Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen

(Beslutningsforslag nr. B 2)

Beslutningsforslagets formål er at indhente Folketingets samtykke til, at Danmark ratificerer Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), vedtaget i Paris den 12. december 2015 på den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og underskrevet af Danmark i New York den 22. april 2016.

Med Parisaftalen forpligter parterne til klimakonventionen, herunder Danmark, sig til globale målsætninger om at a) holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C i forhold til førindustrielt niveau og arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C, b) øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaforandringer og fremme modstandsdygtighed, og c) gøre finansieringsstrømmene konsistente med omstillingen til lavemission og modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

Parisaftalen forpligter parterne til at udarbejde, meddele og håndhæve nationalt bestemte ambitiøse reduktionsbidrag (NDC'er) med henblik på at opfylde aftalens målsætninger. Parisaftalen er dermed den første juridisk bindende klimaaftale, som forpligter alle parter til klimakonventionen til at foretage og meddele reduktionsindsatser.

Parisaftalen indebærer også, at alle parter, hvor det er relevant, skal foretage planlægning og implementering af klimatilpasningsindsatser og kommunikere herom til FN. Ligeledes fastsætter Parisaftalen, at alle parter fremadrettet skal indgive information til klimakonventionens sekretariat om deres klimaindsats.

Parisaftalen fastsætter endvidere rammerne for støtte til klimaindsatsen i udviklingslande. De udviklede landes målsætning om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra bl.a. offentlige og private kilder genbekræftes med Parisaftalen, mens det er blevet vedtaget, at et nyt kvantitativt mål skal vedtages i 2025.

EU og dets medlemsstater vil opfylde forpligtelsen til at kommunikere en NDC til Parisaftalen i fællesskab. EU indmeldte i marts 2015 sin første NDC til aftalen med en reduktion i drivhusgasudledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveau. Dette mål blev vedtaget på Det Europæiske Råd den 24. oktober 2014. EU's reduktionsbidrag skal udmøntes gennem vedtagelse af lovgivning for de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer. Målet for de ikke-kvotebelagte sektorer skal fordeles mellem EU's medlemsstater, mens der for kvotesektoren er ét fælles kvoteloft for hele EU.

Da den EU-lovgivning, der skal udmønte EU's NDC til Parisaftalen, endnu ikke er vedtaget, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de endelige økonomiske eller administrative konsekvenser, som EU's NDC kan få for det offentlige, erhvervslivet eller borgerne. Det kan dog få væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, når den konkrete lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden 2021-2030 vedtages.

I forbindelse med Danmarks ratifikation af Parisaftalen vil der blive afgivet erklæring om, at Parisaftalen ikke finder anvendelse for Grønland. Der pågår en dialog mellem Danmark og Færøerne med henblik på at afklare, hvorvidt Færøerne ønsker at være omfattet af Parisaftalen.

Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslutningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.