Fremsat den 28. februar 2017 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, der samlet set kan sikre en konsekvent og målrettet indsats over for asylansøgere, som begår kriminalitet, mens deres asylsag er under behandling i Danmark. Den konsekvente linje over for kriminelle asylansøgere skal betyde, at sagsbehandlingen af en asylansøgning afbrydes øjeblikkeligt, hvis en asylansøger bliver grebet på fersk gerning i at begå kriminalitet, og vedkommende skal herefter kunne udvises administrativt. Muligheden for administrativt at frihedsberøve kriminelle asylansøgere skal endvidere udvides, så kriminelle asylansøgere, der ikke kan udvises f.eks. på grund af risiko for tortur og forfølgelse i hjemlandet, frihedsberøves og overvåges, indtil udvisning er mulig, eller indtil de udrejser frivilligt.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er eksploderet de senere år. I 2012 var der 6.148 personer, der søgte asyl i Danmark. I 2015 steg antallet til 21.316. Antallet af asylansøgere er dog faldet i 2016, hvor der i årets første 10 måneder var 5.683 personer, der søgte asyl, jf. www.nyidanmark.dk: »Tal på udlændingeområdet 31.10.2016«. Desværre er der meget, der tyder på, at en markant del af disse asylansøgere begår kriminalitet, mens de opholder sig i Danmark. I første halvår af 2016 blev der mod asylansøgere rejst 812 sigtelser for tyveri, 25 sigtelser for blufærdighedskrænkelse og 11 sigtelser for voldtægt. Der er tale om en kraftig stigning af sigtelser rettet mod asylansøgere siden 2014, hvor der var færre asylansøgere i landet. De tilsvarende antal sigtelser rettet mod asylansøgere for andet halvår af 2014 var således 489 sigtelser for tyveri, 8 sigtelser for blufærdighedskrænkelse og 4 for voldtægt, jf. Kristeligt Dagblad den 18. oktober 2016: »Flygtningestrømmen udløste flere sigtelser for tyveri og vold«.

Det er forslagsstillernes klare holdning, at der skal slås hårdt ned på mennesker, der under dække af at være på flugt, kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Ikke blot er denne kriminelle adfærd skadelig for det danske samfund og krænkende for vores retsfølelse, det er også en hån mod de velintegrerede udlændinge, at grupper af kriminelle på groveste vis udnytter et asylsystem, som oprindelig havde til hensigt at hjælpe mennesker i nød. Dette forslag har derfor til formål, at der opstilles klare sanktioner over for asylansøgere, der begår kriminalitet, mens deres asylsag behandles i Danmark.

Der er ifølge forslagsstillerne et presserende behov for en lovgivningsmæssig nytænkning, som samlet set kan give en mere konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark. Det nuværende asylsystem formår ganske enkelt ikke at håndtere udfordringerne med asylansøgere, som groft og gentagne gange fuldstændig uden omtanke for det land, som har taget imod dem, misbruger asylsystemet. Der er kort sagt brug for politisk handlekraft.

Forslagsstillerne anerkender de mange stramninger af udlændingepolitikken, der er gennemført siden regeringsskiftet i 2015. Disse stramninger bærer efter al sandsynlighed hovedansvaret for, at antallet af asylansøgninger er faldet markant fra 2015 til 2016. Men der kommer stadig mange, og der er stadig problemer med kriminalitet. Forslagsstillerne har derfor et stående ønske om, at regeringen generelt strammer asyl- og udlændingepolitikken endnu mere, fordi dette i sig selv vil begrænse antallet af asylansøgere, der kommer hertil. Sådanne stramninger vil også i sig selv smitte af på omfanget af kriminalitet begået af asylansøgere. Forslagsstillerne håber, at der kan findes flertal i Folketinget for en markant hårdere linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet under deres ophold i Danmark.

Forslagsstillerne er bevidste om, at dette forslag vil møde kritik for ikke at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det er derfor vigtigt at understrege, at dette forslag skal ses i naturlig forlængelse af beslutningsforslag nr. B 36 om en kritisk gennemgang af internationale konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik (folketingsåret 2012-13), og beslutningsforslag nr. B 18 om den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er netop intentionen bag disse forslag, at Danmark på internationalt plan skal stille sig i spidsen for en moderniseringsproces, for så vidt angår indholdet og rækkevidden af internationale aftaler og konventioner.

Nærværende beslutningsforslag anviser netop konkrete veje hen mod en langt mere konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark. Det er forslagsstillernes opfattelse, at beslutningsforslaget i første omgang bør søges gennemført inden for rammerne af de internationale forpligtigelser, eventuelt via nye fortolkninger af rækkevidden af visse konventioner. Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet skal efter vedtagelse af forslaget indkalde Folketingets partier til drøftelser om den konkrete udformning af de nødvendige lovforslag. Man kan således forestille sig, såfremt det vurderes nødvendigt i forbindelse med de politiske forhandlinger, at beslutningsforslaget gennemføres i to etaper: en etape inden for rammerne af de nuværende internationale forpligtelser og en anden etape, som vil kræve, at Justitsministeriet og Udenrigsministeriet i første omgang indhenter oplysninger om andre landes praksisser og fortolkninger af internationale konventioners og aftalers rækkevidde. Derudover bør Danmark rejse dette som et tema i forbindelse med Danmarks formandskab for Europarådet i 2017.

