikre, at de kollektive forvaltningsorganisationer
overvåger den måde, hvorpå
onlinetjenesteudbydere, til hvilke organisationer har udstedt en
multiterritorial licens for online musikrettigheder, som den helt
eller delvis repræsenterer, anvender disse rettigheder.
Artikel 27, stk. 2, fastslår, at
onlinetjenesteudbyderne skal rapportere nøjagtigt om den
faktiske anvendelse af musikværkerne. Dette modsvares af, at
de kollektive forvaltningsorganisationer skal tilbyde udbyderne
mulighed for at foretage denne rapportering med elektroniske
midler, herunder ved at tilbyde mindst en rapporteringsmetode, der
tager hensyn til frivillige branchestandarder eller praksis, der er
udviklet på internationalt plan eller EU-plan. Hvis en
kollektiv forvaltning tilbyder en branchestandard, kan den
nægte at acceptere rapportering i udbyderens eget format.
Artikel 27, stk. 3-5, vedrører
kollektive forvaltningsorganisationers fakturering for
onlinetjenesteudbydernes faktiske anvendelse af musikværker.
Det følger af stk. 3, at faktureringen skal ske elektronisk,
og at organisationen skal tilbyde anvendelsen af mindst et format,
hvor der tages hensyn til frivillige branchestandarder eller
praksis, der er udviklet på internationalt plan eller
EU-plan. Fakturaen skal identificere de værker og
rettigheder, for hvilke der er givet licens. I stk. 4 bestemmes
det, at kollektive forvaltningsorganisationer skal fakturere
nøjagtigt og uden forsinkelse efter rapportering, medmindre
det ikke er muligt af grunde, der skyldes onlinetjenesteudbyderen.
Efter stk. 5 skal kollektive forvaltningsorganisationer
indføre passende ordninger, der giver
onlinetjenesteudbyderen mulighed for at anfægte fakturaens
rigtighed.
Forslaget til § 29 har til formål
at gennemføre direktivets artikel 28.
Artikel 28 indeholder regler om fristerne for
multiterritoriallicensudstedende kollektive
forvaltningsorganisationers fordeling af skyldige beløb til
rettighedshaverne samt om de oplysninger, som
forvaltningsorganisationerne skal give rettighedshaverne i
forbindelse med fordelingen.
Artikel 28, stk. 1, kræver, at
medlemsstaterne skal sikre, at kollektive
forvaltningsorganisationer nøjagtigt og uden forsinkelse,
efter at den faktiske anvendelse er blevet rapporteret, skal
fordele de skyldige beløb til rettighedshaverne, medmindre
dette ikke er muligt af årsager, der kan tilskrives
onlinetjenesteudbyderen.
I medfør af artikel 28, stk. 2, skal de
kollektive forvaltningsorganisationer, når de fordeler
skyldige beløb i medfør af stk. 1, give
rettighedshaverne oplysninger om blandt andet størrelsen af
det opkrævede beløb og fradrag herfra.
Artikel 28, stk. 3, er relevant, når en
kollektiv forvaltningsorganisation giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at forvalte rettigheder i
medfør af artiklerne 29 og 30. Den bemyndigede
forvaltningsorganisation skal fordele det skyldige beløb,
jf. stk. 1, til den bemyndigende forvaltningsorganisation
nøjagtigt og uden unødig forsinkelse og samtidig give
de i stk. 2 nævnte oplysninger til den bemyndigende
organisation. Den bemyndigende organisation vil herefter være
ansvarlig for videregivelse af vederlag og oplysninger, medmindre
de kollektive forvaltningsorganisationer aftaler andet.
3.7.2.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Forslaget til §§ 28 og 29 indeholder
regler om brugernes rapportering for anvendelse for brugen af
musikværker, de kollektive forvaltningsorganisationers
fakturering herfor og fordelingen af skyldige beløb til
rettighedshaverne, når dette sker i henhold til en
multiterritorial licens.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med
direktivets betragtning 43, hvoraf det fremgår, at kollektive
forvaltningsorganisationer af hensyn til at sikre ordningens
effektivt bør forpligtes til at fakturere tjenesteudbydere
og fordele skyldige beløb til rettighedshavere uden
forsinkelse. Det følger også af betragtning 43, at for
at dette krav kan realiseres, er det nødvendigt, at brugere
giver kollektive forvaltningsorganisationer nøjagtige og
rettidige rapporter om anvendelse af værker. Formålet
hermed er at sikre en hurtigere finansiel behandling og - i sidste
ende - en hurtigere udbetaling til rettighedshaverne.
Forslagene til §§ 28 og 29 er med
få redaktionelle ændringer enslydende med indholdet i
artiklerne 28 og 29.
3.7.3. Aftaler
mellem kollektive forvaltningsorganisationer om udstedelse af
multiterritoriale licenser
3.7.3.1. Gældende ret
Der er ikke regler i dansk lovgivning om
forholdet mellem to kollektive forvaltningsorganisationer i
forbindelse med udstedelse af multiterritoriale licenser.
3.7.3.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til §§ 30-33 har til
formål at gennemføre artiklerne 29 og 30 i dansk
lovgivning.
Artikel 29 vedrører aftaler mellem
kollektive forvaltningsorganisationer om multiterritorial
licensering.
I medfør af artikel 29, stk. 1, skal
medlemsstaterne sikre, at enhver repræsentationsaftale mellem
kollektive forvaltningsorganisationer, ifølge hvilken en
kollektiv forvaltningsorganisation giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i sit eget
musikrepertoire, er af ikkeeksklusiv karakter. Den bemyndigede
kollektive forvaltningsorganisation skal forvalte disse
onlinerettigheder på et ikkediskriminerende grundlag.
Artikel 29, stk. 2 og 3, indeholder
oplysningsforpligtelser for såvel den bemyndigede som den
bemyndigende kollektive forvaltningsorganisation. I medfør
af stk. 2 skal den bemyndigende kollektive forvaltningsorganisation
oplyse sine medlemmer om de væsentligste vilkår i
repræsentationsaftalen om multiterritorial licensering, og i
medfør af stk. 3 skal den bemyndigede
forvaltningsorganisation underrette den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation om de væsentligste vilkår for
udstedelse af licenser for sidstnævntes
onlinerettigheder.
Artikel 30 indeholder regler om samarbejdet
mellem kollektive forvaltningsorganisationer i forbindelse med
licenseringen, når en kollektiv forvaltningsorganisation
bemyndiger en anden kollektiv forvaltningsorganisation til at
udstede multiterritoriale licenser.
Det bestemmes i artikel 30, stk. 1, at
når en kollektiv forvaltningsorganisation, der ikke giver
eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettighederne i dens eget musikrepertoire, anmoder en
anden kollektiv forvaltningsorganisation om at indgå en
repræsentationsaftale med henblik på at
repræsentere disse rettigheder, skal medlemsstaterne sikre,
at den anmodede kollektive forvaltningsorganisation er forpligtet
til at tilslutte sig en sådan anmodning, såfremt den
allerede udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale
licenser for samme kategori af onlinemusikrettigheder til en eller
flere andre kollektive forvaltningsorganisationers repertoire. En
sådan anmodning skal i medfør af artikel 30, stk. 2,
besvares skriftligt og uden unødig forsinkelse.
Den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation skal i medfør af artikel 30, stk.
3, forvalte det repertoire, der repræsenteres af den
bemyndigende kollektive forvaltningsorganisation på de samme
betingelser, som den anvender i forvaltningen af sit eget
repertoire, og skal i medfør af artikel 30, stk. 4,
inkludere dette repertoire i alle de tilbud, som den retter til
onlinetjenesteudbydere.
Artikel 30, stk. 5, fastslår, at den
anmodede kollektive forvaltningsorganisations
administrationsomkostninger ikke må overstige de rimelige
omkostninger, denne organisation afholder.
Artikel 30, stk. 6, indeholder en
oplysningsforpligtelse for den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation over for den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation. Såfremt denne forpligtelse ikke
overholdes, kan den bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation
anmode om omkostningsdækning eller udelukke værker fra
den bemyndigende kollektive forvaltningsorganisations
repertoire.
3.7.3.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Et af formålene med direktivet er
gøre det lettere for onlinetjenesteudbyderne at indgå
aftaler med kollektive forvaltningsorganisationer om anvendelse af
musikværker, så disse udbydere kan stille musik til
rådighed i hele EU. Dette kan blandt andet gøres ved
at mindske antallet af kollektive forvaltningsorganisationer, som
onlinetjenesteudbyderen skal indgå aftaler med, hvilket
kræver, at de kollektive forvaltningsorganisationer
sammenlægger deres repertoire, så
onlinetjenesteudbyderen får adgang til multiterritoriale
licenser. Det følger af direktivets betragtning 44, at de
kollektive forvaltningsorganisationer, der ikke er villige til
eller i stand til at udstede multiterritoriale licenser, bør
tilskyndes til frivilligt at give andre kollektive
forvaltningsorganisationer bemyndigelse til at forvalte deres
repertoire på et ikkediskriminerende grundlag.
Dette gøres gennem forslaget til
§§ 30-33, der fastsætter regler om samarbejdet
mellem kollektive forvaltningsorganisationer, i forbindelse med at
en kollektiv forvaltningsorganisation bemyndiger en anden kollektiv
forvaltningsorganisation til at udstede licenser for den
førstnævnte kollektive forvaltningsorganisations
repertoire. §§ 30-33 suppleres bl.a. af de generelle
regler om repræsentationsaftaler i forslaget til §§
17 og 18.
Bestemmelserne er sammen med forslagets §
34 nøglebestemmelser i forhold til at fremme
sammenlægningen af de kollektive forvaltningsorganisationers
repertoire.
I visse tilfælde vil en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke ønske selv at udbyde
multiterritoriale licenser, eller have kapaciteten hertil, og dens
medlemmer vil derfor kunne være afskåret fra at
få udstedt multiterritoriale licenser for deres værker,
medmindre de trækker deres rettigheder ud af den kollektive
forvaltningsorganisation og bemyndiger en anden kollektiv
forvaltningsorganisation, der udsteder multiterritoriale licenser,
til at administrere deres rettigheder. Forslaget til §§
32 og 34 tager højde for denne problemstilling ved at sikre,
at en rettighedshavers musikværker kan blive
repræsenteret af en kollektiv forvaltningsorganisation, der
udsteder multiterritoriale licenser, uden at rettighedshaveren
behøver at trække alle sine rettigheder ud af sin egen
forvaltningsorganisation, der ikke udsteder disse licenser.
Forslaget til § 32 giver mulighed for, at
en kollektiv forvaltningsorganisation, der ikke udsteder
multiterritoriale licenser, kan bemyndige en anden kollektiv
forvaltningsorganisation, der udsteder disse licenser, til at
repræsentere den førstnævnte
forvaltningsorganisations repertoire. Hvis den kollektive
forvaltningsorganisation ikke vælger at bemyndige en anden
kollektiv forvaltningsorganisation til at repræsentere sit
repertoire, kan en rettighedshaver vælge selv at bemyndige en
anden kollektiv forvaltningsorganisation til at forvalte visse af
rettighedshaverens rettigheder i medfør af reglerne i
forslaget til § 34. Der henvises til bemærkningerne til
§ 34 for uddybning heraf.
3.7.4. Adgang til
multiterritorial licensering
3.7.4.1. Gældende ret
Der er ikke specifikke regler i dansk
lovgivning om rettighedshaveres mulighed for at tilbagetrække
rettigheder fra en kollektiv forvaltningsorganisation.
3.7.4.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 34 har til formål
at gennemføre artikel 31.
Hvis en kollektiv forvaltningsorganisation
ikke udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder eller ikke giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation mulighed for at repræsentere disse
rettigheder til dette formål, medfører artikel 31, at
rettighedshavere, der har bemyndiget den pågældende
forvaltningsorganisation til at repræsentere deres
onlinemusikrettigheder, kan fratage den kollektive
forvaltningsorganisation onlinemusikrettighederne med henblik
på at udstede multiterritoriale licenser vedrørende
alle geografiske områder, uden at det er nødvendigt at
trække onlinemusikrettighederne til monoterritoriale licenser
tilbage.
Bestemmelsen har først virkning efter
sit indhold fra den 10. april 2017.
3.7.4.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Forslaget til § 34 har til formål
at sikre, at rettighedshavere har mulighed for at få udstedt
multiterritoriale licenser for deres onlinerettigheder i
musikværker, selvom den kollektive forvaltningsorganisation,
som de har bemyndiget til at forvalte deres rettigheder, ikke selv
udsteder multiterritoriale licenser eller bemyndiger andre
kollektive forvaltningsorganisationer til at gøre dette.
Forslaget til § 34 supplerer forslagene
til §§ 32 og 33, der tilsammen har til formål at
sikre, at rettighedshavere til musikværker har mulighed for
at få udstedt multiterritoriale licenser for
onlinerettighederne til disse værker, selvom
rettighedshavernes kollektive forvaltningsorganisation ikke
gør dette.
Forslaget til § 34 adskiller sig
ordlydsmæssigt fra artikel 31. Ændringen er af
redaktionel karakter og er foretaget med henblik på
præcisering.
Bestemmelsen træder i medfør af
forslaget til § 40, stk. 2, først i kraft den 10. april
2017.
3.7.5. Undtagelse
for onlinemusikrettigheder, der er nødvendige for radio- og
fjernsynsudsendelser
3.7.5.1. Gældende ret
Der er ikke dansk regulering på dette
område.
3.7.5.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 35 har til formål
at gennemføre artikel 32 i direktivet.
Artikel 32 indeholder en undtagelse fra
kravene i direktivets tredje afsnit for kollektive
forvaltningsorganisationer, der udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder, som er nødvendige for radio- og
fjernsynsforetagender.
3.7.5.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Som det følger af betragtning 48 i
direktivet er formålet med artikel 32 - og dermed
lovforslagets § 35 - at lette udstedelsen af licenser for
onlinemusikrettigheder med henblik på direkte eller forskudt
onlinetransmission af radio- og fjernsynsprogrammer. Dette
gøres ved, at kollektive forvaltningsorganisationer ikke
behøver at opfylde kravene i lovforslagets kapitel 7,
når de udsteder multiterritoriale licenser inden for rammerne
af § 35.
Som anført i betragtning 48 skal denne
undtagelse dog ikke anvendes således, at den medfører
en forvridning af konkurrencen med andre tjenesteydelser, som giver
forbrugerne onlineadgang til individuelle musikværker eller
individuelle audiovisuelle værker, eller fører til
konkurrencebegrænsende forretningsmetoder.
Forslaget til § 35 er af hensyn til
læsevenligheden ændret i forhold til ordlyden i artikel
32, men bestemmelsen har samme materielle indhold som artikel
32.
3.8. Håndhævelse, tilsyn og
sanktioner
Det følger af direktivets betragtning
49, at det er nødvendigt at sikre en effektiv
håndhævelse af de nationale bestemmelser, der vedtages
med henblik på gennemførelse af direktivet. Direktivet
indeholder derfor en række bestemmelser om
håndhævelsesforanstaltninger, herunder regulering af
klageprocedurer (artikel 33), alternative
tvistbillæggelsesprocedurer (artikel 34),
domstolsprøvelse (artikel 35) og overvågning af de
kollektive forvaltningsorganisationer (artikel 36).
Herudover indeholder direktivet i artiklerne
37 og 38 en række regler om samarbejde mellem medlemsstaterne
og mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
Det følger af direktivets betragtning
50, at medlemsstaterne bør indføre passende
procedurer, hvorved det vil være muligt at overvåge
kollektive forvaltningsorganisationers overholdelse af direktivet.
Det følger dog videre, at det ikke er hensigtsmæssigt,
at direktivet begrænser medlemsstaternes valg hverken med
hensyn til valg af kompetente myndigheder eller den
forudgående eller efterfølgende kontrol af kollektive
forvaltningsorganisationer, og at medlemsstaterne ikke er
forpligtet til at oprette nye kompetente myndigheder.
Direktivet er neutralt med hensyn til hidtil
eksisterende forhåndsgodkendelses- og tilsynsordninger i
medlemsstaterne.
3.8.1. Klageprocedurer
3.8.1.1. Gældende ret
Dansk lovgivning indeholder ikke regler om
kollektive forvaltningsorganisationers behandling af klager fra
deres medlemmer og andre kollektive forvaltningsorganisationer.
3.8.1.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 36 har til formål
at gennemføre artikel 33.
Efter artikel 33, stk. 1, skal medlemsstaterne
sikre, at kollektive forvaltningsorganisationer giver deres
medlemmer og kollektive forvaltningsorganisationer, på hvis
vegne de forvalter rettigheder i medfør af en
repræsentationsaftale, adgang til effektive og hurtige
procedurer for behandling af klager, navnlig i forbindelse med
bemyndigelsen til at forvalte rettigheder og opsigelsen eller
tilbagetrækningen af rettigheder, medlemskabsvilkår,
opkrævning af skyldige beløb, der tilfalder
rettighedshavere, fradrag og fordeling.
Efter artikel 33, stk. 2, skal kollektive
forvaltningsorganisationer svare skriftligt på klager fra
medlemmer eller kollektive forvaltningsorganisationer, på
hvis vegne de forvalter rettigheder i medfør af en
repræsentationsaftale. Den kollektive
forvaltningsorganisation skal give en begrundelse, hvis den afviser
en klage.
3.8.1.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Kollektive forvaltningsorganisationer og deres
medlemsorganisationer håndterer allerede i dag henvendelser
fra rettighedshavere over administrationen og fordelingen af
rettighedsvederlag. Ofte vil formålet med disse henvendelser
være at få vejledning fra organisationerne, og andre
gange vil formålet være at indgive en klage.
Lovforslaget indeholder en formalisering af de
kollektive forvaltningsorganisationers håndtering af
sådanne henvendelser, således at rettighedshaverne kan
være sikre på, at kollektive forvaltningsorganisationer
behandler klager på ensartet vis i hele EU. En dansk
rettighedshaver, der har meldt sig ind i en udenlandsk
forvaltningsorganisation, der er omfattet af direktivet, vil derfor
være sikker på, at organisationen opfylder visse
minimumskrav i forhold til klagehåndtering.
Forslaget til § 36 er baseret på
strukturen i artikel 33, dog således at oplistningen af
mulige klager i artikel 33, stk. 1, ikke er medtaget i lovteksten,
og at forslaget til stk. 2 er forsimplet.
3.8.2. Ophavsretslicensnævnet
3.8.2.1. Gældende ret
Ophavsretslicensnævnet kan efter
ophavsretslovens § 47 træffe afgørelse i henhold
til ophavsretslovens §§ 13, 14, 16 b, § 17, stk. 3,
§ 18, stk. 1, §§ 24 a, 30, § 35, stk. 7, §
48, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 68, § 75 a, stk. 3,
og § 75 d. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det følger af ophavsretslovens §
47, stk. 2, at kulturministeren fastsætter nærmere
regler om nævnets virksomhed, herunder om dækning af
omkostningerne ved nævnets drift. Denne hjemmel er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 2004 om
Ophavsretslicensnævnet, der indeholder regler om
nævnets sammensætning, udgifter ved nævnets
virksomhed og sagens forberedelse og afgørelse.
3.8.2.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget til § 37 har til formål
at implementere dele af artikel 34 i direktivet.
I medfør af artikel 34, stk. 1, kan
medlemsstaterne fastlægge, at tvister mellem kollektive
forvaltningsorganisationer, medlemmer af kollektive
forvaltningsorganisationer, rettighedshavere eller brugere
vedrørende nationale bestemmelser, der er gennemført
i medfør af kravene i direktivet, kan underkastes en hurtig,
uafhængig og upartisk alternativ
tvistbilæggelsesprocedure.
I medfør af artikel 34, stk. 2, skal
medlemsstaterne med henblik på direktivets afsnit 3 sikre, at
følgende tvister vedrørende en kollektiv
forvaltningsorganisation, der er etableret på deres
respektive territoriale område, og som udsteder eller
tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder, kan underkastes en uafhængig og
upartisk alternativ tvistbilæggelsesprocedure:
a) tvister med en
faktisk eller potentiel onlinemusiktjenesteudbyder om anvendelsen
af artiklerne 16, 25, 26 og 27,
b) tvister med en
eller flere rettighedshavere om anvendelsen af artiklerne 25, 26,
27, 28, 29, 30 og 31 og
c) tvister med en
anden kollektiv forvaltningsorganisation om anvendelsen af
artiklerne 25, 26, 27, 28, 29 og 30.
Det følger endvidere af betragtning 49,
at medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte
bestemmelser om, at tvister mellem kollektive
forvaltningsorganisationer, deres medlemmer, rettighedshavere eller
brugere om anvendelsen af direktivet kan underkastes en hurtig,
uafhængig og upartisk alternativ
tvistbilæggelsesprocedure. I samme betragtning nævnes
voldgift og mægling som eksempler.
3.8.2.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Tvister mellem en kollektiv
forvaltningsorganisation og andre kollektive
forvaltningsorganisationer, rettighedshavere, medlemmer af den
kollektive forvaltningsorganisation og brugere kan allerede i dag
indbringes for uafhængige og upartiske
tvistbilæggelsesorganer, herunder voldgift og
mægling.
Herudover giver dansk ret mulighed for, at
visse tvister kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet.
Det er Kulturministeriets vurdering, at
Danmark derfor allerede lever op til kravene i direktivets artikel
34.
Kulturministeriet har dog vurderet, hvorvidt
der er behov for at give ovennævnte parter yderligere
mulighed for tvistløsning uden for domstolene, herunder
særligt ved at udvide Ophavsretslicensnævnets
kompetence. Ophavsretslicensnævnet er et nyttigt og
sagkyndigt organ til en hurtig og kvalificeret afgørelse af
visse ophavsretlige tvister, som ellers kunne have verseret for
domstolene. Nævnet er dog i dag begrænset til at
træffe afgørelse om rimeligheden af en kollektiv
forvaltningsorganisations tariffer og øvrige vilkår,
størrelsen på det individuelle vederlag for
ikkerepræsenterede rettighedshavere, samt om en
rettighedshaver skal stille tekniske midler til rådighed for
en bruger i medfør af ophavsretslovens § 75 d. En
udvidelse af Ophavsretslicensnævnets kompetence til at
gælde en eller flere af tvister om overholdelse af
lovforslagets bestemmelse vil derfor medføre, at
Ophavsretslicensnævnet skal tage stilling til helt nye
sagsområder, der traditionelt ikke henhører under
nævnets kompetence, herunder spørgsmål om
kollektive forvaltningsorganisationers administration og
gennemsigtighed og fordelingen af skyldige beløb til
rettighedshaverne. Dette kan medføre en øget
sagsmængde for nævnet.
Det følger af betragtning 49, at
effektiviteten af bestemmelserne om udstedelse af multiterritoriale
licenser for onlinemusikrettigheder kan blive undermineret, hvis
tvister mellem kollektive forvaltningsorganisationer og andre
parter ikke løses hurtigt og effektivt. Dette princip er
afspejlet i direktivets artikel 34, stk. 2, hvori en række
tvister om multiterritoriale licenser skal kunne underkastes en
uafhængig og upartisk alternativ
tvistbilæggelsesprocedure. Direktivet lægger
således særlig vægt på, at tvister
vedrørende multiterritoriale licenser bør kunne
afgøres hurtigt.
Direktivets regler om de multiterritoriale
licenser er baseret på en tanke om, at de omfattede
kollektive forvaltningsorganisationer skal kunne arbejde hurtigt og
nøjagtigt i forbindelse med udbuddet og udstedelsen af
multiterritoriale licenser. Såfremt tvister vedrørende
multiterritoriale licenser ikke kan løses hurtigt, kan
reglernes effektivitet blive begrænset, hvilket i sidste ende
kan betyde, at det tager længere tid for
onlinetjenesteudbyderne at komme på markedet.
I lyset af ovenstående og for at skabe
gode betingelser for, at der kan udbydes multiterritoriale
licenser, vurderes det derfor nødvendigt at give kollektive
forvaltningsorganisationer og potentielle og faktiske
onlinetjenesteudbydere mulighed for at indbringe tvister for
Ophavsretslicensnævnet. Det foreslås derfor i §
37, at de i artikel 34, stk. 2, nævnte tvister kan indbringes
for Ophavsretslicensnævnet.
På samme baggrund foreslås det i
§ 52 a, stk. 8, i lov om ophavsret, at tvister om anvendelsen
af denne bestemmelse mellem en kollektiv forvaltningsorganisation
og en faktisk eller potentiel onlinetjenesteudbyder kan indbringes
for Ophavsretslicensnævnet, såfremt tvisten
vedrører multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder. Der henvises til bemærkningerne til
§ 52 a, stk. 8, for yderligere beskrivelse heraf.
3.8.3. Tilsyn
3.8.3.1. Gældende ret
Ophavsretsloven indeholder ikke regler om, at
kulturministeren eller andre myndigheder skal føre tilsyn
med kollektive forvaltningsorganisationer. De kollektive
forvaltningsorganisationer underlægges dog et tilsyn i
forbindelse med, at kulturministeren behandler anmodninger om
godkendelse i medfør af ophavsretslovens § 38, stk. 5,
§ 39, stk. 3, § 50, stk. 4, § 66 b, stk. 3, §
68, stk. 2, eller § 75 a. Kulturministeren sætter som
betingelse for at udstede disse godkendelser, at de kollektive
forvaltningsorganisationer overholder gældende lovgivning, og
at de på begæring skal fremlægge alle oplysninger
om organisationens forhold til kulturministeren.
Ophavsretsloven indeholder ikke specifikke
regler om straf for kollektive forvaltningsorganisationer.
3.8.3.2. Baggrund
for forslaget
Forslaget har til formål at
gennemføre artikel 36 i direktivet.
Det følger af artikel 36, stk. 1, at
medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder, der er
udpeget til dette formål, overvåger, at de kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret på deres
territoriale område, overholder de nationale retsregler, som
er vedtaget i henhold til kravene i direktivet om kollektiv
forvaltning.
Medlemsstaterne skal i medfør af
artikel 36, stk. 2, sikre, at der findes procedurer for medlemmer
af en kollektiv forvaltningsorganisation, rettighedshavere,
brugere, kollektive forvaltningsorganisationer og andre
interesserede parter til at underrette de kompetente myndigheder,
der er udpeget til dette formål, om aktiviteter eller
omstændigheder, som efter deres opfattelse udgør en
tilsidesættelse af de nationale bestemmelser, der er
indført i medfør af kravene i direktivet.
Endelig skal det sikres, at de kompetente
myndigheder kan pålægge passende sanktioner eller
træffe passende foranstaltninger, hvis de nationale
bestemmelser til gennemførelse af direktivet ikke er
overholdt. Sanktionerne skal være effektive, stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have en
afskrækkende virkning.
Det følger bl.a. af betragtning 50, at
direktivet ikke begrænser medlemsstaternes valg hverken med
hensyn til valg af kompetente myndigheder eller den
forudgående eller efterfølgende kontrol af kollektive
forvaltningsorganisationer. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til
at oprette nye kompetente myndigheder, og direktivet foreskriver
ikke bestemte typer af sanktioner eller foranstaltninger, forudsat
at de er effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.
Det er dog vigtigt, at de udpegede myndigheder er i stand til
effektivt og rettidigt at behandle spørgsmål, som kan
opstå i forbindelse med anvendelsen af de nationale regler,
der gennemfører direktivets regler. De udpegede myndigheder
skal kunne pålægge passende sanktioner eller
træffe passende foranstaltninger, hvis disse regler ikke
overholdes.
3.8.3.3. Kulturministerens overvejelser og forslag
Såfremt der opstår tvister, der
vedrører dette lovforslags bestemmelser, kan de
almindeligvis afgøres ved de tvistløsningsorganer,
der allerede er til rådighed. Ud over domstolene er der fx
mulighed for at indbringe sagerne for voldgiftsretten eller for
visse sagers vedkommende for Ophavsretslicensnævnet. Civile
parter kan ligeledes benytte sig af mediation.
En række af lovforslagets bestemmelser
har imidlertid karakter af offentlig regulering af de kollektive
forvaltningsorganisationer og deres medlemsorganisationer, da de
ikke vedrører forholdet mellem private parter.
Spørgsmål vedrørende disse bestemmelser egner
sig derfor ikke til at blive afgjort i sager mellem private parter.
Hertil kommer, at domstolsprøvelse kan strække sig
over flere år, og at der i visse tilfælde kan
være behov for en hurtig håndtering af
spørgsmål om overholdelse af lovforslagets
bestemmelser.
Der er derfor behov for at fastsætte
yderligere regler om tilsyn med kollektive
forvaltningsorganisationer og deres medlemsorganisationer, hvilket
foreslås i § 38. Der henvises til bemærkninger til
§ 38 for uddybning af omfanget heraf.
Kulturministeriet har vurderet, om der
herudover er behov for at fastsætte mulighed for, at
kollektive forvaltningsorganisationer eller deres
medlemsorganisationer kan idømmes bøde for
overtrædelser af visse eller alle forpligtelserne i
lovforslaget. En del af forpligtelserne i lovforslaget er af
så generel karakter, at det vil være
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis en manglende
efterlevelse af disse forpligtelser skal medføre
bødestraf. Lovforslaget indeholder imidlertid en række
forpligtelser, der er af konkret karakter, og som i øvrigt
har en væsentlighed, der kan begrunde, at der
fastsættes bødestraf for overtrædelse af
forpligtelserne.
Formålet med § 38 er at sikre, at
kulturministeren kan føre et effektivt tilsyn med kollektive
forvaltningsorganisationer, og muligheden for dette er
væsentlig forringet, hvis der ikke er sanktioner forbundet
med manglende overholdelse af visse af lovforslagets
bestemmelser.
Kulturministeriet foreslår på den
baggrund i § 39, at visse række overtrædelser af
loven kan medfører bødestraf. Der henvises til
bestemmelsen for uddybning heraf.
3.9. Forbindelser
mellem kollektive forvaltningsorganisationer og
aftalemæssige brugere
3.9.1. Gældende ret
Ophavsretsloven indeholder ikke specifikke
regler om indgåelse af aftaler mellem en kollektiv
forvaltningsorganisation og brugere. Aftaleindgåelsen vil
derfor som udgangspunkt følge almindelige obligationsretlige
regler, herunder reglerne i aftaleloven. Hvis parterne ikke kan
blive enige om at indgå aftaler, kan parterne på visse
områder indbringe sagen for Ophavsretslicensnævnet, jf.
ophavsretslovens § 47, eller kræve
forligsmandsmægling efter § 52. Tvister om
størrelsen af vederlag eller andre vilkår m.v. kan
ligeledes indbringes for domstolene.
På visse områder indeholder
ophavsretsloven regler om tvangslicens, hvilket betyder, at
rettighedshaverne ikke kan nedlægge forbud mod brugen, men
kun kræve vederlag for den pågældende brug. Et
eksempel herpå er ophavsretslovens § 68, hvorefter
udgivne lydoptagelser må anvendes til radio- og
fjernsynsudsendelse og til anden offentlig fremførelse.
Ophavsretsloven indeholder ikke generelle
regler om størrelsen af vederlaget eller brugernes
rapportering om anvendelse af værker. I betænkning
1197/1990, side 34, foreslog udvalget en rapporteringspligt for
brugere, men forslaget blev ikke medtaget i 1995-loven (nr. 395 af
14. juni 1995).
Ophavsretslovens § 38 (om
følgeretsvederlag) og §§ 39-46 a (om
blankmedievederlag) indeholder regler om størrelsen på
vederlaget, om rapportering og tidsfrister for indbetaling.
Ophavsretslovens § 57, stk. 1, giver
mulighed for, at en ophavsmand kan kræve, at en afregning
ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der
danner grundlag for vederlagsberegningen, hvis vederlaget
afhænger af omsætning, salgstal eller lignende hos
erhververen. Ophavsmanden kan endvidere kræve, at
erhververens regnskaber, bogføring og lagerbeholdning samt
attestationer fra den, som har udnyttet værker, stilles til
rådighed for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret
revisor, jf. ophavsretslovens § 57, stk. 2. Reglen
gælder også for kollektive aftaler, som indgås
med aftalelicensvirkning, jf. bemærkningerne til § 57 i
lovforslag L 119 af 18. januar 1995.
3.9.2. Baggrund for
forslaget
Forslaget har til formål at implementere
artikel 16 og 17 i direktivet.
Artikel 16 indeholder regler om aftalerne
mellem en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation. Det
følger af stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at
kollektive forvaltningsorganisationer og brugere fører
forhandlinger om licensering af rettigheder i god tro, og at de
skal give hinanden alle nødvendige oplysninger.
I medfør af artikel 16, stk. 2, skal
licensbetingelserne være baseret på objektive og
ikkediskriminerende kriterier. Det følger også, at
rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anvendelsen
af rettighederne. Tariffer for enerettigheder og retten til
vederlag skal stå i et rimeligt forhold til bl.a. den
økonomiske værdi af disse rettigheders anvendelse i
handelen under hensyntagen til arten og omfanget af anvendelsen af
værkerne og andre frembringelser og den økonomiske
værdi af den tjenesteydelse, som den kollektive organisation
leverer. Kollektive forvaltningsorganisationer skal oplyse den
berørte bruger om kriterierne for fastsættelsen af
disse tariffer.
Efter artikel 16, stk. 3, skal de kollektive
forvaltningsorganisationer besvare anmodninger fra brugere uden
unødig forsinkelse, og når den kollektive
forvaltningsorganisation har modtaget alle relevante oplysninger,
skal den uden unødig forsinkelse enten tilbyde en licens
eller give brugeren en begrundet meddelelse om, at den ikke agter
at udstede licens til en bestemt tjenesteydelse.
Efter artikel 16, stk. 4, skal de kollektive
forvaltningsorganisationer gøre det muligt for brugerne at
kommunikere med dem ad elektronisk vej.
Artikel 17 indeholder regler om brugerens
rapportering om brugen af de værker, der er blevet licenseret
af den kollektive forvaltningsorganisation.
3.9.3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Kulturministeriet har overvejet, om det er
mest hensigtsmæssigt at gennemføre artikel 16 og 17
som en del af forslaget til lov om kollektiv forvaltning af
ophavsret eller ved at indføje nye bestemmelser i
ophavsretsloven. Artikel 16 og 17 i direktivet om kollektiv
forvaltning adskiller sig fra direktivets øvrige artikler
ved ikke at vedrøre kollektive forvaltningsorganisationers
administrative forhold, men derimod aftaleindgåelsen mellem
en kollektiv forvaltningsorganisation og brugere. Ophavsretsloven
indeholder allerede en række bestemmelser om forholdet mellem
kollektive forvaltningsorganisationer og brugere, og det vurderes
derfor, at artikel 16 og 17 mest hensigtsmæssigt
gennemføres ved at indsætte to nye bestemmelser -
§§ 52 a og 52 b - i lov om ophavsret.
Forslaget til § 52 a følger
strukturen i artikel 16. Kulturministeriet har dog fundet, at en
del af artikel 16's indhold bedre egner sig til at blive medtaget i
bemærkningerne, hvilket særligt gør sig
gældende for artikel 16, stk. 2. Forslaget til § 52 a,
stk. 7-8, kan ikke genfindes i artikel 16 i direktivet.
Indsættelsen af stk. 7 hænger
sammen med, at direktivet i artikel 2, stk. 4, kræver, at
artikel 16, stk. 1, finder anvendelse på uafhængige
forvaltningsorganisationer. Indsættelsen af stk. 8
hænger sammen med den foreslåede udvidelse af
Ophavsretslicensnævnets kompetence i forslaget til § 37
i forhold til de tvister, der er nævnt i direktivets artikel
34, stk. 2, hvilket inkluderer tvister i medfør af artikel
16.
Forslaget til § 52 b i lov om ophavsret
er baseret på artikel 17, der fastslår, at
medlemsstaterne skal sikre, at brugerne giver de kollektive
forvaltningsorganisationer de i bestemmelsen nævnte
oplysninger på et forud fastsat tidspunkt og format.
Kulturministeriet har i den forbindelse
vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at give
forvaltningsorganisationerne og brugerne mest mulig aftalefrihed i
forhold at definere omfanget af brugernes rapportering. Loven
indeholder dog en række overordnede principper for brugerens
rapportering, som fx kan anvendes i tvangslicenstilfælde,
hvor der ikke altid indgås forudgående aftale mellem
brugeren og en kollektiv forvaltningsorganisation.
Kulturministeriet vurderer, at muligheden for
at løse tvister om rapporteringen skal kunne løses
hurtigt og nemt, hvorfor det i lovforslagets § 52 b, stk. 4,
foreslås, at Ophavsretslicensnævnet kan tage stilling
til tvister om anvendelsen af stk. 1-3.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget forventes at kunne have mindre
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige, da Kulturministeriet som led i gennemførelsen af
direktivet skal overvåge kollektive
forvaltningsorganisationer i Danmark samt udveksle information med
EU-Kommissionen og andre medlemsstater. Der er ikke et krav om
proaktiv, kontinuerlig overvågning. Herudover forventes det,
at forslaget vil medføre en stigning i antallet af sager for
Ophavsretslicensnævnet, hvor Kulturministeriet fungerer som
sekretariat. Selve honorarbetalingen til
Ophavsretslicensnævnets medlemmer afholdes af sagens parter.
De offentlige økonomiske konsekvenser vil skulle afholdes
inden for Kulturministeriets eksisterende driftsramme.
5. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
De kollektive forvaltningsorganisationer er
organiseret som nonprofitorganisationer, hvorfor forslaget ikke har
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget forventes at kunne have mindre
økonomiske og administrative konsekvenser for
uafhængige forvaltningsorganisationer (kommercielle
organisationer) både i form af omstillingsbyrder og
løbende byrder i forbindelse med
forvaltningsorganisationernes tilpasning af deres virksomhed. Det
bemærkes dog, at de uafhængige
forvaltningsorganisationer kun vil være omfattet af ganske
få af lovens bestemmelser, jf. forslaget til § 1, stk.
4, hvis overholdelse ikke er forbundet med mærkbare
økonomiske og administrative konsekvenser. Kulturministeriet
vurderer, at der på nuværende tidspunkt er få
eller ingen uafhængige forvaltningsorganisationer, der bliver
omfattet af reglerne.
6. De
administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7. De
miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for
rettigheder til musikværker med henblik på
onlineanvendelse i det indre marked.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
21. september 2015 til 26. oktober 2015 været i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen,
advokat Hanne Kirk, advokat Martin Von Haller Grønbæk,
advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Hanne Bender,
advokat Johan Schlüter, advokat Mette Lindskoug, advokat Nina
Henningsen, advokat Peter Schønning, Advokatrådet,
Akademiet for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Arkitektforbundet, Basepoint Media,
Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Billedkunstnernes
Forbund, Boxer TV ApS, Brancheforeningen for Undervisningsmidler,
Branchen Forbruger Elektronik, CAB, Canal Digital, Copydan,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks
Blindebibliotek NOTA, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter,
Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Filmfotograf Forbund,
Dansk Folkemindesamling, Dansk Forening til Bekæmpelse af
Produktpirateri, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk
Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk ICOM, Dansk Industri,
Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk
Kommunikationsforening, Dansk Komponistforening, Dansk
Kunstnerråd, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk
Metalarbejderforbund, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker
Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk
Skuespillerforbund, Dansk Solist-Forbund, Dansk Standard, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Billedautorer,
Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dagblades Forening,
Danske Dramatikeres Forbund, Danske Døves Landsforbund,
Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer,
Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske
Kunsthåndværkere, Danske Medier, Danske Mediers Forum,
Danske Populærautorer, Danske Regioner, Danske
Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære
Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske
Uafhængige Pladeselskaber, Danske Universiteter,
Datatilsynet, DDJO, Den danske Boghandlerforening, Den danske
Forlæggerforening, Den Kristne Producent Komite, Det Centrale
Handicapråd, Det danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det
Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater, DIFO (Dansk Internet
Forum), DIGI-TV, DILEM, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Discovery SBS, DK 4, Docent Thomas Riis, DOKS, Domstolsstyrelsen,
DR, Døvefilm Video, Egmont Int., Erhvervsstyrelsen, Film- og
TV-arbejderforeningen, Filmex, Filmkopi, FILMRET,
Finansrådet, Fonden for Aktive Blinde - Blindefonden,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske
Antenneanlæg, Forening af professionelle forfattere og
tegnere af tegneserier, Foreningen af Arbejderbevægelsens
Medievirksomheder, Foreningen af Auktionsledere i Danmark,
Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen af Danske
Interaktive Medier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter,
Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af
Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kommercielle Lokalradio og
TV-stationer, Foreningen af Specialmuseer i Danmark, Foreningen af
Videogramdistributører i Danmark, Foreningen Danske
Designere, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forfatternes
Forvaltningsselskab, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, FTVS -
Fællesrådet for tv-sendesamvirker i DK,
Fællesrådet for Autorer, Fællesrådet for
Udøvende Kunstnere, Færøernes Hjemmestyre, Gold
FM, Google Denmark A/S, Gorrissen Federspiel, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Gramex, Grønlands Hjemmestyre, HBO,
HK, HORESTA, Håndværksrådet, IFPI Danmark,
IT-Branchen, DI ITEK, KL, KODA, Kopifon, Kommunernes
Skolebiblioteksforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kræftens Bekæmpelse, KUR, Kunsthandlerforeningen,
Landsforeningen til bevaring af fotografier og film,
Landsorganisationen i Danmark, Lægemiddel Industri
Foreningen, MPLC Danmark A/S, MTG A/S, Multimedieforeningen,
Netflix, Nordisk Copyright Bureau, Ophavsretligt Forum,
Ophavsretslicensnævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i DK,
Organisationen Danske Museer, Patent- og Varemærkestyrelsen,
Performex, Producentforeningen, professor Henrik Udsen, professor
Jens Schovsbo, professor Mads Bryde Andersen, professor Morten
Rosenmeier, professor Palle Bo Madsen, professor Peter Blume,
PROSA, Radio og TV-nævnet, RKU, RettighedsAlliancen,
Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Roskilde Festival, Rådet for
Større IT-sikkerhed, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og
Seerorganisationer, Sammenslutningen af Danske Scenografer,
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af lokale radio-
og tv-stationer, Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark,
Sammenslutningen af Museumsforeninger, Samrådet for
Ophavsret, Solistforeningen af 1921, Speaker- og
Indlæserforeningen, Spotify, Statens Arkiver, Statens Museum
for Kunst, Statsbiblioteket, STOFA A/S, STOP I/S, TDC,
Teaterteknikerforbundet, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919,
Teknologirådet, Telekommunikationsindustrien (TI), Telenor,
Telia, The Software Alliance, TV 2/DANMARK A/S, TV2/Bornholm,
TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Midtvest, TV2/Nord, TV2/Syd,
TV2/Øst, TV2/Østjylland, UBOD, UBVA, Viasat A/S,
Tidal og YouSee.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/- mindre
udgifter | Negative konsekvenser/- merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Mindre konsekvenser som følge af
tilsynsforpligtelser og udvidelse af Ophavsretslicensnævnets
kompetence | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Mindre konsekvenser som følge af
tilsynsforpligtelser og udvidelse af Ophavsretslicensnævnets
kompetence | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Mindre konsekvenser for uafhængige
forvaltningsorganisationer | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Mindre konsekvenser for uafhængige
forvaltningsorganisationer | Administrative konsekvenser for
borgere | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for
rettigheder til musikværker med henblik på
onlineanvendelse i det indre marked gennemføres i dansk
ret |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Forslaget til § 1 har til formål at
gennemføre artikel 2 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at alle lovforslagets bestemmelser
på nær kapitel 7 finder anvendelse på alle
kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.
Loven finder derfor ikke anvendelse på kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret i andre lande inden
for EØS, uanset om disse er aktive i Danmark. Disse
kollektive forvaltningsorganisationer vil dog stadig skulle leve op
til anden lovgivning, der må finde anvendelse, herunder krav
om godkendelse i ophavsretsloven. Kulturministeriet har mulighed
for at anvende procedurerne i artikel 37, hvis Kulturministeriet
vurderer, at en kollektiv forvaltningsorganisation, der er
etableret i en anden medlemsstat, men som er aktiv i Danmark, ikke
overholder national ret i etableringslandet.
Det følger af forslaget til stk. 2, at kapitel 7 finder anvendelse
på kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret i
Danmark, og som forvalter rettigheder til musikværker med
henblik på onlineanvendelse på et multiterritorialt
grundlag. En kollektiv forvaltningsorganisation kan således
godt både være omfattet af forslagene til stk. 1 og 2,
og organisationen vil i så fald skulle opfylde alle lovens
krav til kollektive forvaltningsorganisationer. Der henvises til
afsnit 3.7. for bemærkninger om forholdet mellem kapitel 7 og
den resterende del af loven.
Forslaget til stk.
3 medfører, at enheder, der er etableret i Danmark,
og som direkte eller indirekte ejes eller helt eller delvist
kontrolleres af en kollektiv forvaltningsorganisation, fx et
datterselskab, bliver omfattet af de relevante bestemmelser i
lovforslaget, forudsat at sådanne enheder udfører
aktiviteter, som, i tilfælde af at de blev udført af
en kollektiv forvaltningsorganisation, ville være underlagt
lovforslagets bestemmelser. Hvis en kollektiv
forvaltningsorganisation således vælger at lade visse
af sine aktiviteter udføre af organisationer, som den ikke
kontrollerer, fx ved at outsource enkelte opgaver til en ekstern
aktør, forbliver ansvaret i medfør af dette
lovforslag hos den kollektive forvaltningsorganisation. Med
relevante bestemmelser menes, at det kun er de bestemmelser i
lovforslaget, der knytter sig til den aktivitet, som udføres
af den enhed, der ejes eller kontrolleres af en kollektiv
forvaltningsorganisation, der finder anvendelse.
