Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 3:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til EU´s direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet.

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der får ordet, er hr. Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I dag behandler vi et beslutningsforslag om at tiltræde retshåndhævelsesdirektivet og lade det finde anvendelse i dansk ret. Direktivet, som fastlægger et minimumsniveau for beskyttelse af personoplysninger på retshåndhævelsesområdet, indebærer i vidt omfang en videreførelse af, hvad der allerede gælder efter persondataloven og bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schengensamarbejdet.

I Socialdemokratiet mener vi, at hensynet til samarbejdet med retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater, herunder inden for Schengensamarbejdet, taler for, at Danmark gennemfører direktivet i dansk ret.

Derudover hæfter vi os ved de bemærkninger, som både Institut for Menneskerettigheder samt Rigspolitiet er kommet med i deres respektive høringssvar. Institut for Menneskerettigheder lægger vægt på, at retshåndhævelsesdirektivet vil kunne bidrage til en styrkelse af individets ret til databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet såvel i Danmark som i resten af EU samt at sikre et ensartet beskyttelsesniveau på tværs af EU's medlemsstater.

I Socialdemokratiet lægger vi også vægt på, at direktivet på flere områder vil styrke individets rettigheder, herunder gennem en udvidelse af indtægtsretten og indsigelsesretten. Også Rigspolitiet lægger vægt på, at Danmarks hensyn til at kunne samarbejde med retshåndhævende myndigheder, herunder inden for Schengen, taler for, at vi gennemfører direktivet.

På den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokratiet kan tilslutte sig beslutningsforslaget om at tiltræde direktivet.

Vi siger tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Folketinget behandler i dag retshåndhævelsesdirektivet, der er omfattet af det danske forbehold på det retslige område og derfor ikke som databeskyttelsesforordningen får direkte virkning i Danmark. Danmark skal derfor tiltræde direktivet på mellemstatsligt grundlag, hvilket indebærer, at et flertal i Folketinget til enhver tid kan tilbagekalde tiltrædelsen.

Grundlæggende finder Dansk Folkeparti ikke, at forslaget udvider beskyttelsen af borgerne betydeligt. I en række andre europæiske medlemslande har det været vanskeligt for borgere at få slettet data hos myndighederne, og det sætter direktivet her retningslinjer for. Til gengæld er rækkevidden af retshåndhævelsesdirektivet ganske betydelig, idet direktivet påvirker al lovgivning, der regulerer behandlingen af personoplysninger.

Vi noterer os, at Rigspolitiet i sit høringssvar har angivet, at selv en lempelig gennemførelse af direktivet vil medføre ikke ubetydelige merudgifter for politiet til tilpasning og eventuel udvikling af eksisterende it-systemer for at kunne imødekomme det forventede antal anmodninger om indsigt i og rettelser og sletninger af personoplysninger i Kriminalregisteret.

Rigspolitiet nævner også, at da Kriminalregisteret er fra 1978, er man i tvivl om, hvorvidt registeret teknisk og organisatorisk vil kunne opfylde de nye krav. Rigspolitiet anslår derfor, at der kan komme betydelige merudgifter til etablering af et nyt it-system.

Dansk Folkeparti er på den baggrund bekymret for, at indførelsen af et direktiv, der ikke betyder større sikkerhed for borgerne i relation til personregistrering, i virkeligheden kan risikere at medføre betydelige administrative og økonomiske ressourcetab, som vi som samfund ikke får noget ud af.

Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at Danmark har regler for persondatasikkerhed, som er fuldt tilstrækkelige, og vi har vanskeligt ved at se rimeligheden i, at direktivet også omfatter politiets behandling af sager, som er interne i den enkelte medlemsstat, og som altså hverken er blevet eller bliver påtænkt udvekslet til en anden medlemsstat. Dermed krydses linjen mellem det, der kan retfærdiggøres at være et EU-anliggende – nemlig at det indebærer en grænseoverskridende problematik – og det, som alene bør være et anliggende for medlemsstaterne.

Dansk Folkeparti kan således på den baggrund ikke støtte forslaget om, at Danmark tilslutter sig EU's retshåndhævelsesdirektiv.

Tak til hr. Kenneth Kristensen Berth. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. Formålet med det beslutningsforslag, som er fremsat her, er, at Danmark på mellemstatsligt grundlag kan tiltræde EU's direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet. Hovedformålet med selve direktivet er at sikre fysiske personers ret til beskyttelse af personoplysninger, at sikre fri udveksling af personoplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU og at lette samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

Direktivet fastsætter et minimumsniveau for beskyttelse af personoplysninger på retshåndhævelsesområdet i de forskellige medlemsstater, og det indebærer i vidt omfang en videreførelse af, hvad der allerede her i Danmark gælder efter persondataloven og bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengensamarbejdet.

