Fremsat den 24. maj 2017 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Morten Marinus (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017 at fremsætte et lovforslag om at forbyde offentligt ansatte at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde. Forbuddet skal gælde for ansatte i stat, regioner og kommuner.

Bemærkninger til forslaget

I Danmark har vi ikke tradition for, at borgernes møde med det offentlige bliver blandet sammen med deres religiøse overbevisning. Det er forslagsstillernes klare overbevisning, at det skal fortsætte med at være sådan. At bære religiøs hovedbeklædning må derfor være et privat anliggende, som man varetager i sin fritid.

I de senere år har der været en stigende tendens til, at de religiøse symboler og hensyn er blevet meget markante i det offentlige rum. Dette finder forslagsstillerne ikke hensigtsmæssigt, særlig ikke hvis de religiøse symboler kombineres med et offentligt arbejde og embede.

Gallup gennemførte i april en måling om danskernes syn på religiøse hovedbeklædninger. En meget stor gruppe (44 pct.) fandt, at et forbud mod religiøs hovedbeklædning for offentlige ansatte er en god ide. Et flertal ønskede et forbud for unge under 18 (»Ingen tørklæde«, BT, den 19. april 2017, side 4). Naturligvis skal partierne ikke tilrettelægge deres politik ud fra meningsmålinger, men resultatet af målingen viser, at rigtig mange danskere ser et behov for, at Folketinget i højere grad regulerer brugen af de religiøse symboler, som i stigende grad fylder i samfundet.

Religion bør være en privat sag, og det er ikke rimeligt, at borgerne skal mødes af offentligt ansatte, som bærer meget markante religiøse symboler. Det kan være en barriere for den service, den offentligt ansatte yder. Derfor mener forslagsstillerne, at det skal være forbudt for offentligt ansatte at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde. Forslaget skal gælde for ansatte i staten, regionerne og kommunerne - eksempelvis pædagoger, lærere, undervisere, ansatte i ældreplejen og sundhedsvæsenet og ansatte i statslige myndigheder og styrelser m.m. Små diskrete religiøse symboler som et kors, davidsstjerne eller en halvmåne f.eks. i et hals- eller ørevedhæng bør være tilladt. Det er de store og markante symboler, som forslagsstillerne finder problematiske.

Et eksempel på, hvordan religiøs hovedbeklædning kan påvirke dagligdagen, finder man i Signe Fagerberg Poulsens og Rachel Adelberg Johansens debatindlæg i Kristligt Dagblad den 20. april 2017. De to sygeplejersker er bekymrede over, at de trosideologiske symboler undergraver den neutrale uniform. »De trosideologiske symboler bør lægges i omklædningsrummet«, skriver de bl.a. (»Sygeplejersker: Patienter intimideres af religiøse tørklæder«, Kristeligt Dagblad, den 20. april 2017). I Dansk Folkeparti synes vi, at man skal lytte til dem, der er oplever dagligdagens udfordringer på første hånd.

Danmark er et kristent land, som baserer sig på klare kristne værdier og er oppebåret af en kristen historie. I Danmarks Riges Grundlov står i § 4: »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«. I praksis betyder det, at kristendommen i kraft af vores grundlov skal have forrang frem for andre religioner. Forslagsstillerne finder det dermed ikke hensigtsmæssigt, at Danmark gradvis har indført en række særhensyn til andre religioners udøvelse, særlig ikke inden for den offentlige sektor, hvor det primært handler om at servicere borgerne på en neutral og ordentlig måde. Uanset hvordan man ellers ønsker at praktisere sin religion, må det ske i det private. Kristendommen har stor betydning for det danske samfund, og det er forslagstillernes opfattelse, at kristendommens særstatus i samfundet skal bevares. Eksempelvis mener forslagsstillerne, at det er naturligt, at patienter fortsat frivilligt kan opsøge et kirkerum på hospitalerne. Kristendommen er ikke blot et spørgsmål om religiøs overbevisning. Kristendommen er også et spørgsmål om dansk kultur og danske traditioner, og det er eksempelvis skolelærernes opgave at gøre skoleeleverne fortrolige med dansk kultur og historie.

Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal lovgivningen gøres religionsneutral. Det vil sige, at forbuddet mod at bære religiøs hovedbeklædning skal gælde alle religioner og alle former for religiøs hovedbeklædning. Til gengæld vil det fortsat være tilladt for alle offentligt ansatte, uanset religiøs overbevisning, at bære små diskrete religiøse symboler i form af mindre smykker. Vurderingen og den konkrete afgrænsning af, hvornår et religiøs symbol bliver for voldsomt, vil være op til den lokale ledelse. Dog kan der under ingen omstændigheder lokalt gives tilladelse til at bære religiøs hovedbeklædning i arbejdstiden. Forbuddet er absolut og gælder kristne, jøder, muslimer, sikher osv. Såfremt en ansat ikke ønsker at indrette sig efter reglerne, skal det føre til advarsler. Ved gentagne overtrædelser af reglerne fritstilles de medarbejdere, som ikke ønsker at rette sig efter regelsættet. Reglerne skal gælde for alle - både nuværende og kommende ansatte.

Regeringen skal indkalde de partier, som støtter beslutningsforslaget til drøftelser inden fremsættelsen af et egentligt lovforslag.

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde.

(Beslutningsforslag nr. B 155)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.