B 16 Forslag til folketingsbeslutning om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 25-10-2016

Fremsat: 25-10-2016

Fremsat den 25. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

20161_b16_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 25. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark

Folketinget pålægger regeringen snarest og inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag med henblik på at ændre relevante regler, således at det ikke er myndighederne, der egenhændigt skal løfte bevisbyrden for en EU-borgers lovlige ophold i Danmark. Derimod skal en EU-borger medvirke aktivt til at dokumentere sit lovlige ophold. Såfremt denne medvirkningspligt ikke iagttages, skal retsvirkningen heraf være administrativ udvisning af Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Indeværende beslutningsforslag er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. 71 fra folketingsåret 2013-14. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, sektion A B 71 som fremsat og sektion F, møde 99 kl. 10.29.

I Danmark har vi især i de seneste år oplevet et stigende problem med udenlandske hjemløse EU-borgere, der tager ophold i Danmark i længere perioder. Der hersker en del usikkerhed om det præcise antal udenlandske hjemløse. Men optællinger af udenlandske hjemløse, som fonden projekt UDENFOR har foretaget og publiceret i 2012, viser, at der minimum er 200 udenlandske hjemløse i København hver dag, og at der i løbet af et år opholder sig omkring 500 hjemløse immigranter i byen). »Rapport om hjemløse migranter i København«, Fonden projekt UDENFOR, 2012. Det reelle antal kan dog være større, da der ikke foretages regelmæssige opgørelser. Der dog efter al sandsynlighed tale om, at antallet er steget det seneste årti som følge af Schengensamarbejdet og de åbne grænser, der har gjort det lettere at flytte fra fattigere EU-lande (Se eksempelvis »Hjemløshed i Danmark«, www.faktalink.dk).

Tredjelandsborgere uden midler til ophold kan som udgangspunkt udvises af landet. Derimod har man som EU-borger ret til at opholde sig i Danmark i op til 3 måneder efter indrejse, ligesom arbejdssøgende EU-borgere har ret til at opholde sig i landet i op til 6 måneder, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen.

I dag er det myndighedernes opgave at bevise, at en EU-borger har opholdt sig i landet i mere end de tilladte måneder. Hvis politiet f.eks. har fået til opgave at fjerne en gruppe østeuropæere, der camperer i en københavnsk park, vil det være politiets ansvar at bevise, at hver enkelt i gruppen har opholdt sig i landet i mere end de tilladte måneder. Erfaringer viser dog, at det stort set er umuligt for myndighederne at løfte bevisbyrden i sådanne sager, idet de pågældende ofte ikke er i besiddelse af materiale, der kan dokumentere varigheden af deres ophold i Danmark. Det er således i praksis umuligt for myndighederne at modbevise den pågældendes påstand om lovligt ophold. Den nuværende praksis gør det således muligt for f.eks. udenlandske hjemløse at opholde sig i Danmark langt ud over de tilladte måneder.

Det er politiets erfaring, at en del udenlandske hjemløse begår kriminalitet, f.eks. i form af tyveri på åben gade, nummerpladetyveri, indbrud i private hjem, betleri og husfredskrænkelse, og antallet af omrejsende udenlandske berigelseskriminelle er stigende. Kriminaliteten skaber følgelig utryghed blandt borgerne i Danmark og medfører desuden en øget udgiftspost til politi og retsvæsen. Allerede af denne grund er det ønskværdigt at sikre, at udenlandske hjemløse EU-borgere alene opholder sig i Danmark i den i henhold til EU's opholdsbekendtgørelse tilladte periode.

Et andet væsentligt problem er som beskrevet, at de udenlandske hjemløse EU-borgere ofte tager ophold i parker og anlæg, da de ikke er berettiget til f.eks ophold på et herberg. Parker og anlæg er hverken tiltænkt eller indrettet til, at folk skal bo og leve der, og det medfører selvsagt en række udfordringer og belastninger for de offentligt ansatte, der administrerer offentlige parker og anlæg, og brugerne heraf. Det er ofte kommunernes ansatte, der som første led bliver konfronteret med problemet og udfordringer, når disse medarbejdere møder de udenlandske hjemløse i byernes parker. Og selv om der kan være en ganske stærk formodning om, at de udenlandske hjemløse har opholdt sig i landet i mere end 3 måneder, er det som nævnt stort set umuligt at løfte bevisbyrden herfor, da de pågældende typisk sørger for ikke at have nogen former for dokumentationspapirer på sig, f.eks togbillet eller flaskebon.

Forslagsstillerne finder derfor et ganske markant behov for, at der snarest tages initiativer til at modvirke det stigende problem.

Der findes allerede i dag bestemmelser i udlændingeloven, hvor udlændinge i visse sagstyper skal medvirke til belysning og behandling af deres sag. Forslagsstillerne finder, at der er stærke argumenter for at indføre en tilsvarende medvirkningsbestemmelse ved dokumentation af lovligt ophold i Danmark, idet det i praksis er en umulig opgave for myndighederne at løfte bevisbyrden i forhold til denne type sager. Derimod kan den pågældende langt lettere selv dokumentere sit lovlige ophold, hvorfor det efter forslagsstillernes opfattelse er oplagt at indføre bestemmelse om medvirken til sin sags oplysning og dokumentation for lovligt ophold.

For at afværge omgåelse af bestemmelsen, hvorved den pågældende blot anfører at være i landet som arbejdssøgende og dermed kan forlænge perioden for lovligt ophold i op til 6 måneder, skal medvirkningsbestemmelsen også gælde for arbejdssøgende EU-borgere.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at forslaget iagttager EU-retten, fordi EU's opholdsdirektivs artikel 35 indeholder en bestemmelse om misbrug af rettigheder. Det indebærer, at medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at nægte, ophæve eller tilbagekalde rettigheder i henhold til dette direktiv, når der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig.

Forslagsstillerne har søgt at indrette beslutningsforslaget, således at også de EU-positive partier kan støtte forslaget. Forslagsstillerne har noteret sig, at der igennem flere år har været en debat, hvor politikere fra begge sider af folketingssalen har udtalt sig særdeles kritisk om det faktum, at udlændinge uden lovligt ophold og udenlandske hjemløse i stigende omfang skaber utryghed og andre problemer for myndighederne og lovlydige borgere.

Det er endelig forslagsstillernes opfattelse, at en gennemførelse af forslaget vil betyde, at antallet af de nævnte udlændige i Danmark vil falde som en følge af kravet om dokumentationsmedvirken, og at det vil betyde færre offentlige udgifter som følge af mindre kriminalitet, mindre oprydning i parker osv.

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF)::

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 16)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.