Så indebærer direktivet imidlertid også nogle ændringer, i forhold til under hvilke betingelser retshåndhævende myndigheder f.eks. kan indsamle, registrere og videregive personoplysninger og en udvidelse af de registreredes rettigheder, f.eks. regler om oplysningspligt, når myndighederne indsamler oplysninger.

Endvidere indeholder direktivet i et vist omfang også nye krav til, hvordan retshåndhævende myndigheder skal sikre overholdelse af regler og beskyttelse af personoplysninger, herunder sikkerheden for, at personoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Direktivet er, som det også blev omtalt tidligere, omfattet af det danske retsforbehold. Det er ikke umiddelbart bindende og vil ikke finde anvendelse i Danmark, og det er derfor, vi skal tilslutte os det på mellemstatsligt grundlag. Hvis det sker, skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Bl.a. samarbejdet med retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater, herunder Schengensamarbejdet, taler efter regeringens opfattelse for, at Danmark jo altså gennemfører direktivet i dansk ret; det er også et glimrende direktiv i sig selv.

Som det også er blevet nævnt, vil gennemførelse af direktivet medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, men det nærmere omfang heraf afventer så en igangværende analyse.

Med disse ord kan Venstre tilslutte sig, at vi tiltræder direktivet på mellemstatsligt grundlag.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

I Enhedslisten støtter vi, at Danmark på et mellemstatsligt grundlag kan tilslutte sig EU's direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet, og det gør vi, fordi jeg mener, at det vil styrke borgernes retssikkerhed og databeskyttelsen på en række områder, og det synes jeg er den helt rigtige retning at gå i.

I første omgang skal vi jo bare her i dag i Folketinget tage stilling til, om vi vil implementere direktivet, og senere kommer det konkrete arbejde så med rent faktisk at få det til at blive gældende ret i Danmark.

Her vil jeg bare allerede nu gøre opmærksom på, at vores holdning i Enhedslisten er, at borgerne også i den konkrete implementering af forslaget skal sikres det bedst mulige niveau af beskyttelse af personoplysninger osv. Det betyder f.eks. også, at jeg håber, at det her vil give anledning til nogle forbedringer, så der f.eks. bliver bedre mulighed for indsigt og oplysning om, hvad der bliver registreret om borgeren. Det kan være i forbindelse med f.eks. systemet til automatisk nummerpladegenkendelse, hvor der allerede nu er en masse oplysninger om ikkemistænkte borgere, som man mener der kunne komme mere indblik i.

Jeg synes også, det er væsentligt at hæfte sig ved, at Institut for Menneskerettigheder netop også i høringssvarene her peger på, at der er nogle områder, hvor det vil være vigtigt at Folketinget også lægger niveauet, så man netop sikrer, at der bliver en bedre sikring af borgerne, og så man ikke får åbnet op for, at der sker en svækkelse på nogen af de her områder. Så så længe vi pejler os videre frem efter det, synes jeg, det er rigtigt, rigtig positivt.

Til sidst vil jeg sige, at jeg også synes, det er værd at overveje, om ikke vi her i Danmark kunne stramme op, sådan at efterretningstjenesterne, altså PET og Forsvarets Efterretningstjeneste, også bliver omfattet af nogle lignende regler, for det er helt tydeligt, at efterretningstjenesterne laver rigtig meget på retsområdet, og Forsvarets Efterretningstjeneste er jo ansvarlig for Center for Cybersikkerhed. Så jeg synes egentlig også, det er en vigtig prioritet, at vi sikrer, at efterretningstjenesterne er underlagt en ordentlig regulering, også i forhold til databeskyttelse. Så det er noget, jeg synes man fremadrettet skal være opmærksomme på.

Men det korte af det lange er, at vi fra Enhedslistens side kan støtte det her forslag. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Eva Flyvholm fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Tak for det. Jeg havde sådan set det indtryk, at Enhedslisten gik ind for, at Danmark skal forlade Den Europæiske Union. Og så synes jeg i virkeligheden, det er lidt mærkeligt, at man vælger at stemme for det her direktiv, uanset at der måske i Enhedslistens optik – jeg kan personligt ikke se det – kan være nogle positive ting i det.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at få en principiel overvejelse af, hvordan man kan støtte et direktiv fra EU, når det er sådan, at Enhedslisten ønsker udmeldelse. Og så kunne jeg egentlig også godt tænke mig at høre ordførerens overvejelser vedrørende efterretningstjenesten... (Lydudfald) .

