Fremsat den 13. januar 2017 af Martin Henriksen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF),
Christian Langballe (DF),
Merete Dea Larsen (DF),
Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afvisning af asylansøgere ved
grænsen
Folketinget pålægger regeringen at
gennemføre de nødvendige ændringer i dansk
lovgivning m.v. med henblik på at sikre, at dansk politi og
andre myndighedspersoner får beføjelse til og instruks
om at hastebehandle asylsager ved grænsen til Danmark.
Formålet er at sikre, at asylansøgningen hurtigt kan
afgøres, og at asylansøgeren afvises allerede ved de
danske grænser, såfremt det kan konstateres, at
asylansøgeren kommer direkte fra et sikkert land. Derudover
skal det fremgå, at Danmark vil modtage 500
FN-kvoteflygtninge pr. år.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Forslagsstillerne finder, at
asylansøgere skal afvises allerede ved de danske
grænser. Og såfremt Danmark skal behandle
asylansøgningen, skal denne sagsbehandling ske
særdeles hurtigt.
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 98, folketingsåret 2015-16. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16,
sektion A, B 98 som fremsat, sektion B, betænkning over B 98,
og sektion F, møde 93 kl. 13.23 og møde 107 kl.
11.50. Siden behandlingen af B 98 er der sket det, at det er blevet
besluttet at indføre en mulighed for at afvise
asylansøgere ved grænsen. En såkaldt
nødbremse. Dette blev vedtaget i forbindelse med
finanslovsaftalen for 2017 efter krav fra Dansk Folkeparti.
Nødbremsen vil kunne anvendes, hvis der opstår en
krisesituation, der sætter de danske grænser under
pres. Den 4. januar 2016 indførte Danmark en midlertidig
grænsekontrol. Men som det er i dag, kan politiet ikke afvise
udlændinge, der søger asyl ved grænsen,
medmindre der opstår en såkaldt nødsituation,
jf. aftalen om finansloven for 2017. Antallet af
asylansøgere er steget markant de seneste år. I 2015
søgte 21.316 om asyl. Tallet er dog faldet i 2016. I
årets første 10 måneder er der indgivet 5.683
asylansøgninger. Forslagsstillerne mener, at dette tal
fortsat er alt for højt. Danmark har modtaget alt for mange
asylansøgere de seneste år. Og disse kommer typisk fra
lande med en helt anden kultur end Danmark og er derfor meget
svære at integrere i Danmark. Langt hovedparten af
asylansøgerne ender således også på
offentlig forsørgelse. Og det har Danmark ikke råd
til. Derfor mener forslagsstillerne også, at den
såkaldte nødbremse bør gælde hver dag
hele året rundt. Beslutningsforslaget bygger således
videre på aftalen om finansloven for 2017.
Afvisning af asylansøgere ved
grænsen
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
asylansøgere kan og skal afvises ved grænsen til
Danmark, hvis det kan konstateres, at asylansøgeren er
indrejst fra et sikkert land, eksempelvis Tyskland. En sådan
praksis vil efter forslagsstillernes opfattelse ikke være i
strid med FN's flygtningekonvention fra 1951.
Det følger af flygtningekonventionen
fra 1951, artikel 33, stk. 1, om forbud mod udvisning eller
afvisning, at: »Ingen kontraherende stat må på
nogensomhelst måde udvise eller afvise en flygtning ved
grænserne til sådanne områder, hvor hans liv
eller frihed ville være truet på grund af hans race,
religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en
særlig social gruppe eller hans politiske
anskuelser«.
Danmark kan således som den klare
hovedregel afvise asylansøgere ved den dansk-tyske
grænse eller ved andre grænseovergange til Danmark med
den begrundelse, at asylansøgeren indrejser fra et sikkert
land. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis
asylansøgeren er indrejst i Danmark fra Tyskland. Tyskland
er et sikkert land at opholde sig i, og flygtningekonventionen
giver ikke asylansøgere en ret til at vælge, hvilket
sikkert land vedkommende vil have opholdstilladelse i.
Såfremt beslutningsforslaget vedtages,
skal konstateringen af, om asylansøgeren indrejser fra et
sikkert tredjeland, foregå på eller tæt ved de
danske grænser, så asylansøgeren uden
unødigt ophold kan udsendes igen. Denne konstatering skal
som udgangspunkt søges gennemført inden for 1
time.
Afvisning af asylsagen med henvisning til
Dublinforordningen
Dublinforordningen indeholder en række
kriterier for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i
prioriteret rækkefølge, hvilket land der bærer
ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:
a) Det land, hvor ansøgerens
nærmeste familie opholder sig.
b) Det land, der har udstedt en
opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
c) Den første medlemsstat, som
ansøgeren ulovligt er indrejst i.
d) Det land, hvor ansøgeren
først har søgt om asyl.
Disse fire kriterier åbner efter
forslagsstillernes opfattelse op for, at Danmark kan afvise
asylansøgere ved de danske grænser, såfremt det
i forbindelse med den danske grænsekontrol er muligt at
fastslå, så det er hævet over enhver tvivl, at
Danmark ikke er den første medlemsstat, som
asylansøgeren er indrejst ulovligt i. Dette kan en dansk
myndighedsperson konstatere allerede ved grænsen.
