Tak.
Som min forgænger lige sagde, er det her jo udmøntningen af en aftale.
Underoverskriften til det her lovforslag, »Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer samt indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten«, har fået nogle til at trække på smilebåndet, men det, der er rigtig vigtigt her, er, at for andre er det bare noget af det vigtigste.
Og det, som vi også gerne har villet sikre med den her aftale, er, at specielt sådan noget som hestevæddeløb, som betyder rigtig meget for dem, der går op i det, altså ikke skulle være en dansk tradition, der lige pludselig døde ud, fordi vi havde et system, der ikke rigtig kunne opretholde det.
Men som hr.
Leif Mikkelsen sagde, er det jo nu op til parterne selv at gøre det levedygtigt, for der er også grænser for, hvad vi kan og hvad vi skal gøre herinde.
Men nu har vi i hvert fald fjernet en forhindring og også prøvet at give dem en god start i forhold til den overgangsperiode, der kommer nu.
Noget af det, som jeg på vegne af SF har været meget optaget af i forhandlingerne, har været, at når vi nu har liberaliseret onlinebingo – og det kan netop lyde lidt mærkværdigt, som De Radikales ordfører også var inde på – så var det jo netop for at få en eller anden sikkerhed for, at vi faktisk ved, hvem de her mennesker er, og at vi i højere grad kan følge det og sætte ind med en ludomaniindsats osv.
Jeg havde gerne set, at vi var gået længere i forhold til også at kigge på markedsføring og reklamer.
Jeg ved ikke, hvordan det er med nogle af jer eller med nogle af dem, der følger med, men det popper i hvert fald op, og det popper højst sandsynligt oftere op hos dem, der sidder ved computere og er inde på de her sider, for det kan algoritmerne jo godt finde ud af.
På den måde har vi altså et problem, og det er mere udpræget ved onlinebingo, end det f.eks.
er ved heste- og hundevæddeløb.
Vi ved – det er ret veldokumenteret – hvilke former for spil der skaber store ludomaniproblemer.
Derfor er jeg også glad for, at ministeren har lovet, at man følger det her tæt, specielt det her område, som jeg faktisk godt vil tillade mig at kalde et problemområde, fordi der er visse dele af spillene, hvor der blandt dem, der er involveret i det, er et alt, alt for højt antal ludomaner.
Så jeg er rigtig glad for, at vi i fællesskab fandt 2 mio.
kr.
mere til ludomaniindsatsen, og at området bliver fulgt.
Jeg synes også, det var ret klart i aftaleteksten, at det er noget, alle er interesseret i at følge.
Så er der selvfølgelig alle de frivillige organisationer, alle dem, der nyder godt af udlodningsmidlerne.
Det var også rigtig vigtigt at sikre dem i den nye struktur, og der har da undervejs i processen været bekymringer om lige præcis »vores sportsgren« eller »vores forening«, eller hvad det nu er, man laver derude:
Jamen risikerer vi noget her?
Der har vi prøvet at skrue en model sammen, så vi sikrer en stor del af de frivillige og idrætsorganisationerne osv.
Men der kan jo godt ske nogle ting, og derfor har vi også udligningsmodellen.
Det er ikke mellem kommunerne, men det er statens model til at sikre, at hvis spilaktiviteten skulle falde mere, end man regner med, jamen så dækker man en del af det tab, der ellers ville have været, for udlodningsmidlerne bliver jo udloddet i forhold til den aktivitet, der er inden for Danske Spil.
Den procentsats – og det lyder lidt teknisk – har vi fået op på 60, og det betyder jo så også, at der er en lidt større grad af sikkerhedsnet under de frivillige organisationer, under idrætsorganisationerne og under dem, der kunne risikere at få udloddet lidt mindre, hvis spilmønstrene ændrer sig meget.
Det er jo svært at spå om fremtiden, men jeg regner med, at når vi skal mødes igen om et par år – det mener jeg vi har aftalt – så ved vi også lidt mere om, hvordan spilmønstrene har udviklet sig.
Vi kan allerede nu se, at der er nogle typer af spil, som er i hastig fremgang, og at der så er andre typer, som forsvinder.
Og det er jo vigtigt, at vi har fokus på det også og indretter vores system og udlodningsmidlerne efter den udvikling, der er.
Men bare for at understrege min pointe igen:
Når vi som stat modtager rigtig mange penge i afgifter på baggrund af folks spil og på den anden side siger, at folk spiller uanset hvad, så prøver vi også at gøre en indsats for at hjælpe dem, der kommer i problemer.
De fleste kan heldigvis godt håndtere det.
Men når vi som stat og som samfund får penge ind via det her spilforbrug, har vi også en særlig opgave, endda en moralsk opgave, i at sikre, at vi holder hånden under dem, der får problemer, og også i at sikre, at der fortsat vil komme udlodningsmidler ud til de frivillige organisationer.
Det er ligesom den aftale, man har lavet med befolkningen, nemlig at der bliver givet og taget lidt i det her arrangement.
Men vi støtter selvfølgelig aftalen.
Vi synes, det er en god aftale, og vil også gerne rose både skatteministeren og de forskellige kulturministre, der har været inde over aftalen løbende.
Det har været en fin proces.