Mener ordføreren virkelig, at efterretningstjenesten bør være pligtig til at udlevere oplysninger til borgere, som efterretningstjenesten har registreret ting om? Altså at f.eks. en islamistisk terrorist, der planlægger et angreb i Danmark, lige skal kunne ringe til efterretningstjenesten og få at vide, at der står de og de ting om ham. Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, om det er ordførerens oprigtige holdning.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålene. For at forsøge at svare på det første vil jeg sige, at det er helt rigtigt, at vi gerne vil ud af EU, og at jeg er kritisk over for EU-lovgivningen på en række områder. Det, jeg synes er rigtig godt ved det her, er, at det er et spørgsmål om, at der bliver indgået noget på et mellemstatsligt grundlag.

Det vil sige, at det i sidste ende er Folketinget, der har mulighed for ligesom at vurdere og lægge niveauet for, hvordan vi laver den her lovgivning. Vi har selv indflydelse på det, og det synes jeg er et supergodt princip for, hvordan man kan samarbejde på europæisk plan.

Selvfølgelig mener jeg, at vi skal samarbejde på europæisk plan om nogle af de her ting, og i det konkrete tilfælde løfter det også vores niveau. Så det harmonerer sådan set med, hvordan vi ser på at samarbejde internationalt og i EU: Det skal gøres på et mellemstatsligt grundlag.

Hvad angår efterretningstjenesterne, mener jeg, at de grundlæggende skal underlægges meget bedre regler for tilsyn osv. Der vil så være nogle ting, som efterretningstjenesterne sidder med, som det er rimeligt nok at borgerne ikke kan få indblik i. Der er der jo også allerede på retsområdet nogle steder, hvor du kan afvise det. Men generelt mener jeg, at der skal være en bedre regulering.

Spørgeren.

Det er jo sådan set bare en billig, nærmest gratis omgang at komme med, altså at sige, at der skal være bedre regulering. Det kan jo i virkeligheden betyde hvad som helst.

Det, jeg hæftede mig ved, var, at ordføreren i sin tale fik sagt, at der for så vidt angår efterretningstjenesten i virkeligheden burde gælde de samme regler, som i øvrigt er gældende i det her direktiv. Og der synes jeg måske nok at ordføreren begav sig en lille smule for langt ud, selv sådan efter Enhedslistens optik.

Altså, ordføreren må jo kunne sige meget klart, om det er sådan, at en person, der sidder og overvejer at begå et terrorangreb i Danmark, skal have en rettighed, der går ud på, at vedkommende skal kunne ringe til Politiets Efterretningstjeneste og finde ud af, om Politiets Efterretningstjeneste nu har næsen ude efter det eller ej. Altså, det må ordføreren jo kunne svare på.

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke at personen skal have mulighed for at gøre. Det mener jeg heller ikke man får mulighed for at gøre i forhold til den lovgivning, der ligger her. Der er en række muligheder for at undtage ting fra det her direktiv. Det ligger allerede i lovgivningen, og det vil der også være her. Så nej: Det vil heller ikke blive gældende i forhold til efterretningstjenesterne.

Men jeg mener, at det er helt hul i hovedet, at efterretningstjenesterne, som indsamler så mange data om borgerne, ikke er underlagt ordentlige regler for databeskyttelse, som er til gavn for alle borgere.

Tak til fru Eva Flyvholm. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Tak for det. Databeskyttelse i det hele taget er jo noget, som ligger Liberal Alliance meget på sinde, og her er der tale om et direktiv, som styrker retssikkerheden for fysiske personer inden for retshåndhævelsesområdet, og det er jo vanskeligt at være imod. Og det gælder specielt i en tid, hvor data er noget, eller et område, som flyder globalt; flyder på tværs af grænser. Derfor giver det også mening, at det er et problem, som man adresserer internationalt.

Liberal Alliance støttede op om databeskyttelsesdirektivet, da vi behandlede det i Europaudvalget, og derfor giver det selvfølgelig også mening, at vi støtter op om B 3 i dag.

Og så skulle jeg hilse og sige fra Det Konservative Folkeparti, at de også støtter B 3.

