Statsministeren udtalte i forbindelse med sin afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd for Europaudvalget den 9. november 2016, at Storbritannien ikke ’bare’ kan få en handelsaftale i stil med Canada, fordi det vil føre til en ubalanceret aftale, hvilket statsministeren begrundede således: ”Og det er også derfor, at EU’s udgangspunkt er helt naturligt, at den aftale, man ønsker at indgå med Storbritannien, den skal være balanceret. Og det vil sige, at rettigheder og pligter skal følges ad. Vi skal jo have en sikkerhed for, at der ikke finder konkurrenceforvridning sted, eller statsstøtte, den ene vej altså sådan, at danske eksportvirksomheder er bagud i konkurrencen, fordi vi jo åbner op for, at Storbritannien bare kan give statsstøtte, når vi i øvrigt har reguleret os selv, altså de tilbageværende 27 lande på en måde, hvor vi ikke kan gøre det, så det er jo sådan set det, der er mit afsæt til at sige, at nu handler det om, på en trist baggrund, for jeg synes, det er ærgerligt, at Storbritannien nu har truffet denne beslutning, men der handler det om at få identificeret, hvad er Danmarks interesser”. Anerkender statsministeren, at der i økonomi- og handelsaftalen CETA er taget højde for konkurrenceforvridende statsstøtte, ved at canadiske virksomheder kan sagsøge EU-medlemslande for konkurrenceforvridende statsstøtte, og at statsministerens eksempel derfor er forkert? Og kan statsministeren bekræfte, at økonomi- og handelsaftalen CETA ikke vil få indflydelse på det generelle niveau af udlicitering i Danmark og resten af EU? Hvis dette er tilfældet for handelsaftalen mellem Canada og EU, anerkender statsministeren så, at det vil være muligt at indgå en lignende aftale mellem EU og Storbritannien?
Dato: 28-11-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
handel og WTO, samarbejde med 3. lande, konkurrence