V 6 Om asyl-, flygtninge- og udlændingepolitik og retsforbeholdet.

Samling: 2015-16
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
16-11-2015
Forslag til vedtagelse:
Folketinget noterer sig, at Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 10. december 2014 indgik den politiske »Aftale om Danmark i Europol«. Det fremgår af punkt 3 i aftalen, at den danske udlændingepolitik fortsat skal fastlægges i Danmark. Det fremgår endvidere af punkt 5 i aftalen, at fremtidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring forudsætter enighed blandt aftalepartierne. Folketinget noterer sig endvidere, at det fremgår af bemærkningerne til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, at Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har tilkendegivet, at det er en forudsætning for ophævelse af deres veto, jf. den politiske aftales punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslutning. Konsekvensen heraf er, at ophævelsen af vetoet kræver en forudgående folkeafstemning, hvis udfald vil blive respekteret.
Fremsat under: