B 1 Forslag til folketingsbeslutning om gratis psykologhjælp til voldsramte på landets krisecentre.

Udvalg: Ligestillingsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-10-2016
1. behandlet/henvist til udvalg 11-11-2016
Betænkning afgivet 18-01-2017
2. behandlet/forkastet 31-01-2017
Ministerområde:
Social- og Indenrigsministeriet
Resumé:
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at indføre og sikre finansieringen af gratis psykologhjælp til voldsramte på landets krisecentre. Tilbuddet skal tilrettelægges således, at de voldsramte i løbet af deres ophold kan modtage et antal samtaler med en psykolog (minimum mulighed for fire psykologsamtaler). Formålet med en sådan ordning er, at de voldsramte kan få bearbejdet de oplevelser og overgreb, de har været udsat for, og at styrke muligheden for, at de kan genoptage et liv uden vold efter opholdets ophør.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 48 (S, EL, ALT og SF), imod stemte 59 (DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.