I fastlæggelsen af, hvad der skal til,
før en organisation direkte eller indirekte ejes eller helt
eller delvist kontrolleres af en kollektiv
forvaltningsorganisation, finder selskabslovens definition af
bestemmende indflydelse anvendelse i forhold til dette
lovforslag.
Bestemmende indflydelse er hermed
beføjelsen til at styre en datterorganisations
økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende
indflydelse i forhold til en datterorganisation foreligger,
når moderorganisationen direkte eller indirekte gennem en
datterorganisation ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne,
medmindre det i særlige tilfælde klart kan
påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør
bestemmende indflydelse.
Ejer en moderorganisation ikke mere end
halvdelen af stemmerettighederne i en organisation, foreligger der
bestemmende indflydelse, hvis moderorganisationen har råderet
over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale
med andre ejere, beføjelse til at styre de finansielle og
driftsmæssige forhold i en organisation i henhold til en
vedtægt eller aftale, beføjelse til at udpege eller
afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste
ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse
i organisationen, eller råderet over det faktiske flertal af
stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ
og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over
organisationen.
Såfremt den organisation, der direkte
eller indirekte ejes eller helt eller delvist kontrolleres af en
kollektiv forvaltningsorganisation, selv er en kollektiv
forvaltningsorganisation, finder den foreslåede § 1,
stk. 3, ikke anvendelse. En sådan organisation vil være
underlagt de samme bestemmelser, som de øvrige af
lovforslaget omfattede kollektive forvaltningsorganisationer.
Rettighedshavere kan overlade forvaltningen af
deres rettigheder til uafhængige forvaltningsorganisationer.
Sådanne uafhængige forvaltningsorganisationer er
kommercielle organisationer, der ikke kan kategoriseres som
kollektive forvaltningsorganisationer, bl.a. fordi de ikke er ejet
eller kontrolleret af rettighedshavere. I det omfang, sådanne
uafhængige forvaltningsorganisationer udfører de samme
aktiviteter som kollektive forvaltningsorganisationer, bør
de imidlertid være forpligtet til at forsyne de
rettighedshavere, de repræsenterer, og kollektive
forvaltningsorganisationer, brugere samt offentligheden med visse
oplysninger.
Derfor følger det af den
foreslåede stk. 4, at § 19,
§ 21, § 22, nr. 1-3 og 5-7, og §§ 38 og 39
finder anvendelse på alle uafhængige
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark. De
uafhængige forvaltningsorganisationer vil tillige være
omfattet af forslaget til § 52 a, stk. 1, i lov om ophavsret,
jf. stk. 7 i samme bestemmelse.
Det følger af lovforslagets stk. 5, at kulturministeren kan
fastsætte regler om, at kollektive forvaltningsorganisationer
og uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret
uden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, og som er aktive i Danmark, helt eller
delvist omfattes af denne lovs bestemmelser. Kulturministeriet kan
således vælge at lade enkelte kapitler, fx reglerne om
fordeling af rettighedsvederlag, gælde for de omfattede
kollektive forvaltningsorganisationer og uafhængige
forvaltningsorganisationer.
Det følger af lovforslagets stk. 6, at hvis en kollektiv
forvaltningsorganisation i sine vedtægter træffer
beslutning om, at en medlemsorganisation skal fordele skyldige
beløb til rettighedshaverne, jf. § 24, finder kapitel
3, § 18, stk. 4, § 19, stk. 3, og §§ 38-39
anvendelse på medlemsorganisationens fordeling.
Medlemsorganisationen skal i den forbindelse sikre, at
rettighedshaveren får mulighed for at træffe beslutning
om anvendelsen af rettighedsvederlagene på de områder,
som er nævnt i § 6, stk. 5, nr. 1-6.
Medlemsorganisationen vil således som
udgangspunkt skulle opfylde de samme krav til fordeling af skyldige
beløb, som den kollektive forvaltningsorganisation skulle
opfylde, hvis fordelingen skete direkte fra den kollektive
forvaltningsorganisation til rettighedshaverne.
Da stk. 6 ikke indeholder henvisning til andre
bestemmelser end kapitel 3, § 18, stk. 4, § 19, stk. 3,
og §§ 38-39 skal medlemsorganisationen ikke efterleve de
øvrige krav i lovforslaget, herunder krav til afholdelse af
generalforsamling, uanset at der i visse af de i stk. 6
nævnte bestemmelser henvises hertil. Det følger dog af
bestemmelsen, at medlemsorganisationerne i forbindelse med
fordelingen skal sikre, at rettighedshaverne får mulighed for
at træffe beslutning om anvendelsen af rettighedsvederlag.
Det forhold, at der i den foreslåede stk. 6, 2. pkt.,
henvises til de i § 6, stk. 5, nr. 1-6, nævnte
områder, betyder dermed ikke, at medlemsorganisationerne er
forpligtet til at afholde en generelforsamling i overensstemmelse
med §§ 6-7. Det betyder, at rettighedshaverne skal have
mulighed for at træffe beslutning om den anvendelse af
rettighedsvederlag, som er beskrevet i § 6, stk. 5, nr. 1-6.
Hvordan denne beslutning træffes er op til
medlemsorganisationen at beslutte. Det vil kun være de
medlemmer af medlemsorganisationen, hvis rettigheder forvaltes af
den kollektive forvaltningsorganisation, der skal have mulighed for
at træffe beslutning om anvendelse af rettighedsvederlag. Det
vil være op til medlemsorganisationen at afgrænse,
hvilke medlemmer der er relevante i den henseende.
Det følger af lovforslagets stk. 7, at hvis en kollektiv
forvaltningsorganisation i sine vedtægter træffer
beslutning om, at en medlemsorganisation skal udarbejde en
gennemsigtighedsrapport, jf. § 24, så finder § 23
og §§ 38-39 anvendelse på medlemsorganisationens
udarbejdelse af gennemsigtighedsrapporten. Medlemsorganisationerne
skal i den forbindelse sikre, at rettighedshaverne får
mulighed for at godkende gennemsigtighedsrapporten.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 23 og §§ 38-39 for en nærmere beskrivelse
af, hvilken påvirkning bestemmelserne har for
medlemsorganisationer.
Hvordan rettighedshaverne skal godkende
rapporten vil være op til medlemsorganisationen at
tilrettelægge. Det vil kun være de medlemmer af
medlemsorganisationen, hvis rettigheder forvaltes af den kollektive
forvaltningsorganisation, der skal have mulighed for at godkende
rapporten. Det vil være op til medlemsorganisationen at
afgrænse, hvilke medlemmer der er relevante i den
henseende.
Til §
2
Forslaget til § 2 har til formål at
gennemføre artikel 3 i direktivet.
I bestemmelsens nr.
1 defineres en kollektiv forvaltningsorganisation.
En kollektiv forvaltningsorganisation er
enhver organisation, som er bemyndiget ved lov eller ved
overdragelse, licens eller anden kontraktmæssig aftale til at
forvalte ophavsrettigheder for mere end én rettighedshaver
til kollektiv gavn for disse rettighedshavere som sit eneste eller
primære formål, og som opfylder et eller begge af
følgende kriterier:
a) Den er ejet
eller kontrolleret af sine medlemmer.
b) Den er
organiseret uden økonomisk vinding for øje.
Det følger af den foreslåede
definition, at der er en række kriterier, der skal være
opfyldt, førend en organisation kan karakteriseres som en
kollektiv forvaltningsorganisation.
For det første skal en kollektiv
forvaltningsorganisation være bemyndiget ved lov eller ved
overdragelse, licens eller anden kontraktmæssig aftale.
Hovedparten af de kollektive forvaltningsorganisationer i Danmark
er bemyndiget til at forvalte rettigheder ved overdragelse eller
anden kontraktmæssig aftale. Hvilke værkskategorier og
rettigheder, der overdrages til den kollektive
forvaltningsorganisation, fremgår som oftest af
vedtægterne for den kollektive forvaltningsorganisation.
Copydan KulturPlus og Gramex er dog bemyndiget ved lov til at
forvalte rettigheder. Copydan KulturPlus forvalter
vederlagsordningen for privatkopiering af bl.a. film og musik
(blankmedievederlaget), jf. ophavsretslovens §§ 39-46 a,
og er godkendt af Kulturministeriet i henhold til § 39, stk.
3. Gramex forvalter retten til vederlag for brug af fonogrammer
på vegne af udøvende kunstnere og fonogramproducenter,
jf. tvangslicensen i ophavsretslovens § 68.
For det andet skal en kollektiv
forvaltningsorganisation forvalte ophavsrettigheder. Hvad der
præcist menes med begrebet forvalte ophavsrettigheder, er
ikke klart defineret i direktivet om kollektiv forvaltning. Det
fremgår af betragtning 2 i direktivet, at forvaltning af
ophavsrettigheder omfatter udstedelse af licenser til brugere,
kontrol af brugere, overvågning af anvendelsen af
rettigheder, håndhævelse af ophavsrettigheder,
opkrævning af rettighedsindtægter hidrørende fra
udnyttelsen af rettigheder og fordeling af skyldige beløb
til rettighedshavere. Det kan ikke antages, at en organisation skal
udføre samtlige disse handlinger, førend den kan
betragtes som en kollektiv forvaltningsorganisation i direktivets
og dermed i lovforslagets forstand; det kan fx være
tilstrækkeligt, at den opkræver eller fordeler
vederlag.
Ophavsmænds og udøvende
kunstneres managere og agenter betragtes ikke som kollektive
forvaltningsorganisationer, da de ikke forvalter rettigheder i den
forstand, at de fastsætter tariffer, udsteder licenser eller
opkræver penge fra brugere.
For det tredje skal forvaltningen af
rettigheder ske for mere end én rettighedshaver. Et selskab,
der kun forvalter rettigheder for én rettighedshaver, vil
derfor ikke falde ind under definitionen af en kollektiv
forvaltningsorganisation.
For det fjerde skal forvaltningen af
rettigheder ske til kollektiv gavn for rettighedshaverne og
således ikke kun komme en eller enkelte rettighedshavere til
gavn.
For det femte skal forvaltningen af
ophavsrettigheder være det eneste eller det primære
formål for den kollektive forvaltningsorganisation. Det
indebærer, at en række organisationer, der ellers
opfylder de øvrige kriterier, ikke betragtes som kollektive
forvaltningsorganisationer, da det ikke er deres eneste eller
primære formål at forvalte deres medlemmers
ophavsrettigheder. Disse organisationer kan fx være
organiseret som fagforeninger, faglige organisationer,
brancheforeninger eller interesseorganisationer. Sådanne
organisationer er ofte bemyndiget til at forvalte deres medlemmers
ophavsrettigheder, men det er kun en del af organisationens
formål og ikke det eneste eller primære. Mange af disse
organisationer er ofte medlemmer af kollektive
forvaltningsorganisationer - de såkaldte
fællesorganisationer eller paraplyorganisationer.
For det sjette skal en kollektiv
forvaltningsorganisation opfylde et eller begge af følgende
kriterier:
1) Den er ejet
eller kontrolleret af sine medlemmer.
2) Den er
organiseret uden økonomisk vinding for øje.
Om organisationen er ejet eller kontrolleret
af sine medlemmer afhænger af en konkret vurdering, hvor der
fx kan inddrages de momenter, der anføres ovenfor under
bemærkningerne til forslaget til § 1, stk. 3.
I bestemmelsens nr.
2 defineres en uafhængig forvaltningsorganisation som
enhver organisation, som er bemyndiget ved lov eller ved
overdragelse, licens eller anden kontraktmæssig aftale til at
forvalte ophavsrettigheder for mere end én rettighedshaver
til kollektiv gavn for disse rettighedshavere som eneste eller
primære formål, og som hverken er ejet eller
kontrolleret, direkte eller indirekte, helt eller delvis af
rettighedshavere og er organiseret med økonomisk vinding for
øje.
En uafhængig forvaltningsorganisation er
en kommerciel organisation, der adskiller sig fra de kollektive
forvaltningsorganisationer, bl.a. fordi den ikke er ejet eller
kontrolleret af rettighedshavere. Derudover skal en uafhængig
forvaltningsorganisation være organiseret med
økonomisk vinding for øje.
Producenter af audiovisuelt materiale,
pladeproducenter og radio- og fjernsynsforetagender udsteder
licenser for deres egne rettigheder, i visse tilfælde side om
side med rettigheder, som er blevet overdraget til dem, fx af
udøvende kunstnere på basis af individuelt forhandlede
aftaler, og handler ud fra egne interesser. Bog-, musik- eller
avisudgivere udsteder licenser for rettigheder, som de har
fået overdraget på basis af individuelt forhandlede
aftaler, og handler ud fra egne interesser. Derfor betragtes
producenter af audiovisuelt materiale, pladeproducenter og radio-
og fjernsynsforetagender samt forlæggere/udgivere ikke som
uafhængige forvaltningsorganisationer. Endvidere kan
ophavsmænds og udøvende kunstneres managere og
agenter, der fungerer som mellemmænd, og som
repræsenterer rettighedshaverne i deres forbindelser med
kollektive forvaltningsorganisationer, ikke betragtes som
uafhængige forvaltningsorganisationer.
I bestemmelsens nr.
3 defineres begrebet rettighedshaver som enhver person eller
enhed, der ikke er en kollektiv forvaltningsorganisation, der er
indehaver af en ophavsrettighed, eller som i henhold til en aftale
om udnyttelse af rettigheder eller ved lov er berettiget til en
andel af rettighedsvederlaget. En rettighedshaver behøver
ikke være en fysisk person, men er det ofte. Kun individuelle
rettighedshavere omfattes af begrebet. Definitionen af en
rettighedshaver omfatter ikke sammenslutninger af rettighedshavere
som fx de organisationer, der er medlem af Copydan-foreningerne. En
uafhængig forvaltningsorganisation kan efter
omstændighederne være at anse for en rettighedshaver,
hvis den opfylder betingelserne i definitionen.
Et medlem defineres i bestemmelsens nr. 4 som en rettighedshaver eller en enhed,
der repræsenterer rettighedshavere, der opfylder kravene for
medlemskab af en kollektiv forvaltningsorganisation og er blevet
optaget som medlem af denne. Enheder, der repræsenterer
rettighedshaverne, kan fx være andre kollektive
forvaltningsorganisationer og sammenslutninger af rettighedshavere.
Der henvises til forslaget til § 4 for bemærkninger om
medlemsreglerne.
I bestemmelsens nr.
5 defineres generalforsamling som det organ i den kollektive
forvaltningsorganisation, hvori medlemmerne deltager og
udøver deres stemmerettigheder, uanset organisationens
retlige form. Det er ikke afgørende, hvordan organet er
organiseret, så længe der er tale om et forum, hvor
medlemmerne deltager og udøver deres stemmerettigheder.
I bestemmelsens nr.
6 defineres rettighedsvederlag som vederlag, der
opkræves af en kollektiv forvaltningsorganisation på
vegne af rettighedshaverne, uanset om de hidrører fra en
eneret, en ret til vederlag eller en ret til kompensation (fx
blankmedievederlaget efter § 39 i lov om ophavsret).
I bestemmelsens nr.
7 defineres administrationsomkostninger som det
beløb, som en kollektiv forvaltningsorganisation
opkræver eller fratrækker rettighedsvederlaget eller
fra indtægter, der hidrører fra investering af
rettighedsvederlaget, til at dække omkostningerne ved
forvaltningen af ophavsrettigheder. Som det følger af
bemærkningerne til § 14, er det ikke afgørende,
om den kollektive forvaltningsorganisation betegner en omkostning
som en administrationsomkostning. Der henvises til
bemærkningerne til § 14 for yderligere uddybning
heraf.
I bestemmelsens nr.
8 defineres en repræsentationsaftale som enhver aftale
mellem kollektive forvaltningsorganisationer, hvormed en kollektiv
forvaltningsorganisation giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at forvalte de
rettigheder, den repræsenterer, herunder en aftale, der er
indgået i henhold til §§ 30-33. Aftaler mellem en
forvaltningsorganisation og en medlemsorganisation, der ikke selv
er en forvaltningsorganisation, falder uden for definitionen. Der
henvises til afsnit 3.4. for yderligere uddybning af, hvad der
forstås ved en repræsentationsaftale.
I bestemmelsens nr.
9 defineres en bruger som enhver person eller enhed, der
udfører handlinger, der kræver rettighedshaveres
samtykke, vederlag til rettighedshaverne eller betaling af
kompensation til rettighedshaverne, og som ikke handler som
forbruger. En bruger kan fx være en tjeneste på
internettet, der tilbyder streaming af musik til forbrugere.
Definitionen berører ikke spørgsmålet, hvem der
er ansvarlig for brugen i forhold til rettighedshaverne.
I bestemmelsens nr.
10 defineres et repertoire som værker i henhold til
§ 2 i lov om ophavsret, som en kollektiv
forvaltningsorganisation forvalter rettighederne til. Repertoiret
indeholder således ikke de frembringelser, der beskyttes
efter §§ 65-71 i lov om ophavsret.
En multiterritorial licens defineres i
bestemmelsens nr. 11 som en licens, der
inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde omfatter mere end én medlemsstats
geografiske område. Et eksempel på dette er de
licenser, der behandles i dette lovforslags kapitel 7, som
gør det muligt for en onlinetjenesteudbyder at
tilgængeliggøre musikværker for almenheden i
flere medlemsstater, uanset at der kun indgås aftale med
én kollektiv forvaltningsorganisation i ét
medlemsland.
I bestemmelsens nr. 12 defineres onlinemusikrettigheder som
rettigheder til et musikværk i henhold til § 2 i lov om
ophavsret, som er nødvendige for levering af en
onlinetjeneste. Udbydere af onlinetjenester, som anvender
musikværker, såsom musiktjenester, der giver
forbrugerne mulighed for at downloade eller streame musik, skal
først indhente tilladelse til at anvende sådanne
værker. § 2 i lov om ophavsret kræver, at der
indhentes tilladelse for hver rettighed i forbindelse med
onlineudnyttelsen af musikværker. For ophavsmænds
vedkommende er disse rettigheder eneretten til
eksemplarfremstilling og eneretten til overføring til
almenheden af musikværker, herunder retten til
tilrådighedsstillelse på en sådan måde, at
almenheden får adgang til værkerne på et
individuelt valgt sted og tidspunkt.
I bestemmelsens nr.
13 defineres ophavsrettigheder som de rettigheder, der er
omfattet af § 2 i lov om ophavsret, samt de
nærtstående rettigheder, der er omfattet af kapitel 5 i
lov om ophavsret. Begrebet ophavsrettigheder bliver dermed en
samlebetegnelse for begge typer rettigheder. Dermed undgås
det at skrive fx forvaltning af ophavsret og
nærtstående rettigheder i lovforslaget.
I bestemmelsens nr.
14 defineres værker som de værker, der beskyttes
efter lov om ophavsret, samt de frembringelser, der beskyttes efter
§§ 65-71 i lov om ophavsret.
I bestemmelsens nr.
15 defineres musikværker som de musikværker, der
beskyttes i lov om ophavsret.
Til §
3
Forslaget til § 3 har til formål at
gennemføre artikel 5 i direktivet.
Forslaget til § 3 vedrører kun det
tilfælde, hvor en rettighedshaver giver en bemyndigelse til
en kollektiv forvaltningsorganisation. Dette betyder, at § 3
ikke finder anvendelse, hvor en kollektiv forvaltningsorganisation
kun har medlemsorganisationer som medlemmer og ikke individuelle
rettighedshavere. Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse i
de tilfælde, hvor en rettighedshavers rettigheder forvaltes
af en kollektiv forvaltningsorganisation på anden måde
end ved bemyndigelse, fx som følge af en aftale- eller
tvangslicens.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at en rettighedshaver kan give en
kollektiv forvaltningsorganisation efter eget valg bemyndigelse til
at forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af
værker i geografiske områder efter eget valg.
Den kollektive forvaltningsorganisation er
forpligtet til at forvalte disse rettigheder, kategorier af
rettigheder eller typer af værker, medmindre den har
objektive grunde til at nægte forvaltningen, eller at
forvaltningen af disse rettigheder ikke henhører under dens
aktivitet. Bestemmelsen medfører, at en rettighedshaver som
udgangspunkt frit kan vælge en kollektiv
forvaltningsorganisation til forvaltningen af sine rettigheder,
kategorier af rettigheder eller typer af værker. Dette
gælder uanset nationaliteten, hjemstedet eller
etableringsstedet for den kollektive forvaltningsorganisation eller
rettighedshaveren.
Direktivet om kollektiv forvaltning indeholder
ikke en definition af kategorier af rettigheder eller typer af
værker. Der kan dog henvises til betragtning 19, hvoraf det
fremgår, at rettighedshaverens valgfrihed gælder,
uanset om der er tale om rettigheder vedrørende
overføring til almenheden eller reproduktionsrettigheder
eller kategorier af rettigheder vedrørende udnyttelsesformer
såsom radio- og fjernsynsudsendelser, teaterforestillinger
eller reproduktion til distribution på internettet. Som
yderligere rettigheder må betragtes offentlig
fremførelse, der ikke er overføring til almenheden,
samt on demand-tilrådighedsstillelse. Typer af værker
er fx litterære eller fotografiske værker. De
rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af værker,
som skal forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation, skal
fastsættes af den pågældende organisations
generalforsamling, medmindre de allerede er fastsat i
vedtægterne.
Såfremt en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke forvalter de rettigheder, kategorier
af rettigheder eller typer af værker, som en rettighedshaver
vil give den kollektive forvaltningsorganisation bemyndigelse til
at forvalte, er den kollektive forvaltningsorganisation berettiget
til at nægte at forvalte disse rettigheder. Derudover kan den
kollektive forvaltningsorganisation nægte at forvalte en
rettighedshavers rettigheder, hvis den har objektive grunde hertil,
hvilket fx kan forekomme, såfremt en kollektiv
forvaltningsorganisation kun har organisationer som medlemmer.
Derfor foreslås det i stk. 2, at i de tilfælde, hvor en
rettighedshaver giver en kollektiv forvaltningsorganisation
bemyndigelse til at forvalte vedkommendes rettigheder, skal
rettighedshaveren give en specifik bemyndigelse for hver rettighed
eller kategori af rettigheder eller type af værker, som den
pågældende giver den kollektive
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at forvalte.
Dette betyder ikke, at en rettighedshaver skal
give særskilte, specifikke bemyndigelser til den kollektive
forvaltningsorganisation, der dækker henholdsvis de
rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af værker,
der overlades til den kollektive forvaltningsorganisation. At en
rettighedshaver skal give en specifik bemyndigelse for hver
rettighed eller kategori af rettigheder eller type af værker,
må derimod indebære et krav om, at rettighedshaveren
giver et informeret samtykke i form af en viljestilkendegivelse
til, at en kollektiv forvaltningsorganisation forvalter
rettighedshaverens rettigheder. Det skal således være
klart for rettighedshaveren, hvilke rettigheder, kategorier af
rettigheder eller typer af værker den kollektive
forvaltningsorganisation for fremtiden forvalter på vegne af
rettighedshaveren. Dette kan fx ske gennem en decideret
forvaltningsaftale, fuldmagter eller en kollektiv
forvaltningsorganisations vedtægter - eventuelt kombineret
med informationsmateriale - som en rettighedshaver får
stillet til rådighed inden medlemskab.
Det er afgørende, at rettighedshaveren
specifikt er blevet informeret om og er indforstået med,
hvilke rettigheder eller kategorier af rettigheder eller typer af
værker den kollektive forvaltningsorganisation for fremtiden
forvalter på vegne af rettighedshaveren. At der skal gives en
specifik bemyndigelse, stiller dermed krav til detaljeringsgraden i
bemyndigelsen. Enhver bemyndigelse skal være i dokumentarisk
form. Det indebærer som udgangspunkt et skriftlighedskrav og
betyder, at den kollektive forvaltningsorganisation skal kunne
dokumentere, at rettighedshaveren rent faktisk har givet en
specifik bemyndigelse, der lever op til ovenstående krav. Et
krav om rettighedshaverens samtykke i bemyndigelsen til forvaltning
af hver enkelt rettighed, kategori af rettighed eller type af
værk er ikke til hinder for, at rettighedshaveren kan
acceptere forslag om efterfølgende ændringer til
bemyndigelsen efter stiltiende aftale, såfremt det er i
overensstemmelse med dansk rets øvrige regler.
Det følger af den foreslåede
stk. 3, at en rettighedshaver kan
udstede licenser for ikkekommercielle anvendelser af enhver
rettighed, kategori af rettigheder eller type af værker. En
kollektiv forvaltningsorganisation, der har fået bemyndigelse
fra rettighedshaveren, jf. stk. 1, kan fastsætte betingelser
for udøvelsen af denne ret.
Stk. 3 regulerer den situation, hvor en
rettighedshaver har bemyndiget en kollektiv
forvaltningsorganisation til at forvalte rettigheder. Uagtet det
forhold, at en rettighedshaver på eksklusiv basis har
overdraget sine rettigheder til en kollektiv
forvaltningsorganisation, har rettighedshaveren ret til at udstede
licenser for ikkekommercielle anvendelser. Såfremt en
kollektiv forvaltningsorganisation benytter sig af såkaldte
blankolicenser, hvor en bruger får tilladelse til at bruge
alle værker, som forvaltningsorganisationen
repræsenterer, påvirker en rettighedshavers ret til at
udstede licenser for ikkekommercielle anvendelser ikke
forvaltningsorganisationens vederlag i henhold til blankolicensen.
Det er muligt for den kollektive forvaltningsorganisation at
beslutte, at retten til ikkekommerciel anvendelse kun kan ske under
visse betingelser. Kulturministeriet forudsætter, at en
kollektiv forvaltningsorganisation kun kan fastsætte
betingelser for rettighedshavernes ret efter den foreslåede
stk. 3, som er objektivt nødvendige for beskyttelsen af
deres rettigheder og interesser eller for den effektive forvaltning
af deres rettigheder. En betingelse kunne fx være en
underretningspligt fra rettighedshaverens side.
Det følger af stk.
4, at en rettighedshaver kan opsige en bemyndigelse til at
forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af
værker, som rettighedshaveren har givet til en kollektiv
forvaltningsorganisation, og ret til fra en kollektiv
forvaltningsorganisation at tilbagetrække enhver rettighed,
kategori af rettigheder eller typer af værker for geografiske
områder efter eget valg, såfremt der gives et rimeligt
varsel på højst seks måneder. Den kollektive
forvaltningsorganisation kan dog beslutte, at en sådan
opsigelse eller tilbagetrækning først får
virkning ved udgangen af den kollektive forvaltningsorganisations
regnskabsår.
Denne ret til at opsige en bemyndigelse eller
tilbagetrække rettigheder i medfør af stk. 4 er
begrænset i forhold til den kollektive
forvaltningsorganisation, der administrerer
følgeretsordningen i § 38 i lov om ophavsret, og den
fællesorganisation, der administrerer tvangslicensordningen i
§ 68 i lov om ophavsret. I disse tilfælde er
rettighedshaverens valg begrænset til andre kollektive
forvaltningsorganisationer, idet der her foreligger obligatorisk
kollektiv forvaltning, jf. stk. 6.
Det følger af forslaget til stk. 5, at hvis der er beløb, som
tilfalder en rettighedshaver for en udnyttelse, som fandt sted,
inden opsigelsen af en bemyndigelse eller tilbagetrækning af
rettigheder fik virkning, eller i henhold til en licens, der er
udstedt før opsigelsen eller tilbagetrækningen fik
virkning, bevarer rettighedshaveren sine rettigheder i henhold til
§§ 14-16, 19, 21, 29 og 36. Den kollektive
forvaltningsorganisation skal således fortsat opfylde kravene
til fradrag i § 14, fordeling m.v. og søgning efter
rettighedshaverne, jf. §§ 15-16 og 29 og
oplysningsforpligtelserne i §§ 19, 21 og 29, uanset at
rettighedshaveren har anvendt mulighederne til at opsige en
bemyndigelse eller tilbagetrække rettigheder m.v. i
medfør af stk. 4. Rettighedshaverne skal endvidere fortsat
have mulighed for at klage i medfør af forslaget til §
36.
Det fremgår af den foreslåede
stk. 6, at en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke må begrænse anvendelsen
af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 4 og 5, ved at
kræve som betingelse, at forvaltning af rettigheder eller
kategorier af rettigheder eller typer af værker, der er
omfattet af opsigelsen eller tilbagetrækningen, overdrages
til en anden kollektiv forvaltningsorganisation. Dette gælder
dog, som nævnt ovenfor, ikke i tilfælde, hvor der er
obligatorisk kollektiv forvaltning, fx i medfør af § 68
i lov om ophavsret.
Det følger af den foreslåede
stk. 7, at en kollektiv
forvaltningsorganisation skal underrette rettighedshavere om deres
rettigheder i henhold til stk. 1-6, såvel som alle
betingelser tilknyttet den rettighed, der følger af stk. 3,
før organisationen opnår bemyndigelse fra
rettighedshaverne til forvaltning af rettigheder eller kategorier
af rettigheder eller typer af værker.
Bestemmelsen indebærer en aktiv
underretningspligt fra den kollektive forvaltningsorganisations
side. Hensigten med bestemmelsen er, at en rettighedshaver kan give
en bemyndigelse til en kollektiv forvaltningsorganisation til at
forvalte rettigheder på et oplyst grundlag. Det skal
således være klart for rettighedshaveren, hvilke
muligheder denne har i forhold til afgivelse af bemyndigelse og
opsigelse eller tilbagetrækning af denne, og hvilke
rettigheder som bevares, hvis rettighedshaveren benytter sig af
muligheden for at opsige eller tilbagetrække i medfør
af forslaget til § 3. Henvisningen til stk. 3 medfører,
at såfremt en kollektiv forvaltningsorganisation har fastsat
betingelser for anvendelse af den i stk. 3 nævnte ret,
så skal disse betingelser ligeledes være en del af
underretningen i medfør af stk. 7. Da det følger af
det foreslåede stk. 8, at de i den foreslåede § 3
nævnte rettigheder og betingelser skal fremgå af en
kollektiv forvaltningsorganisations vedtægter eller
medlemsbetingelser, vil fremsendelse af vedtægter eller
medlemsbetingelser via fx e-mail være tilstrækkeligt
til at opfylde underretningspligten. Dette forudsætter dog,
at fremsendelsen sker, før den kollektive
forvaltningsorganisation opnår rettighedshaverens
bemyndigelse. Underretningen vil ligeledes kunne ske via en online
registreringsformular, hvor rettighedshaveren som led i processen,
og inden endelig bemyndigelse er afgivet, bliver gjort bekendt med
rettigheder og betingelser, der følger af den
foreslåede § 3, herunder de forskellige rettigheder,
kategorier af rettigheder og typer af værker, som
rettighedshaveren kan bemyndige den kollektive
forvaltningsorganisation til at forvalte.
For så vidt angår de
rettighedshavere, hvis rettigheder allerede forvaltes af den
kollektive forvaltningsorganisation på tidspunktet for
lovforslagets ikrafttrædelse, skal disse rettighedshavere
have underretning i medfør af lovforslagets § 41.
Det følger af forslaget til stk. 8, at de i stk. 1-6 nævnte
rettigheder såvel som alle betingelser tilknyttet den
rettighed, der følger af stk. 3, skal fremgå af en
kollektiv forvaltningsorganisations vedtægter eller
medlemskabsbetingelser. Det er den kollektive
forvaltningsorganisation, der selv fastlægger den måde,
hvorpå den vil indarbejde oplysninger om rettighederne i
vedtægterne eller medlemsbetingelserne. Såfremt
oplysninger om disse rettigheder ikke allerede fremgår af
vedtægterne eller medlemsskabsbetingelserne, kræves det
dog i medfør af forslaget til § 6, stk. 2, at
generalforsamlingen skal godkende ændringerne.
Det følger af forslaget til stk. 9, at stk. 1-8 ikke har betydning for
udstrækningen af bestemmelserne i lov om ophavsret
vedrørende aftalelicens eller obligatorisk kollektiv
forvaltning. Bestemmelserne i den foreslåede § 3 har
således ikke betydning for omfanget af aftalelicensens
virkning eller Kulturministeriets vurdering af, hvorvidt en
kollektiv forvaltningsorganisation kan godkendes i medfør af
ophavsretslovens § 50, stk. 4.
Bestemmelserne i § 3 er ikke til hinder
for aftalemæssige ordninger mellem en kollektiv
forvaltningsorganisation og en bruger, i henhold til hvilke en
opsigelse eller tilbagetrækning fra rettighedshaverens side
har umiddelbar effekt på de licenser, der er udstedt forud
for en sådan opsigelse eller tilbagetrækning, eller for
aftalemæssige ordninger, i henhold til hvilke sådanne
licenser forbliver uberørte af en sådan opsigelse
eller tilbagetrækning i en vis periode derefter. En kollektiv
forvaltningsorganisation og en bruger har således fortsat
frihed til fx at vedtage aftalevilkår, der tager stilling
til, hvad der skal ske, når en rettighedshaver, der er
repræsenteret af den kollektive forvaltningsorganisation ved
aftaleindgåelsen, senere opsiger bemyndigelsen eller
tilbagetrækker rettigheder i en vis periode derefter.
Til §
4
Forslaget til § 4 har til formål at
gennemføre artikel 6 i direktivet.
Det følger af den foreslåede
stk. 1, at en kollektiv
forvaltningsorganisation skal optage rettighedshavere og de
enheder, der repræsenterer rettighedshavere, som medlemmer,
hvis de opfylder kravene for medlemskab, der skal være
baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende
kriterier. Disse medlemskabskrav skal fremgå af den
kollektive forvaltningsorganisations vedtægter eller
medlemskabsbetingelser og gøres offentligt
tilgængelige. Afviser en kollektiv forvaltningsorganisation
at acceptere en anmodning om medlemskab, skal den give den
anmodende part en begrundelse for sin beslutning.
Dette medfører, at såfremt en
rettighedshaver opfylder kravene for medlemskab af en kollektiv
forvaltningsorganisation, er organisationen forpligtet til at
acceptere rettighedshaveren som medlem. Tilsvarende gælder i
forhold til organisationer, der repræsenterer
rettighedshavere, herunder andre kollektive
forvaltningsorganisationer og sammenslutninger af
rettighedshavere.
Kravene for medlemskab skal være baseret
på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende
kriterier, som skal fremgå af den kollektiv
forvaltningsorganisations vedtægter eller medlemsbetingelser
og gøres offentligt tilgængelige, fx på den
kollektive forvaltningsorganisations hjemmeside. Disse kriterier
forpligter ikke kollektive forvaltningsorganisationer til at
acceptere medlemmer, hvis forvaltningen af disses rettigheder,
kategorier af rettigheder eller typer af værker falder uden
for deres aktivitetsområde. Såfremt en kollektiv
forvaltningsorganisation kun optager organisationer, der
repræsenterer rettighedshavere, som medlemmer, er
organisationen ikke forpligtet til at acceptere individuelle
rettighedshavere som medlemmer. En forvaltningsorganisation kan fx
fastsætte regler om en mindstegrænse for
indtægter som kriterie for at optage en
rettighedshaverorganisation som medlem.
Hvis en kollektiv forvaltningsorganisation
afviser at acceptere en anmodning om medlemskab, skal den give den
anmodende part en begrundelse for sin beslutning.
Af den foreslåede stk. 2 fremgår det, at en kollektiv
forvaltningsorganisations vedtægter skal indeholde passende
og effektive mekanismer for alle medlemmernes deltagelse i
organisationens beslutningsproces. Har en kollektiv
forvaltningsorganisation forskellige kategorier af medlemmer, skal
kategorierne være repræsenteret retfærdigt og
forholdsmæssigt i organisationens beslutningsproces.
Et eksempel på, at de forskellige
kategorier af medlemmer er repræsenteret på en
retfærdig og afbalanceret måde, er princippet om
paritet, som fx har fundet udtryk i sammensætningen af
Gramex' bestyrelse, som har syv medlemmer. Tre af medlemmerne
repræsenterer de udøvende kunstnere, tre af
medlemmerne repræsenterer pladeselskaberne, og et medlem har
særligt kendskab til ophavsret. Under forudsætning af,
at en kollektiv forvaltningsorganisations forskellige medlemmer er
repræsenteret på en retfærdig og afbalanceret
måde, er det op til den enkelte organisation at beslutte,
hvorledes organisationens beslutningsproces skal indrettes. Der er
således et hensyn at tage til de forskelligheder, som
gør sig gældende i de enkelte kollektive
forvaltningsorganisationer, og til det forhold, at forskellige
beslutningsprocesser ofte er udviklet over tid og efter gensidig
respekt og forståelse mellem de enkelte kategorier af
medlemmer.
Ifølge den foreslåede stk. 3 skal en kollektiv
forvaltningsorganisation give sine medlemmer mulighed for at
kommunikere med den elektronisk, herunder med henblik på
udøvelsen af deres medlemsrettigheder. Hensynet bag reglen
er, at det bør være nemt for medlemmer, der deltager i
generalforsamlingen, men også for dem, der ikke gør
det, at udøve stemmerettigheder. Ud over at kunne
udøve deres rettigheder elektronisk skal medlemmerne have
adgang til at deltage i og stemme på generalforsamlingen pr.
fuldmagt. Reglerne om fuldmagter er behandlet under afsnit 3.4.2.
og de specielle bemærkninger til § 7.
Af den foreslåede stk. 4 følger, at en kollektiv
forvaltningsorganisation skal opbevare fortegnelser over sine
medlemmer og ajourføre disse fortegnelser.
Fortegnelserne skal give mulighed for
identifikation og lokalisering af organisationens medlemmer og
rettighedshavere, hvis rettigheder organisationen
repræsenterer på basis af bemyndigelser fra disse
rettighedshaveres side. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal ajourføre sine fortegnelser. Det betyder, at den
kollektive forvaltningsorganisation løbende skal foretage
ændringer i fortegnelserne, fx i forbindelse med at nye
medlemmer kommer til og eksisterende medlemmer melder sig ud. En
fællesorganisation, der ikke udbetaler skyldige beløb
til individuelle rettighedshavere, vil typisk ikke have
fortegnelser over disse, men alene over medlemsorganisationerne, og
bestemmelsen medfører i dette tilfælde ikke en
forpligtelse for sådanne kollektive
forvaltningsorganisationer til at oprette fortegnelser over de
individuelle rettighedshavere.
Overtrædelse af bestemmelsen kan
straffes med bøde i medfør af forslaget til §
39, stk. 1.
Til §
5
Forslaget til § 5 har til formål at
gennemføre artikel 7 i direktivet.
Forslaget til § 5 medfører, at
§ 4, stk. 3, § 21, § 31, stk. 1, og § 36 finder
tilsvarende anvendelse på en kollektiv
forvaltningsorganisation i forhold til rettighedshavere, som ikke
er medlemmer af den, men som har en direkte juridisk forbindelse
med den ved lov eller ved overdragelse, licens eller anden
kontraktmæssig aftale.
De bestemmelser, der henvises til i den
foreslåede § 5, vedrører krav om, at kollektive
forvaltningsorganisationer skal give mulighed for at kommunikere
elektronisk med rettighedshaverne (§ 4, stk. 3), at
rettighedshaverne skal have bestemte oplysninger (§ 21), at
rettighedshaverne skal have oplysninger om de væsentligste
vilkår om indgåede repræsentationsaftaler (§
31, stk. 2), samt at rettighedshaverne skal have mulighed for at
klage (§ 36).
Bestemmelsen vedrører rettighedshavere,
der har en direkte juridisk forbindelse med en kollektiv
forvaltningsorganisation enten ved lov eller ved overdragelse,
licens eller anden kontraktmæssig aftale. Dette gælder
for eksempel rettighedshavere, der kun repræsenteres af den
kollektive forvaltningsorganisation som følge af en
aftalelicens eller i medfør af visse andre regler i
ophavsretsloven om kollektiv forvaltning, herunder tvangslicensen i
ophavsretslovens § 68.
En kollektiv forvaltningsorganisation kan
uanset denne bestemmelse vælge, at rettighedshavere, der ikke
er medlemmer af organisationen, alligevel kan blive omfattet af
flere medlemsrettigheder end dem, der er oplistet i bestemmelsen.
Det vil fx være op til den enkelte kollektive
forvaltningsorganisation at beslutte, om de af bestemmelsen
omfattede rettighedshavere skal have ret til at deltage i
beslutningsprocessen i den kollektive forvaltningsorganisation.
Forslaget til § 5 vedrører alene
spørgsmålet om, hvornår de omfattede
rettighedshavere nyder godt af visse af de medlemsrettigheder, som
finder anvendelse for medlemmerne i medfør af forskellige
bestemmelser i lovforslaget. Forslaget har derfor ikke betydning
for de bestemmelser, hvor de kollektive forvaltningsorganisationer
har en generel forpligtelse over for alle rettighedshavere, fx i
§ 15 om fordeling af skyldige beløb.
Til §
6
Forslaget til § 6 har til formål at
gennemføre dele af artikel 8 i direktivet.
Det følger af forslaget til stk. 1, at der mindst én gang om
året skal indkaldes til og afholdes generalforsamling for
medlemmerne. Dette svarer til selskabslovens regler og sikrer en
regelmæssig mulighed for et medlem til at gøre sin
indflydelse gældende.
Af den foreslåede stk. 2 fremgår det, at
generalforsamlingen skal godkende eventuelle ændringer af den
kollektive forvaltningsorganisations vedtægter og
medlemskabsbetingelser, hvis disse betingelser ikke er omfattet af
vedtægterne. Stk. 2 indeholder ikke formelle krav til,
hvordan godkendelsen skal ske på generalforsamlingen, fx
hvilket flertal der er krævet for at godkende
ændringerne i vedtægter og medlemsskabsbetingelser. Det
er dog vigtigt, at godkendelsesproceduren opfylder de generelle
krav i forslaget til § 4, stk. 2, og generalforsamlingen skal
efter Kulturministeriets opfattelse derfor have reel indflydelse
på eventuelle ændringer af vedtægter og
medlemskabsbetingelser, hvis disse ikke er omfattet af
vedtægterne.
Forslaget til stk.
3 medfører, at generalforsamlingen skal træffe
beslutning om udnævnelse og afskedigelse af
bestyrelsesmedlemmer og direktører, overvåge deres
generelle præstationer og godkende deres vederlag og andre
fordele. Forslaget indeholder ikke et absolut krav om, at alle
medlemmerne i en bestyrelse skal vælges direkte på
generalforsamlingen, men efterlader et vist spillerum til de
kollektive forvaltningsorganisationer til at organisere sig
på den måde, som findes mest hensigtsmæssig.
Generalforsamlingen skal dog have reel indflydelse på
bestyrelsens sammensætning, hvilket blandt andet kan ske ved,
at generalforsamlingen vælger flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne direkte på generalforsamlingen. Med
andre fordele end aflønning i den foreslåede § 6,
stk. 3, menes fx monetære og ikkemonetære ydelser,
pension, tilskud, ret til andre vederlag og
fratrædelsesgodtgørelse.
Forslaget til stk.
4 medfører, at hvis en kollektiv
forvaltningsorganisation har en bestyrelse, der varetager den
overordnede og strategiske ledelse, og en direktion, der
forestår den daglige ledelse, skal generalforsamlingen ikke
udnævne eller afskedige medlemmer af direktionen eller
godkende deres aflønning eller andre fordele, såfremt
disse beføjelser tilkommer bestyrelsen. Bestemmelsen er
således en undtagelse til stk. 3 og vedrører den
situation, som er gældende i mange af de nuværende
kollektive forvaltningsorganisationer, hvor der både er en
bestyrelse og en daglig ledelse. Det er et krav efter bestemmelsen,
at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse, og
at direktionen forestår den daglige ledelse. I vurderingen
af, om disse kriterier er opfyldt, skal der anlægges en bred
fortolkning, hvor der skal tages højde for, at kollektive
forvaltningsorganisationer ofte er organiseret som foreninger.
Selskabslovens § 111 kan således ikke som udgangspunkt
lægges til grund for vurderingen, medmindre den kollektive
forvaltningsorganisation er organiseret som et kapitalselskab.
Andre fordele forstås som i stk. 3.
Den foreslåede stk.
5 fastsætter, hvilke beslutninger generalforsamlingen
mindst skal træffe beslutning om. Bestemmelsen er en
minimumsliste over, hvilke beslutninger generalforsamlingen skal
træffe, hvilket medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation kan vælge at give
generalforsamlingen flere beføjelser.
I medfør af stk.
5, nr. 1 skal generalforsamlingen træffe beslutning om
den generelle politik for fordeling af skyldige beløb til
rettighedshavere. Bestemmelsen medfører, at
generalforsamlingen skal fastsætte de overordnede rammer for
bestyrelsens arbejde, fx i form af retningslinjer eller lignende.
Det vil så være op til bestyrelsen at udmønte
disse retningslinjer. Det er den kollektive
forvaltningsorganisation, der selv fastsætter politikkernes
detaljeringsniveau, dog således at de ikke må
være så overordnede, at de ikke giver rettighedshaverne
eller medlemsorganisationerne en reel mulighed for at påvirke
den kollektive forvaltningsorganisation. Fordelingspolitiken danner
grundlag for den fordeling, som skal ske efter forslaget til
§§ 15-16, og den skal således udformes på en
måde, så den muliggør regelmæssig,
omhyggelig og nøjagtig fordeling af skyldige beløb.
Gennem fordelingspolitiken kan den kollektive
forvaltningsorganisation ligeledes lægge niveauet for, i
hvilket omfang den vil fordele individuelt. Hermed forstås,
at når en medlemsorganisation er ansvarlig for fordelingen af
skyldige beløb til rettighedshaverne, vil den kollektive
forvaltningsorganisation alene skulle have en fordelingspolitik,
der vedrører den overordnede fordeling til
medlemsorganisationerne. Medlemsorganisationerne vil herefter
stå for den individuelle fordeling til rettighedshaverne i
medfør af medlemsorganisationens fordelingsplan. Der
henvises til de specielle bemærkninger til § 15 for
yderligere uddybning heraf
Forslaget til bestemmelsens nr. 2 vedrører den generelle politik
for anvendelsen af ufordelbare midler. Forskellen på den
generelle politik for anvendelsen af ufordelbare midler, jf. §
6, stk. 5, nr. 2, og selve anvendelsen af ufordelbare midler, jf.
§ 6, stk. 5, nr. 5, er, at den generelle politik har til
formål at opstille de overordnede rammer for fordelingen af
ufordelbare midler, mens anvendelse af beløb, der ikke kan
fordeles, er selve udmøntningen af den generelle
politik.
Forslaget til bestemmelsens nr. 3 vedrører den generelle
investeringspolitik for rettighedsvederlag og eventuelle
indtægter fra investering af rettighedsvederlag. Bestemmelsen
medfører, at generalforsamlingen skal træffe
beslutning om de overordnede rammer for den kollektive
forvaltningsorganisations investeringspolitik. Denne
investeringspolitik danner sammen med principperne i forslaget til
§ 13 grundlaget for de investeringer, som den kollektive
forvaltningsorganisation kan foretage.
Forslaget til bestemmelsens nr. 4 vedrører den generelle politik
for fradrag i rettighedsvederlag og eventuelle indtægter fra
investering af rettighedsvederlag, Bestemmelsen medfører, at
generalforsamlingen skal træffe beslutning om de overordnede
rammer for, hvad den kollektive forvaltningsorganisation kan tage
af fradrag, herunder administrationsomkostninger.
Forslaget til bestemmelsens nr. 5 vedrører anvendelsen af de
ufordelbare midler. Som det følger af bemærkningerne
til nr. 2 medfører dette punkt, at medlemmerne skal
træffe beslutning om den egentlige anvendelse af de
ufordelbare midler. Den kollektive forvaltningsorganisation kan
selv fastlægge, hvorvidt denne beslutning skal træffes,
før midlerne anvendes eller efter, at de er anvendt.
Såfremt afgørelsen træffes efter, at midlerne er
anvendt, og generalforsamlingen ikke godkender anvendelsen af de
ufordelbare midler, afgøres ledelsens eventuelle
erstatningskrav på baggrund af dansk rets almindelige
erstatningsretlige principper. Beslutningen skal vedrøre
anvendelsen af alle ufordelbare midler, og det skal være
tydeligt for medlemmerne, hvad beløbene er anvendt til,
således at de kan træffe beslutning på et oplyst
grundlag. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den
kollektive forvaltningsorganisation på generelforsamlingen
blot konstaterer, at den konkrete anvendelse er sket i
overensstemmelse med den generelle politik om ufordelbare
midler.
Forslaget til bestemmelsens nr. 6 vedrører den kollektive
forvaltningsorganisations risikostyringspolitik. Bestemmelsen
medfører, at generalforsamlingen skal træffe
beslutning om den generelle politik for risikostyring. Det er den
kollektive forvaltningsorganisation, der selv fastlægger
detaljeringsniveauet i politikken.
Forslaget til bestemmelsens nr. 7 vedrører godkendelse af
erhvervelse, salg og belåning af fast ejendom. Bestemmelsen
vil fx være relevant, hvis en kollektiv
forvaltningsorganisation flytter domicil eller erhverver nye
lokaler. Bestemmelsen medfører, at generalforsamlingen skal
have egentlig mulighed for at tage stilling til erhvervelsen,
salget eller belåningen. Såfremt der er tale om, at der
investeres rettighedsvederlag eller indtægter fra disse
vederlag, skal den kollektive forvaltningsorganisation opfylde
kravene i forslaget til § 13.
Forslaget til bestemmelsens nr. 8 vedrører godkendelse af fusioner
og alliancer, oprettelse af datterselskaber samt erhvervelse af
andre enheder eller aktier eller rettigheder i andre enheder.
Bestemmelsen er fx relevant, hvis to kollektive
forvaltningsorganisationer går sammen, eller hvis en
kollektiv forvaltningsorganisation opretter et datterselskab til at
håndtere registrering af værksudnyttelse og fordeling
af skyldige beløb til rettighedshaverne.
Forslaget til bestemmelsens nr. 9 vedrører godkendelse af
optagelse af lån, ydelse af lån eller
sikkerhedsstillelse for lån.
Forslaget til bestemmelsens nr. 10 vedrører udnævnelse og
afskedigelse af revisor.
Forslaget til bestemmelsens nr. 11 vedrører godkendelse af den
årlige gennemsigtighedsrapport, der er omhandlet i §
23.
Overtrædelse af stk. 1-5 kan straffes
med bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1,
nr. 2.
Det følger af stk.
6, at generalforsamlingen kan uddelegere de i bestemmelsens
nr. 5-9 anførte beføjelser ved en beslutning eller en
bestemmelse i vedtægterne, til det organ, der varetager
tilsynsfunktionen, jf. § 8. Som nævnt i forslaget til
§ 6, stk. 3, kan dette fx være bestyrelsen.
Såfremt denne mulighed udnyttes, vil varetagelsen af de
beføjelser, som er blevet uddelegeret til organet, der
varetager tilsynsfunktionen, i medfør af den
foreslåede stk. 6, skulle indgå i organets beretning i
medfør af lovforslagets § 8, stk. 5.
Til §
7
Forslaget til § 7 har til formål at
gennemføre dele af artikel 8 i direktivet.
Det fremgår af den foreslåede
stk. 1, at alle medlemmer af den
kollektive forvaltningsorganisation skal have ret til at deltage i
og stemme på generalforsamlingen. En kollektiv
forvaltningsorganisation kan dog fastsætte
begrænsninger i medlemmernes ret til at deltage i og
udøve deres stemmeret på generalforsamlingen på
grundlag af et eller begge af følgende kriterier, forudsat
at disse kriterier er fastsat og anvendt på en rimelig og
forholdsmæssig måde:
1) Medlemskabsvarighed og
2) størrelsen af de beløb, der er
modtaget af, eller som tilfalder et medlem.
Bestemmelsen hænger sammen med, at alle
medlemmer af kollektive forvaltningsorganisationer som udgangspunkt
bør have adgang til at deltage i og stemme på
generalforsamlingen.
Stemmeretsbegrænsning på baggrund
af medlemskabsvarighed kan fx anvendes således, at medlemmer
skal have været medlem i en specifikt angivet periode,
før der opnås stemmeret. Stemmeretsbegrænsning
på baggrund af størrelsen af de modtagne beløb
kan fx anvendes således, at det kun er medlemmer, der har
modtaget et vist beløb, der kan stemme.
Begrænsningerne kan anvendes hver for sig eller i
kombination.
Stemmeretsbegrænsninger må kun
anvendes på en måde, som er rimelig og
forholdsmæssig. Kravene medfører, at en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke må fastsætte
stemmeretsbegrænsninger på en måde, der reelt
fører til en situation, hvor reglerne om afholdelse af
generalforsamling sættes ud af kraft, fx ved at kun en meget
lille andel af medlemmerne får mulighed for at stemme.
Forslaget til stk.
2 medfører, at de i stk. 1 fastsatte kriterier skal
fremgå af den kollektive forvaltningsorganisations
vedtægter eller medlemskabsbetingelser og gøres
offentligt tilgængelige i overensstemmelse med §§
20 og 22. Da ændringer i vedtægter og
medlemsbetingelserne skal godkendes af generalforsamlingen, jf.
forslaget til § 6, stk. 2, vil generalforsamlingen skulle
træffe beslutning om fastsættelse af
stemmeretsbegrænsninger. Offentliggørelse af
kriterierne kan fx ske på den kollektive
forvaltningsorganisations hjemmeside i form af de offentliggjorte
vedtægter eller medlemskabsbetingelser.
Det foreslås i stk.
3, at alle medlemmer af en kollektiv
forvaltningsorganisation kan udpege en hvilken som helst anden
person eller enhed som fuldmagtshaver til at deltage i og stemme
på generalforsamlingen på deres vegne, forudsat at
denne udnævnelse ikke medfører en
interessekonflikt.
Da udpegningen gælder en hvilken som
helst person eller enhed, kan fx advokater, revisorer eller andre
medlemmer frit vælges som fuldmagtshaver til at deltage i og
stemme på generalforsamlingen.
Udpegning kan dog ikke ske, hvis det
medfører en interessekonflikt. Dette kan fx kan være
tilfældet, hvis det udpegende medlem og fuldmagtshaveren
tilhører forskellige kategorier af rettighedshavere i den
kollektive forvaltningsorganisation.
Forslaget til stk. 3 har forrang for
selskabslovens regler om fuldmagter. Heraf følger, at selvom
en kollektiv forvaltningsorganisation er omfattet af selskabsloven,
kan en fuldmagtsgiver ikke, uanset selskabslovens regler, give en
fuldmagt til fuldmagtshaver, såfremt dette medfører en
interessekonflikt.
Det foreslås endvidere i stk. 4, at en kollektiv
forvaltningsorganisation, uanset bestemmelsen i stk. 3, kan
fastsætte begrænsninger for udpegningen af
fuldmagtshavere og udøvelse af stemmerettigheder for de
medlemmer, de repræsenterer. Begrænsningerne må
ikke gribe ind i medlemmernes mulighed for at deltage i den
kollektive forvaltningsorganisations beslutningsproces på
behørig og effektiv vis. Dette betyder, at
begrænsningerne ikke må anvendes således, at det
bliver umuligt eller uforholdsmæssigt svært for et
medlem at anvende sin ret til at deltage i og stemme på
generalforsamlingen. Begrænsningerne skal fremgå af den
kollektive forvaltningsorganisations vedtægter eller
medlemskabsbetingelser og gøres offentligt
tilgængelige i overensstemmelse med §§ 20 og
22.
Bestemmelsen giver således mulighed for,
at den kollektive forvaltningsorganisation kan fravige
udgangspunktet i stk. 3 ved at fastsætte begrænsninger
i anvendelsen af fuldmagter. Bestemmelsen medfører ikke
konkrete krav til, hvordan sådanne begrænsninger kan
udformes, dog således at de skal opfylde kravene i stk. 4,
sidste pkt. Begrænsningerne kan fx bestå i at
sætte en maksimumsgrænse for antallet af fuldmagter,
som en fuldmagtshaver kan modtage eller sætte rammerne for,
hvem der kan modtage en fuldmagt, fx kun andre medlemmer.
Udøvelsen af medlemmers rettigheder
gennem fuldmagtshavere må ikke begrænses på anden
vis, end hvad der fremgår af bestemmelsen. Vedtægterne
kan således fx ikke fastsætte
stemmeretsbegrænsninger udelukkende for fuldmagtshavere.
På selve generalforsamlingen har
fuldmagtshaveren samme rettigheder, som det medlem, der har udpeget
vedkommende, ville have haft. Fuldmagtshaveren skal afgive stemmen
i overensstemmelse med instrukserne fra det medlem, der har udpeget
ham. Hvis fuldmagtshaveren har modtaget fuldmagter fra flere
medlemmer, kan fuldmagtshaveren stemme forskelligt på vegne
af de forskellige medlemmer. Omfanget og gyldigheden m.v. af
fuldmagten afgøres efter dansk rets almindelige
fuldmagtsregler.
Den foreslåede stk.
5 fastsætter, at alle fuldmagter er gyldige for en
enkelt generalforsamling. Dette medfører, at der ikke kan
gives »løbende fuldmagter«, der gælder
alle generalforsamlinger i en given periode, fx på 5
år.
Til §
8
Forslaget til § 8 har til formål at
gennemføre artikel 9 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal have en tilsynsfunktion, der løbende overvåger de
aktiviteter og udførelsen af de opgaver, som varetages af
personer med ansvar for den daglige ledelse af organisationens
aktiviteter. I organisationer, hvor bestyrelsen vælges af
medlemmerne på en generalforsamling, jf. § 6, stk. 3,
kan bestyrelsen varetage tilsynsfunktionen.
En kollektiv forvaltningsorganisation
fastlægger selv rammerne for tilsynsfunktionen, der skal
varetages på en ansvarlig, gennemsigtig og uafhængig
måde. Tilsynet kan fx udøves på baggrund af
anerkendte regelsæt for god selskabsledelse.
Tilsynsfunktionen kan varetages af et
særskilt organ, fx et tilsynsråd, eller af nogle eller
alle de bestyrelsesmedlemmer, som ikke leder den kollektive
forvaltningsorganisations aktiviteter. Personer, der varetager den
daglige ledelse af den kollektive forvaltningsorganisationens
aktiviteter, jf. forslaget til § 9, kan ikke samtidig
være en del af tilsynsfunktionen. Bestemmelsen
medfører ikke, at en kollektiv forvaltningsorganisation skal
oprette nye organer for at opfylde forpligtelsen.
Overtrædelse af stk. 1 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Forslaget til stk.
2 medfører, at i en kollektiv
forvaltningsorganisation, der har forskellige kategorier af
rettighedshavere som medlemmer, skal der være en
retfærdig og afbalanceret repræsentation af de
forskellige kategorier af medlemmer i det organ, der varetager
tilsynsfunktionen. Dette kan fx ske ved, at der sidder et rimeligt
antal repræsentanter fra hver kategori af rettighedshaver i
fx bestyrelsen. Der henvises til bemærkningerne til forslaget
til § 4, stk. 3, for yderligere eksemplificering heraf.
Forslaget til § 8, stk. 2,
medfører ikke, at kollektive forvaltningsorganisationer skal
have et uafhængigt medlem i tilsynsrådet eller
bestyrelsen, men forhindrer heller ikke den kollektive
forvaltningsorganisation i at vælge tredjeparter til
tilsynsfunktionen, herunder personer med relevant professionel
ekspertise og rettighedshavere, som ikke opfylder kravene til
medlemskab, eller som ikke er repræsenteret direkte af
organisationen, men via en enhed, som er medlem af den kollektive
forvaltningsorganisation. Den kollektive forvaltningsorganisation
kan således indsætte personer med særligt
juridisk, regnskabsmæssig eller forretningsmæssig
forståelse i organet, der varetager tilsynsfunktionen, uanset
at denne person hverken er rettighedshaver eller medlem.
Det organ, der varetager tilsynsfunktionen,
skal mindst en gang om året aflægge beretning om
udøvelsen af tilsynet for generalforsamlingen.
I medfør af forslaget til stk. 3 skal enhver af de personer, der
varetager tilsynsfunktionen, hvert år afgive en individuel
erklæring om interessekonflikter til generalforsamlingen, som
indeholder de oplysninger, som fremgår af § 9, stk. 3.
Disse oplysninger vedrører eventuelle interesser i den
kollektive forvaltningsorganisation, eventuelle vederlag modtaget i
det foregående regnskabsår fra den kollektive
forvaltningsorganisation, eventuelle beløb modtaget i det
foregående regnskabsår som rettighedshaver fra den
kollektive forvaltningsorganisation og en erklæring om enhver
faktisk eller potentiel konflikt mellem personlige interesser og
den kollektive forvaltningsorganisationens interesser eller mellem
forpligtelser over for den kollektive forvaltningsorganisation og
eventuelle forpligtelser over for enhver anden fysisk eller
juridisk person.
Overtrædelse af stk. 3 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Forslaget til stk.
4 medfører, at det organ, der varetager
tilsynsfunktionen, skal mødes regelmæssigt og mindst
udøve de beføjelser, det har fået delegeret af
generalforsamlingen og have beføjelserne til overvåge
de aktiviteter og udførelsen af de opgaver, som varetages af
personer, der er omhandlet i § 9.
Bestemmelsen fastlægger for det
første et krav om, at tilsynsorganet skal mødes
regelmæssigt, men lader det være op til tilsynsorganet
selv at vurdere, hvordan dette sker mest hensigtsmæssigt.
Organet skal dog mødes ofte nok til, at tilsynsfunktionen
kan udøves effektivt.
Overvågningen af de aktiviteter og
udførelsen af de opgaver, som varetages af de i § 9
nævnte personer, kan fx omfatte disse personers
udmøntning af beslutninger truffet på
generalforsamling, hvilket navnlig kan være
udmøntningen af de generelle politikker nævnt i §
6, stk. 5.
I medfør af forslaget til stk. 5 skal det organ, der varetager
tilsynsfunktionen, mindst en gang om året aflægge
beretning om udøvelsen af tilsynet for generalforsamlingen.
Bestemmelsen indeholder ikke krav til, hvordan denne beretning kan
ske, hvorfor den både kan aflægges skriftligt eller
mundtligt. Bestemmelsen indeholder endvidere ikke krav til
indholdet af beretningen, der dog skal give et reelt billede af
tilsynet.
Overtrædelse af stk. 5 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Til §
9
Forslaget til § 9 har til formål at
gennemføre artikel 10 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal tage alle nødvendige forholdsregler for, at de
personer, der forestår den daglige ledelse, gør dette
på en fornuftig, forsvarlig og passende måde ved
anvendelse af fornuftige administrative og regnskabsmæssige
procedurer og interne kontrolmekanismer. Dette kan fx ske ved at
anvende anerkendte standarder på disse områder,
herunder anbefalinger om god selskabsledelse, og sikre, at organet,
der varetager tilsynsfunktionen, får gode muligheder for at
føre tilsyn med den daglige ledelse.
Hvem, der indgår i den daglige ledelse
for en kollektiv forvaltningsorganisation, afhænger af den
konkrete struktur og ledelsessammensætning i organisationen.
Den daglige ledelse kan fx bestå af en eller flere af
medlemmerne i bestyrelsen eller af en direktion, der er ansat af
den kollektive forvaltningsorganisation. Et medlem af den daglige
ledelse kan ikke samtidig være en del af
tilsynsfunktionen.
Forslaget til stk.
2 medfører, at kollektive forvaltningsorganisationer
skal indføre og anvende procedurer for at undgå
interessekonflikter. Kan sådanne konflikter ikke
undgås, skal den kollektive forvaltningsorganisation
indføre og anvende procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og oplyse om faktiske eller potentielle
interessekonflikter med henblik på at forhindre konflikterne
i at skade de kollektive interesser for de rettighedshavere, som
organisationen repræsenterer. Disse procedurer kan fx baseres
på anerkendte standarder for selskabsledelse.
Sådanne interessekonflikter kan fx
opstå, hvor et medlem af bestyrelsen også er
leverandør af varer eller tjenesteydelser til den kollektive
forvaltningsorganisation.
Forslaget til stk.
3 medfører, at procedurer efter stk. 2 skal omfatte
en individuel årlig erklæring til generalforsamlingen
fra hver af de personer, der er omfattet af stk. 1.
Erklæringen skal indeholde følgende oplysninger:
1) alle interesser
i den kollektive forvaltningsorganisation,
2) alle vederlag
modtaget i det foregående regnskabsår fra den
kollektive forvaltningsorganisation,
3) alle
beløb modtaget i det foregående regnskabsår som
rettighedshaver fra den kollektive forvaltningsorganisation og
4) enhver faktisk
eller potentiel konflikt mellem personlige interesser og den
kollektive forvaltningsorganisations interesser eller mellem
forpligtelser over for den kollektive forvaltningsorganisation og
eventuelle forpligtelser over for enhver anden fysisk eller
juridisk person.
Den kollektive forvaltning kan vælge at
anvende anerkendte standarder i forbindelse med udarbejdelsen af
disse individuelle erklæringer.
Overtrædelse af stk. 3 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Til §
10
Forslaget til § 10 har til formål
at gennemføre artikel 11, stk. 2, i direktivet.
Det foreslås i § 10, at en
kollektiv forvaltningsorganisation skal udvise omhu ved
opkrævning, fordeling og anden forvaltning af
rettighedsvederlag.
Bestemmelsen har til formål at
tydeliggøre, at kollektive forvaltningsorganisationer skal
udvise omhu i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed,
herunder i forbindelse med opkrævning, fordeling og anden
forvaltning af rettighedsvederlag. Princippet om at udvise omhu i
forbindelse med forvaltningen af rettighedsvederlag indeholder ikke
konkrete forpligtelser for den kollektive forvaltningsorganisation,
men har betydning for fortolkningen af lovforslagets øvrige
bestemmelser. Princippet om, at der skal udvises omhu, gælder
ligeledes i forhold til eventuelle indtægter fra investering
af rettighedsvederlag.
Såfremt det i en kollektiv
forvaltningsorganisation besluttes, at fordelingen af skyldige
beløb skal ske gennem forvaltningsorganisationens
medlemsorganisationer, jf. § 24, finder bestemmelsen
tilsvarende anvendelse på medlemsorganisationerne, jf.
forslaget til § 1, stk. 6. Dette medfører, at
medlemsorganisationerne skal udvise den samme omhu i forvaltningen
af vederlagene, som ville være forventet af den kollektive
forvaltningsorganisation.
Til §
11
Forslaget til § 11 har til formål
at gennemføre artikel 11, stk. 3, i direktivet.
Det følger af forslaget til § 11,
at en kollektiv forvaltningsorganisation i sine regnskaber skal
holde rettighedsvederlag og indtægter fra investeringer af
rettighedsvederlag adskilt fra øvrige indtægter og
andre aktiver.
Formålet med bestemmelsen er at give
interessenter et klart indblik i størrelsen af
indtægter i form af rettighedsvederlag og indtægter fra
investering af rettighedsvederlag. Dette skal ske, fordi der i
lovens § 12 gælder begrænsninger i, hvilke fradrag
der kan foretages i rettighedsvederlag og indtægter fra
investering af rettighedsvederlag. Det skal således kunne ses
i regnskabet, at der ikke er foretaget andre fradrag i
rettighedsvederlag og indtægter fra investering af
rettighedsvederlag, end hvad der er tilladt efter loven.
Til rettighedsvederlag kan også
henregnes accessoriske ydelser og beløb modtaget til
omkostningsdækning. Andre indtægter, herunder
indtægter fra organisationens eventuelle egne aktiver som fx
ejendomme eller biler, der ejes af organisationen, skal
fremgå tydeligt adskilt fra rettighedsvederlag og
indtægter fra investering af rettighedsvederlag.
Kollektive forvaltningsorganisationer kan for
at opfylde dette krav benytte sig af den regnskabspraksis, der er
udviklet iht. årsregnskabslovens § 19, stk. 3, hvorefter
indregnede forhold, der ikke vedrører de
erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres
således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de
erhvervsmæssige aktiviteter i balance og
resultatopgørelse.
Overtrædelse af bestemmelsen kan
straffes med bøde i medfør af forslaget til §
39, stk. 1, nr. 2.
Såfremt det i en kollektiv
forvaltningsorganisation besluttes, at fordelingen af skyldige
beløb skal ske gennem forvaltningsorganisationens
medlemsorganisationer, jf. § 24, finder bestemmelsen
tilsvarende anvendelse på medlemsorganisationerne, jf.
forslaget til § 1, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, stk. 6.
Til §
12
Forslaget til § 12 har til formål
at gennemføre artikel 11, stk. 4, i direktivet.
Det følger af forslaget til
bestemmelsen, at en kollektiv forvaltningsorganisation ikke
må anvende rettighedsvederlag eller indtægter fra
investeringer af rettighedsvederlag til andet end fordeling til
rettighedshaverne, medmindre den kan fratrække eller modregne
administrationsomkostninger eller på anden måde anvende
rettighedsvederlag eller indtægter fra investeringer af
rettighedsvederlag, jf. § 6, stk. 5. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at generalforsamlingen har indflydelse
på, hvordan rettighedsvederlag skal anvendes, hvis de ikke
anvendes til fordeling til rettighedshaverne.
Bestemmelsen giver mulighed for, at en
kollektiv forvaltning kan anvende rettighedsvederlag og
indtægter herfra på to måder. For det
første kan der fratrækkes eller modregnes
administrationsomkostninger, hvilket skal ske i overensstemmelse
med en generalforsamlingsbeslutning, jf. forslaget til § 6,
stk. 5, nr. 4, samt forslaget til § 14. For det andet kan
rettighedsvederlagene eller indtægter herfra anvendes i
medfør af en anden beslutning taget af generalforsamlingen,
fx at der kan ske investering, eller der kan anvendes midler til
kulturelle formål. Visse konkrete anvendelser af
rettighedsmidlerne kræver godkendelse fra generalforsamlingen
i medfør af forslaget til § 6, stk. 5, nr. 7-9,
medmindre disse beføjelser er delegeret til det organ, der
skal varetage tilsynsfunktionen.
Lovforslaget indebærer i øvrigt
ingen ændring i dansk rets almindelig regler om udlæg,
transporter og modregning i rettighedsvederlag.
Overtrædelse af stk. 1 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Såfremt det i en kollektiv
forvaltningsorganisation besluttes, at fordelingen af skyldige
beløb skal ske gennem forvaltningsorganisationens
medlemsorganisationer, jf. § 24, så vil
medlemsorganisationerne være omfattet af kravene i § 12,
jf. forslaget til § 1, stk. 6. Dette medfører, at
medlemsorganisationerne kun kan anvende rettighedsvederlagene eller
indtægterne herfra under samme forudsætninger som en
kollektiv forvaltningsorganisation, der fordeler rettighedsvederlag
- dvs. enten som administrationsomkostninger eller på anden
måde.
Kulturministeriet bemærker, at
medlemsorganisationerne ikke kan anvende midlerne til kollektiv
fordeling, medmindre dette sker i overensstemmelse med de
principper, der er fastsat i lovbemærkningerne til §
15.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, stk. 6.
Til §
13
Forslaget til § 13 har til formål
at gennemføre artikel 11, stk. 5, i direktivet.
Forslaget medfører, at hvis en
kollektiv forvaltningsorganisation investerer rettighedsvederlag
eller indtægter opnået ved investering af
rettighedsvederlag, skal det ske på en sådan
måde, at interesserne hos de rettighedshavere, som den
repræsenterer, varetages bedst muligt. Investeringen skal
være i overensstemmelse med den generelle investerings- og
risikoforvaltningspolitik som omhandlet i forslaget til § 6,
stk. 5, nr. 3 og 6, og ske under hensyntagen til følgende
regler:
1) Findes der en potentiel interessekonflikt, skal
den kollektive forvaltningsorganisation sikre, at investeringerne
foretages udelukkende i rettighedshavernes interesse.
2) Aktiverne skal investeres således, at der
skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i hele
investeringsporteføljen.
3) Aktiverne skal spredes på passende vis for
at undgå uforholdsmæssig afhængighed af et
bestemt aktiv og koncentrationer af risici i porteføljen som
helhed.
Reglernes formål er at
pålægge kollektive forvaltningsorganisationer at udvise
forsigtighed i forbindelse med investeringer af rettighedsvederlag,
samtidig med at de gives mulighed for at vælge den mest sikre
og effektive investeringspolitik.
Det er som udgangspunkt den kollektive
forvaltningsorganisations generalforsamling, der selv beslutter,
på hvilken måde og i hvilket omfang den ønsker
at investere rettighedsvederlag, jf. forslaget til § 6, stk.
4, nr. 3 og 6. Investerings- og risikoforvaltningspolitikken skal
dog ske under hensyn til de nævnte regler i den
foreslåede § 13.
Såfremt det i en kollektiv
forvaltningsorganisation besluttes, at fordelingen af skyldige
beløb skal ske gennem forvaltningsorganisationens
medlemsorganisationer, jf. § 24, finder bestemmelsen
tilsvarende anvendelse på medlemsorganisationerne, jf.
forslaget til § 1, stk. 6. Såfremt det i
medlemsorganisationerne besluttes at investere rettighedsvederlag,
må dette derfor ske i overensstemmelse med principperne i
§ 13.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, stk. 6.
Til §
14
Forslaget til § 14 har til formål
at gennemføre artikel 12 i direktivet.
Den foreslåede § 14 har til
formål at sikre gennemsigtighed og gennemskuelighed i forhold
til fradrag for administrationsomkostninger m.v., som de kollektive
forvaltningsorganisationer foretager i rettighedsvederlagene, samt
at sikre, at disse fradrag er rimelige.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal oplyse rettighedshavere om administrationsomkostninger og
andre fradrag fra rettighedsvederlaget og andre indtægter
opnået ved investering af rettighedsvederlag, før
rettighedshaverne bemyndiger en kollektiv forvaltningsorganisation
til at forvalte deres rettigheder.
Stk.1 gælder kun i det omfang, en
rettighedshaver bemyndiger en kollektiv forvaltningsorganisation
til at forvalte vedkommendes rettigheder. Dette betyder, at en
kollektiv forvaltningsorganisation ikke skal give de i § 14,
stk. 1, nævnte oplysninger, når den forvalter
rettigheder for ikkerepræsenterede rettighedshavere i
medfør af en aftalelicens, eller hvis den forvalter
rettigheder i medfør af ophavsretslovens § 68, stk. 2.
Det samme gælder for kollektive forvaltningsorganisationer,
der forvalter rettigheder under blankmedieordningen i
ophavsretslovens §§ 39-46 a. Oplysninger på
forhånd om fradrag af administrationsomkostninger kan i
sagens natur kun gives af principiel og generel karakter, da de
eksakte omkostninger på meddelelsestidspunktet er
ukendte.
Overtrædelse af stk. 1 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Forslaget til stk.
2 medfører, at fradrag skal stå i rimelige
forhold til den kollektive forvaltningsorganisations ydelser til
rettighedshaverne og skal beregnes ud fra objektive kriterier.
Dette gælder også for de i forslaget til § 14,
stk. 4, omhandlede ydelser. Vurderingen af, hvornår et
fradrag ikke står i et rimeligt forhold til den kollektive
forvaltningsorganisations ydelser til rettighedshaverne, vil bero
på en konkret vurdering i den enkelte sag, idet fx
størrelsen af administrationsomkostninger varierer alt
afhængig af, hvilket forvaltningsområde der er tale om,
herunder hvilke ydelser den kollektive forvaltningsorganisation
giver sine medlemmer.
Forslaget til § 14, stk. 2,
vedrører alle typer fradrag, herunder fradrag for
administrationsomkostninger og fradrag af midler til sociale,
kulturelle og uddannelsesmæssige formål. Bestemmelsen
vedrører ikke fradrag i henhold til anden lovgivning,
såsom fradrag med henblik på levering af sociale
ydelser fra en kollektiv forvaltningsorganisation til
rettighedshaverne.
Af den foreslåede stk. 3 følger, at
administrationsomkostninger ikke må overstige de begrundede
og dokumenterede omkostninger, som afholdes af den kollektive
forvaltningsorganisation i forbindelse med forvaltning af
rettigheder. Administrationsomkostninger kan bl.a. omfatte
lønninger, indkøb af kontorartikler etc. Det vil
således ikke være muligt for en kollektiv
forvaltningsorganisation at fratrække en på
forhånd fikseret procentdel af rettighedsvederlaget til
dækning af administrationsomkostninger, medmindre den
fikserede procent ikke overstiger de faktiske begrundede og
dokumenterede udgifter, hvad enten der er tale om interne
omkostninger (lønninger m.v.) eller eksterne udgifter
(husleje, konsulentbistand m.v.). Den foreslåede § 14,
stk. 3, gælder for alle administrationsomkostninger i
medfør af lovforslaget, herunder dem der er nævnt i
§ 18, stk. 1, og § 33, stk. 3. Fradrag, der foretages til
dækning af administrationsomkostninger, skal således
både opfylde kravene i § 14, stk. 2, og må ikke
overstige de begrundede og dokumenterede omkostninger, som afholdes
af den kollektive forvaltningsorganisation i forbindelse med
forvaltning af rettigheder. § 14, stk. 3, vedrører alle
fradrag til dækning af omkostninger vedrørende
forvaltning af ophavsretsrettigheder. Det er derfor ikke
afgørende, om den kollektive forvaltningsorganisation
betegner en omkostning som administrationsomkostning. Det er
endvidere ikke afgørende, på hvilken måde
fradraget foretages. Fradrag i form af fx modregning kan derfor
også være omfattet, såfremt der reelt er tale om
en administrationsomkostning. § 14, stk. 3, finder dermed
tillige anvendelse for eventuelle andre fradrag til dækning
af omkostninger vedrørende forvaltning af ophavsret uanset
betegnelsen eller beskrivelsen.
Det følger af forslaget til stk. 4, at når en kollektiv
forvaltningsorganisation anvender midler til sociale, kulturelle
eller uddannelsesmæssige formål, der finansieres gennem
fradrag i rettighedsvederlagene eller i indtægter fra
investering af rettighedsvederlag, skal anvendelsen ske på
grundlag af rimelige kriterier. Kravet om, at sådanne ydelser
skal tilbydes på rimelige vilkår, skal ses i
sammenhæng med artikel 18 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde om ikkediskrimination og gælder
navnlig i forhold til adgangen til disse ydelser.
Såfremt det i en kollektiv
forvaltningsorganisation besluttes, at fordelingen af skyldige
beløb skal ske gennem forvaltningsorganisationens
medlemsorganisationer, jf. § 24, finder bestemmelsen
tilsvarende anvendelse på medlemsorganisationerne, jf. §
1, stk. 6. Dette betyder bl.a., at en medlemsorganisation vil
skulle give de i § 14, stk. 1, omfattede oplysninger til en
rettighedshaver, inden den opnår samtykke fra
rettighedshaveren. Det betyder ligeledes, at medlemsorganisationens
fradrag og administrationsomkostninger skal opfylde kravene i
forslaget til § 14, stk. 2-3, og at eventuel anvendelse af
rettighedsvederlag eller indtægter heraf til sociale,
kulturelle eller uddannelsesmæssige formål skal opfylde
kravene i forslaget til § 14, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, stk. 6.
Til §
15
Forslaget til § 15 har til formål
at gennemføre artikel 13, stk. 1, i direktivet.
Reglen har til formål at sikre, at
rettighedshaverne får hurtig adgang til rettighedsvederlag,
som opkræves af de kollektive forvaltningsorganisationer.
Forslaget til stk.
1 betyder, at en kollektiv forvaltningsorganisation skal
fordele skyldige beløb til rettighedshaverne
regelmæssigt, omhyggeligt, nøjagtigt og i
overensstemmelse med den generelle fordelingspolitik, jf. § 6,
stk. 5, nr. 1.
Det er bestemmelsens udgangspunkt, at en
kollektiv forvaltningsorganisation selv fastsætter sin
fordelingspolitik, dog således at politikken skal opfylde
kravene til regelmæssighed, omhyggelighed og
nøjagtighed i den foreslåede § 15, stk. 1,
ligesom fordelingen af skyldige beløb skal ske inden for
fristen i den foreslåede § 15, stk. 2.
Hermed forstås, at de kollektive
forvaltningsorganisationer så vidt muligt skal
tilstræbe at fordele det skyldige beløb til de enkelte
rettighedshavere. Det er op til den enkelte kollektive
forvaltningsorganisation at vurdere, hvilke tiltag den vil tage for
at efterleve disse krav. Den kollektive forvaltningsorganisation
kan fx vælge at sætte krav til brugernes rapportering i
form af stikprøvekontroller og selvangivelsesordninger eller
vælge et fordelingsgrundlag, hvor den kollektive
forvaltningsorganisation anvender viden fra et andet, lignende
område til fordelingen.
Den kollektive forvaltningsorganisation kan
ikke fordele midlerne kollektivt, fx i form af stipendier.
Kollektiv fordeling kan dog ske som led i de kollektive
forvaltningsorganisationers sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige ydelser eller via de ufordelbare midler i
medfør af en generalforsamlingsbeslutning, jf. § 6,
stk. 5, nr. 2 og nr. 5. Kollektiv fordeling kan ligeledes ske, hvis
dette er tilladt i medfør af anden lovgivning, herunder i
medfør af ophavsretslovens § 39, stk. 4.
Forslaget til stk.
2 medfører, at skyldige beløb skal fordeles
hurtigst muligt og senest ni måneder efter udgangen af det
regnskabsår, hvor rettighedsvederlaget er opkrævet,
medmindre der er objektive grunde, som forhindrer overholdelse af
fristen. Objektive grunde kan navnlig opstå i forbindelse med
indberetning fra brugere, identifikation af rettigheder,
rettighedshavere eller matchning af oplysninger om værker med
rettighedshavere. Omstændigheder såsom investering af
rettighedsvederlag med fast løbetid udgør ikke en
gyldig grund til en sådan forsinkelse.
Overtrædelse af stk. 1 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Fordelingen skal ske inden for ni
måneder efter det regnskabsår, hvori vederlaget rent
faktisk er blevet indbetalt til den kollektive
forvaltningsorganisation. Det er således hverken
faktureringstidspunktet eller forfaldstidspunktet, der er
afgørende for, hvornår fristen i den foreslåede
§ 15, stk. 2, skal regnes fra.
Såfremt det i en kollektiv
forvaltningsorganisation besluttes, at fordelingen af skyldige
beløb skal ske gennem forvaltningsorganisationens
medlemsorganisationer, jf. § 24, finder bestemmelsen
tilsvarende anvendelse på medlemsorganisationerne, jf. §
1, stk. 6. Dette medfører, at medlemsorganisationen skal
fordele de skyldige beløb regelmæssigt, omhyggeligt og
nøjagtigt, og at fordelingen skal være i
overensstemmelse med den generelle fordelingspolitik i
medlemsorganisationen.
Fordelingen fra medlemsorganisationerne skal
ske inden for samme frist, som hvis den kollektive
forvaltningsorganisation selv fordelte beløbene, dvs.
hurtigst muligt, og senest ni måneder efter udgangen af det
regnskabsår, i hvilket de pågældende
rettighedsvederlag er blevet opkrævet af den kollektive
forvaltningsorganisation, dog med mulighed for fristoverskrivelse,
hvis der er objektive grunde, der forhindrer medlemsorganisationen
fra at overholde fristerne.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, stk. 6.
Til §
16
Forslaget til § 16 har til formål
at gennemføre artikel 13, stk. 2-6, i direktivet.
I forslaget til stk.
1, der modsvarer artikel 13, stk. 2, foreslås det, at
hvis de beløb, der tilfalder rettighedshaverne, ikke kan
fordeles inden for fristen i § 15, stk. 2, skal en kollektiv
forvaltningsorganisation bogføre beløbene
særskilt.
Overtrædelse af stk. 1 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Det foreslås i stk.
2, at den kollektive forvaltningsorganisation skal
træffe alle nødvendige foranstaltninger i
overensstemmelse med forslaget § 15 til at identificere og
lokalisere rettighedshaverne. De nødvendige foranstaltninger
fastsættes som udgangspunkt af de kollektive
forvaltningsorganisationer og skal under alle omstændigheder
indeholde de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3-6.
Forslaget til stk.
3 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation senest tre måneder efter
udløbet af fristen i § 15, stk. 2, skal oplyse om
værker, for hvilke en eller flere rettighedshavere ikke er
blevet identificeret eller lokaliseret, til de rettighedshavere,
som den repræsenterer, eller dens medlemsorganisationer og
alle kollektive forvaltningsorganisationer, som den har
indgået repræsentationsaftaler med.
Udgangspunktet er således, at der skal
oplyses om de nævnte værker senest 12 måneder
efter udgangen af det regnskabsår, hvor rettighedsvederlaget
er opkrævet, medmindre der er objektive grunde, som
forhindrer overholdelse af fristen. Det er den kollektive
forvaltningsorganisation, der vælger den måde,
hvorpå oplysningen skal gives, fx ved hjælp af e-mails
til de i bestemmelsen nævnte parter.
Det følger af stk.
4, at i det omfang, oplysningerne er tilgængelige for
den kollektive forvaltningsorganisation, omfatter de oplysninger,
der er nævnt i stk. 3, titlen på værket, navnet
på ophavsmanden, navnet på forlæggeren eller
producenten og alle andre relevante tilgængelige oplysninger,
der kan bidrage til at identificere rettighedshaveren.
Bestemmelsen medfører, at
udgangspunktet for tilrådighedsstillelsen er de oplysninger,
der er tilgængelige for den kollektive
forvaltningsorganisation, dvs. de oplysninger, som den kollektive
forvaltningsorganisation er i besiddelse af.
Det følger af stk.
5, at den kollektive forvaltningsorganisation i forbindelse
med identificeringen og lokaliseringen af rettighedshaverne, jf.
stk. 2, skal kontrollere de medlemsfortegnelser, der er omhandlet i
forslaget til § 4, stk. 4, og andre umiddelbart
tilgængelige fortegnelser. Forpligtelsen gælder, selvom
den kollektive forvaltningsorganisation lader andre enheder, fx
datterselskaber, stå for håndteringen af
medlemsfortegnelsen i medfør af forslaget til § 4, stk.
4.
Det følger af forslaget til stk. 6, at hvis de foranstaltninger, der er
nævnt i stk. 2-5, ikke fører til identifikation eller
lokalisering af rettighedshaveren, skal den kollektive
forvaltningsorganisation stille de oplysninger, der er nævnt
i stk. 4, til rådighed for offentligheden senest et år
efter udløbet af tremånedersperioden, jf. stk. 3.
Dette vil almindeligvis være to år efter udgangen af
det regnskabsår, hvor rettighedsvederlaget er opkrævet,
medmindre der er objektive grunde, som forhindrer overholdelse af
fristen. Det er den kollektive forvaltningsorganisation, der selv
vælger, hvordan oplysningerne skal stilles til rådighed
for offentligheden, hvilket fx kan ske på den kollektive
forvaltnings hjemmeside.
Det følger af forslaget til stk. 7, at hvis de beløb, der
tilfalder rettighedshaverne, ikke kan fordeles senest tre år
fra udgangen af det regnskabsår, hvori de
pågældende beløb blev opkrævet, og
såfremt den kollektive forvaltningsorganisation har truffet
alle nødvendige foranstaltninger for at identificere og
lokalisere rettighedshaverne, jf. stk. 2-6, skal beløbene
klassificeres som ufordelbare midler.
Dette betyder, at såfremt den kollektive
forvaltningsorganisation ikke har opfyldt kravene i stk. 2-6, vil
de pågældende beløb ikke være at betragte
som ufordelbare midler og vil derfor ikke kunne anvendes i
medfør af den foreslåede § 16, stk. 8. Der vil
således ikke kunne ske udlodning eller fordeling af disse
midler.
I medfør af forslaget til stk. 8 træffer generalforsamlingen i en
kollektiv forvaltningsorganisation beslutning om anvendelsen af
ufordelbare midler. Dette følger ligeledes af forslaget til
§ 6, stk. 5, nr. 1 og 5, og der henvises til
bemærkningerne hertil for yderligere uddybning heraf.
Spørgsmålet om, hvornår et
krav på rettighedsvederlag forældes, berøres
ikke af reglerne i § 16. Det vil således være
dansk rets almindelige regler om forældelse og reglerne i
ophavsretslovens § 38, stk. 5, og § 49, der afgør
sådanne spørgsmål. Såfremt en kollektiv
forvaltningsorganisation foretager hensættelser for at
imødekomme fremtidige krav, skal disse hensættelser
behandles på samme måde som de ufordelbare midler.
Overtrædelse af stk. 3-6 kan straffes
med bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1,
nr. 2.
Såfremt det i en kollektiv
forvaltningsorganisation besluttes, at fordelingen af skyldige
beløb skal ske gennem en forvaltningsorganisations
medlemsorganisationer, jf. § 24, finder bestemmelsen
tilsvarende anvendelse på medlemsorganisationerne, jf. §
1, stk. 6. Dette betyder, at medlemsorganisationerne skal foretage
de eftersøgningskrav, som følger af forslaget til
§ 16, og at organisationerne ikke kan behandle ufordelbare
midler på andre måder, end hvordan det er foreskrevet i
bestemmelsen.
En beslutning om medlemsorganisationernes
fordeling i medfør af § 24 medfører ikke, at
medlemsorganisationer er forpligtede til at oprette medlemsregistre
som omtalt i lovforslagets § 4, stk. 4, eller afholde
generalforsamlinger som omtalt i lovforslagets §§ 6-7,
selvom der henvises til disse bestemmelser i § 16.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, stk. 6.
Til §
17
Forslaget til § 17 har til formål
at gennemføre artikel 14 i direktivet.
Forslaget medfører, at kollektive
forvaltningsorganisationer ikke må diskriminere nogen
rettighedshaver, hvis rettigheder den forvalter i henhold til en
repræsentationsaftale. Dette gælder navnlig med hensyn
til gældende tariffer, administrationsomkostninger og
betingelser for opkrævning af rettighedsvederlag og fordeling
af skyldige beløb. Diskriminationsforbuddet vedrører
fx et forbud mod at diskriminere pga. nationalitet.
Reglen gælder ikke i forhold til
udenforstående rettighedshavere, hvis rettigheder alene
forvaltes af en kollektiv forvaltningsorganisation som følge
af aftalelicensvirkningen. Disse rettighedshavere vil dog
være omfattet af diskriminationsforbuddet i ophavsretslovens
§ 51.
Til §
18
Forslaget til § 18 har til formål
at gennemføre artikel 15 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
ikke må foretage andre fradrag end
administrationsomkostninger fra de rettighedsvederlag, der
hidrører fra de rettigheder, den forvalter på grundlag
af en repræsentationsaftale, eller fra nogen anden
indtægt hidrørende fra investering af disse
rettighedsvederlag, medmindre den anden kollektive
forvaltningsorganisation, der er part i
repræsentationsaftalen, har givet sit udtrykkelige samtykke
til sådanne fradrag. Bestemmelsen medfører, at den
kollektive forvaltningsorganisation som udgangspunkt kun kan
fradrage administrationsomkostninger, der skal opfylde kravene i
forslaget til § 14. De kollektive forvaltningsorganisationer
kan dog aftale, at der kan tages andre fradrag, hvilket fx kan ske
i forbindelse med indgåelsen af
repræsentationsaftalen.
Overtrædelse af stk. 1 kan straffes med
bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1, nr.
2.
Forslaget til stk.
2 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation regelmæssigt, omhyggeligt og
nøjagtigt skal fordele de skyldige beløb til andre
kollektive forvaltningsorganisationer. Principperne skal
forstås på samme måde som i § 15, stk.
1.
Forslaget til stk.
3 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation skal foretage fordelingen til de andre
kollektive forvaltningsorganisationer hurtigst muligt og senest ni
måneder efter udgangen af det regnskabsår, hvor
rettighedsvederlaget er opkrævet, medmindre objektive grunde
forhindrer overholdelse af fristen. Herved forstås navnlig
objektive grunde i forbindelse med indberetning fra brugere,
identifikation af rettigheder, rettighedshavere eller matchning af
oplysninger om værker med rettighedshavere.
Forslaget til stk.
4, medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation, der modtager det skyldige beløb
fra en anden kollektiv forvaltningsorganisation, skal viderefordele
dette hurtigst muligt og senest seks måneder efter
modtagelsen, medmindre objektive grunde forhindrer den kollektive
forvaltningsorganisation i at overholde denne frist. Objektive
grunde skal forstås på samme måde som i § 15
og § 18, stk. 3. Den kollektive forvaltningsorganisation kan
vælge at lade sine medlemsorganisationer afregne det skyldige
beløb til rettighedshaverne, der i så fald skal
overholde samme frist, jf. forslaget til § 1, stk. 6, og
§ 24.
Forslaget til § 18, stk. 4,
fastlægger fristerne for fordeling af skyldige beløb
og indeholder ikke krav til, hvis fordelingspolitik der skal
anvendes i forbindelse med fordelingen til rettighedshaverne. Dette
betyder, at kollektive forvaltningsorganisationer i deres
repræsentationsaftaler kan aftale, at det er den modtagende
organisations fordelingsplan, der skal være gældende
for fordelingen.
Forslaget til § 18, stk. 3 og 4,
berøres ikke af reglerne i § 15. Hermed forstås,
at såfremt en kollektiv forvaltningsorganisation fordeler
skyldige beløb i medfør af en
repræsentationsaftale, skal denne fordeling - og den
efterfølgende viderefordeling til rettighedshaverne - ske i
medfør af § 18. Den fordeling, som en
forvaltningsorganisation foretager til egne rettighedshavere eller
medlemsorganisationer, og som ikke hidrører fra en
repræsentationsaftale, reguleres af forslaget til § 15.
På denne måde er der ikke overlap mellem de to
bestemmelser.
Overtrædelse af stk. 3-4 kan straffes
med bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1,
nr. 2.
Såfremt det i en kollektiv
forvaltningsorganisation besluttes, at fordelingen af skyldige
beløb til rettighedshaverne skal ske gennem den modtagende
forvaltningsorganisations medlemsorganisationer, jf. § 24,
finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på
medlemsorganisationerne, jf. forslaget til § 1, stk. 6. Dette
betyder, at viderefordelingen skal ske inden for samme frist, som
hvis den modtagende kollektive forvaltningsorganisation selv
fordelte beløbene, dvs. hurtigst muligt og senest seks
måneder efter modtagelsen, medmindre objektive grunde
forhindrer medlemsorganisationen i at overholde denne frist.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, stk. 6.
Til §
19
Forslaget til § 19 har til formål
at gennemføre artikel 18 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation,
der selv tildeler rettighedsvederlag eller fordeler skyldige
beløb til rettighedshavere, herunder de rettighedshavere,
hvis rettigheder forvaltes af den kollektive
forvaltningsorganisation som følge af en aftalelicens,
mindst én gang om året skal stille mindst en
række oplysninger til rådighed for hver
rettighedshaver, som den har tildelt rettighedsvederlag eller
fordelt skyldige beløb til.
Det er de kollektive
forvaltningsorganisationer, der selv fastlægger den
måde, hvorpå oplysningerne stilles til rådighed,
dog således at det skal tilstræbes, at det er nemt og
overskueligt for rettighedshaverne at tilgå informationen. I
den forbindelse er det vigtigt, at det på en tydelig
måde fremgår, hvilken periode de pågældende
oplysninger vedrører.
Oplysningerne er oplistet i forslaget til
bestemmelsens nr. 1-7.
Bestemmelsens nr.
1 vedrører alle kontaktoplysninger, som
rettighedshaveren har givet den kollektive forvaltningsorganisation
tilladelse til at anvende for at identificere og lokalisere
rettighedshaveren, hvilket fx kan være navn og adresse.
Bestemmelsens nr.
2 er oplysninger om de rettighedsvederlag, der er tildelt
rettighedshaveren. Dette inkluderer beløb, der senere er
fordelt til rettighedshaveren.
Bestemmelsens nr.
3 er oplysninger om de beløb, som den kollektive
forvaltningsorganisation har fordelt til rettighedshaveren pr.
kategori af forvaltede rettigheder og pr. type anvendelse. Det er
den kollektive forvaltningsorganisation, der selv fastlægger,
hvad der forstås herved. Der henvises til
bemærkningerne til § 23 for uddybning af disse
principper.
Bestemmelsens nr.
4 henviser til den periode, hvori den anvendelse, for
hvilken der tildeltes og fordeltes beløb til
rettighedshaveren, fandt sted, medmindre der er objektive grunde
relateret til indberetning fra brugere, som forhindrer den
kollektive forvaltningsorganisation i at give disse oplysninger.
Objektive grunde kan fx være manglende eller mangelfuld
indberetning fra brugere om, hvilken periode en konkret betaling
vedrører.
Bestemmelsens nr.
5 vedrører fradrag fra administrationsomkostninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 14 for
forståelsen af begrebet administrationsomkostninger.
Bestemmelsens nr.
6 vedrører andre fradrag end
administrationsomkostninger, hvilket fx kan være fradrag til
kulturelle formål.
Bestemmelsens nr.
7 vedrører ethvert rettighedsvederlag tildelt
rettighedshaveren, der er udestående for enhver periode.
Modsat nr. 1 menes der her de beløb, der er tildelt, men
endnu ikke fordelt til rettighedshaverne.
Forslaget til stk.
2 medfører, at såfremt en kollektiv
forvaltningsorganisation tildeler rettighedsvederlag og har
medlemsorganisationer, der er ansvarlige for fordelingen af
rettighedsvederlag til rettighedshavere, jf. § 24, skal den
kollektive forvaltningsorganisation give de i § 19, stk. 1,
anførte oplysninger til disse medlemsorganisationer,
såfremt de ikke allerede råder over dem. Ofte vil det
være medlemsorganisationen, der er indehaver af de fleste
oplysninger om rettighedshaverne og hvor meget, der er blevet
tildelt og fordelt til de enkelte rettighedshavere. Derfor vil
oplysningsforpligtelsen fra en kollektiv forvaltningsorganisation
til medlemsorganisationen være begrænset til fx, hvad
størrelsen på de administrationsomkostninger og andre
fradrag, der er taget i den kollektive forvaltningsorganisation,
er.
Forslaget til stk.
3 medfører, at medlemsorganisationerne mindst en gang
om året skal stille de i § 19, stk. 1, anførte
oplysninger til rådighed for hver rettighedshaver, som de har
tildelt eller fordelt beløb til i den periode, som
oplysningerne vedrører. Medlemsorganisationen
fastlægger selv måden, hvorpå de vil stille
oplysningerne til rådighed for rettighedshaverne.
Overtrædelse af § 19 kan straffes
med bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1,
nr. 2.
Til §
20
Forslaget til § 20 har til formål
at gennemføre artikel 19 i direktivet.
Forslaget medfører, at en kollektiv
forvaltningsorganisation mindst én gang om året skal
stille de i nr. 1-5 nævnte oplysninger til rådighed
elektronisk for andre kollektive forvaltningsorganisationer,
på hvis vegne den forvalter rettigheder i henhold til en
repræsentationsaftale.
Det er som udgangspunkt de kollektive
forvaltningsorganisationer, der fastlægger den måde,
hvorpå de i bestemmelsen nævnte oplysninger skal
stilles til rådighed for andre kollektive
forvaltningsorganisationer. Tilrådighedsstillelsen skal dog
ske mindst en gang om året, og det skal tydeligt
fremgå, hvilken periode oplysningerne vedrører.
Bestemmelsens nr.
1 vedrører de rettighedsvederlag, der er tildelt, og
de skyldige beløb, der er fordelt af den kollektive
forvaltningsorganisation pr. kategori af forvaltede rettigheder og
pr. type anvendelse for de rettigheder, den forvalter i henhold til
repræsentationsaftalen, samt eventuelle tildelte
rettighedsvederlag, der er udestående for enhver periode. Det
er den kollektive forvaltningsorganisation, der fastlægger
kategorierne af rettigheder og typer af anvendelse, dog
således at det kan aftales mellem de kollektive
forvaltningsorganisationer, hvilke kategorier af rettigheder eller
typer af anvendelse, der skal anvendes. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 23.
Bestemmelsens nr.
2 vedrører fradrag for administrationsomkostninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 14.
Bestemmelsens nr.
3 vedrører fradrag til ethvert andet formål end
administrationsomkostninger, jf. § 18. Sådanne fradrag
kan bl.a. vedrører fradrag til kulturelle formål, der
dog kun kan tages, hvis det udtrykkeligt er aftalt mellem de
kollektive forvaltningsorganisationer, jf. § 18.
Bestemmelsens nr.
4 vedrører oplysninger om alle licenser, som der er
givet tilladelse til eller afslag på vedrørende
værker, som er omfattet af repræsentationsaftalen. Det
vil være op til de kollektive forvaltningsorganisationer, der
er en del af repræsentationsaftalen, at aftale de
nærmere rammer herfor.
Bestemmelsens nr.
5 vedrører beslutninger vedtaget på
generalforsamlingen, i det omfang disse beslutninger er af relevans
for forvaltningen af rettigheder i henhold til
repræsentationsaftalen. Det vil afhænge af en konkret
vurdering, hvorvidt en generalforsamlingsbeslutning har betydning
for forvaltning af rettigheder i henhold til
repræsentationsaftalen. Det kan fx være den overordnede
politik for fradrag i rettighedsvederlag.
Bestemmelsen forhindrer ikke, at de kollektive
forvaltningsorganisationer kan aftale, at der skal gives yderligere
oplysninger, eller at tilrådighedsstillelsen skal ske flere
gange om året.
Forslaget til § 20 finder anvendelse i de
situationer, hvor der foreligger en repræsentationsaftale
mellem to kollektive forvaltningsorganisationer. Dette betyder, at
bestemmelsen ikke finder anvendelse, når en kollektiv
forvaltningsorganisation forvalter rettigheder for
rettighedshavere, der er medlemmer af andre kollektive
forvaltningsorganisationer, hvis dette ikke sker i henhold til en
repræsentationsaftale, men fx som følge af en
aftalelicens.
Overtrædelse af § 20 kan straffes
med bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1,
nr. 2.
Til §
21
Forslaget til § 21 har til formål
at gennemføre artikel 20 i direktivet.
Forslaget til § 21 har til formål
at sikre, at rettighedshavere, andre kollektive
forvaltningsorganisationer og brugere har adgang til oplysninger om
omfanget af de kollektive forvaltningsorganisationers aktiviteter
og de værker, som de repræsenterer.
Det foreslås i stk.
1, at en kollektiv forvaltningsorganisation som svar efter
en begrundet anmodning skal stille oplysninger om de værker,
den repræsenterer, de rettigheder, den forvalter, direkte
eller under repræsentationsaftaler, og de geografiske
områder, der er omfattet, eller, hvor sådanne
værker på grund af den kollektive
forvaltningsorganisations aktivitetsfelt ikke kan bestemmes, de
typer af værker, den repræsenterer, de rettigheder, den
forvalter, og de geografiske områder, der er omfattet, til
rådighed for enhver kollektiv forvaltningsorganisation,
på hvis vegne den forvalter rettigheder i henhold til en
repræsentationsaftale, for enhver rettighedshaver og for
enhver bruger.
Med enhver rettighedshaver menes både
rettighedshavere, der repræsenteres af den kollektive
forvaltningsorganisation, og ikkerepræsenterede
rettighedshavere.
Det er en betingelse for reglens anvendelse,
at rettighedshaveren, brugeren eller en anden kollektiv
forvaltningsorganisation skal fremsætte en begrundet
anmodning. Dette medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation kan afvise helt ubegrundede anmodninger,
og de kollektive forvaltningsorganisationer kan således
sætte minimumskrav til begrundelsen af anmodningerne, dog
således at disse krav ikke må betyde, at
rettighedshavere, brugere eller andre kollektive
forvaltningsorganisationer reelt er afskåret fra at få
indsigt i den i bestemmelsen omfattede information.
De oplysninger, der skal stilles til
rådighed, er oplysninger om de værker, den
repræsenterer, de rettigheder, den forvalter, direkte eller
under repræsentationsaftaler, og de geografiske
områder, der er omfattet, eller, hvor sådanne
værker på grund af den kollektive
forvaltningsorganisations aktivitetsfelt ikke kan bestemmes, de
typer af værker, den repræsenterer, de rettigheder, den
forvalter, og de geografiske områder, der er omfattet.
Udgangspunktet efter stk. 1 er således,
at den kollektive forvaltningsorganisation skal give oplysninger
på værkniveau. Bestemmelsen tager ikke alene sigte
på de værker, som repræsenteres direkte, men
også de, der repræsenteres gennem fx
repræsentationsaftaler.
I de tilfælde, hvor en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke kan bestemme de enkelte værker
på grund af sit aktivitetsfelt, skal den i stedet oplyse om
de typer af værker, den repræsenterer, og de
rettigheder, den forvalter. Dette kan fx være de situationer,
hvor en kollektiv forvaltningsorganisation indgår aftaler med
aftalelicensvirkning og værkerne for de
ikkerepræsenterede rettighedshavere ikke kan bestemmes.
Det følger af forslaget til stk. 2, at tilrådighedsstillelse af
oplysninger efter stk. 1 skal ske elektronisk og uden unødig
forsinkelse. Det vil være op til den kollektive
forvaltningsorganisation at indrette sig på en sådan
måde, at disse krav er opfyldt, herunder ved at vælge
de elektroniske midler, der anvendes, hvilket fx kan være
e-mail.
Overtrædelse af § 21 kan straffes
med bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1,
nr. 2.
Til §
22
Forslaget til § 22 har til formål
at gennemføre artikel 21 i direktivet
Forslaget medfører, at en kollektiv
forvaltningsorganisation på sin hjemmeside skal
offentliggøre og ajourføre de oplysninger, som
følger af nr. 1-9 i bestemmelsen.
Bestemmelsens nr.
1 vedrører den kollektive forvaltningsorganisations
vedtægter.
Bestemmelsens nr.
2 vedrører den kollektive forvaltningsorganisations
medlemskabsvilkår og betingelserne for opsigelse af
bemyndigelsen til at forvalte rettigheder, hvis de ikke
fremgår af vedtægterne, Betingelserne for opsigelse af
bemyndigelsen kan indeholdes i medlemskabsbetingelserne.
Bestemmelsens nr.
3 vedrører standardlicensaftaler og gældende
standardtariffer. Henvisningen til standardtariffer
medfører, at der ligeledes skal oplyses om eventuelle
rabatter, reduktioner eller lignende, hvis der gives mulighed for
sådanne på en standardiseret måde.
Bestemmelsens nr.
4 vedrører listen over de personer, der
forestår den daglige ledelse, jf. § 9. Reglen
medfører ikke, at det skal oplyses, hvem der sidder i
bestyrelsen, såfremt disse personer ikke samtidig
indgår i den daglige ledelse.
Bestemmelsens nr.
5 henviser til den kollektive forvaltningsorganisations
generelle politik for fordeling af skyldige beløb til
rettighedshavere. Der henvises til bemærkningerne til
forslaget til § 6, stk. 5, nr. 1, for uddybning heraf.
Bestemmelsens nr.
6 henviser til den kollektive forvaltningsorganisations
generelle politik for administrationsomkostninger. Denne generelle
politik kan være indeholdt i den generelle politik for
fradrag, der er behandlet i forslaget til § 6, stk. 5, nr.
4.
Bestemmelsen i nr.
7 henviser til den generelle politik for andre fradrag fra
rettighedsvederlaget end administrationsomkostninger. Der henvises
til bemærkningerne til § 6, stk. 5, nr. 4.
Bestemmelsens nr.
8 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation på sin hjemmeside skal
offentliggøre en liste over de repræsentationsaftaler,
den har indgået, og navnene på de kollektive
forvaltningsorganisationer, den har indgået disse
repræsentationsaftaler med.
Bestemmelsens nr.
9 henviser til den kollektive forvaltningsorganisations
generelle politik for anvendelsen af ufordelbare midler. Der
henvises til bemærkningerne til forslaget til 6, stk. 5, nr.
2, for beskrivelse af indholdet af denne politik.
Bestemmelsens nr.
10 henviser til de tilgængelige klagemuligheder og
tvistbilæggelsesordninger. For så vidt angår
klagemuligheder henvises der til forslaget til § 36.
Beskrivelsen af tvistbilæggelsesordninger kan fx indeholde
henvisning og beskrivelse af muligheder for at indbringe sager for
Ophavsretlicensnævnet og muligheder for at anvende
mægling i medfør af ophavsretslovens § 52.
Forslaget til § 22 adskiller sig fra
oplysningsforpligtelserne i lovforslagets §§ 18-20 ved,
at oplysningerne ikke skal stilles til rådighed for en
afgrænset personkreds, men derimod skal offentliggøres
bredt og på den kollektive forvaltningsorganisations egen
foranledning.
De kollektive forvaltningsorganisationer
fastlægger som udgangspunkt selv, hvordan de vil
offentliggøre oplysningerne, dog således at de under
alle omstændigheder skal offentliggøre og
ajourføre oplysningerne på deres hjemmeside.
Overtrædelse af § 22 kan straffes
med bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1,
nr. 2.
Til §
23
Forslaget til § 23 har til formål
at gennemføre artikel 22 i direktivet.
Formålet med forslaget til § 23 er
at give rettighedshavere, myndigheder og andre
forvaltningsorganisationer adgang til oplysninger om de kollektive
forvaltningsorganisationer til brug for sammenligning med andre
kollektive forvaltningsorganisationer i EU og til brug for kontrol
med organisationerne.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal udarbejde og offentliggøre en årlig
gennemsigtighedsrapport for hvert regnskabsår, senest otte
måneder efter afslutningen af det pågældende
regnskabsår.
Det er de kollektive
forvaltningsorganisationer, der selv fastlægger formen for
offentliggørelsen. Organisationerne kan således, i det
omfang § 23 tillader det, inkorporere oplysninger i deres
almindelige rapporter. De kan vælge at præsentere
oplysningerne i ét samlet dokument eller i en række
særskilte dokumenter. Det er dog vigtigt, at fremstillingen
bliver overskuelig, så det reelt vil være muligt at
finde og sammenstille de omfattede oplysninger.
Forslaget til § 23, stk. 1, gælder,
uanset den kollektive forvaltningsorganisations retlige form, og
gennemsigtighedsrapporten skal godkendes af generalforsamlingen i
medfør af forslaget til § 6, stk. 5, nr. 11.
Forslaget til § 23 har forrang for
årsregnskabsloven. Dette medfører, at kollektive
forvaltningsorganisationer skal give alle de oplysninger, der
kræves efter forslaget til § 23, uanset at de ikke
måtte være forpligtet hertil efter
årsregnskabsloven, fx fordi den kollektive
forvaltningsorganisation er en mindre virksomhed, herunder en
virksomhed i regnskabsklasse B.
Forslaget til stk.
2 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation på sin hjemmeside skal
offentliggøre den årlige gennemsigtighedsrapport, som
skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden i
mindst fem år. Hvis den kollektive forvaltningsorganisation
vælger, at oplysningerne i gennemsigtighedsrapporten skal
offentliggøres i flere dokumenter, skal alle disse
dokumenter følgelig opfylde femårskravet.
Forslaget til stk.
3 medfører, at den årlige
gennemsigtighedsrapport skal indeholde de i bilag 1 fastsatte
oplysninger. Bilag 1, som der refereres til i forslaget til §
23, stk. 3, har tre hovedafsnit.
Første afsnit indeholder en liste over
de grundelementer, som skal være en del af
gennemsigtighedsrapporten. Dette vedrører blandt andet et
årsregnskab, en aktivitetsrapport og oplysninger om
forvaltningsorganisationens struktur.
Andet afsnit indeholder en række
finansielle oplysninger om de kollektive
forvaltningsorganisationer. Oplysningerne skal i medfør af
forslaget til § 23, stk. 6, revideres af en eller flere
revisorer, der er godkendt hertil i henhold til revisorloven. Disse
oplysninger vedrører blandt andet oplysninger om de
vederlag, som de kollektive forvaltningsorganisationer har
indkrævet, de omkostninger, som forvaltningsorganisationen
har haft i forbindelse med sin virksomhed, herunder opdelt på
selve forvaltningen af ophavsrettigheder og andre tjenester end
forvaltning af rettigheder, de beløb, der tildeles og
fordeles til rettighedshaverne og de beløb, som de
kollektive forvaltningsorganisationer modtager fra og fordeler til
andre kollektive forvaltningsorganisationer, herunder
administrationsomkostningerne forbundet hermed.
Tredje afsnit indeholder oplysninger, der skal
afgives i den delrapport, der er nævnt i § 23, stk. 4.
De oplysninger, der skal offentliggøres i delrapporten,
vedrører de fradrag, der foretages med henblik på
sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål, og en
beskrivelse af, hvordan disse beløb er brugt, herunder
omkostningerne forbundet med forvaltning af disse fradrag.
De oplysninger, der er benævnt i bilag
1, pkt. 1, litra e), kan være information til identifikation
af den ejede virksomhed, fx adresse, CVR-nr. samt information om
formen på ejerskabet.
De oplysninger, der skal gives i medfør
af pkt. 2 i bilaget, skal flere steder opdeles i per kategori af
rettigheder og per type af anvendelse. Formålet med
opdelingen er at give rettighedshavere m.fl. mulighed for at
sammenligne, hvordan kollektive forvaltningsorganisationer på
tværs af EU klarer sig i de forskellige rettighedskategorier
og anvendelsestyper. De kategorier af rettigheder og
anvendelsestyper, som en kollektiv forvaltningsorganisation
anvender, skal være meningsfulde, sammenlignelige og til at
tilpasse i lyset af den samfundsmæssige og teknologiske
udvikling.
Det betyder, at kategorier af rettigheder og
anvendelsestyper skal fastlægges således, at de giver
et reelt indblik i den kollektive forvaltningsorganisations
aktiviteter, og at de er tilpas detaljerede. Det skal være
muligt at se, hvad de enkelte omkostninger vedrører. Det
betyder desuden, at oplysningerne skal kunne sammenlignes med
oplysninger fra andre kollektive forvaltningsorganisationer i samme
branche, fx de kollektive forvaltningsorganisationer, der forvalter
musikrettigheder. Der opstilles ikke et krav om, at kategorierne
skal være de samme på tværs af EU, men det skal
forklares, hvad de enkelte rettighedskategorier og anvendelsestyper
betyder.
»Kategorier af rettigheder« kan
være de rettigheder, en ophavsmand har i medfør af
ophavsretslovens § 2, dog således at de skal være
tilpas opsplittet for at give et reelt indblik i den kollektive
forvaltningsorganisations virksomhed i overensstemmelse med
ovennævnte principper. Kategorierne kan fx være
eksemplarfremstilling, udlån, on
demand-tilrådighedsstillelse eller udsendelse. De kategorier
af rettigheder, der nævnes i bilaget, har ikke betydning for
fastlæggelsen af de kategorier, der nævnes i forslaget
til § 3, og kan derfor godt adskille sig herfra. Det er op til
de kollektive forvaltningsorganisationer på basis af deres
aktiviteter at fastsætte de enkelte kategorier, fx
således at de følger vederlagsstrømmene.
»Typer af anvendelse«
vedrører de anvendelser, som de omfattede oplysninger rent
faktisk vedrører. De skal ligeledes være opsplittet i
overensstemmelse med ovennævnte principper.
Anvendelsestyperne kan fx være brug på internettet, i
undervisning eller i erhvervsvirksomheder.
Der må ikke være overlap mellem de
forskellige kategorier, ligesom der ikke må være
overlap mellem de forskellige anvendelsestyper. Derimod kan en
rettighedskategori vedrøre flere typer anvendelser, fx kan
eksemplarfremstilling vedrøre brug i undervisning og i
erhvervsvirksomheder. På samme måde må en
anvendelsestype godt involvere flere rettighedskategorier, fx kan
brug på internettet involvere både
eksemplarfremstilling og on demand-tilrådighedsstillelse.
De indirekte omkostninger omtalt i bilaget er
dem, der ikke kan henføres under en eller flere af
kategorierne af rettigheder. Dette kunne for eksempel være
husleje eller leje af udstyr.
Forslaget til stk.
4 medfører, at gennemsigtighedsrapporten skal
indeholde en delrapport om anvendelsen af de fradrag, der foretages
med henblik på sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige formål, og at delrapporten mindst
skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 1,
punkt 3. Den kollektive forvaltningsorganisation kan således
vælge at medtage yderligere oplysninger om fradrag, der
foretages med henblik på sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige formål.
Delrapporten kan offentliggøres som et
særskilt dokument, eller den kan være en del af den
samlede gennemsigtighedsrapport.
Forslaget til stk.
5 medfører, at de regnskabsmæssige oplysninger
i den årlige gennemsigtighedsrapport skal revideres af en
eller flere revisorer, der er godkendt hertil i henhold til
revisorloven. Dette betyder, at den lovpligtige revision kan
udføres af såvel statsautoriserede og registrerede
revisorer som udenlandske revisorer, der er godkendt efter
revisorlovens §§ 3 eller 10. Derimod vil revisorer, der i
medfør af revisorlovens § 11 har adgang til
midlertidigt og lejlighedsvist at afgive erklæringer, ikke
kunne revidere års- og koncernregnskaber, da revisorlovens
§ 11 indeholder forbud mod, at sådanne revisorer kan
afgive erklæringer, der vedrører lovpligtig revision
af års- og koncernregnskaber.
Forslaget til stk.
6 medfører, at revisionspåtegningen, inklusive
eventuelle forbehold i tilknytning hertil, skal gengives
ubeskåret i gennemsigtighedsrapporten.
Forslaget til stk.
7 medfører, at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse
på en kollektiv forvaltningsorganisations
medlemsorganisationer, i det omfang medlemsorganisationerne er
ansvarlige for udarbejdelse af gennemsigtighedsrapporten, jf.
§ 24. Gennemsigtighedsrapporter, som udarbejdes af
medlemsorganisationerne, skal offentliggøres i mindst fem
år på medlemsorganisationens hjemmeside, medmindre
medlemsorganisationen ikke har en hjemmeside, og på den
kollektive forvaltningsorganisations hjemmeside.
Dette betyder, at medlemsorganisationerne skal
offentliggøre gennemsigtighedsrapporten senest otte
måneder efter afslutningen af det pågældende
regnskabsår, at den skal indeholde de i bilag 1 nævnte
oplysninger, inklusive særrapporten, og at de
regnskabsmæssige bestemmelser i § 23, stk. 5 og 6, skal
være opfyldt.
Rapporterne skal være offentligt
tilgængelige på både den kollektive
forvaltningsorganisations og medlemsorganisationernes hjemmesider i
mindst fem år. Såfremt en medlemsorganisation ikke har
en hjemmeside, skal det være muligt at indhente en
elektronisk kopi af gennemsigtighedsrapporten for den
pågældende medlemsorganisation ved at rette henvendelse
hertil. Den kollektive forvaltningsorganisations pligt til at
offentliggøre sine medlemsorganisationers
gennemsigtighedsrapporter gælder ikke, hvis en
medlemsorganisation slet ikke udarbejder en
gennemsigtighedsrapport, uagtet at medlemsorganisationen er
forpligtet hertil. I dette tilfælde skal det dog fremgå
af den kollektive forvaltningsorganisations hjemmeside, at
medlemsorganisationen ikke har udarbejdet gennemsigtighedsrapport
for det pågældende år.
Medlemsorganisationen skal give mulighed for,
at rettighedshaverne, der er omfattet af gennemsigtighedsrapporten,
får mulighed for at godkende rapporten, jf. forslaget til
§ 1, stk. 7, hvilket fx kan ske på den almindelige
generalforsamling, som afholdes af medlemsorganisationen. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 7, for
uddybning heraf.
Overtrædelse af § 23 kan straffes
med bøde i medfør af forslaget til § 39, stk. 1,
nr. 2.
Til §
24
Forslaget til § 24 har til formål
at give mulighed for at fastsætte regler for fordelingen af
ansvar mellem kollektive forvaltningsorganisationer og deres
medlemsorganisationer. Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele
af artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 3.
Forslaget medfører, at kollektive
forvaltningsorganisationer, hvis medlemmer består af
organisationer, der repræsenterer rettighedshavere, i sine
vedtægter kan træffe beslutning om, at fordelingen af
skyldige beløb til rettighedshaverne, jf. §§ 15-16
og § 18, stk. 4, og udarbejdelse af gennemsigtighedsrapport,
jf. § 23, varetages af dens medlemsorganisationer.
Bestemmelsen giver mulighed for, at
varetagelsen af de i bestemmelserne nævnte områder og
ansvaret for opfyldelse af forpligtelserne heri kan overdrages til
medlemsorganisationerne, såfremt der træffes beslutning
herom i den kollektive forvaltningsorganisations vedtægter.
Såfremt denne mulighed udnyttes, finder en række af
lovforslagets bestemmelser anvendelse på
medlemsorganisationerne, jf. forslaget til § 1, stk. 6 og
7.
Det er en betingelse for den kollektive
forvaltningsorganisations ansvarsfrihed i forhold til
medlemsorganisationernes aktiviteter, at ansvarsfordelingen
fremgår klart af vedtægterne. Det fremgår af
forslaget til § 22, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal offentliggøre og ajourføre sine vedtægter,
hvilket betyder, at en tredjemand har mulighed for at gøre
sig bekendt med ansvarsfordelingen. I tilfælde af uklare
vedtægtsbestemmelser må omfanget af
ansvarsoverdragelsen bero på en konkret vurdering.
Bestemmelsen kan udnyttes på to
måder. For det første kan der træffes beslutning
om fordeling af ansvar for fordelingen af skyldige beløb til
rettighedshaverne, jf. §§ 15-16 og § 18, stk. 4.
Bestemmelsen giver på den måde
mulighed for, at den kollektive forvaltningsorganisation kan
fravige lovforslagets udgangspunkt om, at det er den kollektive
forvaltningsorganisation, der foretager tildeling og fordeling af
rettighedsvederlag. Det kan således besluttes, at den
kollektive forvaltningsorganisation kun er ansvarlig for
tildelingen og fordelingen til medlemsorganisationerne, hvorefter
medlemsorganisationerne er ansvarlige for den videre tildeling og
fordeling af beløbene til de individuelle rettighedshavere,
herunder for at foretage søgningen efter rettighedshaverne i
overensstemmelse med forslaget til § 16.
Medlemsorganisationerne bliver efter overtagelsen af ansvaret
stillet på samme måde, som den kollektive
forvaltningsorganisation ville være stillet, hvis den selv
udførte den pågældende opgave, herunder i
forhold til efterlevelse af kravene i lovforslagets §§
10-16, § 18, stk. 4, og § 19, stk. 3. Der henvises til
bemærkningerne til disse bestemmelser for yderligere
bemærkninger.
Bestemmelsen kan ikke anvendes til at flytte
ansvaret fra en kollektiv forvaltningsorganisation til dens
medlemsorganisationer for så vidt angår de aktiviteter,
som den kollektive forvaltningsorganisation selv udfører.
Hvis den kollektive forvaltningsorganisation fx fordeler
rettighedsvederlag til medlemsorganisationer, der viderefordeler de
skyldige beløb til rettighedshaverne, vil den kollektive
forvaltningsorganisation forsat skulle efterleve kravene i kapitel
3 i forhold til fradrag, administrationsomkostninger etc. i
forbindelse med fordelingen til medlemsorganisationerne.
Såfremt muligheden anvendes, kan den
kollektive forvaltningsorganisation som udgangspunkt ikke
gøres ansvarlig for en medlemsorganisations tildeling og
fordeling af skyldige beløb til rettighedshaverne. Den
kollektive forvaltningsorganisation kan dog ifalde ansvar på
andet grundlag, fx på baggrund af almindelige
culpaansvarsregler.
For det andet kan det besluttes, at
medlemsorganisationerne skal stå for udarbejdelsen af en
gennemsigtighedsrapport, der dækker medlemsorganisationens
aktiviteter. Den kollektive forvaltningsorganisation kan
således vælge, om den selv ønsker at udarbejde
en samlet gennemsigtighedsrapport, eller om denne opgave skal
uddelegeres til dens medlemsorganisationer for så vidt
angår den aktivitet, som den enkelte medlemsorganisation
udfører. I tilfælde af uddelegering til
medlemsorganisationerne medfører dette, at
medlemsorganisationen skal opfylde de krav, der følger af
forslaget til § 23, jf. forslaget til § 1, stk. 7.
Bestemmelsen kan kun anvendes til at flytte
ansvar for så vidt angår de aktiviteter, som
medlemsorganisationerne udfører. Den kollektive
forvaltningsorganisation skal således selv udarbejde en
gennemsigtighedsrapport, der dækker egne aktiviteter, hvilket
fx kan være opkrævningen af rettighedsvederlag og
fordelingen af beløb til medlemsorganisationerne. Den
kollektive forvaltningsorganisation behøver ikke beslutte,
at medlemsorganisationerne skal være ansvarlige for
udarbejdelsen af gennemsigtighedsrapporten, selvom det i
medfør af den foreslåede § 24 besluttes, at
medlemsorganisationerne er ansvarlige for tildeling og fordeling af
skyldige beløb til de individuelle rettighedshavere. Den
kollektive forvaltningsorganisation kan således vælge
ikke at fravige lovens udgangspunkt om, at forvaltningsorganisation
selv udarbejder en samlet gennemsigtighedsrapport, der dækker
både egne aktiviteter og medlemsorganisationernes
aktiviteter.
Den kollektive forvaltningsorganisation kan
som udgangspunkt ikke gøres ansvarlig for
medlemsorganisationen udarbejdelse af gennemsigtighedsrapporten.
Den kollektive forvaltningsorganisation kan dog ifalde ansvar som
følge af almindelige culpaansvarsregler. Den kollektive
forvaltningsorganisation skal i medfør af § 23, stk. 7,
ligeledes sikre, at gennemsigtighedsrapporterne, der er udarbejdet
af dens medlemsorganisationer, bliver offentliggjort på dens
hjemmeside, og at rapporterne herefter er tilgængelige i fem
år.
Det er et krav efter § 24, at
ansvarsfordelingen skal fremgå af den kollektive
forvaltningsorganisations vedtægter. Dette betyder, at
generalforsamlingen i den kollektive forvaltningsorganisation skal
godkende den foreslåede ansvarsfordeling i medfør af
forslaget til § 6, stk. 2.
Til §
25
Forslaget til § 25 har til formål
at gennemføre artikel 24 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation,
som udsteder multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder,
skal have tilstrækkelig kapacitet til på en effektiv og
gennemsigtig måde at foretage elektronisk behandling af data,
der er nødvendige for forvaltningen af sådanne
licenser. Dette gælder blandet andet i forhold til at
identificere repertoiret og overvåge dets anvendelse,
fakturering af brugere, opkrævning af rettighedsvederlag og
fordeling af skyldige beløb til rettighedshaverne.
Den kollektive forvaltningsorganisation skal
derfor indrette sig således, at den har den fornødne
kapacitet til på en effektiv og gennemsigtig måde at
opfylde lovens forpligtelser vedrørende udstedelse af
multiterritoriale licenser. Dette vil normalt kræve
anvendelse af databaser om ejerskab af rettigheder, hvortil der er
givet multiterritorial licens, og som indeholder data, der giver
mulighed for identificering af værker, rettigheder og
rettighedshavere, som en kollektiv forvaltningsorganisation er
bemyndiget til at repræsentere, og de territorier, som
bemyndigelsen dækker. Databaserne skal løbende
ajourføres, og de skal så vidt muligt gøre det
muligt at sammenligne oplysninger om musikværker med
oplysninger om lydoptagelser eller enhver anden optagelse, i
hvilken værket er blevet indarbejdet.
Det følger af forslaget til stk. 2, at en kollektiv
forvaltningsorganisation med henblik på at opfylde
forpligtelserne i stk. 1 skal opfylde kravene i bestemmelsens nr.
1-4.
Bestemmelsens nr.
1 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation skal have kapacitet til nøjagtigt
at identificere musikværker, som den kollektive
forvaltningsorganisation er bemyndiget til at
repræsentere.
Bestemmelsens nr.
2 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation skal have kapacitet til nøjagtigt,
og med hensyn til hvert relevant geografisk område, at
definere rettigheder og rettighedshaverne hertil for hvert
musikværk, som den kollektive forvaltningsorganisation er
bemyndiget til at repræsentere.
Bestemmelsens nr.
3 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation skal anvende unikke identifikationskoder
med henblik på at identificere rettighedshavere og
musikværker.
Bestemmelsens nr.
4 medfører, at den kollektive
forvaltningsorganisation skal gøre anvendelse af passende
midler med henblik på at identificere og rettidigt og
effektivt udrede uoverensstemmelser i dataene fra andre kollektive
forvaltningsorganisationer, der udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder.
Den kollektive forvaltningsorganisation kan i
forhold til opfyldelse af bestemmelsens nr. 1-4 anvende de
branchestandarder, der er udviklet på området, fx dem
der er udarbejdet af internationale sammenslutninger af kollektive
forvaltningsorganisationer, der forvalter rettigheder for
musikværker.
Til §
26
Forslaget til § 26 har til formål
at gennemføre artikel 25 i direktivet.
Forslaget medfører, at kollektive
forvaltningsorganisationer, som udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder, efter en begrundet anmodning
elektronisk skal give onlinetjenesteudbydere, de rettighedshavere,
hvis rettigheder den repræsenterer, og andre kollektive
forvaltningsorganisationer ajourførte oplysninger, der
gør det muligt at identificere det onlinemusikrepertoire,
den repræsenterer. De ajourførte oplysninger skal
omfatte de repræsenterede musikværker, de
repræsenterede rettigheder og de omfattede geografiske
områder.
De oplysninger, som kollektive
forvaltningsorganisationer skal give i medfør af forslaget
til § 26, skal kun gives som svar på en begrundet
anmodning. Herved følger, at den kollektive
forvaltningsorganisation kan afslå ubegrundede anmodninger.
Oplysningerne, som den kollektive organisation skal give i
medfør af bestemmelsen, skal gives elektronisk, fx via
e-mail, og skal være ajourførte. De kollektive
forvaltningsorganisationer skal derfor ajourføre deres
databaser regelmæssigt og hurtigst muligt. Den kollektive
forvaltningsorganisation, der skal give oplysningerne i
medfør af § 26, kan om fornødent træffe
passende foranstaltninger til at beskytte dataenes
nøjagtighed og integritet, kontrollere deres genanvendelse
og beskytte kommercielt følsomme oplysninger.
Til §
27
Forslaget til § 27 har til formål
at gennemføre artikel 26 i direktivet.
Forslaget til § 27 har til formål
at sikre, at rettighedshavere, onlinetjenesteudbydere og kollektive
forvaltningsorganisationer har mulighed for at gøre
indsigelser mod enhver unøjagtig eller ukorrekt oplysning i
de data, som er indeholdt i en kollektiv forvaltningsorganisations
database.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation,
som udsteder multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder,
skal indføre ordninger, der gør det muligt for
rettighedshavere, andre kollektive forvaltningsorganisationer og
onlinetjenesteudbydere at gøre indsigelse mod indholdet af
de data, der er omfattet af forslaget til § 25, stk. 2, eller
oplysninger omfattet af forslaget til § 26. Er kravet
tilstrækkeligt dokumenteret, skal den kollektive
forvaltningsorganisation sikre, at de pågældende data
eller oplysninger korrigeres uden unødig forsinkelse.
Det er den kollektive
forvaltningsorganisation, der selv nærmere
tilrettelægger de i bestemmelsen nævnte ordninger. Det
er endvidere den kollektive forvaltningsorganisation, der vurderer,
om der er fremvist tilstrækkelig dokumentation. En kollektiv
forvaltningsorganisation kan afvise udokumenterede indsigelser.
De ordninger, som skal indføres efter
forslaget til § 27, stk. 1, skal være let
tilgængelige, dog uden at dette udgør en fare for
nøjagtigheden og integriteten af de oplysninger, som den
kollektive forvaltningsorganisation opbevarer.
Forslaget til stk.
2 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal give rettighedshavere, hvis musikværker indgår i
organisationens musikrepertoire, og rettighedshavere, der har
bemyndiget den til at forvalte deres onlinemusikrettigheder i
overensstemmelse med § 34, mulighed for i elektronisk form at
tilsende organisationen oplysninger vedrørende deres
musikværker, deres rettigheder til disse værker og de
geografiske områder, som er omfattet af bemyndigelsen.
Den kollektive forvaltningsorganisation skal i
forbindelse med stk. 2 så vidt muligt tage hensyn til
frivillige branchestandarder eller praksis vedrørende
udveksling af data, der er udarbejdet på internationalt plan
eller EU-plan, og som giver rettighedsindehaverne mulighed for at
specificere musikværkerne, helt eller delvis,
onlinerettighederne, helt eller delvis, og de geografiske
områder, for hvilke de giver den kollektive
forvaltningsorganisation bemyndigelse.
Forslaget til stk.
3 medfører, at når en kollektiv
forvaltningsorganisation giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i henhold til
§§ 30-33, finder bestemmelsen i stk. 2 tilsvarende
anvendelse på den bemyndigede organisation i forhold til de
rettighedshavere, hvis musikværker indgår i den
bemyndigende kollektive forvaltningsorganisations eget repertoire,
medmindre de to kollektive forvaltningsorganisationer aftaler
andet. En sådan aftale kan indgås i forbindelse med
indgåelse af repræsentationsaftalen.
Til 28
Forslaget til § 28 har til formål
at gennemføre artikel 27 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv
forvaltningsorganisation skal overvåge den måde,
hvorpå onlinetjenesteudbydere, til hvilke den har udstedt en
multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder, anvender disse
rettigheder.
Det er den kollektive
forvaltningsorganisation, der selv vurderer, hvordan den vil
opfylde overvågningsforpligtelsen, hvilket i praksis kan
aftales nærmere i forbindelse med indgåelse af aftalen
med onlinetjenesteudbyderen. Overvågningen skal respektere de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for
privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af
personoplysninger
Forslaget til stk.
2 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal tilbyde onlinetjenesteudbydere mulighed for elektronisk at
rapportere om den faktiske anvendelse af onlinemusikrettigheder, og
onlinetjenesteudbydere skal rapportere nøjagtigt om den
faktiske anvendelse af disse værker. En kollektiv
forvaltningsorganisation skal tilbyde anvendelse af mindst
én rapporteringsmetode, der tager hensyn til frivillige
branchestandarder eller praksis, som er udviklet på
internationalt plan eller EU-plan, for elektronisk udveksling af
sådanne data. En kollektiv forvaltningsorganisation kan
nægte at acceptere rapportering i onlinetjenesteudbyderens
eget format, hvis organisationen giver mulighed for rapportering i
henhold til en branchestandard for elektronisk dataudveksling.
Internationale branchestandarder eller
praksisser kan fx være dem, der er udarbejdet af
internationale sammenslutninger af kollektive
forvaltningsorganisationer, der forvalter rettigheder for
musikværker.
Forslaget til stk.
3 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal foretage elektronisk fakturering af onlinetjenesteudbyderen,
og den skal tilbyde at anvende mindst ét format, hvor der
tages hensyn til frivillige branchestandarder eller praksis, der er
udviklet på internationalt plan eller EU-plan. Fakturaen skal
identificere de værker og rettigheder, for hvilke der gives
licens på grundlag af dataene omhandlet i listen af
betingelser i § 25, stk. 2, og de tilsvarende faktiske
anvendelser, i det omfang det er muligt på grundlag af de
oplysninger, der fremlægges af onlinetjenesteudbyderen, og
det format, der anvendes til at give disse oplysninger.
Onlinetjenesteudbyderen kan ikke nægte at modtage fakturaen
på grund af dennes format, hvis den kollektive
forvaltningsorganisation anvender en branchestandard.
Internationale branchestandarder eller
praksisser kan fx være dem, der er udarbejdet af
internationale sammenslutninger af kollektive
forvaltningsorganisationer, der forvalter rettigheder for
musikværker.
Forslaget til stk.
4 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal fakturere onlinetjenesteudbyderen nøjagtigt og uden
forsinkelse, efter at den faktiske anvendelse af onlinerettigheder
til det pågældende musikværk er rapporteret.
Dette gælder ikke i tilfælde, hvor det ikke er muligt
af grunde, der kan tilskrives onlinetjenesteudbyderen.
De mulige grunde, der kan tilskrives
onlinetjenesteudbyderen, kan fx være manglende eller
mangelfuld rapportering.
Forslaget til stk.
5 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal indføre passende ordninger, der giver
onlinetjenesteudbyderen mulighed for at anfægte fakturaens
rigtighed. Det er den kollektive forvaltningsorganisation, der selv
fastsætter de passende ordninger. De passende ordninger skal
bl.a. gøre det muligt for onlinetjenesteudbyderen at
anfægte fakturaens rigtighed, når den modtager
fakturaer fra en eller flere kollektive forvaltningsorganisationer
for samme onlinerettigheder til samme musikværk.
