Fremsat 05-10-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 13-10-2016
Betænkning afgivet 23-11-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 01-12-2016
3. behandlet, vedtaget 06-12-2016
Ministerområde:
Kulturministeriet
Formålet med lovforslaget er at sikre, at der ikke ydes støtte efter folkeoplysningsloven til foreninger, der søger at modarbejde eller underminere de grundelementer, som loven har til formål at understøtte.
Lovforslaget er en udmøntning af det initiativ om opstramning af betingelserne for at yde støtte efter folkeoplysningsloven, der er et af elementerne i den politiske aftale, som regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 31. maj 2016, om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, DF, V, LA, 5 RV (ved en fejl), SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.