B 107 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2016-17
Status: 2. beh. afbrudt/udsat

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-03-2017
1. behandlet/henvist til udvalg 18-05-2017
Betænkning afgivet 19-05-2017
2. behandling afbrudt/udsat 01-06-2017
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Med det formål at forbyde giftstoffer i tatoveringsblæk ønsker forslagsstillerne, at Folketinget pålægger regeringen at udstede en bekendtgørelse, der skal regulere, hvilke kemiske stoffer tatoveringsblæk må indeholde. Som begrundelse anføres det i forslagets bemærkninger, at der i dag ikke findes tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne på området.

Området er i dag især reguleret af den såkaldte REACH-forordning (forordning (EF) nr. 1907/2006).

Den bekendtgørelse, forslagsstillerne ønsker, skal i givet fald være i tråd med et udkast til bekendtgørelse om tatoveringsfarver, der blev fremlagt i 2013, men som ikke blev implementeret.