Fremsat 22-03-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 29-03-2017
Betænkning afgivet 25-04-2017
Tilføjelse til betænkning 11-05-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-05-2017
3. behandlet, vedtaget 18-05-2017
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 24. maj 2016 i sagen Biao mod Danmark (38590-10) fandt, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) var udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
26-årsreglen medførte, at man kunne se bort fra tilknytningskravet ved familiesammenføring, hvis den herboende ægtefælle eller samlever havde været dansk statsborger i mindst 26 år, eller hvis man havde haft lovlig bopæl i Danmark i 26 år m.m.
Med lovforslaget fjernes 26-årsreglen, som er undtagelsen for tilknytningskravet. Som konsekvens heraf skal tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, opfyldes i alle sager om familiesammenføring med ægtefæller og samlevere – også i sager, hvor den herboende ægtefælle/samlever har haft dansk indfødsret i mindst 26 år. Det betyder, at det normalt er en betingelse for ægtefællesammenføring i Danmark, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 60 (S, V, LA og KF), imod stemte 47 (DF, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.