Tak til fru Christina Egelund. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Tak, hr. formand. Jeg kan sige fra Alternativets side, at vi også helt klart støtter, at der samarbejdes netop på området databeskyttelse. Det er med til at sikre retssikkerheden for den enkelte. Og det er netop meget, meget fornuftigt at gøre det her i regi af EU, da det jo tit også handler om, hvordan man samarbejder på tværs af landene om de her ting.

En af de ting, som vi er meget glade for, er, at det jo netop er minimumsniveauer, der bliver sat her, så det vil sige, at landene faktisk godt kan øge sikkerheden for den enkelte ud over det. Det synes vi er en rigtig fornuftig måde at arbejde med det her område på, så vi støtter forslaget.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Med beslutningsforslaget søger regeringen Folketingets samtykke til, at Danmark tilslutter sig retshåndhævelsesdirektivet. Det betyder et øget samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder, men altså også en øget retssikkerhed for fysiske personer i forhold til databeskyttelse.

De to ting hænger rigtig fint sammen, og vi lægger ligesom andre vægt på, at Institut for Menneskerettigheder således vurderer, at det kan føre til en styrkelse af individets ret til databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet og et mere ensartet beskyttelsesniveau i EU.

Men vi lægger også vægt på, at Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at der er tale om minimumsstandarder, som altså ikke forhindrer, at Danmark kan fastsætte et højere niveau.

Så med disse ord skal jeg meddele, at også Radikale Venstre kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er heller ikke her nogen korte bemærkninger. Den sidste ordfører er hr. Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg kan sige, at vi også støtter det her forslag. Der er sagt mange fornuftige ting, som jeg ikke skal gentage. Men generelt styrker det retssikkerheden, og det er et fornuftigt område at arbejde sammen om. Derfor er det naturligt for SF at bakke op om det her.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Den næste er justitsministeren. Han har talerstolen helt for sig selv.

Tak til ordførerne for den positive modtagelse af beslutningsforslaget. Med beslutningsforslaget foreslår jeg, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tilslutter sig EU-direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet.

Direktivet blev vedtaget den 27. april 2016 og er omfattet af det danske retsforbehold, men da det samtidig udbygger Schengenreglerne, kan Danmark tilslutte sig direktivet senest den 27. oktober 2016. Det er regeringens opfattelse, at bl.a. hensynet til beskyttelsen af danskernes personoplysninger og hensynet til samarbejdet med retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater, herunder i forbindelse med Schengensamarbejdet, taler for, at Danmark tilslutter sig direktivet og gennemfører det i dansk ret.

Direktivets hovedformål er at sikre fysiske personers ret til beskyttelse af personoplysninger samt at sikre fri udveksling af personoplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU. Formålet er endvidere at lette samarbejdet mellem EU's medlemsstater på retshåndhævelsesområdet. Direktivet fastlægger et minimumsniveau for beskyttelse af personoplysninger på retshåndhævelsesområdet. For Danmarks vedkommende vil det i vidt omfang indebære en videreførelse af, hvad der allerede gælder i Danmark i dag.

Direktivet vil dog også medføre ændringer. Der vil bl.a. blive indført nogle flere rettigheder for borgerne. Som et eksempel på en rettighed, der indføres med direktivet, kan jeg nævne, at retshåndhævende myndigheder forpligtes til at stille en række oplysninger til rådighed for de borgere, som myndighederne f.eks. registrerer oplysninger om. I særlige tilfælde forpligtes myndighederne til at give borgeren en række oplysninger, så borgeren kan udøve sine rettigheder. Det kan f.eks. være udøvelse af retten til at få indsigt i oplysninger om sig selv, hvilket er en rettighed, som vi allerede kender på området i dag.

Derudover får borgeren ret til at få urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sig selv berigtiget eller fuldstændiggjort og en ret til at få oplysninger slettet, hvis de f.eks. er indsamlet ulovligt. Omvendt er der ligesom for de rettigheder, der allerede gælder, en adgang til at begrænse rettighederne af hensyn til en række offentlige interesser, herunder hensynet til efterforskningen af en straffesag eller statens sikkerhed.

Direktivet vil også medføre en styrkelse af databeskyttelsen og datasikkerheden. Det sker med nye og specifikke krav til, hvordan myndighederne skal sikre overholdelsen af reglerne om beskyttelse af personoplysninger. Herunder er der specifikke krav til sikkerheden for, at personoplysninger ikke kommer uvedkommende til kendskab eller misbruges.