Den foreslåede mere konsekvente linje over for kriminelle asylansøgere skal indeholde følgende tiltag:

Stop for behandling af asylsag ved begået kriminalitet og udvidede muligheder for administrativ udvisning

Begår en asylansøger kriminalitet under behandlingen af vedkommendes asylsag, skal denne adfærd mødes med nul-tolerance fra det danske samfunds side. Derfor skal udlændingemyndighedernes behandling af asylansøgerens sag indstilles, i det øjeblik politiet meddeler myndighederne, at asylansøgeren er grebet på fersk gerning i at begå kriminalitet. Herefter skal udlændingemyndighederne straks - og uden at vedkommendes kriminelle handling prøves ved en dansk domstol - træffe beslutning om administrativ udvisning af vedkommende og afsøge mulighederne for at udsende asylansøgeren af landet. Politiet skal herefter hurtigst muligt iværksætte udsendelsesarbejdet. Der er allerede i dag muligheder for, at visse grupper af udlændinge under bestemte betingelser kan udvises administrativt, jf. udlændingelovens § 25 a, og disse muligheder foreslås udvidet betragteligt. Bagatelgrænsen for, hvilke former for kriminalitet der direkte skal føre til administrativ udvisning af en asylansøger og dernæst administrativ frihedsberøvelse, skal forhandles på plads politisk. Såfremt asylansøgeren ikke tages på fersk gerning og der ellers ikke er mulighed for administrativ udvisning, skal sagen for en domstol.

Forslagsstillerne mener, at det er grotesk, at de danske udlændingemyndigheder - som det er i dag - fortsætter asylbehandlingen, altså fortsætter med at vurdere en udlændings muligheder for at få hjælp og beskyttelse her i Danmark, selv om vedkommende med en kriminel adfærd har forbrudt sig mod de retsprincipper og den lovgivning, vi har bygget vores samfund på. Endnu mere grotesk er det, at visse grupper af udlændinge spekulerer i at søge asyl, vel vidende at deres muligheder for asyl i Danmark er stærkt begrænsede, men med det bevidste formål at begå kriminalitet under asylprocessen, som jo indebærer midlertidigt - såkaldt processuelt - ophold i Danmark. Tal fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen viser, at det særlig er Hviderusland, Georgien og fire nordafrikanske lande, der ligger med et forholdsmæssigt højt antal af sigtelser for kriminalitet, mens asylbehandlingen pågår. Samtidig berettes om et stigende antal sigtelser for kriminalitet begået af uledsagede unge, mens de opholder sig på f.eks. Center Sandholm ved Allerød. På den måde udnyttes asylsystemet til at opholde sig i landet, imens der begås kriminalitet, jf. »Sigtelser mod asylbørn femdoblet på et år: Vi ser en udfordring, som vi ikke tidligere har set i samme omfang«, Berlingske.dk, den 22. januar 2017, og »Nordafrikanske asylsøgere dominerer opgørelse over sigtelser«, jyllands-posten.dk, den 26. september 2016.

Udvidet administrativ frihedsberøvelse af kriminelle asylansøgere

Det er den klare hensigt bag dette forslag, at kriminelle asylansøgere i langt højere grad og hurtigere end i dag vil blive sendt ud af Danmark. Men der vil naturligvis være en del asylansøgere, som ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, fordi de eksempelvis risikerer tortur eller dødstraf i hjemlandet. Sådanne kriminelle asylansøgere, der på grund af særlige omstændigheder ikke kan udsendes af Danmark, skal dog ikke have mulighed for at gå frit omkring og begå mere kriminalitet i Danmark. Der er allerede i dag lovhjemmel til at frihedsberøve kriminelle asylansøgere administrativt, jf. udlændingelovens §§ 36-37, og disse muligheder foreslås udvidet, således at det i større omfang end i dag bliver muligt at frihedsberøve asylansøgere i længere tid - også for mindre forseelser. Kriminelle asylansøgere, der ikke kan udsendes af Danmark, skal frihedsberøves i særlige afdelinger i eksisterende asylcentre, på Kærshovedgård eller i Ellebæk fængsel. De skal ikke kunne forlade centeret. Den afviste asylansøger skal forblive i afdelingen, indtil politiet kan foranstalte hjemsendelse, eller indtil vedkommende udrejser frivilligt.

Beslutningsforslaget omhandler som beskrevet en række elementer, som samlet set vil betyde en forstærket indsats specifikt rettet mod kriminelle asylansøgere. Forslagsstillerne vil dog gerne, f.eks. i forbindelse med udvalgsbehandlingen af dette forslag eller efter en eventuel vedtagelse af beslutningsforslaget og i udarbejdelsen af ny lovgivning, drøfte, hvorvidt andre grupper, f.eks. udvisningsdømte udlændinge, som ikke kan sendes ud af landet, med fordel kan omfattes af de foreslåede regler om frihedsberøvelse. I disse tilfælde ville de nye regler i så fald skulle træde i stedet for de gældende regler om tålt ophold.

Det bør diskuteres, om de foreslåede regler og forhold vedrørende administrative frihedsberøvelser kan finde sted i forhold til afviste asylansøgere generelt.

Forslagsstillerne anerkender som nævnt, at forslaget på visse strækninger er udtryk for en nytænkning, som utvivlsomt vil blive mødt af kritik. Forslagsstillerne minder dog om, at visse grupper af udlændinge, som eksempelvis begår kriminalitet eller bryder betingelserne for deres opholdsgrundlag, allerede efter gældende regler kan udvises administrativt, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt. Det er der altså ikke noget usædvanligt i. Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at det samlede beslutningsforslag udgør et nødvendigt opgør med en al for udbredt laden stå til-holdning i det nuværende politiske klima og i asylsystemet.

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 75)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.