Til §
29
Forslaget til § 29 har til formål
at gennemføre artikel 28 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
nøjagtigt og uden forsinkelse, efter at den faktiske
anvendelse af værkerne er rapporteret, skal fordele de
skyldige beløb til rettighedshavere, medmindre dette ikke er
muligt af årsager, der kan tilskrives
onlinetjenesteudbyderen. Bestemmelsen fastlægger de
overordnede kriterier for, hvordan og hvornår de skyldige
beløb til rettighedshaverne skal fordeles.
Kravet om nøjagtig fordeling i §
29, stk. 1, skal ses i sammenhæng med forslaget til §
28, stk. 2, hvorefter det kræves, at onlinetjenesteudbyderen
skal rapportere nøjagtigt om den faktiske anvendelse. En
onlinetjenesteudbyders manglende efterlevelse af denne pligt kan
være en af de årsager, der kan begrunde, at den
kollektive forvaltningsorganisation ikke fordeler nøjagtigt
til rettighedshaverne.
Forslaget til stk.
2 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal give de i nr. 1-3 nævnte oplysninger til en
rettighedshaver sammen med enhver fordeling af skyldige
beløb.
Det er den kollektive
forvaltningsorganisation, der selv fastlægger den måde,
hvorpå den vil give de i bestemmelsen nævnte
oplysninger, dog således at de skal gives med enhver
fordeling af skyldige beløb.
Bestemmelsens nr.
1 vedrører den periode, hvori anvendelserne fandt
sted, og for hvilke rettighedshaveren skal have fordelt et
beløb, samt de geografiske områder, hvor anvendelserne
fandt sted.
Bestemmelsens nr.
2 vedrører de rettighedsvederlag, der er
opkrævet, de fradrag, der er foretaget, og de beløb,
der er fordelt af den kollektive forvaltningsorganisation for hver
onlinerettighed til ethvert musikværk, som rettighedshaveren
har givet den kollektive forvaltningsorganisation bemyndigelse til
at repræsentere. Det skal således være muligt for
rettighedshaveren at se oplysninger om modtagne beløb
på værksniveau.
Bestemmelsens nr.
3 vedrører de rettighedsvederlag, der er
opkrævet for rettighedshaveren, de fradrag, der er foretaget,
og de beløb, der er fordelt af den kollektive
forvaltningsorganisation for hver onlinetjenesteudbyder. Det skal
således være muligt for rettighedshaveren at se,
hvilken onlinetjenesteudbyder som det modtagne beløb
hidrører fra.
Forslaget til stk.
3 medfører, at når en kollektiv
forvaltningsorganisation giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i henhold til
§§ 30-33, skal den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation fordele de i stk. 1 omhandlede
beløb nøjagtigt og uden forsinkelse og give de i stk.
2 omhandlede oplysninger til den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation. Den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation er ansvarlig for den efterfølgende
fordeling af sådanne beløb og skal sikre, at de
oplysninger, der er nævnt i stk. 2, meddeles
rettighedshaverne, medmindre de kollektive
forvaltningsorganisationer aftaler andet.
De kollektive forvaltningsorganisationer kan
således aftale, at den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation fordeler og giver de i stk. 2 nævnte
oplysninger direkte til de rettighedshavere, der
repræsenteres af den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation.
Til §
30
Forslaget til § 30 har til formål
at gennemføre artikel 29, stk. 1, i direktivet.
Forslaget medfører, at hvis en
kollektiv forvaltningsorganisation giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i sit eget
musikrepertoire, skal denne være af ikke-eksklusiv
karakter.
Bestemmelsen indeholder således på
dette område et forbud mod, at der indgås aftaler, der
giver en bemyndiget kollektiv forvaltningsorganisation eneret til
at forvalte de rettigheder, der indgår i den bemyndigende
kollektive forvaltningsorganisations repertoire.
Dette hænger sammen med, at
eksklusivaftaler om multiterritoriale licenser blandt andet kan
begrænse valget for brugere, der søger
multiterritoriale licenser.
Den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation skal forvalte de i § 30 nævnte
onlinerettigheder på et ikkediskriminerende grundlag, jf.
forslaget til § 17.
Til §
31
Forslaget til § 31 har til formål
at gennemføre artikel 29, stk. 2-3, i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation,
der giver en anden kollektiv forvaltningsorganisation bemyndigelse
til at udstede multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder i sit eget musikrepertoire, skal oplyse sine
medlemmer om de væsentligste vilkår i
repræsentationsaftalen. Dette er med til at øge
gennemsigtigheden for medlemmerne af den kollektive
forvaltningsorganisation. De væsentlige vilkår, der er
nævnt i § 31, stk. 1, vedrører blandt andet
aftalens varighed og de omkostninger, der er forbundet med de
tjenester, der ydes af den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation.
Forslaget til stk.
2 medfører, at den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation skal oplyse den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation om de væsentligste vilkår for
udstedelse af licenser for sidstnævntes
onlinerettigheder.
Dette giver, sammen med de øvrige
oplysninger, som den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation skal give i medfør af lovforslaget,
den bemyndigende kollektive forvaltningsorganisation mulighed for
at vurdere den bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation.
De væsentlige vilkår, der er
nævnt i § 31, stk. 2, vedrører blandt andet
karakteren af udnyttelsen, alle bestemmelser, der vedrører
eller påvirker licensafgiften, licensens gyldighedsperiode,
regnskabsperioderne og de geografiske områder, der er
omfattet.
Til §
32
Forslaget til § 32 har til formål
at gennemføre artikel 30, stk. 1-2, i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at hvis en kollektiv
forvaltningsorganisation, der ikke udsteder eller tilbyder at
udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettighederne i
sit eget musikrepertoire, anmoder en anden kollektiv
forvaltningsorganisation om at indgå en
repræsentationsaftale med henblik på at
repræsentere disse rettigheder, er den anmodede kollektive
forvaltningsorganisation forpligtet til at acceptere denne
anmodning, såfremt den allerede udsteder eller tilbyder at
udstede multiterritoriale licenser for samme kategori af
onlinemusikrettigheder til en eller flere andre kollektive
forvaltningsorganisationers repertoire.
Bestemmelsen giver mulighed for, at en
kollektiv forvaltningsorganisation kan fortsætte med at
udstede eller tilbyde at udstede licenser for
onlinemusikrettigheder på nationalt plan, samtidig med at den
pålægger en anden kollektiv forvaltningsorganisation,
der allerede udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale
licenser for samme kategori af onlinemusikrettigheder til en eller
flere andre kollektive forvaltningsorganisationers repertoire, at
forvalte dens rettigheder på multiterritorialt grundlag.
Forslaget i § 32, stk. 1, finder kun
anvendelse på kollektive forvaltningsorganisationer, der
sammenlægger repertoire, og omfatter ikke kollektive
forvaltningsorganisationer, der kun udsteder multiterritoriale
licenser for deres eget repertoire. Forslaget omfatter endvidere
ikke kollektive forvaltningsorganisationer, der blot samler
rettigheder til de samme værker med det formål at kunne
udstede fælleslicens for både rettigheder til
reproduktion og rettigheder vedrørende overføring til
almenheden for disse værker
Forslaget til stk.
2 medfører, at den anmodede kollektive
forvaltningsorganisation er forpligtet til uden unødig
forsinkelse at svare skriftligt på forespørgslen fra
den anmodende kollektive forvaltningsorganisation.
Skriftlighedskravet vil være opfyldt, hvis der anvendes
e-mail.
Til §
33
Forslaget til § 33 har til formål
at gennemføre artikel 30, stk. 3-6, i direktivet.
Forslaget til § 33 indeholder en
række regler om en kollektiv forvaltningsorganisations
forvaltning af det repertoire, som den er blevet bemyndiget til at
repræsentere på vegne af en anden kollektiv
forvaltningsorganisation i medfør af forslaget til §
32.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en bemyndiget kollektiv
forvaltningsorganisation, jf. § 32, skal forvalte det
repertoire, der repræsenteres af den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation, på de samme betingelser, som den
anvender i forvaltningen af sit eget repertoire. Der gælder
således et forbud mod at diskriminere den bemyndigende
kollektive forvaltningsorganisations repertoire. Bestemmelsen skal
ses i lyset af det generelle forbud mod diskrimination i forslaget
til § 17.
Forslaget til stk.
2 medfører, at en bemyndiget kollektiv
forvaltningsorganisation skal inkludere det repertoire, som den
repræsenterer for den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation, i alle de tilbud, som den retter til
onlinetjenesteudbydere. Den kollektive forvaltningsorganisation kan
således ikke udelukke repertoire, når den fremsender
tilbud til onlinetjenesteudbyderen.
Forslaget til stk.
3 medfører, at administrationsomkostningerne for den
ydelse, som den bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation
leverer til den bemyndigende kollektive forvaltningsorganisation,
ikke må overstige de rimelige omkostninger, der afholdes af
den bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation. Formålet
med bestemmelsen er at sikre, at den bemyndigede organisation har
mulighed for at få dækket sine nødvendige og
rimelige investeringer i forbindelse med håndteringen af den
bemyndigende kollektive forvaltningsorganisations repertoire. De
rimelige omkostninger skal blandt andet ses i lyset af
diskriminationsforbuddet i stk. 1 og i forslaget til § 17.
Omkostningerne må således ikke anvendes på en
måde, der indirekte diskriminerer de rettighedshavere, der
repræsenteres i den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisations repertoire. Administrationsomkostninger
skal forstås som i forslaget til § 14.
Forslaget til stk.
4 medfører, at en bemyndigende kollektiv
forvaltningsorganisation skal give den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation de oplysninger om sit eget
musikrepertoire, der er nødvendige for udstedelsen af
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder. Er
oplysningerne utilstrækkelige eller i en form, som ikke
tillader den bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation at
opfylde kravene i kapitel 7, kan den bemyndigede organisation
kræve betaling af de rimelige omkostninger, der er afholdt
til at opfylde sådanne krav, eller udelukke sådanne
værker, for hvilke oplysninger er utilstrækkelige eller
ikke kan anvendes.
Bestemmelsen medfører en
oplysningsforpligtelse for den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation. Nødvendighedskriteriet skal ses i
lyset af de forpligtelser, som den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation er underlagt i forhold til identifikation
af musikværker, som den repræsenterer, fakturering af
onlinetjenesteudbydere, fordeling af skyldige beløb etc.
Til §
34
Forslaget til § 34 har til formål
at gennemføre artikel 31 i direktivet.
Forslaget medfører, at en
rettighedshaver kan tilbagetrække onlinemusikrettighederne
til multiterritorial licensering fra en kollektiv
forvaltningsorganisation, som rettighedshaveren har bemyndiget til
at repræsentere disse rettigheder, hvis den kollektive
forvaltningsorganisation ikke udsteder eller tilbyder at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder eller ikke
giver en anden kollektiv forvaltningsorganisation mulighed for at
repræsentere disse rettigheder til dette formål.
Rettighedshaveren kan vælge at lade den kollektive
forvaltningsorganisation beholde onlinemusikrettigheder med henblik
på licensering i enkeltlande.
Bestemmelserne er ikke til hinder for
aftalemæssige ordninger mellem en kollektiv
forvaltningsorganisation og en bruger, i henhold til hvilke en
opsigelse eller tilbagetrækning fra rettighedshaverens side
har umiddelbar effekt på de licenser, der er udstedt forud
for en sådan opsigelse eller tilbagetrækning, eller for
aftalemæssige ordninger, i henhold til hvilke sådanne
licenser forbliver uberørte af en sådan opsigelse
eller tilbagetrækning i en vis periode derefter. En kollektiv
forvaltningsorganisation og en bruger har således fortsat
frihed til fx at vedtage aftalevilkår, der tager stilling
til, hvad der skal ske, når en rettighedshaver, der er
repræsenteret af den kollektive forvaltningsorganisation ved
aftaleindgåelsen, senere opsiger bemyndigelsen eller
tilbagetrækker rettigheder i en vis periode derefter.
Bestemmelsen finder fx anvendelse i de
tilfælde, hvor en rettighedshaver overdrager sine
onlinemusikrettigheder til alle territorier til en kollektiv
forvaltningsorganisation, og denne kollektive
forvaltningsorganisation enten ikke selv udsteder eller tilbyder
multiterritoriale licenser, eller gør det muligt for andre
kollektive forvaltningsorganisationer at repræsentere disse
rettigheder til dette formål. Her kan det være relevant
for rettighedshaveren at tilbagetrække
onlinemusikrettighederne med henblik på enten selv eller
gennem enhver anden part, rettighedshaveren udpeger, eller gennem
enhver kollektiv forvaltningsorganisation, der opfylder
bestemmelserne i kapitel 7, at udstede multiterritoriale licenser
for sine egne onlinemusikrettigheder
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den
kollektive forvaltningsorganisation enten tilbyder eller udsteder
multiterritoriale licenser for rettighedshaverens
onlinemusikrettigheder. Det er således ikke
nødvendigt, at den kollektive forvaltningsorganisation har
udstedt multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder efter
bestemmelsens ikrafttræden den 10. april 2017. Det er
tilstrækkeligt, at den tilbyder disse licenser.
Bestemmelsen adskiller sig blandt andet fra
muligheden for tilbagetrækning af rettigheder i medfør
af forslaget til § 3 ved, at forslaget til § 34 kun
vedrører onlinemusikrettigheder og ikke indeholder en
tidsfrist for tilbagetrækning.
Forslaget til § 34 indeholder ikke
forpligtelser for rettighedshaveren. Rettighedshaveren kan
således, selv om den kollektive forvaltningsorganisation, som
denne har bemyndiget til at forvalte rettigheder, ikke udsteder
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder, vælge
ikke at trække rettighederne ud. Rettighedshaveren er
endvidere ikke forpligtet til at sørge for, at der bliver
tilbudt eller udstedt multiterritoriale licenser, hvis
rettighedshaveren vælger at tilbagetrække rettighederne
i medfør af bestemmelsen.
Til §
35
Forslaget til § 35 har til formål
at gennemføre artikel 32 i direktivet.
Forslaget medfører, at bestemmelserne i
kapitel 7 ikke finder anvendelse på en kollektiv
forvaltningsorganisation, der på grundlag af frivillig
sammenlægning af de krævede rettigheder udsteder en
multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder, som er
nødvendig, for at radio- og fjernsynsforetagender kan
overføre deres radio- og fjernsynsudsendelser til almenheden
samtidig med eller efter udsendelsernes primære udsendelse.
1. pkt. finder også anvendelse for ethvert andet
onlinemateriale, der er produceret af eller for et radio- eller
fjernsynsforetagende, og som er accessorisk til den primære
udsendelse af radio- eller fjernsynsudsendelserne.
Forslaget til § 35 medfører, at
kravene i lovforslagets kapitel 7 ikke finder anvendelse på
kollektive forvaltningsorganisationer, der udsteder en
multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder, som
kræves af radio- og fjernsynsforetagender for, at de kan
overføre deres radio- og fjernsynsudsendelser til almenheden
samtidig med eller efter deres primære udsendelse, samt
ethvert andet onlinemateriale, herunder previews, der er produceret
af eller for radio- og fjernsynsforetagendet, der er accessorisk
til den primære udsendelse af radio- og
fjernsynsudsendelser.
Reglen må ikke anvendes på en
måde, der medfører en forvridning af konkurrence med
andre tjenester, som giver forbrugerne onlineadgang til
individuelle musikværker eller individuelle filmværker,
eller som fører til konkurrencebegrænsende
forretningsmetoder, såsom markeds- eller kundedeling.
Reglen finder kun anvendelse på den
licensering af onlinerettigheder til musikværker, der er
nødvendig for at give onlineadgang til radio- og
fjernsynsudsendelser og til materiale med et klart og underordnet
forhold til den oprindelige udsendelse, der produceres med henblik
på fx at supplere, foretage forudgående gennemgang
eller foretage efterfølgende gennemgang af den
pågældende radio- eller fjernsynsudsendelse.
Til §
36
Forslaget til § 36 har til formål
at gennemføre artikel 33 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal give sine medlemmer og kollektive forvaltningsorganisationer,
på hvis vegne den forvalter rettigheder i medfør af en
repræsentationsaftale, adgang til effektive og hurtige
procedurer for behandling af klager. Dette kan blandt andet ske
ved, at den kollektive forvaltningsorganisation udarbejder
politikker, der sikrer, at der svares på klager inden for en
rimelig tidsfrist, og at der gives oplysning til medlemmerne og
kollektive forvaltningsorganisationer, på hvis vegne den
forvalter rettigheder i medfør af en
repræsentationsaftale, om procedurerne herfor.
Klagerne kan blandt andet vedrøre
bemyndigelsen til at forvalte rettigheder og opsigelsen eller
tilbagetrækningen af rettigheder, medlemskabsvilkår,
opkrævning af skyldige beløb, der tilfalder
rettighedshavere, fradrag og fordeling.
Disse procedurer skal også stilles til
rådighed for rettighedshavere, der ikke er medlemmer af den
kollektive forvaltningsorganisation, men som har en direkte
juridisk forbindelse med den ved lov eller ved overdragelse, licens
eller anden kontraktmæssig aftale, jf. forslaget til §
5. Dette inkluderer blandt andet rettighedshavere, hvis rettigheder
forvaltes i medfør af en aftalelicens.
Forslaget til stk.
2 medfører, at klager efter stk. 1 skal besvares
skriftligt. Afvisning af klager skal begrundes. Kravet om
begrundelse forhindrer ikke den kollektive forvaltningsorganisation
i at udarbejde standardbegrundelser.
Meningstilkendegivelser, almene
spørgsmål og lignende falder uden for bestemmelsens
anvendelsesområde. Telefonisk henvendelse fra medlemmer og
andre kollektive forvaltningsorganisationer falder også som
udgangspunkt uden for bestemmelsens anvendelsesområde,
medmindre henvendelsen kan sidestilles med en klage.
Til §
37
Forslaget til § 37 har til formål
at gennemføre artikel 34 i direktivet.
Forslaget medfører, at tvister mellem
en kollektiv forvaltningsorganisation og en faktisk eller potentiel
onlinetjenesteudbyder om anvendelsen af §§ 26-28, tvister
mellem en kollektiv forvaltningsorganisation og en eller flere
rettighedshavere om anvendelsen af §§ 26-34 og tvister
mellem en kollektiv forvaltningsorganisation og en anden kollektiv
forvaltningsorganisation om anvendelsen af §§ 26-33 kan
indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1,
i lov om ophavsret.
Ophavsretslicensnævnet vil herefter
kunne træffe afgørelse om overholdelse af de i
bestemmelsen nævnte pligter. Ophavsretslicensnævnet
behandler sagen på baggrund af de samme regler, som
gælder i medfør af § 47 i lov om ophavsret samt
bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 2004 om
Ophavsretslicensnævnet.
Kompetencen gælder tvister, der
vedrører multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder. Ophavsretslicensnævnet kan
således afvise en sag eller dele heraf, hvis den ikke
vedrører multiterritoriale licenser. Hvis kun en del af en
sag falder inden for nævnets kompetence, er det op til
nævnet at vurdere, om nævnet kan behandle hele
sagen.
Til §
38
Forslaget til § 38 har til formål
at implementere dele af artikel 36 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at kulturministeren fører tilsyn
med kollektive forvaltningsorganisationer omfattet af denne lov
på de områder, der ikke henhører under
Ophavsretslicensnævnets kompetence.
Det er kulturministeren, der fastlægger
rammerne for tilsynet. Kulturministeren kan derfor vælge
formen for og omfanget af tilsynet, herunder vælge hvilke
sager ministeren vil gå ind i. Kulturministeren kan ligeledes
vælge ikke at gå ind i sager eller at foretage konkrete
skridt, uanset om ministeren bliver anmodet herom. Tilsynet er
begrænset til de områder, der ligger uden for
Ophavsretslicensnævnets kompetence, jf. forslaget til §
37 og § 47 i lov om ophavsret. Såfremt der er tvivl om,
hvorvidt en sag falder inden for nævnets kompetence, vil
kulturministeren udvise tilbageholdenhed med at gå ind i
sagen.
Tilsynet er begrænset til lovens
formelle og proceduremæssige forpligtelser, fx om der er
offentliggjort en gennemsigtighedsrapport i medfør af
lovforslagets § 23. Materielle spørgsmål,
såsom om indholdet af en gennemsigtighedsrapport er i
overensstemmelse med § 23 samt bilag 1, eller om et medlem af
en kollektiv forvaltningsorganisation har modtaget korrekt
afregning, vil ikke være omfattet af tilsynet.
Det forventes, at tilsynet primært vil
ske i forbindelse med behandling af sager vedrørende
kollektive forvaltningsorganisationer og deres
medlemsorganisationer, fx når der behandles anmodninger om
godkendelser i medfør af ophavsretsloven eller som
følge af henvendelser fra brugere, medlemmer eller andre
rettighedshavere, medlemsorganisationer, andre kollektive
forvaltningsorganisationer eller myndigheder.
Hvis kulturministeren finder, at en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke efterlever forpligtelserne i de
bestemmelser, der falder ind under kulturministerens tilsyn, kan
kulturministeren offentliggøre vurderingen heraf på
Kulturministeriets hjemmeside.
Forslaget til stk.
2 medfører, at hvis kulturministeren anmoder en
kollektiv forvaltningsorganisation om oplysninger om dens
virksomhed, skal den kollektive forvaltningsorganisation udlevere
de i anmodningen angivne oplysninger inden for rimelig tid. Disse
oplysninger kan bl.a. være oplysninger om, hvornår den
kollektive forvaltningsorganisation har fordelt rettighedsvederlag
eller en redegørelse for, hvordan organisationen har
udarbejdet gennemsigtighedsrapport.
Flere af de kollektive
forvaltningsorganisationer er allerede omfattet af en lignende
forpligtelse i forbindelse med deres godkendelser efter
ophavsretsloven.
Hvad der er rimelig tid fastsættes som
udgangspunkt af kulturministeren, når den fremsender en
anmodning i medfør af forslaget til § 38, stk. 2, 1.
pkt. Fristen for besvarelse skal være proportional i forhold
til kompleksiteten og omfanget af de oplysninger, der begæres
fremsendt, og forventes almindeligvis at være på 2-4
uger fra fremsendelsen af anmodningen. Det vil være muligt at
meddele fristudsættelse, såfremt der modtages en
begrundet anmodning herom.
Forslaget til stk.
3 medfører, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse på en kollektiv
forvaltningsorganisations medlemsorganisationer, i det omfang
medlemsorganisationerne er omfattet af denne lov.
Kulturministerens tilsyn gælder
således ligeledes for medlemsorganisationerne, når de
har ansvaret for overholdelse af lovens forpligtelser i
medfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med
§ 24.
Forslaget til stk.
4 medfører, at kulturministeren ved grove eller
gentagne overtrædelser af denne lovs bestemmelser helt eller
delvist kan ophæve en godkendelse meddelt i medfør af
lov om ophavsret § 38, stk. 5, § 39, stk. 3, § 50,
stk. 4, § 66 b, stk. 3, § 68, stk. 2, eller § 75
a.
Bestemmelsen afspejler kulturministerens
praksis, hvorefter sådanne godkendelser betinges af, at den
godkendte organisation opfylder gældende lovgivning. Da
ophævelse af en godkendelse er et indgribende tiltag, og da
ophævelse af en godkendelse kan medføre
væsentlig usikkerhed for både rettighedshavere og
brugere, følger det af bestemmelsen, at denne sanktion kun
vil blive brugt i forbindelse med grove eller gentagne
overtrædelser af denne lovs bestemmelser.
Kulturministeren kan i forbindelse med
ophævelsen træffe afgørelse om, hvornår
ophævelsen får virkning fra.
Til §
39
Forslaget til § 39 har til formål
at implementere dele af artikel 36 i direktivet.
Forslaget til stk.
1 medfører, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at udlevere oplysninger efter § 38, stk. 2, eller
overtræder § 4, stk. 4, § 6, stk. 1-5, § 8,
stk. 1, 3 og 5, § 9, stk. 3, §§ 11-12, § 14,
stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1 og 3-6, § 18,
stk. 1 og 3-4, eller §§ 19-23.
Henvisning til § 38, stk. 2,
medfører, at manglende efterlevelse af en anmodning om
udlevering af oplysning i medfør af § 38, stk. 2, kan
straffes med bøde.
Henvisningen til § 4, stk. 4, medfører, at en kollektiv
forvaltningsorganisation kan straffes med bøde, hvis den
ikke opbevarer fortegnelser over sine medlemmer eller
ajourfører disse fortegnelser.
Henvisningen til § 6, stk. 1-5,
medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation kan
straffes med bøde, hvis den ikke afholder generalforsamling
i overensstemmelse af stk. 1-5.
Henvisningen til 8, stk. 1, medfører,
at en kollektiv forvaltningsorganisation kan straffes med
bøde, hvis den ikke opretter en tilsynsfunktion i
overensstemmelse med bestemmelsen.
Henvisningen til § 8, stk. 3,
medfører, at der kan idømmes bødestraf,
såfremt de personer, der varetager tilsynsfunktionen, ikke
afgiver en erklæring om interessekonflikter til
generalforsamlingen, der indeholder de oplysninger, som
fremgår af § 9, stk. 3.
Henvisningen til § 8, stk. 5,
medfører, at der kan idømmes bødestraf, hvis
det organ, der varetager tilsynsfunktionen, ikke mindst én
gang om året aflægger beretning om udøvelse af
tilsynet for generalforsamlingen.
Henvisningen til § 9, stk. 3,
medfører, at såfremt de personer, der varetager den
daglige ledelse, ikke afgiver en erklæring om
interessekonflikter til generalforsamlingen, der indeholder de i
stk. 3 nævnte oplysninger, så kan der idømmes
bødestraf.
Henvisningen til § 11 medfører, at
den kollektive forvaltningsorganisation kan idømmes
bødestraf, hvis den ikke holder rettighedsvederlag og
eventuelle indtægter fra investeringer af rettighedsvederlag
adskilt fra øvrige indtægter og andre aktiver.
Henvisningen til § 12 medfører, at
den kollektive forvaltningsorganisation kan straffes med
bøde, hvis den anvender rettighedsvederlag eller
indtægter fra investeringer af rettighedsvederlag til andet
end fordeling til rettighedshaverne, medmindre den kan
fratrække eller modregne administrationsomkostninger eller
på anden måde anvende rettighedsvederlag eller
indtægter fra investeringer af rettighedsvederlag, jf. §
6, stk. 5.
Henvisningen til § 14, stk. 1,
medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation kan
idømmes bødestraf, hvis den ikke oplyser
rettighedshavere om administrationsomkostninger og andre fradrag
fra rettighedsvederlaget og andre indtægter opnået ved
investering af rettighedsvederlag i medfør af § 14,
stk. 1.
Henvisningen til § 15, stk. 2,
medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation kan
idømmes bødestraf, hvis den ikke fordeler de skyldige
beløb til rettighedshaverne inden for ni måneder efter
udgangen af det regnskabsår, hvor rettighedsvederlaget er
opkrævet, medmindre der er objektive grunde, som forhindrer
overholdelse af fristen.
Henvisningen til § 16, stk. 1,
medfører, at den kollektive forvaltningsorganisation kan
idømmes bødestraf, hvis den ikke bogfører de i
§ 16, stk. 1, nævnte beløb særskilt.
Henvisningen til § 16, stk. 3-6,
medfører, at den kollektive forvaltningsorganisation kan
idømmes bødestraf, hvis den ikke efterlever de i stk.
3-6 nævnte krav.
Henvisning til § 18, stk. 1,
medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation kan
idømmes bødestraf, hvis den foretager andre fradrag
end administrationsomkostninger fra de rettighedsvederlag, der
hidrører fra de rettigheder, den forvalter på grundlag
af en repræsentationsaftale, eller fra nogen anden
indtægt hidrørende fra investering af disse
rettighedsvederlag, medmindre den anden kollektive
forvaltningsorganisation, der er part i
repræsentationsaftalen, har givet sit udtrykkelige samtykke
til sådanne fradrag.
Henvisningen til § 18, stk. 3 og 4,
medfører, at der kan idømmes bødestraf, hvis
de kollektive forvaltningsorganisationer ikke fordeler de skyldige
beløb indenfor fristerne i bestemmelserne.
Henvisningen til §§ 19-22
medfører, at der kan straffes med bøde, hvis de
kollektive forvaltningsorganisationer ikke opfylder
oplysningsforpligtelserne i bestemmelserne. Medlemsorganisationerne
kan ligeledes straffes, hvis de ikke opfylder
oplysningsforpligtelsen i forslaget til § 19, stk. 3.
Henvisningen til § 23 medfører, at
den kollektive forvaltningsorganisation kan straffes med
bøde, hvis den ikke udarbejder og offentliggør en
årlig gennemsigtighedsrapport i overensstemmelse med kravene
i stk. 1-6 i bestemmelsen. Den kollektive forvaltningsorganisation
kan endvidere straffes med bøde, hvis den ikke
offentliggør gennemsigtighedsrapporter, der er udarbejdet af
dens medlemsorganisationer i overensstemmelse med stk. 7.
Det følger endvidere af den
foreslåede stk. 2, at stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på en kollektiv
forvaltningsorganisations medlemsorganisationer, i det omfang
medlemsorganisationerne er omfattet af denne lov. Dette
medfører, at medlemsorganisationerne kan blive idømt
bødestraf, såfremt de ikke imødekommer en
anmodning i medfør af lovforslagets § 38, stk. 2, jf.
§ 38, stk. 3, eller hvis de ikke efterlever de i § 39,
stk. 1, nr. 2, nævnte bestemmelser i forbindelse med
fordelingen af skyldige beløb til rettighedshaverne eller
udarbejdelsen af en gennemsigtighedsrapport, jf. en beslutning
herom i medfør af forslaget til § 24. Den kollektive
forvaltningsorganisation vil som udgangspunkt ikke være
ansvarlig for medlemsorganisationens aktiviteter, såfremt
betingelserne i § 24 er opfyldt, medmindre der kan statueres
et medvirkensansvar.
Juridiske personer kan ifalde strafansvar
efter de almindelige regler i straffelovens 5. kapitel, jf.
forslaget til § 39, stk. 3.
Til §
40
Det følger af forslaget til § 40,
stk. 1, at loven træder i kraft den 10. april 2016, der er
den seneste dag, hvor direktivet skal være gennemført
i dansk ret i medfør af direktivets artikel 43, stk. 1.
Forslaget til stk.
1 medfører, at loven træder i kraft den 10.
april 2016, jf. dog stk. 2.
Lovforslaget vedrører vederlag, der er
opkrævet fra den 10. april 2016. Det betyder bl.a., at de nye
regler om fordeling finder anvendelse på disse vederlag, og
det betyder, at første gennemsigtighedsrapport skal
udarbejdes i 2017 og vedrøre anvendelsen af disse vederlag
fra den 10. april 2016.
Forslaget til stk.
2 medfører, at lovens § 34 træder i kraft
den 10. april 2017.
Rettighedshavere kan således ikke
anvende muligheden for at trække deres rettigheder tilbage i
medfør af denne bestemmelse før denne dato.
Af den foreslåede stk. 3 følger det, at lovens §
42, nr. 3, ikke finder anvendelse i forhold til rettigheder, som er
erhvervet før lovens ikrafttræden. Bestemmelsen
betyder, at reglerne i de foreslåede §§ 52 a og 52
b ikke påvirker parternes forpligtelser i forhold til
allerede indgåede aftaler. Bestemmelserne vil dog finde
anvendelse på aftaler, der indgås efter den 10. april
2016, herunder aftaler der fornys eller forlænges efter denne
dato.
Forslaget til § 40, stk. 3,
medfører ligeledes, at Ophavsretslicensnævnet ikke har
kompetence i forhold til ovennævnte aftaler i medfør
af den foreslåede § 52 a, stk. 8, og § 52 b, stk.
4, der er indgået før lovens ikrafttræden.
§ 40, stk. 3, påvirker derimod ikke
Ophavsretslicensnævnets allerede eksisterende kompetence i
medfør af lov om ophavsret.
Til §
41
Forslaget til § 41 har til formål
at gennemføre artikel 5, stk. 8, 2. afsnit, i
direktivet.
Forslaget medfører, at en kollektiv
forvaltningsorganisation senest den 10. oktober 2016 skal
underrette de rettighedshavere, som på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse allerede har givet organisationen bemyndigelse
til at forvalte rettigheder, jf. § 3, stk. 1, om deres
rettigheder, der følger af § 3, stk. 1-6, såvel
som alle betingelser tilknyttet den rettighed, der følger af
§ 3, stk. 3.
Rettighedshavere, hvis rettigheder ikke
forvaltes på grundlag af en bemyndigelse, fx som følge
af en aftalelicens, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Til §
42
Til nr.
1
Forslaget har til formål at
ajourføre fodnoten i lov om ophavsret.
Til nr.
2
Forslaget til ændring af § 47 i lov
om ophavsret er en konsekvensændring som følge af
forslaget til § 52 a, stk. 8, og § 52 b, stk. 4, i lov om
ophavsret, hvormed Ophavsretslicensnævnet får udvidet
sin kompetence. De nye bestemmelser tilføjes på denne
måde til den liste over bestemmelser i lov om ophavsret, hvor
Ophavsretslicensnævnet har kompetence.
Til nr.
3
Forslagene til § 52 a og § 52 b i
lov om ophavsret har til formål at gennemføre artikel
16 og 17 i direktivet.
Begreberne i forslagene til § 52 a og 52
b skal forstås på samme måde, som i lovforslaget
om kollektiv forvaltning af ophavsret. Dette betyder fx, at
begrebet kollektiv forvaltningsorganisation skal forstås
på samme måde som beskrevet i forslaget til § 2,
nr. 1, begrebet bruger skal forstås på samme måde
som beskrevet i forslaget til § 2, nr. 11, og så
fremdeles.
Forslaget til § 52 a i lov om ophavsret
har til formål at implementere artikel 16 i direktivet om
kollektiv forvaltning.
Forslaget til 52 a, stk.
1, medfører, at kollektive forvaltningsorganisationer
og brugere skal forhandle om licensering af rettigheder i god tro,
og i den forbindelse skal de give hinanden alle nødvendige
oplysninger.
Forslaget medfører ikke en pligt for
den kollektive forvaltningsorganisation til at indgå en
aftale. Ophavsretslovens regler om tvangslicens, fx
ophavsretslovens § 68, indebærer, at det på
enkelte områder ikke er en forudsætning for lovlig
brug, at der er indgået aftale med rettighedshaverne.
Forslaget til 52 a, stk.
2, medfører, at licensbetingelser skal være
baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier.
Kollektive forvaltningsorganisationer er i forbindelse med
licensering af rettigheder ikke forpligtet til at anvende
licensbetingelser aftalt med en bruger som præcedens for
andre onlinetjenester, når den pågældende bruger
leverer en ny type onlinetjeneste, som har været
tilgængelig for offentligheden i Den Europæiske Union i
mindre end tre år.
Kravene om, at en kollektiv
forvaltningsorganisations licensbetingelser skal være
objektive og ikke-diskriminerende, svarer til praksis fra Den
Europæiske Unions Domstol og kendes også fra
Ophavsretslicensnævnets praksis.
Forslaget til 52 a, stk.
3, medfører, at kollektive forvaltningsorganisationer
skal oplyse brugerne om kriterierne for fastsættelsen af
tariffer for enerettigheder og retten til vederlag.
Bestemmelsen har til formål at
gøre det nemmere for brugerne at gennemskue
sammensætningen af tarifferne og dermed vurdere rimeligheden
heraf. Oplysningspligten gælder som udgangspunkt alle den
kollektive forvaltningsorganisations tariffer. I de tilfælde,
hvor det ikke er muligt at oplyse om specifikke kriterier for
tariffastsættelsen, fordi der foreligger særlige
forhold, skal den kollektive forvaltningsorganisation så vidt
muligt oplyse brugeren om de overordnede kriterier. Hvis en bruger
indgår en fælles aftale med en kollektiv
forvaltningsorganisation på den ene side og en eller flere
individuelle rettighedshavere på den anden side og betaler en
samlet tarif for den aftalte brug, må det bero på en
konkret vurdering, om der er pligt til fuldt ud at oplyse om
kriterierne for den samlede tarif, hvis ikke de individuelle
rettighedshaveres vederlagsandel kan udskilles uden at
afsløre størrelsen af denne andel.
Forslaget til 52 a, stk.
4, medfører, at rettighedshavere skal modtage et
passende vederlag for anvendelsen af rettighederne.
Når det gælder eneretsvederlag og
retten til vederlag, skal tarifferne stå i et rimeligt
forhold til bl.a. den økonomiske værdi af disse
rettigheders anvendelse i handelen under hensyntagen til arten og
omfanget af anvendelsen af værkerne og den økonomiske
værdi af den ydelse, som den kollektive
forvaltningsorganisation leverer. Disse eksempler på
kriterier for tariffastsættelsen følger af praksis fra
EU-Domstolen og finder kun anvendelse på områder, hvor
der gælder enerettigheder eller vederlagsrettigheder, og ikke
hvor der er tale om et krav på kompensation efter
ophavsretsloven, hvilket bl.a. gælder krav på
blankmedievederlag. Bestemmelsen har ikke betydning for
individuelle rettighedshaveres fastsættelse af vederlag.
Forslaget til 52 a, stk.
5, medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal besvare anmodninger fra brugere uden unødig
forsinkelse. Når den kollektive forvaltningsorganisation har
modtaget alle relevante oplysninger, skal den uden unødig
forsinkelse enten tilbyde en licens eller give brugeren en
begrundet meddelelse om, at den ikke agter at udstede en licens.
Forslaget indeholder alene forpligtelser for en kollektiv
forvaltningsorganisation i forbindelse med forhandlingen med
brugere. Det kræves således ikke efter bestemmelsen, at
den kollektive forvaltningsorganisation er forpligtet til at
indgå en aftale med en bruger. Den kollektive
forvaltningsorganisation skal give brugeren en begrundet
meddelelse, hvis den ikke agter at udstede en licens.
Forslaget til 52 a, stk.
6, medfører, at en kollektiv forvaltningsorganisation
skal gøre det muligt for brugerne at kommunikere med den
elektronisk. Dette kan fx ske via e-mail.
Forslaget til 52 a, stk.
7, medfører, at bestemmelsen i stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på alle uafhængige
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark. Forslaget
er nødvendigt, da artikel 2, stk. 4, i direktivet om
kollektiv forvaltning fastlægger, at de uafhængige
forvaltningsorganisationer skal være omfattet af reglerne i
artikel 16, stk. 1. Bestemmelsen medfører, at de
uafhængige forvaltningsorganisationer og brugere skal
forhandle om licensering af rettigheder i god tro, og at de i den
forbindelse skal give hinanden alle nødvendige
oplysninger.
Forslaget til 52 a, stk.
8, medfører, at tvister mellem en kollektiv
forvaltningsorganisation, som udsteder eller tilbyder at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder, og en
faktisk eller potentiel onlinetjenesteudbyder om anvendelsen af
stk. 1-6 kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet,
såfremt tvisten vedrører en multiterritorial licens
for onlinemusikrettigheder.
Forslaget til § 52 a, stk. 8, i lov om
ophavsret skal ses i sammenhæng med artikel 34, stk. 2, litra
a, og forslaget til § 37 i lov om kollektiv forvaltning af
ophavsret. Artikel 34, stk. 2, litra a, fastslår, at
medlemsstaterne skal sikre, at en række tvister
vedrørende anvendelse af direktivets afsnit 3 skal kunne
underkastes en uafhængig og upartisk alternativ
tvistbilæggelsesprocedure, herunder tvister med en faktisk
eller potentiel onlinetjenesteudbyder om anvendelsen af artikel 16.
I forbindelse med forslaget til § 37 har Kulturministeriet
vurderet, at der er behov for, at Ophavsretslicensnævnets
kompetence udvides til at omfatte de tvister, der er nævnt i
artikel 34. Da forslaget til § 52 a i lov om ophavsret ikke
nævnes i forbindelse med forslaget til § 37 i lov om
kollektiv forvaltning af ophavsret, er det nødvendigt med en
lignende hjemmel i forslaget til § 52 a, stk. 8, i lov om
ophavsret.
Forslaget til § 52
b, stk. 1, medfører, at brugere skal give en
kollektiv forvaltningsorganisation alle relevante oplysninger, de
råder over, om anvendelsen af de rettigheder, den kollektive
forvaltningsorganisation repræsenterer, og som er
nødvendige for opkrævningen af rettighedsvederlag og
fordelingen af skyldige beløb til rettighedshaverne.
Forslaget medfører en forpligtelse for
brugere til at give oplysninger til de kollektive
forvaltningsorganisationer om anvendelsen af de rettigheder, den
kollektive forvaltningsorganisation forvalter.
Oplysningerne omfatter alt, der er relevant
for, at den kollektive forvaltningsorganisation kan opkræve
rettighedsvederlag og fordele de skyldige beløb til
rettighedshaverne. Forpligtelsen er begrænset til de
oplysninger, som brugeren råder over.
Det er som udgangspunkt aftalen mellem den
kollektive forvaltningsorganisation og brugeren, der
fastlægger brugerens forpligtelser. Forslaget til § 52 b
i lov om ophavsret udelukker ikke, at parterne kan indgå
aftale om rapportering af oplysninger, som brugeren ikke ved
aftaleindgåelsen råder over, men som er
nødvendige for, at den kollektive forvaltningsorganisation
kan meddele en licens.
Forpligtelsen kan være udtrykkeligt
indsat i parternes aftale eller fremgå af en kollektiv
forvaltningsorganisations almindelige vilkår for licensering,
fx i forbindelse med standardtariffer. I forbindelse med
fastlæggelse af formatet skal parterne så vidt muligt
tage hensyn til frivillige branchestandarder.
Hvis parterne ikke har aftalt, hvornår
brugeren skal give oplysninger, foreslås det i § 52 b, stk. 2, at brugeren skal give
den kollektive forvaltningsorganisation oplysningerne inden for
rimelig tid efter anvendelsen af de rettigheder, som den kollektive
forvaltningsorganisation repræsenterer.
Herved forstås, at oplysningerne
så vidt muligt skal gives, så det er muligt for de
kollektive forvaltningsorganisationer at overholde den tidsfrist,
der er fastsat for fordeling af skyldige beløb til
rettighedshavere i medfør af lov om kollektiv forvaltning af
ophavsrettigheder.
Hvis parterne ikke har aftalt det format, som
brugeren skal aflevere oplysningerne i, foreslås det i stk. 3, at brugeren skal anvende det format
for rapportering, som stilles til rådighed af den kollektive
forvaltningsorganisation, medmindre forvaltningsorganisationens
krav om at anvende dette format ikke er rimeligt. Dette kan fx
være situationen i forbindelse med håndteringen af en
tvangslicens.
Den foreslåede § 52 b, stk. 3, i
lov om ophavsret vedrører ikke spørgsmålet om,
hvilke oplysninger brugeren skal give, men alene formen for
rapporteringen, fx om rapporteringen skal gives i en særlig
type elektroniske filer.
Opstår der spørgsmål om
udstrækningen af brugerens oplysningsforpligtelse, dvs.
hvornår oplysninger er givet inden for rimelig tid, eller om
kravet om det format, som en kollektiv forvaltningsorganisation
stiller til rådighed, er urimeligt, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, jf. den
foreslåede § 52 b, stk.
4.
Forslaget til en ny § 52 b, stk. 4, i lov
om ophavsret udvider Ophavsretslicensnævnets kompetence til
at omfatte tvister vedrørende § 52 b i lov om
ophavsret.
Nævnet kan for det første
træffe afgørelse om udstrækningen af brugerens
oplysningsforpligtelser, herunder om brugeren har rapporteret inden
for rimelig tid. Dette gælder, uanset om omfanget af
forpligtelsen følger af § 52 b i lov om ophavsret eller
er aftalt mellem parterne. Aftalevilkår om rapportering kan
derfor tilsidesættes eller ændres, hvis
Ophavsretslicensnævnet finder vilkåret urimeligt. Der
skal være proportionalitet mellem rapporteringens omfang og
forvaltningsorganisationens interesse i rapporteringen, og
Ophavsretslicensnævnet skal samtidig tage hensyn til
brugerens størrelse og kapacitet, blandt andet set i lyset
af den særlige situation, der gør sig gældende
for små eller mellemstore virksomheder.
For det andet kan Ophavsretslicensnævnet
træffe afgørelse om, hvorvidt det er urimeligt at
kræve, at brugeren skal anvende det format, som stilles til
rådighed af en kollektiv forvaltningsorganisation, uanset om
dette format er aftalt mellem parterne eller stilles til
rådighed af den kollektive forvaltningsorganisation i
medfør af stk. 3.
Til §
43
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale gyldighed.
I overensstemmelse hermed foreslås det i
§ 43, at loven ikke skal gælde for Grønland og
Færøerne, men at den ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 40 | | | | | | Loven træder i kraft den 10. april
2016, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2. Lovens
§ 34 træder i kraft den 10. april 2017. | | | Stk. 3. Lovens
§ 42, nr. 3, finder ikke anvendelse i forhold til rettigheder,
som er erhvervet før lovens ikrafttræden. | | | | | | § 42 | | | | | | I lov om ophavsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 91/250/EØF af 14.
maj 1991, EF-Tidende 1991, nr. L 122, side 42, Rådets
direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992, EF-Tidende 1992,
nr. L 346, side 61, Rådets direktiv 93/83/EØF af 27.
september 1993, EF-Tidende 1993, nr. L 248, side 15, Rådets
direktiv 93/98/EØF af 29. oktober 1993, EF-Tidende 1993, nr.