Forslagsstillerne er opmærksomme
på, at der er forskellige fortolkninger af
Dublinforordningen, men forslagsstillerne mener, at Danmark
bør udforske mulighederne for afvisning ved de danske
grænser. Såfremt forslaget vedtages, skal regeringen
derfor også, sideløbende med at forslaget
implementeres, undersøge, om der er mulighed for at afvise
asylansøgere med henvisning til Dublinforordningen allerede
ved de danske grænser, dvs. uden en egentlig
asylbehandling.
Hurtig sagsbehandling af asylsag
a) Åbenbart grundløse hastesager
(ÅGH-sager)
Behandling af en asylansøgning kan
foregå efter den særlige og velkendte
ÅGH-procedure (åbenbart grundløse hastesager),
som er en særlig hasteprocedure vedrørende
asylansøgninger fra en række nærmere bestemte
lande.
»Der er i disse sager en
forhåndsformodning for, at ansøgningen kan
afslås som åbenbart grundløs.
ÅGH-landelisten blev senest aftalt den 21. november 2011.
Listen omfatter bl.a. EU-medlemslandene, Norge, Schweiz og Island
samt Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Japan,
Kosovo, Kroatien, Makedonien, Moldova, Mongoliet, Montenegro, New
Zealand, Serbien og USA. Listen omfatter også Rusland, hvor
der dog efter en konkret vurdering gælder en række
undtagelser. Ved behandling af en sag i åbenbart
grundløs haster proceduren udfylder ansøgeren ikke et
asylansøgningsskema, og vedkommende kommer til en samtale
hos Udlændingestyrelsen særligt hurtigt. Dansk
Flygtningehjælp skal, ligesom i den almindelige
åbenbart grundløse procedure, afgive en udtalelse i
sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig med
Udlændingestyrelsen, vil der særligt hurtigt blive
givet afslag på asyl«. (Der henvises til hjemmesiden
www.nyidanmark.dk, hvor man under afsnit om asyl kan læse
nærmere om ÅGH-sager.)
b) Ny særlig hasteprocedure
Som supplement til ÅGH foreslås
det, at der indføres en ny særlig hasteprocedure for
de asylsager, som ikke falder under ÅGH-procedurens
definition, men hvor der tilsvarende er behov for en særlig
hurtig sagsbehandling. Efter forslagsstillernes opfattelse er der
intet til hinder for, at danske myndigheder ved grænsen til
Danmark, eventuelt efter anvendelse af den velkendte
ÅGH-procedure eller ved anvendelse af en ny særlig
hasteprocedure, straks afviser asylansøgere.
Såfremt beslutningsforslaget vedtages,
skal en eventuel hastebehandling af asylansøgningen
foregå på eller tæt ved de danske grænser,
så asylansøgeren uden unødigt ophold kan
udsendes eller hjemsendes i de tilfælde, hvor
ansøgningen ikke imødekommes. Hastebehandlingen skal
som udgangspunkt søges gennemført inden for 1
time.
FN-kvoteflygtninge
Det fremgår af regeringsgrundlaget
»For et friere, rigere og mere trygt Danmark«, at
Danmark skal have et nyt asylsystem. Med det nye asylsystem,
skriver regeringen, vil man »fjerne grundlaget for
menneskesmuglere og samtidig lette presset på Europas ydre
grænser. Regeringen vil sammen med ligesindede
europæiske partnere arbejde for et system, hvor man
søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de
europæiske landes grænser. Vi skal væk fra et
system, der giver fortrin til asylansøgere, som har penge og
kræfter, og som understøtter menneskesmuglernes
kyniske forretningsmodel«. Forslagsstillerne har udtrykt
bekymring for, at et sådant asylsystem meget vel kan
medføre en øget tilstrømning af immigranter
til Danmark, når folk ikke længere behøver at
begive sig ud på en lang rejse, men kan søge dansk
asyl fra et kontor i en afrikansk flygtningelejr. Venstre og Det
Konservative Folkeparti har efterfølgende afvist, at
regeringsgrundlaget er en lempelse af asylpolitikken. Under
folketingsdebatten om statsministerens redegørelse til
Folketinget mandag den 5. december 2016 forsikrede Venstres
politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen
agter at reducere antallet af asylansøgere.
Forslagsstillerne mener ikke, at det er det, der står i
regeringsgrundlaget, men det er meget glædeligt, hvis det er
det, regeringen mener. For at komme denne uklarhed til livs
ønsker forslagsstillerne, at regeringen fastslår dels
at afvise asylansøgere ved grænsen og herudover, at
Danmark årligt vil tage 500 FN-kvoteflygtninge. Ved at stemme
for dette beslutningsforslag vil enhver tvivl om
regeringsgrundlaget stoppe, og Danmark vil effektivt kunne beskytte
sine grænser imod folkevandringerne.
Såfremt forslaget vedtages, skal Danmark
hastebehandle asylsagerne ved grænsen. Såfremt der i
forbindelse med udmøntning af forslaget indføres
klageadgang for asylansøgerne, skal klagen hastebehandles
på grænsen, og såfremt der ikke er nye
oplysninger, fastholdes afvisningen. Regeringen skal ligeledes
undersøge, om Danmark kan afvise asylansøgere ved
grænsen uden en egentlig asylbehandling.
Økonomiske konsekvenser
Det forventes, at såfremt forslaget
implementeres, vil det medføre besparelser på de
offentlige budgetter, i og med at antallet af asylansøgere
forventes at falde markant.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afvisning af asylansøgere ved grænsen.
(Beslutningsforslag nr. B 51)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.