Der stilles eksempelvis specifikke krav om, at myndighederne skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet til databeskyttelse. Der stilles desuden som noget nyt krav om, at myndighederne udpeger en databeskyttelsesrådgiver, som skal rådgive om og overvåge myndighedernes overholdelse af reglen i direktivet, herunder kravet til sikkerhed. Endelig forpligtes myndighederne til at underrette tilsynsmyndigheden om brud på persondatasikkerheden, når bruddet indebærer en risiko for beskyttelsen af borgernes personoplysninger.

Beskyttelsen af personoplysninger er af stigende betydning som følge af samfundsudviklingen og de teknologiske muligheder. Det er et område, som regeringen tager yderst alvorligt. Et enigt Retsudvalg har med sin beretning om datasikkerhed fra januar i fjor bekræftet, at det er et område, der er bred enighed om at prioritere. I god tråd med det øgede fokus på beskyttelse af danskernes personoplysninger fastlægger direktivets regler et minimumsniveau for retshåndhævende myndigheders beskyttelse af personoplysninger. Dermed sikres danskernes personoplysninger også, hvis de udveksles med andre EU-medlemsstater.

Efter regeringens opfattelse vil det kun være til gavn for beskyttelsen af danskernes personoplysninger at tilvælge EU's direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet. Det vil derudover gavne samarbejdet mellem Danmark og andre EU-landes retshåndhævende myndigheder, at Danmark har det samme minimumsniveau for databeskyttelse som i resten af Den Europæiske Union. Omvendt kan det være til skade for samarbejdet, hvis Danmark ikke tilslutter sig direktivet.

Manglende tilslutning vil bl.a. betyde, at Danmark risikerer en eksklusion af Schengensamarbejdet, da direktivet som nævnt indledningsvis udbygger Schengenreglerne, navnlig databeskyttelsen inden for Schengensamarbejdet. Danmark risikerer altså at få endnu vanskeligere ved at forhandle sig frem til en særaftale med de andre EU-lande på politiområdet og de øvrige retshåndhævelsesområder.

Det skyldes, at direktivets beskyttelsesniveau må anses for at blive en grundlæggende forudsætning for store dele af samarbejdet på retshåndhævelsesområdet i EU. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det er helt afgørende, at dansk politi og andre danske retshåndhævelsesmyndigheder fortsat kan arbejde tæt sammen med deres europæiske kollegaer og fortsat har adgang til og kan udveksle de nødvendige oplysninger i kampen mod alvorlige forbrydelser.

Med disse ord vil jeg gerne takke for en god debat, og jeg ser frem til en velvillig behandling af beslutningsforslaget i Europaudvalget, hvor jeg vil besvare de spørgsmål, der måtte være.

I første omgang er der et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Tak for det. Nu er der jo en god tradition i Folketinget for, at vi træffer beslutninger på et nogenlunde velbelyst økonomisk grundlag. Der må jeg sige at det i forhold til den konkrete sag jo ser lidt anderledes ud, bl.a. i lyset af det høringssvar, som Rigspolitiet er kommet med, om de tekniske systemer og it-systemerne. Der kan jeg læse i den kommenterede høringsoversigt, der er fra Justitsministeriet, at – og nu citerer jeg:

»Efter Justitsministeriets vurdering er det endnu for tidligt at fastlægge de nærmere konsekvenser af artikel 20, herunder konsekvenserne for politiets eksisterende IT-systemer.«

Er ministeren ikke enig med mig i, at det havde befordrende, hvis Folketinget havde haft mulighed for at få indsigt i, i hvilket omfang politiets eksisterende it-systemer kunne håndtere den udfordring, der ligger i det her forslag?

Justitsministeren.

Man siger jo ikke, at man ikke vil oplyse det. Man siger, at det endnu er for tidligt at sige noget om det. Sagen er, at stillet over for de fordele, der er ved det her direktiv, så er det sådan set et mindre spørgsmål i øjeblikket. Nu vender jeg så også tilbage til sagen i Europaudvalget.

Spørgeren.

Jeg tror også, at vi kan komme tættere på et svar på det her spørgsmål i Europaudvalget, for vi er jo tit blevet overrasket, kan man sige, over, at ting, som måske ikke lige stod til at koste det helt store, så alligevel viser sig at koste en del. Derfor ville det jo være rart at have en dybere indsigt i, hvor mange penge det her rent faktisk drejer sig om. Men jeg konstaterer, at ministeren vil vende tilbage til spørgsmålet. Det finder vi så ud af.