L 290, side 9, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF
af 11. marts 1996, EF-Tidende 1996, nr. L 77, side 20,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj
2001, EF-Tidende 2001, nr. L 167, side 10, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001, EF-Tidende
2001, nr. L 272, side 32, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 157,
side 45, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side
36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF
af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv
89/552/EØF af 3. oktober 1989, EU-Tidende 2007, nr. L 332,
side 27, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF,
EU-Tidende 2011, nr. L 265, side 1, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012, EU-tidende
2012, nr. L 299, side 5. | | 1. I fodnoten til lovens titel indsættes
efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF,
EU-Tidende 2011, nr. L 265, side 1«: »,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25.
oktober 2012, EU-tidende 2012, nr. L 299, side 5, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26.
februar 2014, EU-tidende 2014, nr. L 84, side 72.« | | | | § 47
(…) | | | Stk. 2.
Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i
henhold til §§ 13 og 14, § 16 b, § 17, stk. 3,
§ 18, stk. 1, § 24 a, § 30, § 35, stk. 7,
§ 48, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 68, § 75 a,
stk. 3, og § 75 d. Nævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. | | 2. I § 47, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »§ 51, stk. 2,«: »§ 52, stk. 8,
§ 52, stk. 4,«. | | | | | | 3. Efter kapitel
2 indsættes: | | | »Kapitel 2 a | | | | | | Forbindelser mellem
kollektive forvaltningsorganisationer og aftalemæssige
brugere | | | | | | Licensering | | | | | | § 52 a.
Kollektive forvaltningsorganisationer og brugere skal forhandle om
licensering af rettigheder i god tro og skal i den forbindelse give
hinanden alle nødvendige oplysninger. | | | Stk. 2.
Licensbetingelser skal være baseret på objektive og
ikkediskriminerende kriterier. | | | Stk. 3.
Kollektive forvaltningsorganisationer skal oplyse brugerne om
kriterierne for fastsættelsen af tariffer for enerettigheder
og retten til vederlag. | | | Stk. 4.
Rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anvendelsen
af rettighederne. | | | Stk. 5.
Kollektive forvaltningsorganisationer skal besvare anmodninger fra
brugere uden unødig forsinkelse. Når den kollektive
forvaltningsorganisation har modtaget alle relevante oplysninger,
skal den uden unødig forsinkelse enten tilbyde en licens
eller give brugeren en begrundet meddelelse om, at den ikke agter
at udstede en licens. | | | Stk. 6. En
kollektiv forvaltningsorganisation skal gøre det muligt for
brugerne at kommunikere med sig elektronisk. | | | Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på alle
uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret i
Danmark. | | | Stk. 8. Tvister
mellem en kollektiv forvaltningsorganisation, som udsteder eller
tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder, og en faktisk eller potentiel
onlinetjenesteudbyder om anvendelsen af stk. 1-6 kan indbringes for
Ophavsretslicensnævnet, såfremt tvisten vedrører
en multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder. | | | | | | Brugernes
forpligtelser | | | | | | § 52 b. En
bruger skal give en kollektiv forvaltningsorganisation alle
relevante oplysninger, brugeren råder over, om anvendelsen af
de rettigheder, den kollektive forvaltningsorganisation
repræsenterer, og som er nødvendige for
opkrævningen af rettighedsvederlag og fordelingen af skyldige
beløb til rettighedshaverne. | | | Stk. 2. Aftaler
en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation ikke
hvornår oplysningerne i stk. 1 skal gives, skal brugeren give
den kollektive forvaltningsorganisation oplysninger inden for
rimelig tid efter anvendelsen af rettighederne. | | | Stk. 3. Aftaler
en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation ikke, i hvilket
format oplysningerne i stk. 1 skal gives, skal brugeren anvende det
format for rapportering, som stilles til rådighed af den
kollektive forvaltningsorganisation, medmindre kravet om anvendelse
af dette format ikke er rimeligt. | | | Stk. 4.
Opstår der spørgsmål om udstrækningen af
brugerens oplysningsforpligtelse efter stk. 1-3, kan hver af
parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.« | | | | | | § 43 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvist i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger. |
|
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
2014/26/Eaf 26. februar 2014
om kollektiv
forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt
multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker
med henblik på onlineanvendelse i det indre marked
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 50, stk. 1, samt artikel
53, stk. 1, og artikel 62,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt
til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) EU-direktiverne, der er vedtaget vedrørende ophavsret
og beslægtede rettigheder, giver allerede et højt
niveau af beskyttelse for rettighedshavere og danner en retlig
ramme for udnyttelsen af det indhold, som er beskyttet af disse
rettigheder. Disse direktiver bidrager til at udvikle og fastholde
kreativiteten. I et indre marked uden konkurrenceforvridninger vil
beskyttelsen af innovation og intellektuel kreativitet også
fremme investeringer i innovative tjenester og produkter.
(2) Udbredelsen af indhold, der er beskyttet af ophavsret og
beslægtede rettigheder, herunder bøger, audiovisuelle
produktioner og musikindspilninger, og de hermed forbundne
tjenester, kræver udstedelse af licensrettigheder fra
forskellige indehavere af ophavsret og beslægtede
rettigheder, f.eks. forfattere, udøvere, producenter og
forlæggere. Det er normalt, at rettighedshaveren kan
vælge mellem individuel eller kollektiv forvaltning af sine
rettigheder, medmindre medlemsstaterne træffer bestemmelse om
andet i overensstemmelse med EU-lovgivningen samt Unionens og
medlemsstaternes internationale forpligtelser. Forvaltning af
ophavsret og beslægtede rettigheder omfatter udstedelse af
licenser til brugere, kontrol af brugere, overvågning af
anvendelsen af rettigheder, håndhævelse af ophavsret og
beslægtede rettigheder, opkrævning af
rettighedsindtægter hidrørende fra udnyttelsen af
rettigheder og fordeling af skyldige beløb til
rettighedshavere. Kollektive forvaltningsorganisationer giver
rettighedshavere mulighed for at få et vederlag for
anvendelser, som de ellers ikke ville være i stand til selv
at kontrollere eller håndhæve, herunder på
udenlandske markeder.
(3) Artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) pålægger Unionen at tage
hensyn til den kulturelle mangfoldighed i sin indsats og bidrage
til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den
respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig
fremhæver den fælles kulturarv. De kollektive
forvaltningsorganisationer spiller og bør også
fremover spille en vigtig rolle i at fremme de kulturelle
udtryksformers mangfoldighed ved både at give de mindste og
mindre populære repertoirer adgang til markedet og ved at yde
sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenester til
fordel for deres rettighedshavere og offentligheden.
(4) Kollektive forvaltningsorganisationer, som er etableret i
Unionen, bør kunne nyde godt af de friheder, som traktaterne
sikrer, når de repræsenterer rettighedshavere, som er
bosiddende eller etableret i andre medlemsstater, eller udsteder
licenser til brugere, som er bosiddende eller etableret i andre
medlemsstater.
(5) Der er betydelige forskelle i de nationale regler for
driften af kollektive forvaltningsorganisationer, særlig med
hensyn til deres gennemsigtighed og ansvar over for medlemmer og
rettighedshavere. Dette har ført til en række
vanskeligheder, navnlig for udenlandske rettighedshavere, når
de forsøger at håndhæve deres rettigheder, og
til dårlig finansiel forvaltning af opkrævede
indtægter. Endvidere har en række problemer i
forbindelse med den måde, hvorpå de kollektive
forvaltningsorganisationer fungerer, ført til en række
mangler i udnyttelsen af ophavsret og beslægtede rettigheder
på tværs af det indre marked til skade for de
kollektive forvaltningsorganisationers medlemmer, rettighedshavere
og brugere.
(6) Behovet for at forbedre den måde, hvorpå de
kollektive forvaltningsorganisationer fungerer, er allerede blevet
påpeget i Kommissionens henstilling 2005/737/EF3). Denne
henstilling indeholder en række principper, herunder
rettighedshavernes ret til frit at vælge deres kollektive
forvaltningsorganisationer, lige behandling af kategorier af
rettighedshavere og ligelig fordeling af royalties. Den henstiller
også til de kollektive forvaltningsorganisationer at give
brugerne tilstrækkelig information om tariffer og repertoirer
forud for forhandlinger mellem disse. Den indeholder endvidere
henstillinger med hensyn til rapporteringspligt, rettighedshavernes
repræsentation i de kollektive forvaltningsorganisationers
beslutningstagende organer og tvistbilæggelse. Det er
imidlertid meget forskelligt, hvorledes der er fulgt op på
denne henstilling.
(7) Beskyttelsen af de interesser, som medlemmer af kollektive
forvaltningsorganisationer, rettighedshavere og tredjeparter har,
kræver, at medlemsstaternes lovgivning om forvaltning af
ophavsret og udstedelsen af multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder koordineres med henblik på at
opnå en ensartet beskyttelse i hele Unionen. Direktivet
bør således have artikel 50, stk. 1, i TEUF som
retsgrundlag.
(8) Formålet med dette direktiv er at samordne de
nationale regler om kollektive forvaltningsorganisationers adgang
til at udøve virksomhed med forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder og reglerne vedrørende deres
styring og tilsyn, og direktivet bør således have
artikel 53, stk. 1, i TEUF som retsgrundlag. Eftersom dette er et
område, hvor der tilbydes tjenester i Unionen, bør
dette direktiv desuden have artikel 62 i TEUF som retsgrundlag.
(9) Formålet med direktivet er at fastsætte krav til
kollektive forvaltningsorganisationer med henblik på at sikre
en høj standard for forvaltning, økonomisk
forvaltning, gennemsigtighed og rapportering. Dette bør
imidlertid ikke forhindre medlemsstater i at opretholde eller
indføre strengere standarder end dem, der er fastsat i
afsnit II i dette direktiv, for kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret på deres
område, forudsat at sådanne strengere standarder er
forenelige med EU-retten.
(10) Dette direktiv bør ikke forhindre en medlemsstat i
at anvende samme eller tilsvarende bestemmelser over for kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for Unionen, men
som er aktive i den pågældende medlemsstat.
(11) Dette direktiv bør ikke forhindre, at kollektive
forvaltningsorganisationer indgår
repræsentationsaftaler med andre kollektive
forvaltningsorganisationer - i overensstemmelse med
konkurrencereglerne fastsat ved artikel 101 og 102 i TEUF - inden
for rettighedsforvaltning for at lette, forbedre eller forenkle
procedurerne for udstedelse af licenser til brugere, herunder med
henblik på fælles fakturering, på lige,
ikke-diskriminerende og gennemsigtige vilkår, eller at
tilbyde multiterritoriale licenser også på andre
områder end dem, der omtales i dette direktivs afsnit
III.
(12) Dette direktiv finder anvendelse på alle kollektive
forvaltningsorganisationer, med undtagelse af afsnit III, som kun
finder anvendelse på kollektive forvaltningsorganisationer,
der forvalter ophavsmænds rettigheder til musikværker
med henblik på onlineanvendelse på multiterritorial
basis, men blander sig ikke i ordninger vedrørende
forvaltning af rettigheder i medlemsstaterne, såsom
individuel forvaltning, udvidelse af en aftale mellem en
repræsenterende kollektiv forvaltningsorganisation og en
bruger, dvs. aftalelicenser, obligatorisk kollektiv forvaltning,
retlige formodninger om repræsentation og overførsel
af rettigheder til kollektive forvaltningsorganisationer.
(13) Dette direktiv berører ikke medlemsstaters mulighed
for gennem lovgivning, regulering eller en anden særlig
mekanisme til dette formål at fastsætte en rimelig
kompensation til rettighedshaveren i tilfælde af undtagelser
eller indskrænkninger i den ret til reproduktion, der er
omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/29/EF4), og et
vederlag til rettighedsholderen for indskrænkninger i
eneretten til offentligt udlån, som omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF5), som
gælder på deres område, samt de betingelser der
gælder for opkrævningen heraf.
(14) Dette direktiv kræver ikke, at kollektive
forvaltningsorganisationer antager en bestemt retlig form. I
praksis fungerer disse organisationer i forskellige retlige former,
såsom sammenslutninger, kooperativer og selskaber med
begrænset ansvar, som kontrolleres eller ejes af indehaverne
af ophavsretten og dertil knyttede rettigheder, eller af enheder,
der repræsenterer sådanne rettighedshavere. I visse
særlige tilfælde indebærer den kollektive
forvaltningsorganisations retlige form imidlertid, at elementet
ejerskab eller kontrol ikke er til stede. Dette gør sig
f.eks. gældende for fonde, som ikke har medlemmer. Ikke desto
mindre bør dette direktivs bestemmelser også finde
anvendelse på disse organisationer. Medlemsstaterne
bør tilsvarende træffe de fornødne
foranstaltninger for at forhindre omgåelse af forpligtelserne
i henhold til dette direktiv gennem valget af retlig form. Det
bør endvidere bemærkes, at enheder, der
repræsenterer rettighedshavere og er medlemmer af kollektive
forvaltningsorganisationer, kan være andre kollektive
forvaltningsorganisationer, sammenslutninger af
rettighedsindehavere, foreninger eller andre organisationer.
(15) Rettighedshavere bør frit kunne betro forvaltningen
af deres rettigheder til uafhængige forvaltningsenheder.
Sådanne uafhængige forvaltningsenheder er kommercielle
enheder, der adskiller sig fra de kollektive
forvaltningsorganisationer, bl.a. fordi de ikke er ejet eller
kontrolleret af rettighedshavere. I det omfang sådanne
uafhængige forvaltningsenheder udfører de samme
aktiviteter som kollektive forvaltningsorganisationer, bør
de imidlertid være forpligtet til at forsyne de
rettighedshavere, de repræsenterer, og kollektive
forvaltningsorganisationer, brugere samt offentligheden med visse
oplysninger.
(16) Producenter af audiovisuelt materiale, pladeproducenter og
radio- og tv-selskaber udsteder licenser for deres egne
rettigheder, i visse tilfælde side om side med rettigheder,
som er blevet overdraget til dem, f.eks. af udøvende
kunstnere, på basis af individuelt forhandlede aftaler, og
handler ud fra egne interesser. Bog-, musik- eller avisudgivere
udsteder licenser for rettigheder, som de har fået overdraget
på basis af individuelt forhandlede aftaler, og handler ud
fra egne interesser. Derfor bør producenter af audiovisuelt
materiale, pladeproducenter og radio- og tv-selskaber samt
forlæggere/udgivere ikke betragtes som
»uafhængige forvaltningsenheder«. Endvidere
bør ophavsmænds og udøvende kunstneres managere
og agenter, der fungerer som mellemmænd, og som
repræsenterer rettighedshaverne i deres forbindelser med
kollektive forvaltningsorganisationer, ikke betragtes som
»uafhængige forvaltningsenheder«, da de ikke
forvalter rettigheder i den forstand, at de fastsætter
tariffer, udsteder licenser eller opkræver penge fra
brugere.
(17) Kollektive forvaltningsorganisationer bør frit kunne
vælge at lade visse af deres aktiviteter, såsom
fakturering af brugere eller fordeling af skyldige beløb til
rettighedshavere, udføre af datterselskaber eller andre
enheder, som de kontrollerer. I sådanne tilfælde
bør de bestemmelser i dette direktiv, der ville gælde,
hvis den pågældende aktivitet blev udført
direkte af den kollektive forvaltningsorganisation, finde
anvendelse på datterselskabernes eller de andre enheders
aktiviteter.
(18) For at sikre, at indehavere af ophavsret og
beslægtede rettigheder kan få fuldt udbytte af det
indre marked, når deres rettigheder forvaltes kollektivt, og
at deres frihed til at udøve deres rettigheder ikke
berøres i urimelig grad, er det nødvendigt at
indføre en række passende sikkerhedsforanstaltninger i
de kollektive forvaltningsorganisationers statutter. En kollektiv
forvaltningsorganisation bør desuden, når den leverer
sine forvaltningstjenester, ikke direkte eller indirekte
diskriminere mellem rettighedshavere på grundlag af deres
nationalitet, opholdssted eller etableringssted.
(19) Under hensyn til frihederne sikret ved TEUF bør
kollektiv forvaltning af ophavsret og tilhørende rettigheder
medføre, at en rettighedshaver frit kan vælge en
kollektiv forvaltningsorganisation til forvaltningen af sine
rettigheder, uanset om der er tale om rettigheder vedrørende
overføring til almenheden eller reproduktionsrettigheder
eller kategorier af rettigheder vedrørende udnyttelsesformer
såsom radio- og tv-udsendelser, teaterforestillinger eller
reproduktion til distribution på internettet, såfremt
den kollektive forvaltningsorganisation, som rettighedshaveren
ønsker at vælge, allerede forvalter sådanne
rettigheder eller kategorier af rettigheder.
De rettigheder eller kategorier af rettigheder og andre
frembringelser, som skal forvaltes af den kollektive
forvaltningsorganisation, bør fastsættes af den
pågældende organisations generalforsamling for
medlemmer, hvis de ikke allerede er fastsat i dens statutter eller
er et lovkrav. Det er vigtigt, at rettighederne og kategorierne af
rettigheder fastsættes på en måde, der bevarer en
balance mellem rettighedshavernes frihed til at disponere over
deres værker og andre frembringelser og organisationens evne
til at forvalte rettighederne effektivt, navnlig under hensyntagen
til den kategori af rettigheder, som organisationen og den kreative
sektor, som den er aktiv i, forvalter. Under behørigt hensyn
til denne balance bør rettighedshavere nemt kunne
trække deres rettigheder eller kategorier af rettigheder
tilbage fra en kollektiv forvaltningsorganisation og forvalte disse
rettigheder individuelt eller overlade eller overdrage
forvaltningen af alle eller nogle af disse rettigheder til en anden
kollektiv forvaltningsorganisation eller en anden enhed, uanset i
hvilken medlemsstat den kollektive forvaltningsorganisation, den
anden enhed eller rettighedshaveren er statsborger, har bopæl
eller er etableret. Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med
EU-lovgivningen og Unionens og dens medlemsstaters internationale
forpligtelser bestemmer, at der skal være obligatorisk
kollektiv forvaltning af rettigheder, vil rettighedshaverens valg
være begrænset til andre kollektive
forvaltningsorganisationer. Kollektive forvaltningsorganisationer,
der forvalter forskellige typer af værker og andre
frembringelser, herunder litterære, musiske eller
fotografiske værker, bør også give
rettighedshavere denne fleksibilitet med hensyn til forvaltningen
af forskellige typer af værker eller frembringelser. For
så vidt angår ikke-kommerciel anvendelse bør
medlemsstaterne sørge for, at kollektive
forvaltningsorganisationer træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at deres rettighedshavere kan
udøve retten til at udstede licenser for sådanne
anvendelser. Disse foranstaltninger bør bl.a. omfatte en
beslutning fra den kollektive forvaltningsorganisations side
vedrørende de betingelser, der er tilknyttet denne ret, samt
levering af information til deres medlemmer om disse betingelser.
Kollektive forvaltningsorganisationer bør informere
rettighedshavere om disse valgmuligheder og give dem mulighed for
nemt at anvende de rettigheder, der knytter sig til disse
valgmuligheder. Rettighedshavere, som allerede har bemyndiget den
kollektive forvaltningsorganisation, kan informeres via
organisationens websted. Et krav om rettighedshaverens samtykke i
bemyndigelsen til forvaltning af hver enkelt rettighed, kategori af
rettighed eller type af værker og andre frembringelser
bør ikke forhindre, at rettighedshaveren kan acceptere
forslag om efterfølgende ændringer til bemyndigelsen
efter stiltiende aftale i overensstemmelse med de betingelser, der
er fastsat i national ret. Dette direktiv bør principielt
hverken være til hinder for aftalemæssige ordninger, i
henhold til hvilke en ophævelse eller tilbagetrækning
fra rettighedshaverens side har umiddelbart effekt på de
licenser, der er udstedt forud for en sådan ophævelse
eller tilbagetrækning, eller for aftalemæssige
ordninger, i henhold til hvilke sådanne licenser forbliver
uberørte af en sådan ophævelse eller
tilbagetrækning i en vis periode derefter. Sådanne
ordninger bør imidlertid ikke udgøre en hindring for
den fulde implementering af dette direktiv. Dette direktiv
bør ikke tilsidesætte rettighedshavernes mulighed for
at forvalte deres rettigheder individuelt, herunder til
ikke-kommercielle formål.
(20) Medlemskabet af en kollektiv forvaltningsorganisation
bør være baseret på objektive gennemsigtige og
ikke-diskriminerende kriterier, herunder med hensyn til udgivere,
der i henhold til en aftale om udnyttelse af rettigheder har ret
til en andel af indtægterne fra de rettigheder, der forvaltes
af den kollektive forvaltningsorganisation, og til at opkræve
sådanne indtægter fra den kollektive
forvaltningsorganisation. Disse kriterier bør ikke forpligte
kollektive forvaltningsorganisationer til at acceptere medlemmer,
hvis forvaltningen af disses rettigheder, kategorier af rettigheder
eller typer af værker eller andre frembringelser falder uden
for deres aktivitetsområde. De registre, der føres af
en kollektiv forvaltningsorganisation, bør give mulighed for
identifikation og lokalisering af dens medlemmer og
rettighedshavere, hvis rettigheder organisationen
repræsenterer på basis af bemyndigelser fra disse
rettighedshaveres side.
(21) Med henblik på at beskytte de rettighedshavere, hvis
rettigheder repræsenteres direkte af den kollektive
forvaltningsorganisation, men som ikke opfylder kravene til
medlemsskab, er det hensigtsmæssigt at kræve, at visse
af dette direktivs bestemmelser vedrørende medlemmer
også gælder for sådanne rettighedshavere.
Medlemsstater bør også kunne give sådanne
rettighedshavere ret til at deltage i beslutningsprocessen i den
kollektive forvaltningsorganisation.
(22) Kollektive forvaltningsorganisationer bør handle i
de repræsenterede rettighedshaveres bedste kollektive
interesse. Det er derfor vigtigt at skabe nogle rammer, der giver
medlemmerne af en kollektiv forvaltningsorganisation mulighed for
at udøve deres medlemsrettigheder ved at deltage i
organisationens beslutningsproces. Visse kollektive
forvaltningsorganisationer har forskellige kategorier af medlemmer,
som kan repræsentere forskellige typer rettighedshavere,
såsom producere og udøvende kunstnere.
Repræsentationen af disse forskellige kategorier af medlemmer
i beslutningsprocessen bør være retfærdig og
afbalanceret. Effektiviteten af reglerne for generalforsamlingen
for kollektive forvaltningsorganisationers medlemmer ville blive
undermineret, hvis der ikke var nogen bestemmelser om, hvorledes
generalforsamlingen bør foregå. Det er derfor
nødvendigt at sikre, at der indkaldes til generalforsamling
på regelmæssig basis, mindst årligt, og at de
vigtigste beslutninger i den kollektive forvaltningsorganisation
træffes af generalforsamlingen.
(23) Alle medlemmer af kollektive forvaltningsorganisationer
bør have adgang til at deltage i og stemme på
generalforsamlingen for medlemmer. Udøvelsen af disse
rettigheder bør kun være underlagt retfærdige og
forholdsmæssige begrænsninger. I visse
undtagelsestilfælde etableres kollektive
forvaltningsorganisationer juridisk som en fond og har derfor ingen
medlemmer. I så fald udøves beføjelserne
på generalforsamlingen af det organ, der varetager
tilsynsfunktionen. Hvis kollektive forvaltningsorganisationer har
enheder, der repræsenterer rettighedshavere, som medlemmer,
som det kan være tilfældet, hvis en kollektiv
forvaltningsorganisation er et selskab med begrænset ansvar,
og dets medlemmer er sammenslutninger af rettighedshavere,
bør medlemsstaterne kunne sørge for, at visse eller
alle beføjelser for generalforsamlingen for medlemmer skal
udøves af en forsamling af disse rettighedshavere.
Generalforsamlingen for medlemmer bør som minimum have
beføjelse til at fastsætte rammerne for ledelsens
aktiviteter, navnlig med hensyn til den kollektive
forvaltningsorganisations anvendelse af rettighedsindtægter.
Dette bør imidlertid ikke gribe ind i medlemsstaternes
mulighed for at indføre strengere bestemmelser
vedrørende f.eks. investeringer, fusioner eller
låntagning, herunder et forbud mod sådanne
transaktioner. Kollektive forvaltningsorganisationer bør
tilskynde deres medlemmer til at deltage aktivt i
generalforsamlingen. Det bør være nemt for medlemmer,
der deltager i generalforsamlingen, men også for dem, der
ikke gør det, at udøve stemmerettigheder. Ud over at
kunne udøve deres rettigheder elektronisk bør
medlemmerne have adgang til at deltage i og stemme på
generalforsamlingen for medlemmer pr. fuldmagt. Afstemning pr.
fuldmagt bør begrænses i sager med
interessekonflikter. Samtidig bør medlemsstater kun give
mulighed for at begrænse anvendelsen af fuldmagter, hvis
dette ikke griber ind i medlemmers mulighed for at deltage i
beslutningsprocessen på behørig og effektiv vis.
Navnlig giver muligheden for udpegelsen af fuldmagtshavere
medlemmer mulighed for at deltage på behørig og
effektiv vis i beslutningstagningen og rettighedshaverne reel
mulighed for at vælge en kollektiv forvaltningsorganisation
efter eget valg, uanset hvilken medlemsstat organisationen er
etableret i.
(24) Medlemmerne bør have mulighed for at deltage i den
løbende overvågning af de kollektive
forvaltningsorganisationers ledelse. Disse organisationer
bør til dette formål have en tilsynsfunktion, der
passer til deres organisationsstruktur, og bør give
medlemmerne mulighed for at være repræsenteret i det
organ, der varetager denne funktion. Afhængigt af den
kollektive forvaltningsorganisations organisationsstruktur kan
tilsynsfunktionen varetages af et særskilt organ, f.eks. et
tilsynsråd, eller af nogle eller alle de
bestyrelsesmedlemmer, som ikke leder den kollektive
forvaltningsorganisations aktiviteter. Kravet om, at medlemmerne
skal være repræsenteret på en rimelig og
afbalanceret måde, bør ikke forhindre den kollektive
forvaltningsorganisation i at vælge tredjeparter til
tilsynsfunktionen, herunder personer med relevant professionel
ekspertise og rettighedsindehavere, som ikke opfylder kravene til
medlemskab, eller som ikke er repræsenteret direkte af
organisationen, men via en enhed, som er medlem af den kollektive
forvaltningsorganisation.
(25) For at sikre en forsvarlig forvaltning skal en kollektiv
forvaltningsorganisations ledelse være uafhængig.
Ledere bør, hvad enten de er valgt som bestyrelsesmedlemmer
eller ansat af organisationen på kontrakt, oplyse om
eventuelle interessekonflikter mellem egne interesser og
interesserne hos de rettighedshavere, der repræsenteres af
den kollektive forvaltningsorganisation, inden de indtager deres
post og derefter på årlig basis. Sådanne
årlige erklæringer bør også
udfærdiges af personer, der udøver tilsynsfunktionen.
Medlemsstaterne bør frit kunne kræve, at de kollektive
forvaltningsorganisationer skal offentliggøre sådanne
erklæringer eller indgive dem til offentlige myndigheder.
(26) Kollektive forvaltningsorganisationer opkræver,
forvalter og fordeler indtægter fra udnyttelsen af de
rettigheder, de får overdraget af rettighedshaverne. Disse
indtægter tilfalder i sidste instans rettighedshaverne, der
kan have en direkte juridisk forbindelse til organisationen eller
kan være repræsenteret via en enhed, der er medlem af
den kollektive forvaltningsorganisation, eller gennem en
repræsentationsaftale. Det er derfor vigtigt, at en kollektiv
forvaltningsorganisation udviser størst mulig omhu i
forbindelse med opkrævning, forvaltning og fordeling af disse
indtægter. En nøjagtig fordeling er kun mulig, hvis
den kollektive forvaltningsorganisation opretholder passende
registre over medlemskab, licenser og anvendelsen af værker
og andre frembringelser. Rettighedshavere og brugere bør
også indgive relevante data, der er nødvendige for en
effektiv kollektiv forvaltning af rettighederne, og som
kontrolleres af den kollektive forvaltningsorganisation.
(27) Beløb, der opkræves og tilfalder
rettighedshaverne, bør bogføres separat i forhold til
organisationens eventuelle egne aktiver. Uden at det berører
medlemsstaternes mulighed for at indføre strengere
bestemmelser vedrørende investeringer, herunder et forbud
mod investering af rettighedsindtægterne, bør
sådanne investeringer, hvis de foretages, gennemføres
i overensstemmelse med den kollektive forvaltningsorganisations
generelle investerings- og forvaltningspolitik. For at opretholde
et højt beskyttelsesniveau for rettighedshavernes
rettigheder og for at sikre, at enhver form for indtægt, der
måtte opstå gennem udnyttelsen af sådanne
rettigheder, er til fordel for dem, bør de investeringer,
der foretages og besiddes af den kollektive
forvaltningsorganisation, forvaltes i overensstemmelse med en
række kriterier, som pålægger organisationen at
udvise forsigtighed og samtidig giver den mulighed for at
vælge den mest sikre og effektive investeringspolitik. Dette
bør give den kollektive forvaltningsorganisation mulighed
for at vælge den aktivallokering, der passer til arten og
varigheden af enhver risikoeksponering for eventuelle
rettighedsindtægter, der investeres, og som ikke i urimelig
grad begrænser eventuelle rettighedsindtægter, der
tilfalder rettighedshaverne.
(28) Da rettighedshaverne har ret til vederlag for udnyttelsen
af deres rettigheder, er det vigtigt, at
administrationsomkostninger ikke overstiger de berettigede
omkostninger ved forvaltningen af rettighederne, og at eventuelle
andre fradrag end fradrag vedrørende
administrationsomkostninger, f.eks. et fradrag til sociale,
kulturelle eller uddannelsesmæssige formål, bør
fastlægges af den kollektive forvaltningsorganisations
medlemmer. De kollektive forvaltningsorganisationer bør
være gennemsigtige over for rettighedshaverne for så
vidt angår reglerne vedrørende sådanne fradrag.
Samme krav bør gælde for eventuelle beslutninger om at
anvende rettighedsindtægter til kollektiv uddeling,
såsom stipendier. Rettighedshavere bør have adgang
på ikke-diskriminatorisk basis til eventuelle sociale,
kulturelle eller uddannelsesmæssige tjenester, der
finansieres gennem disse fradrag. Dette direktiv bør ikke
berøre fradrag i henhold til national ret, såsom
fradrag med henblik på levering af sociale ydelser fra
kollektive forvaltningsorganisationer til rettighedshavere, eller
for så vidt angår eventuelle aspekter, der ikke er
omfattet af dette direktiv, forudsat at sådanne fradrag er i
overensstemmelse med EU-retten.
(29) Fordeling og betaling af skyldige beløb til
individuelle rettighedshavere eller, hvilket kan forekomme, til
kategorier af rettighedshavere bør gennemføres
rettidigt og i overensstemmelse med de berørte kollektive
forvaltningsorganisationers generelle politik vedrørende
fordeling, også hvis de gennemføres gennem en anden
enhed, der repræsenterer rettighedshaverne. Kun objektive
grunde, der ligger uden for den kollektive
forvaltningsorganisations kontrol, kan begrunde en forsinkelse i
fordelingen og betalingen af skyldige beløb til
rettighedshavere. Omstændigheder, såsom investering af
rettighedsindtægter med en fast løbetid, bør
derfor ikke udgøre en gyldig grund til en sådan
forsinkelse. Det er hensigtsmæssigt at overlade det til
medlemsstaterne at træffe beslutning om bestemmelser, der
sikrer rettidig fordeling og effektiv lokalisering og
identifikation af rettighedshavere i tilfælde, hvor der
opstår sådanne objektive grunde. Med henblik på
at sikre, at de beløb, rettighedshavere har til gode,
fordeles korrekt og effektivt, er det, uden at det berører
medlemsstaternes mulighed for at indføre strengere regler,
nødvendigt at kræve, at kollektive
forvaltningsorganisationer træffer fornuftige og omhyggelige
foranstaltninger for i god tro at identificere og lokalisere de
relevante rettighedshavere. Det er også
hensigtsmæssigt, at medlemmer af en kollektiv
forvaltningsorganisation, i det omfang dette er tilladt i henhold
til national ret, bør træffe beslutning om anvendelsen
af eventuelle beløb, som ikke kan fordeles, i situationer,
hvor de rettighedshavere, der er berettigede til disse
beløb, ikke kan identificeres eller lokaliseres.
(30) Kollektive forvaltningsorganisationer bør kunne
forvalte rettigheder og opkræve indtægter for deres
udnyttelse i henhold til repræsentationsaftaler med andre
organisationer. For at beskytte rettighederne for andre kollektive
forvaltningsorganisationers medlemmer, bør en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke sondre mellem de rettigheder, der
forvaltes i henhold til repræsentationsaftaler, og dem, som
selskabet forvalter direkte for sine medlemmer. Den kollektive
forvaltningsorganisation bør heller ikke have ret til at
anvende fradrag for de rettighedsindtægter, der
opkræves på vegne af en anden kollektiv
forvaltningsorganisation, ud over fradrag vedrørende
administrationsomkostninger, uden denne anden kollektive
forvaltningsorganisations udtrykkelige samtykke. Det er også
hensigtsmæssigt at kræve, at kollektive
forvaltningsorganisationer ikke fordeler og foretager betalinger
til andre organisationer på basis af sådanne
repræsentationsaftaler senere, end når de fordeler og
udfører udbetalinger til deres egne medlemmer og til
rettighedshavere, som ikke er medlemmer, og som de
repræsenterer. Endvidere bør modtagerorganisationen
for sin del være forpligtet til uden forsinkelse at fordele
de skyldige beløb til de rettighedshavere, den
repræsenterer.
(31) Det er vigtigt at have rimelige og ikke-diskriminerende
kommercielle vilkår for licensering for at sikre, at brugere
kan opnå licenser for værker og andre frembringelser,
for hvilke en kollektiv forvaltningsorganisation
repræsenterer rettighederne, og sikre et tilstrækkelig
vederlag til rettighedshaverne. Kollektive
forvaltningsorganisationer og brugere bør derfor føre
licensforhandlinger i god tro og anvende tariffer, der bør
fastsættes på grundlag af objektive og
ikke-diskriminerende kriterier. Det er hensigtsmæssigt at
kræve, at licensafgifter eller vederlag, der fastsættes
af den kollektive forvaltningsorganisation, er rimelige i forhold
til bl.a. den økonomiske værdi af anvendelsen af
rettighederne i en bestemt sammenhæng. Endelig bør
kollektive forvaltningsorganisationer besvare licensanmodninger fra
brugere uden unødig forsinkelse.
(32) I det digitale miljø er kollektive
forvaltningsorganisationer ofte nødt til at licensere deres
repertoire til helt nye former for udnyttelse og
forretningsmodeller. I sådanne tilfælde, og for at
fremme et gunstigt miljø for udvikling af sådanne
licenser, bør kollektive forvaltningsorganisationer, uden at
dette berører konkurrencereglerne, have den fornødne
fleksibilitet til hurtigst muligt at levere individualiserede
licenser for innovative onlinetjenester uden risiko for, at dette
kunne danne præcedens for fastsættelsen af
vilkårene for andre licenstyper.
(33) Med henblik på at sikre, at kollektive
forvaltningsorganisationer kan efterleve forpligtelserne i henhold
til dette direktiv, bør brugere forsyne disse organisationer
med relevante oplysninger om anvendelsen af de rettigheder, de
kollektive forvaltningsorganisationer repræsenterer. Denne
forpligtelse bør ikke gælde for fysiske personer, der
handler uden for deres handelsmæssige eller
erhvervsmæssige virksomhed eller uden for deres fag eller
profession, og som falder uden for definitionen af bruger som
fastlagt i dette direktiv. Endvidere bør de oplysninger, der
kræves af kollektive forvaltningsorganisationer,
begrænses til hvad der er rimeligt, nødvendigt og til
rådighed for brugerne for at sætte sådanne
organisationer i stand til at udfylde deres funktion, under
hensyntagen til den særlige situation, der gør sig
gældende for små og mellemstore virksomheder. Den
forpligtelse kan være indføjet i en aftale mellem en
kollektiv forvaltningsorganisation og en bruger, en sådan
indføjelse udelukker ikke national lovbestemt ret til
information. Tidsfristen for information af brugerne bør
være fastsat således, at den giver den kollektive
forvaltningsorganisation mulighed for at overholde den tidsfrist,
der er fastsat for fordeling af skyldige beløb til
rettighedshaverne. Dette direktiv bør ikke berøre
medlemsstaternes mulighed for at kræve af kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret på deres
område, at de udsteder fælles fakturaer.
(34) Med henblik på at øge rettighedshavernes,
brugernes og andre kollektive forvaltningsorganisationers tillid
til de kollektive forvaltningsorganisationers forvaltning af
rettigheder bør hver kollektiv forvaltningsorganisation
overholde særlige gennemsigtighedskrav. Hver kollektiv
forvaltningsorganisation eller dens medlemmer, der udgør en
enhed med ansvar for tilskrivning eller udbetaling af skyldige
beløb til rettighedshavere, bør derfor være
pålagt at give hver rettighedshaver visse oplysninger mindst
en gang om året, såsom de beløb, der tilskrives
eller udbetales til dem, og de fradrag, der foretages. Kollektive
forvaltningsorganisationer bør også have pligt til at
give tilstrækkelige oplysninger, herunder finansielle
oplysninger, til de øvrige kollektive
forvaltningsorganisationer, hvis rettigheder de forvalter i henhold
til repræsentationsaftaler.
(35) Med henblik på at sikre, at rettighedshavere, andre
kollektive forvaltningsorganisationer og brugere har adgang til
oplysninger om omfanget af organisationens aktiviteter og de
værker eller andre frembringelser, som den
repræsenterer, bør en kollektiv
forvaltningsorganisation oplyse om disse forhold som svar på
en behørigt begrundet anmodning. Spørgsmålet
om, hvorvidt og i hvilket omfang der kan opkræves rimelige
gebyrer for disse tjenester, bør overlades til national ret.
Hver kollektiv forvaltningsorganisation bør også
offentliggøre oplysninger om sin struktur og om, på
hvilken måde den udøver sin virksomhed, herunder
navnlig dens statutter og generelle politikker vedrørende
administrationsomkostninger, fradrag og tariffer.
(36) Med henblik på at sikre, at rettighedshavere er i
stand til at overvåge og sammenligne de kollektive
forvaltningsorganisationers respektive resultater, bør
sådanne organisationer offentliggøre en årlig
gennemsigtighedsrapport, der omfatter sammenlignelige reviderede
regnskabsoplysninger, der er specifikke for deres virksomhed.
Kollektive forvaltningsorganisationer bør desuden
offentliggøre en årlig særrapport, som
indgår i den årlige gennemsigtighedsrapport, om
anvendelsen af de beløb, der er afsat til sociale,
kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser. Dette
direktiv bør ikke forhindre en kollektiv
forvaltningsorganisation i at offentliggøre de oplysninger,
der kræves i den årlige gennemsigtighedsrapport, i et
enkelt dokument, f.eks. som led i dens årsregnskab eller i
separate rapporter.
(37) Udbydere af onlinetjenester, som anvender
musikværker, såsom musiktjenester, der giver
forbrugerne mulighed for at downloade musik eller til at lytte til
musik ved streaming, samt andre tjenester, der giver adgang til
film eller spil, hvor musik er et vigtigt element, bør
først indhente tilladelse til at anvende sådanne
værker. Direktiv 2001/29/EF kræver, at der indhentes en
licens for hver rettighed i forbindelse med onlineudnyttelsen af
musikværker. For ophavsmænds vedkommende er disse
rettigheder eneretten til reproduktion og eneretten til
overføring til almenheden af musikværker, herunder
retten til tilrådighedsstillelse. Disse rettigheder kan
forvaltes af de enkelte rettighedshavere selv, f.eks.
ophavsmænd eller musikudgivere, eller af kollektive
forvaltningsorganisationer, der leverer kollektiv
rettighedsforvaltning til rettighedshavere. Ophavsmænds
reproduktions- og kommunikationsrettigheder kan forvaltes af
forskellige kollektive forvaltningsorganisationer. Det kan
endvidere forekomme, at flere rettighedshavere har rettigheder til
det samme værk, og at de har givet forskellige organisationer
bemyndigelse til at udstede licenser for deres respektive andele af
rettighederne til værket. Enhver bruger, der ønsker at
levere en onlinetjeneste, der tilbyder et bredt udvalg af
musikværker til forbrugerne, skal samle rettighederne til de
pågældende værker fra forskellige
rettighedshavere og kollektive forvaltningsorganisationer.
(38) Internettet kender ingen grænser, men onlinemarkedet
for musiktjenester i Unionen er stadig opsplittet, og der er endnu
ikke skabt et reelt digitalt indre marked. Kompleksiteten og de
vanskeligheder, der er forbundet med den kollektive forvaltning af
rettigheder i Europa, har i en række tilfælde
forværret denne opsplitning af det europæiske digitale
onlinemarked for musiktjenester. Denne situation står i skarp
kontrast til den hastigt voksende efterspørgsel fra
forbrugernes side efter adgang til digitalt indhold og tilknyttede
innovative tjenester, herunder på tværs af de nationale
grænser.
(39) Henstilling 2005/737/EF lagde op til en række nye
lovrammer, der er bedre tilpasset forvaltningen på EU-niveau
af ophavsret og beslægtede rettigheder i forbindelse med
leveringen af lovlige onlinemusiktjenester. I en tid, hvor
musikværker udnyttes på nettet, har erhvervsbrugere
imidlertid brug for en licenspolitik, der er tilpasset det
grænseløse onlinemiljø, og som dækker
flere territoriale områder. Henstillingen har imidlertid ikke
været tilstrækkelig til at fremme en generel
multiterritorial licensering af onlinerettigheder til
musikværker eller finde en løsning på de
specifikke krav til multiterritorial licensering.
(40) Inden for onlinemusikbranchen, hvor den kollektive
forvaltning af ophavsmænds rettigheder på et
territorialt grundlag fortsat er normen, er det vigtigt at skabe
betingelser, der fremmer den mest effektive licenspraksis hos de
kollektive forvaltningsorganisationer i en stadig mere
grænseoverskridende kontekst. Det er derfor
hensigtsmæssigt at indføre en række regler, der
foreskriver de grundlæggende betingelser for kollektive
forvaltningsorganisationers multiterritoriale kollektive
licensering af ophavsmænds rettigheder til musikværker
med henblik på onlineanvendelse, herunder sangtekster. Samme
regler bør gælde for en sådan licensering for
alle musikværker, herunder musikværker, der
indgår i audiovisuelle værker. Onlinetjenester, der
udelukkende giver adgang til musikværker i form af trykte
noder, bør imidlertid ikke være omfattet. Dette
direktivs bestemmelser bør sikre de nødvendige
mindstekrav til kvaliteten af grænseoverskridende tjenester,
som de kollektive forvaltningsorganisationer leverer, især
med hensyn til gennemsigtigheden af de repertoirer, der
repræsenteres, og nøjagtigheden af de finansielle
strømme, der vedrører anvendelsen af rettigheder. De
bør også skabe betingelser, der fremmer en frivillig
sammenlægning af musikrepertoirer og rettigheder og
således reducerer antallet af licenser, som en bruger
behøver for at tilbyde en multiterritorial
multirepertoiretjeneste. Disse bestemmelser bør gøre
det muligt for en kollektiv forvaltningsorganisation at anmode en
organisation om at repræsentere sit repertoire på et
multiterritorialt grundlag, når den ikke selv kan eller
ønsker at opfylde kravene. Den anmodede organisation
bør, såfremt den allerede samler repertoirer og
tilbyder eller udsteder multiterritoriale licenser, være
forpligtet til at acceptere bemyndigelsen fra den anmodende
organisation. Udviklingen af lovlige onlinemusiktjenester i Unionen
bør også bidrage til bekæmpelsen af
krænkelser af ophavsretten på nettet.
(41) Adgangen til nøjagtige og fuldstændige
oplysninger om, hvilke musikværker, rettighedshavere og
rettigheder, som hver kollektiv forvaltningsorganisation er
bemyndiget til at repræsentere på et givent
territorialt område, er af særlig betydning for en
effektiv og gennemsigtig licensproces, for den efterfølgende
behandling af brugernes rapporter om anvendelse og den tilsvarende
fakturering af tjenesteudbydere samt for fordelingen af de skyldige
beløb. Derfor bør kollektive
forvaltningsorganisationer, der udsteder multiterritoriale licenser
for musikværker, være i stand til at behandle
sådanne data hurtigt og nøjagtigt. Dette kræver
anvendelse af databaser om ejerskab af rettigheder, hvortil der er
givet multiterritorial licens, og som indeholder data, der giver
mulighed for identificering af værker, rettigheder og
rettighedshavere, som en kollektiv forvaltningsorganisation er
bemyndiget til at repræsentere, og de territorier, som
bemyndigelsen dækker. Enhver ændring til disse
oplysninger bør tages i betragtning uden unødig
forsinkelse, og databaserne bør løbende
ajourføres. Disse databaser bør også bidrage
til at matche oplysninger om værker med oplysninger om
fonogrammer eller enhver anden optagelse, i hvilke værket er
blevet indarbejdet. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at
potentielle brugere og rettighedshavere såvel som kollektive
forvaltningsorganisationer har adgang til de oplysninger, der er
nødvendige for at identificere det repertoire, som disse
organisationer repræsenterer. Kollektive
forvaltningsorganisationer bør kunne træffe
foranstaltninger til at beskytte oplysningernes nøjagtighed
og integritet, kontrollere anvendelsen af dem og beskytte
kommercielt følsomme oplysninger.
(42) Med henblik på at sikre, at data om det
musikrepertoire, som de behandler, er så nøjagtige som
muligt, bør kollektive forvaltningsorganisationer, der
udsteder multiterritoriale licenser for musikværker,
være forpligtet til at ajourføre deres databaser
regelmæssigt og hurtigst muligt. De bør etablere let
tilgængelige procedurer, som giver onlinetjenesteudbydere
såvel som rettighedshaverne og andre kollektive
forvaltningsorganisationer mulighed for at oplyse dem om enhver
unøjagtighed, som organisationens databaser i givet fald
indeholder vedrørende værker, som de ejer eller
kontrollerer, herunder rettigheder, helt eller delvis, og
territorier, i forbindelse med hvilke de har bemyndiget den
relevante kollektive forvaltningsorganisation til at fungere, dog
uden at dette udgør en fare for nøjagtigheden og
integriteten af de oplysninger, som den kollektive
forvaltningsorganisation opbevarer. Eftersom Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 95/46/EF6) giver enhver
registreret ret til berigtigelse, sletning eller blokering af
urigtige eller ufuldstændige oplysninger, bør
nærværende direktiv også sikre, at
unøjagtige oplysninger om rettighedshaverne eller andre
kollektive forvaltningsorganisationer i tilfælde af
multiterritoriale licenser skal korrigeres uden unødig
forsinkelse. Kollektive forvaltningsorganisationer bør
også have kapacitet til at foretage elektronisk behandling af
registreringen af værker og bemyndigelser til at forvalte
rettigheder. Automatiseringen af oplysninger har stor betydning for
en hurtig og effektiv behandling af data, og kollektive
forvaltningsorganisationer bør derfor fastsætte
bestemmelser om brugen af elektroniske midler til
rettighedshavernes strukturerede kommunikation af oplysninger.
Kollektive forvaltningsorganisationer bør så vidt
muligt sikre, at sådanne elektroniske midler tager hensyn til
relevante frivillige branchestandarder eller bedste praksis, der er
udviklet på internationalt plan eller på EU-plan.
(43) Branchestandarder for musikanvendelse, salgsrapportering og
fakturering er afgørende for at forbedre effektiviteten i
udvekslingen af data mellem kollektive forvaltningsorganisationer
og brugere. Overvågning af anvendelsen af licenser bør
respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til
respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af
personoplysninger. For at sikre, at disse effektivitetsgevinster
resulterer i en hurtigere finansiel behandling og i sidste ende i
hurtigere betaling af rettighedshavere, bør kollektive
forvaltningsorganisationer forpligtes til at fakturere
tjenesteudbydere og fordele skyldige beløb til
rettighedshavere uden forsinkelse. For at dette krav kan
realiseres, er det nødvendigt, at brugere giver kollektive
forvaltningsorganisationer præcise og rettidige rapporter om
anvendelse af værker. Kollektive forvaltningsorganisationer
bør ikke være forpligtede til at acceptere brugernes
rapporter i beskyttede formater, når der forefindes
branchestandarder. Kollektive forvaltningsorganisationer bør
ikke være forhindret i at outsource tjenester forbundet med
tildelingen af multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder. Organisationerne bør ved at dele
eller samle backofficeressourcer kunne forbedre
forvaltningstjenesterne og rationalisere investeringer i
IT-værktøjer.
(44) At sammenlægge forskellige musikrepertoirer med
henblik på udstedelse af multiterritoriale licenser letter
licenseringsprocessen, og ved at gøre alle repertoirer
tilgængelige for markedet for multiterritorial licensering
styrkes den kulturelle mangfoldighed, og der bidrages til at
mindske antallet af transaktioner, som en onlinetjenesteudbyder er
nødt til at foretage, for at tilbyde tjenester. Denne
sammenlægning af repertoirer bør fremme udviklingen af
nye onlinetjenester og bør føre til en mindskelse af
transaktionsomkostningerne, der væltes over på
forbrugerne. Derfor bør kollektive
forvaltningsorganisationer, der ikke er villige til eller ikke er i
stand til at udstede multiterritoriale licenser direkte til deres
eget musikrepertoire, tilskyndes til frivilligt at give andre
kollektive forvaltningsorganisationer bemyndigelse til at forvalte
deres repertoire på et ikke-diskriminerende grundlag.
Eksklusivaftaler om multiterritoriale licenser vil begrænse
valget for andre brugere, der søger multiterritoriale
licenser, og det vil også begrænse de valgmuligheder,
som kollektive forvaltningsorganisationer, der ønsker
administrationstjenesteydelser for deres repertoire på et
multiterritorialt grundlag, har. Alle repræsentationsaftaler
mellem kollektive forvaltningsorganisationer om multiterritorial
licensering bør således indgås på
ikke-eksklusive vilkår.
(45) Gennemsigtigheden af de betingelser, hvorunder kollektive
forvaltningsorganisationer forvalter onlinerettigheder, er af
særlig betydning for medlemmer af kollektive
forvaltningsorganisationer. Kollektive forvaltningsorganisationer
bør derfor give tilstrækkelige oplysninger til deres
medlemmer om de vigtigste betingelser i eventuelle aftaler, hvormed
der gives bemyndigelse til en anden kollektiv
forvaltningsorganisation til at repræsentere disse medlemmers
onlinemusikrettigheder med henblik på multiterritorial
licensering.
(46) Det er også vigtigt at kræve, at kollektive
forvaltningsorganisationer, der tilbyder eller udsteder
multiterritoriale licenser, accepterer at repræsentere
repertoiret fra enhver kollektiv forvaltningsorganisation, der
beslutter ikke at gøre dette direkte. For at sikre, at dette
krav ikke er uforholdsmæssigt og ikke går ud over, hvad
der er nødvendigt, bør den anmodede kollektive
forvaltningsorganisation kun være forpligtet til at acceptere
repræsentation, hvis anmodningen er begrænset til
onlinerettigheder eller kategorier af onlinerettigheder, som den
selv repræsenterer. Dette krav bør desuden kun finde
anvendelse på kollektive forvaltningsorganisationer, der
sammenlægger repertoirer, og det bør ikke omfatte
kollektive forvaltningsorganisationer, der kun udsteder
multiterritoriale licenser for deres eget repertoire. Det
bør heller ikke omfatte kollektive
forvaltningsorganisationer, der blot samler rettigheder til de
samme værker med det formål at kunne udstede
fælleslicens for både rettigheder til reproduktion og
rettigheder vedrørende overføring til almenheden
vedrørende sådanne værker. Med henblik på
at beskytte den bemyndigende kollektive forvaltningsorganisations
rettighedshaveres interesser og for at sikre, at små og
mindre kendte repertoirer i medlemsstaterne kan få adgang til
det indre marked på lige vilkår, er det vigtigt, at den
bemyndigende kollektive forvaltningsorganisations repertoire
forvaltes på samme betingelser som den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisations repertoire, og at det inkluderes i
tilbud, som den bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation
retter mod onlinetjenesteudbydere. Det forvaltningsgebyr, den
bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation opkræver,
bør give denne organisation mulighed for at tjene sine
nødvendige og rimelige investeringer ind igen. Enhver
aftale, hvorved en kollektiv forvaltningsorganisation giver en
anden organisation eller andre organisationer bemyndigelse til at
udstede multiterritoriale licenser for sit eget musikrepertoire med
henblik på onlineanvendelse, bør ikke være til
hinder for, at førstnævnte kollektive
forvaltningsorganisation fortsat udsteder licenser, som er
begrænset til den medlemsstat, hvor denne organisation er
hjemmehørende, til sit eget repertoire eller til andre
repertoirer, som det eventuelt er bemyndiget til at
repræsentere på dette territoriale område.
(47) Målsætningerne med og effektiviteten af
reglerne om kollektive forvaltningsorganisationers
multiterritoriale licensering vil i betydeligt omfang blive
forringet, hvis rettighedshaverne ikke er i stand til at
udøve disse rettigheder i forbindelse med multiterritoriale
licenser, når den kollektive forvaltningsorganisation, de har
overdraget deres rettigheder til, ikke har udstedt eller har
tilbudt multiterritoriale licenser og desuden ikke har
ønsket at give en anden kollektiv forvaltningsorganisation
bemyndigelse hertil. Det vil derfor være vigtigt i
sådanne tilfælde at give rettighedshaverne mulighed for
at udøve retten til at udstede multiterritoriale licenser,
der kræves af onlinetjenesteudbydere, enten selv eller gennem
en anden part eller andre parter, ved at trække deres
rettigheder tilbage fra deres oprindelige forvaltningsorganisation
i det omfang, det er nødvendigt at udstede multiterritoriale
licenser for onlinetjenesteudbydere, og at bevare de samme
rettigheder hos deres oprindelige forvaltningsorganisationer med
henblik på monoterritorial licensering.
(48) Radio- og TV-selskaber anvender som regel en licens fra en
lokal kollektiv forvaltningsorganisation til deres egen udsendelse
af radio- og TV-programmer, som omfatter musikværker. Denne
licens er ofte begrænset til radio- og
TV-udsendelsesvirksomhed. Det vil være nødvendigt med
en licens for onlinemusikrettigheder for at tillade, at
sådanne radio- og TV-programmer også er
tilgængelige online. For at lette udstedelsen af licenser for
onlinemusikrettigheder med henblik på direkte eller forskudt
onlinetransmission af radio- og TV-programmer er det
nødvendigt at indføre en undtagelse fra de regler,
som ellers vil gælde for multiterritorial licensering af
onlinemusikrettigheder. En sådan undtagelse bør
begrænses til, hvad der er nødvendigt for at give
onlineadgang til radio- og TV-programmer og til materiale med et
klart og underordnet forhold til den oprindelige udsendelse, der
produceres med henblik på f.eks. at supplere, foretage
forudgående gennemgang eller foretage efterfølgende
gennemgang af det pågældende radio- og TV-program.
Denne undtagelse bør ikke anvendes således, at den
medfører en forvridning af konkurrencen med andre
tjenesteydelser, som giver forbrugerne onlineadgang til
individuelle musikværker eller individuelle audiovisuelle
værker, eller fører til konkurrencebegrænsende
forretningsmetoder, såsom markeds- eller kundedeling, som
ville være i strid med artikel 101 eller 102 i TEUF.
(49) Det er nødvendigt at sikre en effektiv
håndhævelse af nationale bestemmelser, der vedtages i
medfør af dette direktiv. Kollektive
forvaltningsorganisationer bør tilbyde deres medlemmer
særlige procedurer for håndtering af klager. Disse
procedurer bør også stilles til rådighed for
andre rettighedshavere, som direkte repræsenteres af
organisationen og til andre kollektive forvaltningsorganisationer,
på hvis vegne den forvalter rettigheder i henhold til en
repræsentationsaftale. Medlemsstaterne bør også
have mulighed for at fastsætte bestemmelser om, at tvister
mellem kollektive forvaltningsorganisationer, deres medlemmer,
rettighedshavere eller brugere om anvendelsen af dette direktiv kan
underkastes en hurtig, uafhængig og upartisk alternativ
tvistbilæggelsesprocedure. Navnlig kan effektiviteten af
bestemmelserne om udstedelse af multiterritoriale licenser for
onlinemusikrettigheder blive undermineret, hvis tvister mellem
kollektive forvaltningsorganisationer og andre parter ikke
løses hurtigt og effektivt. Som følge heraf er det,
uden at dette berører retten til domstolsadgang,
hensigtsmæssigt at give mulighed for adgang til let
tilgængelige, effektive og upartiske udenretslige procedurer
som f.eks. mægling eller voldgift for løsning af
konflikter mellem på den ene side kollektive
forvaltningsorganisationer, der udsteder multiterritoriale
licenser, og på den anden side online-musiktjenesteudbydere,
rettighedshaverne eller andre kollektive
forvaltningsorganisationer. Dette direktiv indeholder hverken
specifikke anvisninger for, hvordan denne alternative
tvistbilæggelse bør organiseres, eller bestemmelser
om, hvilket organ der bør gennemføre den, forudsat at
dets uafhængighed, upartiskhed og effektivitet er sikret.
Endelig er det også hensigtsmæssigt at kræve, at
medlemsstater har uafhængige, upartiske og effektive
tvistbilæggelsesprocedurer via organer, som har ekspertise
inden for intellektuel ejendomsret eller via domstole, der er
hensigtsmæssige til at bilægge kommercielle tvister
mellem kollektive forvaltningsorganisationer og brugere ud fra de
gældende eller foreslåede licensbetingelser eller i
forbindelse med brud på kontrakt.
(50) Medlemsstaterne bør indføre passende
procedurer, hvorved det vil være muligt at overvåge
kollektive forvaltningsorganisationers overholdelse af dette
direktiv. Da det ikke er hensigtsmæssigt, at dette direktiv
begrænser medlemsstaternes valg hverken med hensyn til valg
af kompetente myndigheder eller den forudgående eller
efterfølgende kontrol af kollektive
forvaltningsorganisationer, bør det sikres, at disse
myndigheder er i stand til effektivt og rettidigt at behandle
ethvert spørgsmål, som kan opstå i forbindelse
med anvendelsen af dette direktiv. Medlemsstaterne bør ikke
være forpligtet til at oprette nye kompetente myndigheder.
Endvidere bør det også være muligt for medlemmer
af en kollektiv forvaltningsorganisation, rettighedshavere,
brugere, kollektive forvaltningsorganisationer og andre
berørte parter at underrette en kollektiv myndighed om
aktiviteter eller forhold, som efter deres opfattelse, udgør
en overtrædelse af lovgivningen af kollektive
forvaltningsorganisationer og, hvis det er relevant, brugere.
Medlemsstaterne bør sikre, at kompetente myndigheder har
beføjelse til at pålægge passende administrative
sanktioner og foranstaltninger, hvis bestemmelserne i den nationale
lovgivning til gennemførelse af dette direktiv ikke
overholdes. Dette direktiv foreskriver ikke nogen bestemte typer af
sanktioner eller foranstaltninger, forudsat at de er effektive,
forholdsmæssige og afskrækkende. Disse sanktioner eller
foranstaltninger kan omfatte pålæg om at afskedige
bestyrelsesmedlemmer, som har handlet forsømmeligt,
inspektioner i en kollektiv forvaltningsorganisations lokaler,
eller, hvis en organisation har fået udstedt en tilladelse
til at drive virksomhed, tilbagetrækning af en sådan
tilladelse. Dette direktiv bør være neutralt med
hensyn til hidtil eksisterende forhåndsgodkendelses- og
tilsynsordninger i medlemsstaterne, herunder et krav til
repræsentanterne af den kollektive forvaltningsorganisation
for så vidt som disse ordninger er i overensstemmelse med
EU-lovgivningen og ikke skaber hindringer for dette direktivs fulde
anvendelse.
(51) Med henblik på at sikre, at kravene til
multiterritorial licensering overholdes, bør der
fastsættes specifikke bestemmelser om overvågning af
deres gennemførelse. De kompetente myndigheder i
medlemsstaterne og Kommissionen bør samarbejde med hinanden
til dette formål. Medlemsstater bør gensidigt
bistå hinanden ved hjælp af udveksling af oplysninger
mellem deres kompetente myndigheder for at lette
overvågningen af kollektive forvaltningsorganisationer.
(52) Det er vigtigt for kollektive forvaltningsorganisationer at
respektere retten til privatlivets fred og beskyttelsen af
personoplysninger for alle rettighedshavere, medlemmer, brugere
eller andre personer, hvis personoplysninger, de bearbejder.
Direktiv 95/46/EF regulerer behandlingen af personoplysninger i
medlemsstaterne i forbindelse med nævnte direktiv og under
tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, især
offentlige, uafhængige myndigheder, som medlemsstaterne har
udpeget. Rettighedshaverne bør gives passende oplysninger om
behandlingen af deres data, om modtagerne af disse data, om den
maksimale periode for opbevaring af disse data i enhver database,
og om på hvilken måde rettighedshavere kan udøve
deres ret til at få adgang til, rette eller slette deres
personoplysninger i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF. Navnlig
bør entydige identifikatorer, der giver mulighed for
indirekte identifikation af en person, betragtes som
personoplysninger som defineret i nævnte direktiv.
(53) Bestemmelser om håndhævelsesforanstaltninger
bør ikke berøre de beføjelser, som nationale
uafhængige offentlige myndigheder i medlemsstaterne har i
henhold til direktiv 95/46/EF til at kontrollere efterlevelsen af
de nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af
nævnte direktiv.
(54) Nærværende direktiv overholder de
grundlæggende rettigheder og principper, der er
nedfældet i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (»charteret«).
Bestemmelserne i direktivet om tvistbilæggelse bør
ikke være til hinder for, at parterne kan udøve deres
ret til adgang til en domstol, som er garanteret i chartret.
(55) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre de
muligheder, som kollektive forvaltningsorganisationers medlemmer
har for at udøve kontrol med selskabernes virksomhed, at
sikre tilstrækkelig gennemsigtighed med de kollektive
forvaltningsorganisationers aktiviteter og at forbedre
multiterritorial licensering af ophavsmænds rettigheder til
musikværker med henblik på onlineanvendelse, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan
på grund af deres omfang og virkninger bedre kan nås
på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at
nå disse mål.
(56) Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke
anvendelsen af konkurrencereglerne og enhver anden relevant
lovgivning på andre områder, herunder om fortrolighed,
handelshemmeligheder, databeskyttelse, aktindsigt, aftaleret og
international privatret med hensyn til lovvalg og retternes
kompetence og arbejdstagernes og arbejdsgivernes foreningsfrihed og
deres ret til at organisere sig.
(57) I henhold til den fælles politiske erklæring af
28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om
forklarende dokumenter7) har
medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er
berettiget, at lade meddelelsen af
gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele
og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv
finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget.
(58) Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med
artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 45/20018) og afgav en
udtalelse den 9. oktober 2012 -
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I
GENERELLE
BESTEMMELSER
Artikel
1
Genstand
Dette direktiv fastsætter de krav, der
er nødvendige for at sikre en velfungerende forvaltning af
ophavsret og beslægtede rettigheder i kollektive
forvaltningsorganisationer. Det indeholder ligeledes krav til
kollektive forvaltningsorganisationers multiterritoriale
licensering af ophavsmænds rettigheder til musikværker
med henblik på onlineanvendelse.
Artikel
2
Anvendelsesområde
1. Afsnit I, II, IV og V, med undtagelse af
artikel 34, stk. 2, og artikel 38, finder anvendelse på alle
kollektive forvaltningsorganisationer, der er etableret i
Unionen.
2. Afsnit III og artikel 34, stk. 2, og
artikel 38 finder anvendelse på de kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret i Unionen, og som
forvalter ophavsmænds rettigheder til musikværker med
henblik på onlineanvendelse på et multiterritorialt
grundlag.
3. De relevante bestemmelser i dette direktiv
finder anvendelse på enheder, der direkte eller indirekte
ejes eller helt eller delvist kontrolleres af en kollektiv
forvaltningsorganisation, forudsat at sådanne enheder
udfører aktiviteter, som, i tilfælde af at de blev
udført af en kollektiv forvaltningsorganisation, ville
være underlagt dette direktivs bestemmelser.
4. Artikel 16, stk. 1, artikel 18, artikel 20,
artikel 21, stk. 1, litra a), b), c), e), f) og g), artikel 36 og
artikel 42 finder anvendelse på alle uafhængige
forvaltningsenheder, der er etableret i Unionen.
Artikel
3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) »kollektiv
forvaltningsorganisation«: enhver organisation, som er
bemyndiget ved lov eller ved overdragelse, licens eller anden
kontraktmæssig aftale til at forvalte ophavsret eller
ophavsretsbeslægtede rettigheder for mere end én
rettighedshaver til kollektiv gavn for disse rettighedshavere som
sit eneste eller primære formål, og som opfylder et
eller begge af følgende kriterier:
b) »uafhængig forvaltningsenhed«:
enhver organisation, som er bemyndiget ved lov eller ved
overdragelse, licens eller anden kontraktmæssig aftale til at
forvalte ophavsret eller ophavsretsbeslægtede rettigheder for
mere end én rettighedshaver til kollektiv gavn for disse
rettighedshavere som eneste eller primære formål, og
som:
c) »rettighedshaver«: enhver person
eller enhed, der ikke er en kollektiv forvaltningsorganisation, der
er indehaver af en ophavsret eller en beslægtet rettighed,
eller som i henhold til en aftale om udnyttelse af rettigheder
eller ved lov er berettiget til en andel af
rettighedsindtægterne
d) »medlem«: en rettighedshaver eller
en enhed, der repræsenterer rettighedshavere, herunder andre
kollektive forvaltningsorganisationer og sammenslutninger af
rettighedshavere, der opfylder kravene for medlemskab af en
kollektiv forvaltningsorganisation og er blevet optaget som medlem
af denne
e) »statutter«: vedtægterne,
reglerne eller dokumentet om etablering af en kollektiv
forvaltningsorganisation
f) »generalforsamling for medlemmer«:
organ i den kollektive forvaltningsorganisation, hvori medlemmerne
deltager og udøver deres stemmerettigheder uanset
organisationens retlige form
g) »bestyrelsesmedlem«:
i) når der i henhold til national ret eller
den kollektive forvaltningsorganisations statutter anvendes en
enstrenget bestyrelsesstruktur, ethvert medlem af bestyrelsen
ii) når der i henhold til national ret eller
den kollektive forvaltningsorganisations statutter anvendes en
tostrenget bestyrelsesstruktur, ethvert medlem af bestyrelsen eller
tilsynsrådet
h) »rettighedsindtægter«:
indtægter, der opkræves af en kollektiv
forvaltningsorganisation på vegne af rettighedshaverne,
uanset om de hidrører fra en eneret, en ret til vederlag
eller en ret til kompensation
i) »administrationsomkostninger«: det
beløb, som en kollektiv forvaltningsorganisation
opkræver eller fratrækker fra
rettighedsindtægterne eller fra indtægter, der
hidrører fra investering af rettighedsindtægter, til
at dække omkostningerne ved forvaltningen af ophavsret eller
beslægtede rettigheder
j) »repræsentationsaftale«:
enhver aftale mellem de kollektive forvaltningsorganisationer,
hvormed en kollektiv forvaltningsorganisation giver en anden
kollektiv forvaltningsorganisation bemyndigelse til at forvalte de
rettigheder, det repræsenterer, herunder en aftale, der er
indgået i henhold til artikel 29 og 30
k) »bruger«: enhver person eller enhed,
der udfører handlinger, der kræver rettighedshaveres
samtykke, vederlag til rettighedshaverne eller betaling af
kompensation til rettighedshaverne, og som ikke handler som
forbruger
l) »repertoire«: værkerne, for
hvilke en kollektiv forvaltningsorganisation forvalter
rettighederne
m) »multiterritorial licens«: en
licens, som omfatter mere end én medlemsstats territoriale
område
n) »onlinemusikrettigheder«: enhver af
en ophavsmands rettigheder til et musikværk i henhold til
artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF, som er nødvendige for
levering af en onlinetjeneste.
AFSNIT II
KOLLEKTIVE
FORVALTNINGSORGANISATIONER
KAPITEL 1
Repræsentation af rettighedshavere og
medlemskab og organisation af kollektive
forvaltningsorganisationer
Artikel
4
Overordnede
principper
Medlemsstaterne sikrer, at de kollektive
forvaltningsorganisationer handler i bedste interesse for de
rettighedshavere, hvis rettigheder de repræsenterer, og at de
ikke pålægger dem nogen forpligtelser, som ikke er
objektivt nødvendige for beskyttelsen af deres rettigheder
og interesser eller for den effektive forvaltning af deres
rettigheder.
Artikel
5
Rettighedshavernes
rettigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at
rettighedshaverne har de i stk. 2-8 fastsatte rettigheder, og at
disse rettigheder er fastsat i den kollektive
forvaltningsorganisations statutter eller
medlemskabsbetingelser.
2. Rettighedshaverne skal have ret til at give
en kollektiv forvaltningsorganisation efter eget valg bemyndigelse
til at forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer
af værker og andre frembringelser efter eget valg i
territoriale områder efter eget valg, uanset nationaliteten,
hjemstedet eller etableringsstedet for den kollektive
forvaltningsorganisation eller rettighedshaverne. Medmindre den
kollektive forvaltningsorganisation har objektive grunde til at
nægte forvaltningen, skal den være forpligtet til at
forvalte disse rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer
af værker og andre frembringelser, forudsat at deres
forvaltning henhører under dens aktivitet.
3. Rettighedshavere har ret til at udstede
licenser for ikke-kommercielle anvendelser af enhver rettighed,
kategori af rettigheder eller type af værker og andre
frembringelser efter eget valg.
4. Rettighedshaverne skal have ret til at
ophæve en bemyndigelse til at forvalte rettigheder,
kategorier af rettigheder eller typer af værker og andre
frembringelser, som de har givet til en kollektiv
forvaltningsorganisation, eller til fra en kollektiv
forvaltningsorganisation at tilbagetrække enhver rettighed,
kategori af rettigheder eller typer af værker og andre
frembringelser efter eget valg, der er fastsat i stk. 2, for
territoriale områder af eget valg, såfremt de giver et
rimeligt varsel på højst seks måneder. Den
kollektive forvaltningsorganisation kan beslutte, at en sådan
ophævelse eller tilbagetrækning først vil
få virkning ved udgangen af regnskabsåret.
5. Hvis der er beløb, som tilfalder en
rettighedshaver for en udnyttelse, som fandt sted inden
ophævelsen af en bemyndigelse eller tilbagetrækningen
af rettigheder fik virkning, eller i henhold til en licens, der er
udstedt før ophævelsen eller tilbagetrækningen
fik virkning, bevarer rettighedshaveren sine rettigheder i henhold
til artikel 12, 13, 18, 20, 28 og 33.
6. En kollektiv forvaltningsorganisation
må ikke begrænse anvendelsen af de rettigheder, der er
omhandlet i stk. 4 og 5, ved at kræve som betingelse for
anvendelsen af disse rettigheder, at forvaltning af rettigheder
eller kategorier af rettigheder eller typer af værker og
andre frembringelser, der er omfattet af ophævelsen eller
tilbagetrækningen, overdrages til en anden kollektiv
forvaltningsorganisation.
7. I de tilfælde hvor en rettighedshaver
giver en kollektiv forvaltningsorganisation bemyndigelse til at
forvalte vedkommendes rettigheder, skal han give en specifik
bemyndigelse for hver rettighed eller kategori af rettigheder eller
type af værker og andre frembringelser, som den
pågældende giver den kollektive
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at forvalte. Enhver
sådan bemyndigelse skal være i dokumentarisk form.
8. En kollektiv forvaltningsorganisation skal
underrette rettighedshavere om deres rettigheder i henhold til stk.
1-7, såvel som om alle betingelser tilknyttet den rettighed,
der er fastsat i stk. 3, før den opnår deres
bemyndigelse til sin forvaltning af rettigheder eller kategori af
rettigheder eller typer af værker og andre
frembringelser.
En kollektiv forvaltningsorganisation skal
underrette de rettighedshavere, som allerede har givet
organisationen bemyndigelse, om deres rettigheder i henhold til
stk. 1-7 såvel som om alle betingelser tilknyttet den
rettighed, der er fastsat i stk. 3, senest den 10. oktober
2016.
Artikel
6
De kollektive
forvaltningsorganisationers medlemsregler
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kollektive
forvaltningsorganisationer overholder reglerne i stk. 2-5.
2. En kollektiv forvaltningsorganisation skal
acceptere rettighedshavere og de enheder, der repræsenterer
rettighedshavere, herunder andre kollektive
forvaltningsorganisationer og sammenslutninger af rettighedshavere,
som medlemmer, hvis de opfylder kravene for medlemskab, der skal
være baseret på objektive, gennemsigtige og
ikke-diskriminerende kriterier. Disse medlemskabskrav skal
fremgå af den kollektive forvaltningsorganisations statutter
eller medlemskabsbetingelser og gøres offentligt
tilgængelige. Hvis en kollektiv forvaltningsorganisation
afviser at acceptere en anmodning om medlemskab, skal den forsyne
rettighedshaveren med en klar begrundelse for sin beslutning.
3. Den kollektive forvaltningsorganisations
statutter skal indeholde passende og effektive mekanismer for alle
medlemmernes deltagelse i organisationens beslutningsproces. De
forskellige kategorier af medlemmers repræsentation i
beslutningsprocessen skal være retfærdige og
afbalancerede.
4. En kollektiv forvaltningsorganisation skal
give sine medlemmer mulighed for at kommunikere med organisationen
ad elektronisk vej, herunder med henblik på udøvelsen
af deres medlemsrettigheder.
5. En kollektiv forvaltningsorganisation skal
opbevare fortegnelser over sine medlemmer og skal
regelmæssigt ajourføre disse fortegnelser.
Artikel
7
Rettigheder for
rettighedshavere, som ikke er medlemmer af den kollektive
forvaltningsorganisation
1. Medlemsstaterne sikrer, at kollektive
forvaltningsorganisationer overholder bestemmelserne i artikel 6,
stk. 4, artikel 20, artikel 29, stk. 2, og artikel 33 med hensyn
til rettighedshavere, som har en direkte juridisk forbindelse med
dem ved lov eller ved overdragelse, licens eller anden
kontraktmæssig aftale, men som ikke er medlemmer af dem.
2. Medlemsstaterne kan anvende andre
bestemmelser i dette direktiv for rettighedshavere, der er
omhandlet i stk. 1.
Artikel
8
Generalforsamling
for den kollektive forvaltningsorganisations medlemmer
1. Medlemsstaterne sikrer, at
generalforsamlingen for medlemmer organiseres i overensstemmelse
med de regler, der er fastsat i stk. 2-10.
2. Der skal mindst én gang om
året indkaldes til generalforsamling for medlemmerne.
3. Generalforsamlingen for medlemmerne skal
godkende eventuelle ændringer af den kollektive
forvaltningsorganisations statutter og medlemskabsbetingelser, hvis
disse betingelser ikke er omfattet af statutterne.
4. Generalforsamlingen for medlemmerne skal
træffe afgørelse om udnævnelse eller
afskedigelse af bestyrelsesmedlemmer, overvåge deres
generelle præstationer og godkende deres vederlag og andre
fordele såsom monetære og ikke-monetære ydelser,
pension, tilskud, ret til andre vederlag og
fratrædelsesgodtgørelse.
I en kollektiv forvaltningsorganisation med en
tostrenget bestyrelsesstruktur skal generalforsamlingen for
medlemmerne ikke træffe afgørelse om udnævnelse
eller afskedigelse af bestyrelsesmedlemmer eller godkende deres
aflønning eller andre fordele, hvis beføjelsen til at
træffe sådanne afgørelser er delegeret til
tilsynsrådet.
5. I overensstemmelse med de bestemmelser, der
er fastsat i afsnit II, kapitel 2, skal generalforsamlingen for
medlemmerne mindst træffe afgørelse om:
a) den generelle politik for fordeling af skyldige
beløb til rettighedshavere
b) den generelle politik for anvendelsen af
beløb, der ikke kan fordeles
c) den generelle investeringspolitik for
rettighedsindtægter og eventuelle indtægter fra
investering af rettighedsindtægter
d) den generelle politik for fradrag i
rettighedsindtægter og eventuelle indtægter fra
investering af rettighedsindtægter
e) anvendelse af beløb, der ikke kan
fordeles
f) risikostyringspolitik
g) godkendelse af erhvervelse, salg eller
belåning af fast ejendom
h) godkendelse af fusioner og alliancer, oprettelse
af datterselskaber samt erhvervelse af andre enheder eller aktier
eller rettigheder i andre enheder
i) godkendelse af optagelse af lån, ydelse af
lån eller sikkerhedsstillelse for lån.
6. Generalforsamlingen for medlemmerne kan
uddelegere de i stk. 5, litra f), g), h) og i), anførte
beføjelser ved en beslutning eller en bestemmelse i
statutterne til det organ, der varetager tilsynsfunktionen.
7. Medlemsstaterne kan med hensyn til stk. 5,
litra a)-d), anmode generalforsamlingen for medlemmerne om at
fastsætte mere detaljerede betingelser for anvendelse af
rettighedsindtægterne og indtægterne fra investering af
rettighedsindtægter.
8. Generalforsamlingen for medlemmerne skal
kontrollere den kollektive forvaltningsorganisations aktiviteter
ved i det mindste at træffe afgørelse om
udnævnelse og afskedigelse af revisor og godkendelse af den
årlige gennemsigtighedsrapport, der er omhandlet i artikel
22.
Medlemsstaterne kan tillade alternative
systemer eller regler for udnævnelse og afskedigelse af
revisor, forudsat at disse systemer og regler er udformet
således, at de sikrer revisors uafhængighed fra de
personer, som forvalter den kollektive forvaltningsorganisations
aktiviteter.
9. Alle medlemmer af den kollektive
forvaltningsorganisation skal have ret til at deltage i og stemme
på generalforsamlingen for medlemmerne. Medlemsstaterne kan
dog tillade begrænsninger i den kollektive
forvaltningsorganisations medlemmers ret til at deltage og
udøve deres stemmeret på generalforsamlingen for
medlemmerne på grundlag af et eller begge af følgende
kriterier:
a) medlemskabsvarighed
b) beløb, der er modtaget eller som
tilfalder et medlem, forudsat at disse kriterier er fastsat og
anvendt på en rimelig og forholdsmæssig måde.
De i første afsnit, litra a) og b),
fastsatte kriterier skal fremgå af den kollektive
forvaltningsorganisations statutter eller medlemskabsbetingelser og
gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med
artikel 19 og 21.
10. Alle medlemmer af en kollektiv
forvaltningsorganisation skal have ret til at udpege en hvilken som
helst anden person eller enhed som fuldmagtshaver til at deltage i
og stemme på generalforsamlingen for medlemmer på deres
vegne, forudsat at denne udnævnelse ikke medfører en
interessekonflikt, som kan tænkes at opstå, f.eks. hvis
det udpegende medlem og fuldmagtshaveren tilhører
forskellige kategorier af rettighedshavere i den kollektive
forvaltningsorganisation.
Medlemsstaterne kan dog give mulighed for
begrænsninger for udpegelse af fuldmagtshavere og
udøvelse af stemmerettigheder for de medlemmer, de
repræsenterer, hvis disse ikke griber ind i medlemmers
mulighed for at deltage i en kollektiv forvaltningsorganisations
beslutningsproces på behørig og effektiv vis.
Alle fuldmagter skal være gyldige for en
enkelt generalforsamling for medlemmer. På
generalforsamlingen for medlemmer har fuldmagtshaveren samme
rettigheder, som det medlem, der har udpeget vedkommende, ville
have haft. Fuldmagtshaveren afgiver stemmen i overensstemmelse med
instrukserne fra det medlem, der har udpeget ham.
11. Medlemsstaterne kan beslutte, at
generalforsamlingens beføjelser kan udøves af en
forsamling af delegerede, der vælges mindst hvert fjerde
år af medlemmerne af den kollektive forvaltningsorganisation,
under forudsætning af, at:
a) det sikres, at medlemmerne deltager i den
kollektive forvaltningsorganisations beslutningsproces på en
passende og effektiv måde, og
b) de forskellige kategorier af medlemmer er
repræsenteret på en rimelig og afbalanceret måde
i forsamlingen af delegerede.
Reglerne i stk. 2-10 finder tilsvarende
anvendelse på forsamlingen af delegerede.
12. Medlemsstaterne kan, når en
kollektiv forvaltningsorganisation som følge af sin retlige
form ikke har nogen generalforsamling for medlemmerne, beslutte, at
beføjelserne for denne generalforsamling skal udøves
af det organ, der varetager tilsynsfunktionen. Reglerne i stk. 2-5,
7 og 8 finder tilsvarende anvendelse på et sådant
organ, der varetager tilsynsfunktionen.
13. Medlemsstaterne kan beslutte, at alle
eller nogle af beføjelserne for generalforsamlingen for
medlemmerne, når en kollektiv forvaltningsorganisation har
medlemmer, som er enheder, der repræsenterer
rettighedshavere, skal varetages af en forsamling af disse
rettighedshavere. Reglerne i stk. 2-10 finder tilsvarende
anvendelse på forsamlingen af rettighedshavere.
Artikel
9
Tilsynsfunktion
1. Medlemsstaterne sikrer, at hver kollektiv
forvaltningsorganisation har indført en tilsynsfunktion, der
løbende overvåger de aktiviteter og udførelsen
af de opgaver, som varetages af personer med ansvar for ledelsen af
organisationens aktiviteter.
2. Der skal være en rimelig og
afbalanceret repræsentation af de forskellige kategorier af
medlemmer af den kollektive forvaltningsorganisation i det organ,
der varetager tilsynsfunktionen.
3. Enhver af de personer, der varetager
tilsynsfunktionen, skal hvert år afgive en individuel
erklæring om interessekonflikter indeholdende de i artikel
10, stk. 2, andet afsnit, omhandlede oplysninger til
generalforsamlingen for medlemmer.
4. Det organ, der varetager tilsynsopgaverne,
skal mødes regelmæssigt og mindst have følgende
beføjelser:
a) udøvelse af de beføjelser, det har
fået delegeret af generalforsamlingen for medlemmer, herunder
i henhold til artikel 8, stk. 4 og 6
b) overvågning af de aktiviteter og
udførelsen af de opgaver, som varetages af personer, der er
omhandlet i artikel 10, herunder gennemførelse af
beslutninger truffet på generalforsamlingen for medlemmer og
navnlig de generelle politikker anført i artikel 8, stk. 5,
litra a)-d).
5. Det organ, der varetager tilsynsfunktionen,
skal mindst en gang om året aflægge beretning om
udøvelsen af sit hverv for generalforsamlingen for
medlemmer.
Artikel
10
Forpligtelser for
de personer, som forvalter den kollektive forvaltningsorganisations
aktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at hver kollektiv
forvaltningsorganisation tager alle nødvendige
forholdsregler for, at de personer, der forvalter dens aktiviteter,
gør dette på en sund, forsigtig og passende måde
ved anvendelse af sunde administrative og regnskabsmæssige
procedurer og interne kontrolmekanismer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kollektive
forvaltningsorganisationer indfører og anvender procedurer
for at undgå interessekonflikter og, når sådanne
konflikter ikke kan undgås, at identificere, forvalte,
overvåge og oplyse om faktiske eller potentielle
interessekonflikter, for at forhindre dem i at skade de kollektive
interesser for de rettighedshavere, som organisationen
repræsenterer.
De i første afsnit omhandlede
procedurer skal omfatte en individuel årlig erklæring
fra hver af de personer, der er omhandlet i stk. 1, til
generalforsamlingen for medlemmer, med følgende
oplysninger:
a) eventuelle interesser i den kollektive
forvaltningsorganisation
b) eventuelle vederlag modtaget i det
foregående regnskabsår fra den kollektive
forvaltningsorganisation, herunder i form af pensionsordninger,
naturalydelser og andre ydelser
c) eventuelle beløb modtaget i det
foregående regnskabsår som rettighedshaver fra den
kollektive forvaltningsorganisation
d) en erklæring om enhver faktisk eller
potentiel konflikt mellem personlige interesser og den kollektive
forvaltningsorganisations interesser eller mellem forpligtelser
over for den kollektive forvaltningsorganisation og eventuelle
forpligtelser over for enhver anden fysisk eller juridisk
person.
KAPITEL 2
Forvaltning
af rettighedsindtægter
Artikel
11
Opkrævning
og anvendelse af rettighedsindtægter
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kollektive
forvaltningsorganisationer overholder reglerne i stk. 2-5.
2. En kollektiv forvaltningsorganisation skal
udvise omhu ved opkrævning og forvaltning af
rettighedsindtægter.
3. En kollektiv forvaltningsorganisation skal
i sine regnskaber holde:
a) rettighedsindtægter og eventuelle
indtægter opnået ved investering af
rettighedsindtægter, og
b) eventuelle egne aktiver og indtægter
herfra, fra administrationsomkostninger eller fra andre
aktiviteter.
4. En kollektiv forvaltningsorganisation har
ikke ret til at anvende rettighedsindtægter eller eventuelle
indtægter fra investeringer af rettighedsindtægter til
andre formål end fordeling til rettighedshaverne, bortset fra
hvis det er tilladt at fratrække eller modregne
administrationsomkostninger, i overensstemmelse med en
afgørelse truffet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5,
litra d), eller at anvende rettighedsindtægter eller enhver
indkomst, der skyldes investering af rettighedsindtægter, i
overensstemmelse med en afgørelse truffet i overensstemmelse
med artikel 8, stk. 5.
5. Når en kollektiv
forvaltningsorganisation investerer rettighedsindtægter eller
eventuelle indtægter opnået ved investering af
rettighedsindtægter, skal det ske på en sådan
måde, at interesserne hos de rettighedshavere, som den
repræsenterer, varetages bedst muligt, i overensstemmelse med
den generelle investerings- og risikoforvaltningspolitik som
omhandlet i artikel 8, stk. 5, litra c) og f), og under hensyn til
følgende regler:
a) findes der en potentiel interessekonflikt, skal
den kollektive forvaltningsorganisation sikre, at investeringerne
foretages udelukkende i disse rettighedshaveres interesse
b) aktiverne skal investeres således, at der
skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i hele
investeringsporteføljen
c) aktiverne skal spredes på passende vis for
at undgå uforholdsmæssig afhængighed af et
bestemt aktiv og koncentrationer af risici i porteføljen som
helhed.
Artikel
12
Fradrag
1. Medlemsstaterne sikrer, at når en
rettighedshaver bemyndiger en kollektiv forvaltningsorganisation
til at forvalte dennes rettigheder, skal den kollektive
forvaltningsorganisation oplyse rettighedshaveren om
administrationsomkostninger og andre fradrag fra
rettighedsindtægter og eventuelle andre indtægter
opnået ved investering af rettighedsindtægter, inden
den opnår hans samtykke til forvaltningen af den
pågældendes rettigheder.
2. Fradragene skal være rimelige i
forhold til de tjenesteydelser, den kollektive
forvaltningsorganisation yder rettighedshaverne, herunder i givet
fald de i stk. 4 omhandlede tjenesteydelser, og skal beregnes ud
fra objektive kriterier.
3. Administrationsomkostningerne må ikke
overstige de begrundede og dokumenterede omkostninger, som afholdes
af den kollektive forvaltningsorganisation i forbindelse med
forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder.
Medlemsstaterne sikrer, at de krav, der
gælder for brugen og gennemsigtigheden af brugen af
beløb, der er fratrukket eller modregnet i forbindelse med
administrationsomkostninger, også finder anvendelse for
eventuelle andre fradrag til dækning af omkostninger
vedrørende forvaltning af ophavsret og beslægtede
rettigheder.
4. Når en kollektiv
forvaltningsorganisation leverer sociale, kulturelle eller
uddannelsesmæssige ydelser, der finansieres gennem fradrag i
rettighedsindtægterne eller i indtægter fra investering
af rettighedsindtægter, skal sådanne ydelser leveres
på grundlag af rimelige kriterier, navnlig i forbindelse med
adgangen til og omfanget af disse ydelser.
Artikel
13
Fordeling af
beløb, der tilfalder rettighedshavere
1. Uden at det berører artikel 15, stk.
3, og artikel 28, skal medlemsstaterne sikre, at hver kollektiv
forvaltningsorganisation regelmæssigt, omhyggeligt og
nøjagtigt fordeler og betaler skyldige beløb til
rettighedshavere i overensstemmelse med den generelle
fordelingspolitik i artikel 8, stk. 5, litra a),.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at
kollektive forvaltningsorganisationer eller medlemmer heraf, som er
enheder, der repræsenterer rettighedshavere, fordeler og
betaler disse beløb til rettighedshaverne hurtigst muligt og
senest ni måneder efter udgangen af det regnskabsår, i
hvilket de pågældende rettighedsindtægter er
blevet opkrævet, medmindre der er objektive grunde, navnlig i
forbindelse med indberetning fra brugere, identifikation af
rettigheder, rettighedshavere eller matchning af oplysninger om
værker og andre frembringelser med rettighedshavere, som
forhindrer den kollektive forvaltningsorganisation eller i givet
fald dens medlemmer i at overholde denne frist.
2. Når de beløb, der tilfalder
rettighedshaverne, ikke kan fordeles inden for fristen i stk. 1,
fordi de berørte rettighedshavere ikke kan identificeres
eller lokaliseres, og undtagelsen fra denne frist ikke finder
anvendelse, skal den kollektive forvaltningsorganisation
bogføre disse beløb særskilt.
3. Den kollektive forvaltningsorganisation
træffer alle nødvendige foranstaltninger i
overensstemmelse med stk. 1 til at identificere og lokalisere
rettighedshaverne. Navnlig skal den kollektive
forvaltningsorganisation senest tre måneder efter
udløbet af fristen i stk. 1 oplyse om værker og andre
frembringelser, for hvilke en eller flere rettighedshavere ikke er
blevet identificeret eller lokaliseret til:
a) de rettighedshavere, som den
repræsenterer, eller de enheder, der repræsenterer
rettighedshavere, når disse enheder er medlemmer af den
kollektive forvaltningsorganisation, og
b) alle kollektive forvaltningorganer, som den har
indgået repræsentationsaftaler med.
De i første afsnit omhandlede
oplysninger omfatter, hvor tilgængeligt, følgende:
a) titlen på værket eller anden
frembringelse
b) navnet på ophavsmanden
c) navnet på forlæggeren eller
producenten, og
d) alle andre relevante tilgængelige
oplysninger, der kan bidrage til at identificere
rettighedshaveren.
Den kollektive forvaltningsorganisation skal
endvidere kontrollere de medlemsfortegnelser, der er omhandlet i
artikel 6, stk. 5, og andre umiddelbart tilgængelige
fortegnelser. Såfremt de ovennævnte foranstaltninger
ikke giver resultat, skal den kollektive forvaltningsorganisation
stille disse oplysninger til rådighed for offentligheden
senest et år efter udløbet af
tremånedersperioden.
4. Såfremt de beløb, der
tilfalder rettighedshaverne, ikke kan fordeles efter tre år
fra udgangen af det regnskabsår, hvor de
pågældende rettighedsindtægter blev
opkrævet, og såfremt den kollektive
forvaltningsorganisation har truffet alle nødvendige
foranstaltninger for at identificere og lokalisere
rettighedshaverne omhandlet i stk. 3, skal beløbene
klassificeres som beløb, der ikke kan fordeles.
5. Generalforsamlingen for medlemmer i en
kollektiv forvaltningsorganisation skal træffe
afgørelse om anvendelsen af beløb, der ikke kan
fordeles, i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, litra b), uden
at dette berører rettighedshaveres krav på disse
beløb over for den kollektive forvaltningsorganisation inden
for rammerne af medlemsstaternes lovgivning om
forældelsesfrister for krav.
6. Medlemsstaterne kan begrænse eller
fastlægge den tilladte anvendelse af beløb, der ikke
kan fordeles, bl.a. ved at sikre, at sådanne beløb
anvendes på særskilt og uafhængig vis til
finansiering af sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige
formål til gavn for rettighedshavere.
KAPITEL 3
Forvaltning
af rettigheder på vegne af andre kollektive
forvaltningsorganisationer
Artikel
14
Rettigheder, der
forvaltes i henhold til repræsentationsaftaler
Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke diskriminerer mod nogen
rettighedshaver, hvis rettigheder den forvalter i henhold til en
repræsentationsaftale, navnlig med hensyn til gældende
tariffer, administrationsomkostninger og betingelserne for
opkrævning af rettighedsindtægter og fordeling af
skyldige beløb til rettighedshavere.
Artikel
15
Fradrag og
betalinger i henhold til repræsentationsaftaler
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke foretager fradrag, undtagen for
administrationsomkostninger, fra de rettighedsindtægter, der
hidrører fra de rettigheder, det forvalter på grundlag
af en repræsentationsaftale, eller fra nogen anden
indtægt hidrørende fra investering af disse
rettighedsindtægter, medmindre den anden kollektive
forvaltningsorganisation, der er part i
repræsentationsaftalen, har givet sit udtrykkelige samtykke
til sådanne fradrag.
2. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal regelmæssigt, omhyggeligt og nøjagtigt fordele og
betale skyldige beløb til andre kollektive
forvaltningsorganisationer.
3. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal foretage en sådan fordeling og betaling til de andre
kollektive forvaltningsorganisationer hurtigst muligt og senest ni
måneder fra udgangen af det regnskabsår, i hvilket de
pågældende rettighedsindtægter er blevet
opkrævet, medmindre der er objektive grunde, navnlig i
forbindelse med indberetning fra brugere, identifikation af
rettigheder, rettighedshavere eller matchning af oplysninger om
værker og andre frembringelser med rettighedshavere, som
forhindrer den kollektive forvaltningsorganisation i at overholde
denne frist.
Den kollektive forvaltningsorganisation eller,
såfremt den har medlemmer, som er enheder, der
repræsenterer rettighedshavere, disse medlemmer, skal fordele
og betale de skyldige beløb til rettighedshaverne hurtigst
muligt og senest seks måneder efter udgangen af det
regnskabsår, i hvilket de pågældende
rettighedsindtægter er blevet opkrævet, medmindre der
er objektive grunde, navnlig i forbindelse med indberetning fra
brugere, identifikation af rettigheder, rettighedshavere eller
matchning af oplysninger om værker og andre frembringelser
med rettighedshavere, som forhindrer den kollektive
forvaltningsorganisation eller i givet fald dens medlemmer i at
overholde denne frist.
KAPITEL 4
Forbindelser med brugerne
Artikel
16
Licensering
1. Medlemsstaterne sikrer, at kollektive
forvaltningsorganisationer og brugere fører forhandlinger om
licensering af rettigheder i god tro. Kollektive
forvaltningsorganisationer og brugere skal give hinanden alle
nødvendige oplysninger.
2. Licensbetingelser skal være baseret
på objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Kollektive
forvaltningsorganisationer er i forbindelse med licensering af
rettigheder ikke forpligtet til at anvende licensbetingelser aftalt
med en bruger som præcedens for andre onlinetjenester,
når den pågældende bruger leverer en ny type
onlinetjeneste, som har været tilgængelig for
offentligheden i Unionen i mindre end tre år.
Rettighedshavere skal modtage et passende
vederlag for anvendelsen af rettighederne. Tariffer for
enerettigheder og retten til vederlag skal stå i et rimeligt
forhold til bl.a. den økonomiske værdi af disse
rettigheders anvendelse i handelen under hensyntagen til arten og
omfanget af anvendelsen af værkerne og andre frembringelser
og den økonomiske værdi af den tjenesteydelse, som den
kollektive organisation leverer. Kollektive
forvaltningsorganisationer skal oplyse den berørte bruger om
kriterierne for fastsættelsen af disse tariffer.
3. Kollektive forvaltningsorganisationer skal
besvare anmodninger fra brugere uden unødig forsinkelse og
bl.a. angive, hvilke informationer den kollektive
forvaltningsorganisation behøver for at tilbyde en
licens.
Når den kollektive
forvaltningsorganisation har modtaget alle relevante oplysninger,
skal den uden unødig forsinkelse enten tilbyde en licens
eller give brugeren en begrundet meddelelse om, at den ikke agter
at udstede licens til en bestemt tjenesteydelse.
4. En kollektiv forvaltningsorganisation skal
gøre det muligt for brugerne at kommunikere med den ad
elektronisk vej, herunder, når det er relevant, med henblik
på rapportering om licensens anvendelse.
Artikel
17
Brugeres
forpligtelser
Medlemsstaterne vedtager bestemmelser til
sikring af, at brugerne inden for et aftalt eller forud fastsat
tidsrum og i et aftalt eller forud fastsat format giver en
kollektiv forvaltningsorganisation de relevante oplysninger, de
råder over om anvendelsen af de rettigheder, den kollektive
forvaltningsorganisation repræsenterer, som er
nødvendige for opkrævning af rettighedsindtægter
og for fordeling og betaling af skyldige beløb til
rettighedshavere. De kollektive forvaltningsorganisationer og
brugerne skal, når de træffer afgørelse om det
format, sådanne oplysninger skal afgives i, så vidt
muligt tage hensyn til frivillige branchestandarder.
KAPITEL 5
Gennemsigtighed og rapportering
Artikel
18
Oplysninger til
rettighedshavere om forvaltning af deres rettigheder
1. Uden at det berører
nærværende artikels stk. 2, artikel 19 og artikel 28,
stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at kollektive
forvaltningsorganisationer mindst én gang om året
stiller mindst de følgende oplysninger til rådighed
for hver rettighedshaver, som de har tildelt
rettighedsindtægter eller foretaget betalinger til, i den
periode, som oplysningerne vedrører:
a) alle kontaktoplysninger, som rettighedshaveren
har givet den kollektive forvaltningsorganisation tilladelse til at
anvende for at identificere og lokalisere rettighedshaveren
b) de rettighedsindtægter, der er tildelt
rettighedshaveren
c) de beløb, som den kollektive
forvaltningsorganisation har betalt til rettighedshaveren pr.
kategori af forvaltede rettigheder og pr. type anvendelse
d) den periode, hvori den anvendelse, for hvilken
der tildeltes og betaltes beløb til rettighedshaveren, fandt
sted, medmindre der er objektive grunde relateret til indberetning
fra brugere, som forhindrer den kollektive forvaltningsorganisation
i at give disse oplysninger
e) fradrag vedrørende
administrationsomkostninger
f) beløb, der er fratrukket til andre
formål end vedrørende administrationsomkostninger,
herunder dem, der kan kræves i henhold til national ret for
sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige
tjenesteydelser
g) enhver rettighedsindtægt tildelt
rettighedshaveren, der er udestående for enhver periode.
2. Såfremt en kollektiv
forvaltningsorganisation tildeler rettighedsindtægter og
blandt sine medlemmer har enheder, der er ansvarlige for
fordelingen af rettighedsindtægter til rettighedshavere, skal
den kollektive forvaltningsorganisation give de i stk. 1
anførte oplysninger til disse enheder, såfremt de ikke
allerede råder over dem. Medlemsstaterne sikrer, at enhederne
mindst én gang om året stiller mindst de i stk. 1
anførte oplysninger til rådighed for hver
rettighedshaver, som de har tildelt rettighedsindtægter eller
foretaget betalinger til i den periode, som oplysningerne
vedrører:
Artikel
19
Oplysninger til
andre kollektive forvaltningsorganisationer om forvaltning af
rettigheder i henhold til repræsentationsaftaler
Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation ad elektronisk vej og mindst én
gang om året stiller mindst følgende oplysninger til
rådighed for kollektive forvaltningsorganisationer, på
hvis vegne den forvalter rettigheder i henhold til en
repræsentationsaftale, for den periode, som oplysningerne
vedrører:
a) de rettighedsindtægter, der er tildelt, og
de beløb, der er betalt af den kollektive
forvaltningsorganisation pr. kategori af forvaltede rettigheder og
pr. type anvendelse for de rettigheder, det forvalter i henhold til
repræsentationsaftalen, samt eventuelle tildelte
rettighedsindtægter, der er udestående for enhver
periode
b) fradrag vedrørende
administrationsomkostninger
c) fradrag til ethvert andet formål end
vedrørende administrationsomkostninger, jf. artikel 15
d) oplysninger om alle licenser, som der er givet
tilladelse til eller afslag på vedrørende værker
og andre frembringelser, som er omfattet af
repræsentationsaftalen
e) beslutninger vedtaget på
generalforsamlingen for medlemmer, i det omfang disse beslutninger
er af relevans for forvaltningen af rettigheder i henhold til
repræsentationsaftalen.
Artikel
20
Oplysninger til
rettighedshavere, andre kollektive forvaltningsorganisationer og
brugere på anmodning
Uden at det berører artikel 25 skal
medlemsstaterne sikre, at en kollektiv forvaltningsorganisation som
svar på en behørigt begrundet anmodning ad elektronisk
vej og uden unødig forsinkelse stiller mindst
følgende oplysninger til rådighed for enhver kollektiv
forvaltningsorganisation, på hvis vegne den forvalter
rettigheder i henhold til en repræsentationsaftale, for
enhver rettighedshaver eller for enhver bruger:
a) de værker eller andre frembringelser, den
repræsenterer, de rettigheder, den forvalter, direkte eller
under repræsentationsaftaler, og de territoriale
områder, der er omfattet, eller
b) hvor sådanne værker eller andre
frembringelser på grund af den kollektive
forvaltningsorganisations aktivitetsfelt ikke kan bestemmes, de
typer af værker eller andre frembringelser, den
repræsenterer, de rettigheder, den forvalter, og de
territoriale områder, der er omfattet.
Artikel
21
Offentliggørelse af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation mindst offentliggør følgende
oplysninger:
a) dens statutter
b) dens medlemskabsvilkår og betingelserne
for ophævelse af bemyndigelsen til at forvalte rettigheder,
hvis de ikke fremgår af statutterne
c) standardlicensaftaler og gældende
standardtariffer, herunder nedslag
d) listen over de personer, der er omhandlet i
artikel 10
e) dens generelle politik for fordeling af skyldige
beløb til rettighedshavere
f) dens generelle politik for
administrationsomkostninger
g) dens generelle politik for fradrag undtagen for
administrationsomkostninger, fra rettighedsindtægter og fra
nogen anden indtægt hidrørende fra investering af
disse rettighedsindtægter, herunder fradrag til sociale,
kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser
h) en liste over de repræsentationsaftaler,
den har indgået, og navnene på de kollektive
forvaltningsorganisationer, den har indgået disse
repræsentationsaftaler med
i) dens generelle politik for anvendelsen af
beløb, der ikke kan fordeles
j) de tilgængelige klagemuligheder og
tvistbilæggelsesordninger i overensstemmelse med artikel 33,
34 og 35.
2. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal på sit websted offentliggøre og ajourføre
de i stk. 1 omhandlede oplysninger.
Artikel
22
Årlig
gennemsigtighedsrapport
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation uanset sin retlige form i henhold til
national ret udarbejder og offentliggør en årlig
gennemsigtighedsrapport, herunder den i stk. 3 omhandlede
særrapport, for hvert regnskabsår senest otte
måneder efter afslutningen af det pågældende
regnskabsår.
Den kollektive forvaltningsorganisation
offentliggør på sit websted den årlige
gennemsigtighedsrapport, som skal forblive offentligt
tilgængelig på webstedet i mindst fem år.
2. Den årlige gennemsigtighedsrapport
skal mindst indeholde de i bilaget fastsatte oplysninger.
3. En særrapport skal omhandle
anvendelsen af de fradrag, der foretages med henblik på
sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser, og
skal mindst indeholde de i punkt 3 i bilaget anførte
oplysninger.
4. De regnskabsmæssige oplysninger i den
årlige gennemsigtighedsrapport skal revideres af en eller
flere personer, der ved lov er autoriseret til at revidere
regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/43/EF9).
Revisionsberetningen, inklusive eventuelle
forbehold i tilknytning hertil, skal gengives ubeskåret i
årsrapporten.
Ved anvendelsen af dette stykke omfatter de
regnskabsmæssige oplysninger de regnskaber, som er omhandlet
i punkt 1, litra a), i bilaget, og de finansielle oplysninger, der
er omhandlet i punkt 1, litra g) og h), og i punkt 2 i bilaget.
AFSNIT III
KOLLEKTIVE
FORVALTNINGSORGANISATIONERS UDSTEDELSE AF MULTITERRITORIALE
LICENSER FOR ONLINEMUSIKRETTIGHEDER
Artikel
23
Multiterritorial
licensering i det indre marked
Medlemsstaterne sikrer, at kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret på deres
område, opfylder kravene i dette afsnit, når de
udsteder multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder.
Artikel
24
Kapacitet til at
behandle multiterritoriale licenser
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation, som udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder, har tilstrækkelig kapacitet til
på en effektiv og gennemsigtig måde at foretage
elektronisk behandling af data, der er nødvendige for
forvaltningen af sådanne licenser, herunder med henblik
på at identificere det repertoire og overvåge dets
anvendelse, fakturering af brugere, opkrævning af
rettighedsindtægter og fordeling af skyldige beløb til
rettighedshaverne.
2. Med henblik på stk. 1 skal en
kollektiv forvaltningsorganisation mindst opfylde følgende
betingelser:
a) have kapacitet til nøjagtigt at
identificere musikværker, helt eller delvis, som den
kollektive forvaltningsorganisation er bemyndiget til at
repræsentere
b) have kapacitet til nøjagtigt, helt eller
delvis og med hensyn til hvert relevant territorialt område
at definere rettigheder og disses henholdsvise indehavere for hvert
musikværk eller andele heri, som den kollektive
forvaltningsorganisation er bemyndiget til at
repræsentere
c) gøre anvendelse af entydige
identifikatorer med henblik på at identificere
rettighedshavere og musikværker, idet der så vidt
muligt tages hensyn til frivillige branchestandarder og praksis,
som er udviklet på internationalt plan eller EU-plan
d) gøre anvendelse af passende midler med
henblik på at identificere og rettidigt og effektivt udrede
uoverensstemmelser i dataene fra andre kollektive
forvaltningsorganisationer, der udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder.
Artikel
25
Gennemsigtighed af
multiterritoriale repertoireoplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation, som udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder, som svar på en behørigt
begrundet anmodning og ad elektronisk vej giver
onlinemusiktjenesteydere, de rettighedshavere, hvis rettigheder den
repræsenterer, og andre kollektive forvaltningsorganisationer
ajourførte oplysninger, der gør det muligt at
identificere det onlinemusikrepertoire, det repræsenterer.
Dette skal omfatte:
a) de repræsenterede musikværker
b) de repræsenterede rettigheder, helt eller
delvis, og
c) de omfattede territoriale områder.
2. Den kollektive forvaltningsorganisation kan
om fornødent træffe passende foranstaltninger til at
beskytte dataenes nøjagtighed og integritet, at kontrollere
deres genanvendelse og at beskytte kommercielt følsomme
oplysninger.
Artikel
26
Nøjagtighed
af multiterritoriale repertoireoplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation, som udsteder multiterritoriale licenser
for onlinemusikrettigheder, har indført ordninger, der
gør det muligt for rettighedshavere andre kollektive
forvaltningsorganisationer og onlinetjenesteudbydere at gøre
indsigelse mod indholdet af de data, der er omhandlet i listen over
betingelser i henhold til artikel 24, stk. 2, eller oplysninger i
henhold til artikel 25, hvis sådanne rettighedshavere,
kollektive forvaltningsorganisationer og onlinetjenesteudbydere,
på grundlag af rimeligt bevismateriale, har grund til at tro,
at data eller oplysninger er urigtige i forbindelse med deres
onlinemusikrettigheder. Hvor kravet er tilstrækkeligt
dokumenteret, skal den kollektive forvaltningsorganisation sikre,
at de pågældende data eller oplysninger korrigeres uden
unødig forsinkelse.
2. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal give rettighedshavere, hvis musikværker indgår i
dens eget musikrepertoire, og rettighedshavere, der har bemyndiget
den til at forvalte deres onlinemusikrettigheder i overensstemmelse
med artikel 31 mulighed for i elektronisk form at tilsende den
oplysninger vedrørende deres musikværker, deres
rettigheder til disse værker og de territoriale
områder, for hvilke de giver organisationen bemyndigelse. Den
kollektive forvaltningsorganisation og rettighedshaverne skal i
denne forbindelse så vidt muligt tage hensyn til frivillige
branchestandarder eller praksis vedrørende udveksling af
data, der er udarbejdet på internationalt plan eller EU-plan,
og som giver rettighedsindehaverne mulighed for at specificere
musikværket, helt eller delvis, onlinerettighederne, helt
eller delvis, og de territoriale områder, for hvilke de giver
organisationen bemyndigelse.
3. Giver en kollektiv forvaltningsorganisation
en anden kollektiv forvaltningsorganisation bemyndigelse til at
udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i
henhold til artikel 29 og 30, skal den bemyndigede organisation
også anvende nærværende artikels stk. 2 på
de rettighedshavere, hvis musikværker indgår i den
bemyndigende kollektive forvaltningsorganisations eget repertoire,
medmindre de to kollektive forvaltningsorganisationer aftaler
andet.
Artikel
27
Nøjagtig og
rettidig rapportering og fakturering
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kollektiv
forvaltningsorganisation overvåger den måde,
hvorpå onlinemusiktjenesteudbydere, til hvilke det har
udstedt en multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder, som
den helt eller delvis repræsenterer, anvender disse
rettigheder.
2. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal tilbyde onlinemusiktjenesteudbydere mulighed for ad
elektronisk vej at rapportere om den faktiske anvendelse af
onlinemusikrettigheder, og onlinemusiktjenesteudbydere skal
rapportere nøjagtigt om den faktiske anvendelse af disse
værker. Den kollektive forvaltningsorganisation skal tilbyde
anvendelse af mindst én rapporteringsmetode, der tager
hensyn til frivillige branchestandarder eller praksis, som er
udviklet på internationalt plan eller EU-plan, for
elektronisk udveksling af sådanne data. Den kollektive
forvaltningsorganisation kan nægte at acceptere rapportering
fra onlinetjenesteudbyderen i et beskyttet format, hvis
organisationen giver mulighed for rapportering i henhold til en
branchestandard for elektronisk dataudveksling.
3. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal foretage elektronisk fakturering af onlinetjenesteudbyderen.
Den kollektive forvaltningsorganisation skal tilbyde anvendelse af
mindst et format, hvor der tages hensyn til frivillige
branchestandarder eller praksis, der er udviklet på
internationalt plan eller EU-plan. Fakturaen skal identificere de
værker og rettigheder, for hvilke der gives licens, helt
eller delvis, på grundlag af dataene omhandlet i listen af
betingelser i artikel 24, stk. 2, og de tilsvarende faktiske
anvendelser i det omfang, det er muligt på grundlag af de
oplysninger, der fremlægges af onlinetjenesteudbyderen, og
det format, der anvendes til at give disse oplysninger.
Onlinetjenesteudbyderen kan ikke nægte at modtage fakturaen
på grund af dennes format, hvis den kollektive
forvaltningsorganisation anvender en branchestandard.
4. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal fakturere onlinetjenesteudbyderen nøjagtigt og uden
forsinkelse, efter at den faktiske anvendelse af onlinerettigheder
til det pågældende musikværk er rapporteret,
undtagen i tilfælde, hvor dette ikke er muligt af grunde, der
kan tilskrives onlinetjenesteudbyderen.
5. Den kollektive forvaltningsorganisation
skal have indført passende ordninger, der giver
onlinetjenesteudbyderen mulighed for at anfægte fakturaens
rigtighed, herunder når onlinetjenesteudbyderen modtager
fakturaer fra en eller flere kollektive forvaltningsorganisationer
for samme onlinerettigheder til samme musikværk.
Artikel
28
Nøjagtig og
rettidig betaling til rettighedshavere
1. Med forbehold af stk. 3 skal
medlemsstaterne sikre, at en kollektiv forvaltningsorganisation,
som udsteder multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder,
præcist og uden forsinkelse, efter at den faktiske anvendelse
af arbejdet er rapporteret, fordeler skyldige beløb til
rettighedshavere hidrørende fra sådanne licenser,
medmindre dette ikke er muligt af årsager, der kan tilskrives
onlinemusiktjenesteyderen.
2. Med forbehold af stk. 3 skal den kollektive
forvaltningsorganisation mindst give følgende oplysninger
til rettighedshaverne sammen med enhver betaling, som den foretager
i medfør af stk. 1:
a) den periode, hvor anvendelserne fandt sted, og
for hvilke rettighedshaverne skal have udbetalt et beløb,
samt de territoriale områder, hvor anvendelserne fandt
sted
b) de beløb, der er opkrævet, de
fradrag, der er foretaget, og de beløb, der er fordelt af
den kollektive forvaltningsorganisation for hver onlinerettighed
til ethvert musikværk, som rettighedshavere har givet den
kollektive forvaltningsorganisation bemyndigelse til at
repræsentere helt eller delvist
c) de beløb, der er opkrævet for
rettighedshavere, de fradrag, der er foretaget, og de beløb,
der er fordelt af den kollektive forvaltningsorganisation for hver
onlinetjensteudbyder.
3. Giver en kollektiv forvaltningsorganisation
en anden kollektiv forvaltningsorganisation bemyndigelse til at
udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i
henhold til artikel 29 og 30, skal den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation fordele de i stk. 1 omhandlede
beløb præcist og uden forsinkelse og give de i stk. 2
omhandlede oplysninger til den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation. Den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation skal være ansvarlig for den
efterfølgende fordeling af sådanne beløb og
sikre, at sådanne oplysninger meddeles rettighedshavere,
medmindre de kollektive forvaltningsorganisationer aftaler
andet.
Artikel
29
Aftaler mellem
kollektive forvaltningsorganisationer om multiterritorial
licensering
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver
repræsentationsaftale mellem kollektive
forvaltningsorganisationer, ifølge hvilken en kollektiv
forvaltningsorganisation giver en anden kollektiv
forvaltningsorganisation bemyndigelse til at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i sit eget
musikrepertoire, er af ikke-eksklusiv karakter. Den bemyndigede
kollektive forvaltningsorganisation skal forvalte disse
onlinerettigheder på et ikke-diskriminerende grundlag.
2. Den bemyndigende kollektive
forvaltningsorganisation skal underrette sine medlemmer om de
væsentligste vilkår i aftalen, herunder om aftalens
varighed og de omkostninger, der er forbundet med de tjenester, der
ydes af den bemyndigede kollektive forvaltningsorganisation.
3. Den bemyndigede kollektive
forvaltningsorganisation skal underrette den bemyndigende
kollektive forvaltningsorganisation om de væsentligste
vilkår for udstedelse af licenser for sidstnævntes
onlinerettigheder, herunder karakteren af udnyttelsen, alle
bestemmelser, der vedrører eller påvirker
licensafgiften, licensens gyldighedsperiode, regnskabsperioderne,
og de territoriale områder, der er omfattet.
Artikel
30
Forpligtelse til
at repræsentere en anden kollektiv forvaltningsorganisation
med henblik på multiterritorial licensering
1. Når en kollektiv
forvaltningsorganisation, der ikke giver eller tilbyder at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettighederne i dens eget
musikrepertoire, anmoder en anden kollektiv
forvaltningsorganisation om at indgå en
repræsentationsaftale med henblik på at
repræsentere disse rettigheder, skal medlemsstaterne sikre,
at den anmodede kollektive forvaltningsorganisation er forpligtet
til at tilslutte sig en sådan anmodning, såfremt den
allerede udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale
licenser for samme kategori af onlinemusikrettigheder til en eller
flere andre kollektive forvaltningsorganisationers repertoire.
2. Den anmodede kollektive
forvaltningsorganisation er forpligtet til uden unødig
forsinkelse at svare skriftligt på forespørgslen fra
den anmodende kollektive forvaltningsorganisation.
3. Med forbehold af stk. 5 og 6 skal den
anmodede kollektive forvaltningsorganisation forvalte det
repertoire, der repræsenteres af den anmodende kollektive
forvaltningsorganisation, på de samme betingelser, som den
anvender i forvaltningen af sit eget repertoire.
4. Den anmodede kollektive
forvaltningsorganisation skal inkludere det repertoire, som den
repræsenterer for den anmodende kollektive
forvaltningsorganisation, i alle de tilbud, som den retter til
onlinetjenesteudbydere.
5. Forvaltningsgebyret for den tjeneste, som
den anmodede kollektive forvaltningsorganisation leverer til den
anmodende kollektive forvaltningsorganisation, må ikke
overstige de rimelige omkostninger, der afholdes af den anmodede
kollektive forvaltningsorganisation.
6. Den anmodende kollektive
forvaltningsorganisation skal give den anmodede kollektive
forvaltningsorganisation de oplysninger om dens eget
musikrepertoire, der er nødvendige for udstedelsen af
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder. Er
oplysningerne utilstrækkelige eller i en form, som ikke
tillader den anmodede kollektive forvaltningsorganisation at
opfylde kravene i dette afsnit, har den anmodede
forvaltningsorganisation ret til at anmode om betaling af de
rimelige omkostninger, der er afholdt til at opfylde sådanne
krav, eller til at udelukke sådanne værker, for hvilke
oplysningerne er utilstrækkelige eller ikke kan anvendes.
Artikel
31
Adgang til
multiterritorial licensering
Når en kollektiv
forvaltningsorganisation ikke udsteder eller tilbyder at udstede
multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder eller ikke
giver en anden kollektiv forvaltningsorganisation mulighed for at
repræsentere disse rettigheder til dette formål senest
den 10. april 2017, skal medlemsstaterne sikre, at
rettighedshavere, der har bemyndiget den pågældende
forvaltningsorganisation til at repræsentere deres
onlinemusikrettigheder, kan fratage den kollektive
forvaltningsorganisation onlinemusikrettighederne med henblik
på at udstede multiterritoriale licenser vedrørende
alle territoriale områder, uden at det er nødvendigt
at trække onlinemusikrettighederne til monoterritoriale
licenser tilbage, med henblik på selv at udstede
multiterritoriale licenser for deres egne onlinemusikrettigheder
eller gennem enhver anden part, de udpeger, eller gennem enhver
kollektiv forvaltningsorganisation, der opfylder bestemmelserne i
dette afsnit.
Artikel
32
Undtagelse for
onlinemusikrettigheder, der er nødvendige for radio- og
tv-programmer
Kravene i dette afsnit finder ikke anvendelse
på kollektive forvaltningsorganisationer, der på
grundlag af frivillig sammenlægning af de krævede
rettigheder og i overensstemmelse med konkurrencereglerne i artikel
101 og 102 i TEUF udsteder en multiterritorial licens for
onlinemusikrettigheder, som kræves af radio- og TV-selskaber
med henblik på overførsel eller
tilrådighedsstillelse af deres radio- og TV-programmer
samtidig med eller efter deres første udsendelse, samt
ethvert andet onlinemateriale, herunder forhåndsvisninger,
der er produceret af eller for radio- og TV-selskabet, der er
accessorisk til den første udsendelse af radio- og
TV-programmer.
AFSNIT IV
HÅNDHÆVELSESFORANSTALTNINGER
Artikel
33
Klageprocedurer
1. Medlemsstaterne sikrer, at kollektive
forvaltningsorganisationer giver deres medlemmer og kollektive
forvaltningsorganisationer, på hvis vegne de forvalter
rettigheder i medfør af en repræsentationsaftale,
adgang til effektive og hurtige procedurer for behandling af
klager, navnlig i forbindelse med bemyndigelsen til at forvalte
rettigheder og ophævelsen eller tilbagetrækningen af
rettigheder, medlemskabsvilkår, opkrævning af skyldige
beløb, der tilfalder rettighedshavere, fradrag og
fordeling.
2. Kollektive forvaltningsorganisationer skal
svare skriftligt på klager fra medlemmer eller kollektive
forvaltningsorganisationer, på hvis vegne de forvalter
rettigheder i medfør af en repræsentationsaftale. Den
kollektive forvaltningsorganisation skal give en begrundelse, hvis
den afviser en klage.
Artikel
34
Procedurer for
alternativ tvistbilæggelse
1. Medlemsstaterne kan fastlægge, at
tvister mellem kollektive forvaltningsorganisationer, medlemmer af
kollektive forvaltningsorganisationer, rettighedshavere eller
brugere vedrørende nationale bestemmelser, der er
indført i medfør af kravene i dette direktiv, kan
underkastes en hurtig, uafhængig og upartisk alternativ
tvistbilæggelsesprocedure.
2. Medlemsstaterne skal med henblik på
afsnit III sikre, at følgende tvister vedrørende en
kollektiv forvaltningsorganisation, der er etableret på deres
territoriale område, og som udsteder eller tilbyder at
udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder, kan
underkastes en uafhængig og upartisk alternativ
tvistbilæggelsesprocedure:
a) tvister med en faktisk eller potentiel
onlinemusiktjenesteudbyder om anvendelsen af artikel 16, 25, 26 og
27
b) tvister med en eller flere rettighedshavere om
anvendelsen af artikel 25, 26, 27, 28, 29, 30 og 31
c) tvister med en anden kollektiv
forvaltningsorganisation om anvendelsen af artikel 25, 26, 27, 28,
29 og 30.
Artikel
35
Tvistbilæggelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at tvister mellem
kollektive forvaltningsorganisationer og brugere om især
gældende og foreslåede licensbetingelser eller brud
på kontrakter kan forelægges en domstol eller, hvis det
er relevant, et andet uafhængigt og upartisk
tvistbilæggelsesorgan, hvor dette organ har ekspertise inden
for intellektuelle ejendomsrettigheder.
2. Artikel 33 og 34 og nærværende
artikels stk. 1 berører ikke parternes ret til at
gøre deres rettigheder gældende og forsvare deres
rettigheder ved at anlægge sag ved en domstol.
Artikel
36
Overholdelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente
myndigheder, der er udpeget til dette formål,
overvåger, at de kollektive forvaltningsorganisationer, der
er etableret på deres territoriale område, overholder
de nationale retsregler, som er vedtaget i henhold til kravene i
dette direktiv.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der findes
procedurer for medlemmer af en kollektiv forvaltningsorganisation,
rettighedshavere, brugere, kollektive forvaltningsorganisationer og
andre interesserede parter til at underrette de kompetente
myndigheder, der er udpeget til dette formål, om aktiviteter
eller omstændigheder, som efter deres opfattelse udgør
en tilsidesættelse af de nationale bestemmelser, der er
indført i medfør af kravene i dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente
myndigheder, som er udpeget til dette formål, kan
pålægge passende sanktioner eller træffe passende
foranstaltninger, hvis de nationale bestemmelser til
gennemførelse af dette direktiv ikke er overholdt.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt
forhold til overtrædelsens grovhed og have en
afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne underretter senest den 10.
april 2016 Kommissionen om de i nærværende artikel og i
artikel 37 og 38 omhandlede kompetente myndigheder. Kommissionen
offentliggør de i den forbindelse modtagne oplysninger.
Artikel
37
Udveksling af
oplysninger mellem kompetente myndigheder
1. Med henblik på at fremme
overvågningen af anvendelsen af dette direktiv sikrer hver
medlemsstat, at en anmodning om oplysninger modtaget fra en
kompetent myndighed i en anden medlemsstat, der er udpeget til
dette formål, vedrørende spørgsmål, som
er relevante for anvendelsen af dette direktiv, navnlig med hensyn
til de aktiviteter, som udøves af kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret på den anmodede
medlemsstats territoriale område, besvares uden unødig
forsinkelse af den kompetente myndighed, der er udpeget til dette
formål, forudsat at anmodningen er behørigt
begrundet.
2. Hvis en kompetent myndighed vurderer, at en
kollektiv forvaltningsorganisation, der er etableret i en anden
medlemsstat, men handler inden for dens territoriale område,
eventuelt ikke overholder den nationale ret i den medlemsstat, hvor
den pågældende kollektive forvaltningsorganisation er
etableret, som er vedtaget i medfør af kravene i dette
direktiv, kan denne kompetente myndighed fremsende alle relevante
oplysninger til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
den kollektive forvaltningsorganisation er etableret, eventuelt
sammen med en anmodning til den pågældende myndighed om
at træffe passende foranstaltninger på de
områder, der henhører under dens kompetence. Den
anmodede kompetente myndighed skal afgive et begrundet svar inden
for tre måneder.
3. Sager som omhandlet i stk. 2 kan også
af den kompetente myndighed henvises til den ekspertgruppe, som er
nedsat i overensstemmelse med artikel 41.
Artikel
38
Samarbejde om
udviklingen af multiterritorial licensering
1. Kommissionen skal fremme en
regelmæssig udveksling af oplysninger mellem de til dette
formål udpegede kompetente myndigheder i medlemsstaterne og
mellem disse myndigheder og Kommissionen om situationen og
udviklingen med hensyn til multiterritorial licensering.
2. Kommissionen skal gennemføre
regelmæssige høringer med repræsentanter for
rettighedshavere, kollektive forvaltningsorganisationer, brugere,
forbrugere og andre berørte parter om deres erfaringer med
anvendelsen af bestemmelserne i afsnit III i dette direktiv.
Kommissionen skal give de kompetente myndigheder alle relevante
oplysninger, der fremgår af disse høringer, inden for
de i stk. 1 fastsatte rammer for udveksling af oplysninger.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente
myndigheder senest den 10. oktober 2017 giver Kommissionen en
rapport om situationen og udviklingen med hensyn til
multiterritorial licensering på deres territoriale
område. Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om
adgangen til multiterritoriale licenser i den
pågældende medlemsstat og om kollektive
forvaltningsorganisationers overholdelse af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af afsnit III i dette
direktiv sammen med en vurdering af udviklingen med hensyn til
multiterritorial licensering af brugeres, forbrugeres,
rettighedshaveres og andre interesserede parters
onlinemusikrettigheder.
4. Kommissionen vurderer på grundlag af
de i henhold til stk. 3 modtagne rapporter og de oplysninger, der
er indsamlet i henhold til stk. 1 og 2, anvendelsen af afsnit III i
dette direktiv. Kommissionen overvejer, såfremt det er
hensigtsmæssigt på grundlag af en særrapport,
yderligere skridt til at løse ethvert eventuelt konstateret
problem. Denne vurdering skal navnlig omfatte følgende:
a) antallet af kollektive
forvaltningsorganisationer, der opfylder kravene i afsnit III
b) anvendelsen af artikel 29 og 30, herunder
antallet af repræsentationsaftaler mellem kollektive
forvaltningsorganisationer i henhold til disse artikler
c) andelen af repertoirer i medlemsstaterne, som er
til rådighed for multiterritorial licensering.
AFSNIT V
RAPPORTERING OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel
39
Meddelelse om
kollektive forvaltningsorganisationer
Medlemsstaterne fremsender senest den 10.
april 2016 på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse
af, en liste til Kommissionen over de kollektive
forvaltningsorganisationer, der er etableret på deres
territoriale områder.
Medlemsstaterne underretter uden unødig
forsinkelse Kommissionen om ændringer af denne liste.
Kommissionen offentliggør oplysninger
herom og ajourfører listen.
Artikel
40
Rapport
Kommissionen skal senest den 10. april 2021
vurdere anvendelsen af dette direktiv og forelægge en rapport
for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette
direktiv. Denne rapport skal indeholde en vurdering af dette
direktivs konsekvenser for udviklingen af grænseoverskridende
tjenester, den kulturelle mangfoldighed, om forbindelserne mellem
kollektive forvaltningsorganisationer og brugere og om driften i
Unionen af kollektive forvaltningsorganisationer, som er etableret
uden for Unionen, samt, hvis det er nødvendigt, om behovet
for en revision. Kommissionens rapport ledsages om
nødvendigt af et lovgivningsforslag.
Artikel
41
Ekspertgruppe
Der nedsættes hermed en ekspertgruppe.
Gruppen består af repræsentanter for de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne. Ekspertgruppens formandskab
varetages af en repræsentant for Kommissionen, og gruppen
træder sammen enten på formandens initiativ eller
på anmodning af en medlemsstats delegation. Gruppens
arbejdsopgaver består i at:
a) undersøge virkningen af dette direktivs
gennemførelse på driften af kollektive
forvaltningsorganisationer og uafhængige forvaltningsenheder
i det indre marked samt fremhæve eventuelle
vanskeligheder
b) tilrettelægge høringer om alle
spørgsmål vedrørende anvendelsen af dette
direktiv
c) fremme udvekslingen af oplysninger om den
relevante udvikling, der sker inden for lovgivning og retspraksis
samt på det økonomiske, sociale, kulturelle og
teknologiske område, navnlig med hensyn til det digitale
marked for værker og andre frembringelser.
Artikel
42
Beskyttelse af
personoplysninger
Behandlingen af personoplysninger inden for
rammerne af dette direktiv er underlagt 95/46/EF.
Artikel
43
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv senest den 10. april 2016. De
underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved
vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de
vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de
vedtager på det område, der er omfattet af dette
direktiv.
Artikel
44
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Artikel
45
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. februar 2014.
| | | På
Europa-Parlamentets vegne | | På Rådets
vegne | | | | M. SCHULZ | | D. KOURKOULAS | | | | Formand | | Formand | | | |
|
BILAG
1) Oplysninger, der skal afgives i den i artikel 22, stk. 2,
omhandlede årlige gennemsigtighedsrapport:
a) årsregnskab med en balance eller en
formueopgørelse, en opgørelse over indtægter og
udgifter i regnskabsåret og en
pengestrømsopgørelse
b) en aktivitetsrapport for det forløbne
regnskabsår
c) oplysninger vedrørende afvisninger af at
udstede en licens, jf. artikel 16, stk. 3
d) en beskrivelse af den kollektive
forvaltningsorganisations juridiske og forvaltningsmæssige
struktur
e) oplysninger om alle enheder, som direkte eller
indirekte, helt eller delvist, er ejet eller kontrolleret af den
kollektive forvaltningsorganisation
f) oplysninger om det samlede vederlag til de i
artikel 9, stk. 3, og artikel 10 omhandlede personer i det
foregående år og andre fordele, der ydes dem
g) de i punkt 2 i dette bilag omhandlede
finansielle oplysninger
h) en særrapport om anvendelsen af alle
fradrag, der foretages med henblik på sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige tjenesteydelser, indeholdende de i punkt 3
i dette bilag omhandlede oplysninger.
2. Finansielle oplysninger, der skal afgives i den årlige
gennemsigtighedsrapport:
a) finansielle oplysninger om
rettighedsindtægter pr. kategori af forvaltede rettigheder og
pr. anvendelsestype (f.eks. TV, online, offentlig
fremførelse), herunder oplysninger om indtægter
hidrørende fra investering af rettighedsindtægter og
anvendelsen af sådanne indtægter (hvorvidt de fordeles
til rettighedshaverne eller andre kollektive
forvaltningsorganisationer eller bruges på anden vis)
b) finansielle oplysninger om udgifterne til
forvaltning af rettigheder og andre tjenester, som den kollektive
forvaltningsorganisation yder rettighedshavere, med en
fuldstændig beskrivelse af mindst følgende
elementer:
i) alle driftsomkostninger og finansielle
omkostninger, med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og, hvor der er tale om indirekte omkostninger, der
ikke kan tildeles en eller flere kategorier af rettigheder, en
redegørelse for den anvendte metode til fordeling af
sådanne indirekte omkostninger
ii) driftsomkostninger og finansielle omkostninger,
med en fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og, hvor
der er tale om indirekte omkostninger, der ikke kan tildeles en
eller flere kategorier af rettigheder, en redegørelse for
den anvendte metode til fordeling af sådanne indirekte
omkostninger, udelukkende med hensyn til forvaltning af
rettigheder, herunder administrationsomkostninger, der
fratrækkes eller modregnes rettighedsindtægter eller
enhver indtægt hidrørende fra investering af
rettighedsindtægter i overensstemmelse med artikel 11, stk.
4, og artikel 12, stk. 1, 2 g 3
iii) driftsomkostninger og finansielle omkostninger
med hensyn til andre tjenester end forvaltning af rettigheder, men
omfattende sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige
tjenesteydelser
iv) midler anvendt til dækning af
omkostninger
v) fradrag i rettighedsindtægter, med en
fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og pr.
anvendelsestype, og formålet med fradraget, f.eks.
omkostninger i forbindelse med forvaltning af rettigheder eller
sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige
tjenesteydelser
vi) omkostningerne til forvaltning af rettigheder
og andre tjenester, som den kollektive forvaltningsorganisation
yder rettighedshavere, i procent af rettighedsindtægterne i
det pågældende regnskabsår, pr. kategori af
forvaltede rettigheder, og, hvor der er tale om indirekte
omkostninger, der ikke kan tildeles en eller flere kategorier af
rettigheder, en redegørelse for den anvendte metode til
fordeling af sådanne indirekte omkostninger
c) finansielle oplysninger om skyldige beløb
til rettighedshavere med en fuldstændig beskrivelse af mindst
følgende elementer:
i) det samlede beløb tildelt til
rettighedshavere, med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og anvendelsestype
ii) det samlede beløb betalt til
rettighedshavere, med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og anvendelsestype
iii) betalingshyppigheden, med en fordeling pr.
kategori af forvaltede rettigheder og pr. anvendelsestype
iv) det samlede beløb, der er
opkrævet, men endnu ikke tildelt til rettighedshavere, med en
fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og anvendelsestype
og angivelse af det regnskabsår, i hvilket beløbene er
opkrævet
v) det samlede beløb, der er tildelt, men
endnu ikke fordelt til rettighedshavere, med en fordeling pr.
kategori af forvaltede rettigheder og anvendelsestype og angivelse
af det regnskabsår, i hvilket beløbene er
opkrævet
vi) hvis en kollektiv forvaltningsorganisation ikke
har foretaget fordeling og betaling inden for den frist, der er
fastsat i artikel 13, stk. 1, grundene til forsinkelsen
vii) de samlede beløb, der ikke kan
fordeles, sammen med en redegørelse for anvendelsen af disse
beløb
d) oplysninger om forbindelser med andre kollektive
forvaltningsorganisationer med en beskrivelse af mindst
følgende elementer:
i) beløb modtaget fra andre kollektive
forvaltningsorganisationer og betalt til andre kollektive
forvaltningsorganisationer, med en fordeling pr. kategori af
rettigheder, pr. anvendelsestype og pr. organisation
ii) administrationsomkostninger og andre fradrag
fra skyldige rettighedsindtægter til andre kollektive
forvaltningsorganisationer, med en fordeling pr. kategori af
rettigheder, pr. anvendelsestype og pr. organisation
iii) administrationsomkostninger og andre fradrag
fra beløb betalt af andre kollektive
forvaltningsorganisationer, med en fordeling pr. kategori af
rettigheder og pr. organisation
iv) beløb fordelt direkte til
rettighedshavere fra andre kollektive forvaltningsorganisationer,
med en fordeling pr. kategori af rettigheder og pr.
organisation.
3. Oplysninger, der skal afgives i den særrapport, der er
omhandlet i artikel 22, stk. 3:
a) fradrag, der foretages med henblik på
sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser i
regnskabsåret, med en fordeling pr. type formål og for
hver type formål med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og pr. anvendelsestype
b) en forklaring af brugen af disse beløb, med en
opdeling pr. type formål, herunder omkostningerne forbundet
med forvaltning af fradrag, der foretages med henblik på at
finansiere sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige
tjenesteydelser samt de særskilte beløb, der anvendes
til sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenester.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU om
kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder
samt multiterritoriale licenser for rettigheder til
musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre
marked, EU-Tidende 2014 nr. L 84, side 72.
1)
EUT C 44 af 15.2.2013, s. 104.
2)
Europa-Parlamentets holdning af 4.2.2014 (endnu ikke offentliggjort
i EUT) og Rådets afgørelse af 20.2.2014.
3)
Kommissionens henstilling 2005/737/EF af 18. maj 2005 om
grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige
musiktjenester på nettet (EUT L 276 af 21.10.2005, s.
54).
4)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj
2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af
22.6.2001, s. 10).
5)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12.
december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om
visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse
med intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
6)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
7)
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
8)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af
18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj
2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber, om ændring af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af
Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s.
87).