Justitsministeren, værsgo.

Nu kan man sige, at i forhold til Danmarks sikkerhed, som sådan set ligger os ret meget på sinde, kan økonomi i nogle sammenhænge spille en lidt mindre rolle. Sagen er, at hvis vi ikke tiltræder det her, står vi for over for at glide ud af Schengen. Og et af de væsentlige systemer, som vi har adgang til og glæde af i forhold til Schengen-systemet, er det såkaldte Schengen-informationssystem, som deltagerlandene i Schengen har adgang til.

Det giver besked ved kontrol af en person, som ønsker indrejse i et Schengen-område, altså hvis personen er efterlyst af et af de andre Schengenlande. Det er et middel, som Danmark ville miste, hvis vi stod i den situation, at vi ikke var med, og det er en uenighed, vi jo sådan set har på en del områder med netop Dansk Folkeparti: Er det her gavnligt for Danmark eller ej? Og det gælder også hele spørgsmålet om Europol.

For regeringen er det her meget centrale områder, som tjener til at sikre Danmarks sikkerhed. Det er måske derfor, at vi ikke nødvendigvis fordyber os i alle hjørner og yderkanter, f.eks. i forhold til mindre økonomiske spørgsmål.

Tak. Så er det fru Eva Flyvholm.

Tusind tak til ministeren for den her fremlæggelse. Jeg er som sagt meget glad for, at der sker noget her, der ligesom fremmer borgernes databeskyttelse og borgernes rettigheder. Det er rigtig dejligt.

Jeg hæftede mig også ved, at ministeren ligesom klargjorde, at der er muligheder for at undtage retten til indsigt, også på områder, som hr. Kenneth Kristensen Berth spurgte mig om tidligere.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Var det ikke en idé også at bruge det her udmærkede regelsæt som inspiration til, hvordan vi kunne sikre lidt bedre beskyttelse af borgernes rettigheder i forhold til de data, som efterretningstjenesterne, altså Forsvarets Efterretningstjeneste og PET, registrerer? Var det ikke en mulighed, at man også på det område kunne udvide beskyttelsen lidt mere?

Ministeren.

Men nu spurgte hr. Kenneth Kristensen Berth vist netop til det, som fru Eva Flyvholm så ønsker.

Altså, må jeg ikke først sige, at efterretningstjenesterne ikke vil være pligtige til at udlevere bestemte informationer på grund af det her. Det vil de ikke umiddelbart være, og slet ikke, hvis det er til fare for statens sikkerhed.

Derudover vil jeg sige, at jeg synes, at reglerne, som de er, er ganske udmærkede. Vi har nogle enkelte ændringer, og det er faktisk i forhold til, hvornår efterretningstjenesten skal gennemgå bestemt personmateriale. Der ønsker vi faktisk en skærpelse, fordi der har været en uklarhed i diskussionen mellem tilsynet og efterretningstjenesten. Så jeg tror, at Eva Flyvholm og jeg ser lidt forskelligt på det her spørgsmål.

Spørgeren.

Det tror jeg ministeren har helt ret i. Vi vil jo gerne have skærpet tilsynet med efterretningstjenesterne. Men jeg vil lige sige, bare for at præcisere: Der er jo ikke tale om, at fordi man indfører nogle bedre regler for efterretningstjenesterne, vil borgerne have et krav på at få indblik i alt. Sådan er det jo heller ikke med de her regler, for som ministeren også selv siger, er der jo mulighed for at undtage ting.

Jeg vil gerne høre ministeren bekræfte, om det ikke er sandt, at efterretningstjenesterne i højere og højere grad er meget involveret i meget af det her retslige arbejde. Man kan jo også se, at mange af de oplysninger, vi diskuterer her, også kan udleveres til f.eks. Politiets Efterretningstjeneste osv. Så der er en vis ræson i at forsøge at tænke på tværs, i forhold til hvordan man sikrer persondatabeskyttelse dér.

Justitsministeren.

Nu brugte fru Eva Flyvholm et ret subjektivt udtryk, nemlig udtrykket bedre regler. Altså, jeg går altid ind for bedre regler, men jeg er nok ret uenig med fru Eva Flyvholm om, hvad bedre regler er. Og jeg mener umiddelbart, at den gældende retstilstand er udmærket. Vi kommer så med et mindre ændringsforslag, som handler om en fortolkning – så det tror jeg ikke jeg vil sige så meget mere om.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget

Det er vedtaget.