Betænkning afgivet af Uddannelses-
og Forskningsudvalget den 4. april 2017
1. Ændringsforslag
Uddannelses- og forskningsministeren har
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. januar
2017 og var til 1. behandling den 2. februar 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
uddannelses- og forskningsministeren sendte den 26. oktober 2016
dette udkast til udvalget, jf. UFU alm. del - bilag 20. Den 25.
januar 2017 sendte uddannelses- og forskningsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser, 2 fra Thorkild
Ingvor Arrild Sørensen og 1 fra Peter Gøtzsche.
Uddannelses- og forskningsministeren har
over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelse til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15
spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørsmål
1, 9, 10, 11, 13, 14 og 15 og ministerens svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstilling og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis,
Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget støtter lovforslaget, herunder det fremsatte
ændringsforslag af ministeren, der styrker
forskningsområdet. Partierne er optaget af at sikre
integriteten og troværdigheden i alt dansk forskning.
Partierne har bemærket de mange høringssvar samt
henvendelser til udvalget, der ønsker, at lovens
anvendelsesområde udvides, så videnskabelige produkter
udarbejdet i privat regi kan forelægges og behandles af
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Partierne opfordrer
ministeren til at undersøge, hvilke indholdsmæssige,
økonomiske og administrative konsekvenser det vil have i
praksis, hvis videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi
bliver ligestillet med videnskabelige produkter udført med
hel eller delvis offentlig dansk støtte.
Partierne opfordrer også ministeren
til at vurdere risikoen for eventuelle mørketal, dvs. sager
om videnskabelig uredelighed, som i dag ikke indsendes til
nævnet, fordi det forventes, at der ikke gives samtykke, og
at sagen derfor ikke kan behandles.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af uddannelses- og
forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Som
stk. 2 indsættes:
»Stk. 2.
Loven finder endvidere anvendelse på sager om videnskabelig
uredelighed i privatfinansieret forskning, som ikke er omfattet af
stk. 1, hvis den private virksomhed el.lign., der har udført
forskningen, giver samtykke til behandlingen af sagen.«
[Samtykke til behandling af sager
om videnskabelig uredelighed i rent privat forskning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med det fremsatte lovforslag skal loven
finde anvendelse på sager, der vedrører forskning
udført med hel eller delvis offentlig dansk støtte,
og sager, der vedrører forskning udført ved en
offentlig dansk forskningsinstitution. Er disse betingelser
opfyldt, vil også forskning med privat finansiering
være omfattet af loven. Andre tilfælde med rent
privatfinansieret forskning vil derimod ikke være omfattet af
loven.
Det fremgår i dag af § 31, stk.
2, i lov om forskningsrådgivning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 365 af 10. april 2014, at for så
vidt angår videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi,
kan Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (herefter
UVVU) alene behandle sagen, hvis den private virksomhed el.lign.
har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetence
eller ønsker at medvirke til sagens oplysning. Også
rent privatfinansieret forskning kan således i dag behandles
af UVVU under disse betingelser.
Formålet med den foreslåede
bestemmelse er at fastholde en mulighed for, at også
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle sager om
videnskabelig uredelighed i rent privatfinansieret forskning, hvis
den private virksomhed el.lign., der har udført forskningen,
giver samtykke til behandlingen. Kravet om samtykke fra den private
virksomhed el.lign. skal bl.a. ses i lyset af, at private ikke er
underlagt samme offentligretlige regler som offentlige
forskningsinstitutioner, som bl.a. indebærer en pligt for
institutionerne til at bistå med en eventuel sags oplysning.
Når der gives et samtykke inden sagens behandling fra den
private virksomhed el.lign., ligger i dette også et tilsagn
om at bidrage til sagens oplysning, med henblik på at
nævnet kan træffe afgørelse i sagen. Samtidig
undgås det, at der anvendes ressourcer på at
iværksætte en sagsbehandling, der ikke kan føre
til en afgørelse fra nævnet på grund af eventuel
manglende medvirken fra den private virksomhed el.lign.
Det foreslås, at bestemmelsen alene
finder anvendelse på sager, der ikke er omfattet af
lovforslagets § 2, nr. 1 og 2. Baggrunden herfor er, at der
kan være sager om videnskabelig uredelighed, som indeholder
privat finansiering, og som allerede vil være omfattet af
lovforslagets anvendelsesområde efter lovforslagets § 2,
nr. 1 og 2. Som eksempel kan nævnes et i øvrigt
privatfinansieret forskningsprojekt, som har deltagelse af forskere
ansat ved en offentlig dansk forskningsinstitution, eller hvor en
offentlig dansk forskningsinstitutions faciliteter anvendes.
Med bestemmelsen foreslås det, at der
skal foreligge et samtykke fra den private virksomhed el.lign., som
har udført forskningen, før Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed kan behandle sagen efter loven. Herved
sigtes til, at det vil være den juridiske person
(virksomheden, en privat fond, organisation, institution og lign.),
der har udført forskningen, som kan give samtykke til sagens
behandling. Det er således ikke et krav, at der foreligger et
samtykke fra den konkrete medarbejder, forsker el.lign., som har
udført forskningen ved den juridiske person. Det
bemærkes imidlertid, at bestemmelsen også åbner
mulighed for, at såfremt der ikke er en juridisk person
involveret i sagen, eksempelvis ved at en privat person for egne
midler har finansieret og udført forskningen, kan den
private person give samtykke til behandlingen af sagen.
Det bemærkes, at der i sager omfattet
af bestemmelsen ikke vil være en offentlig dansk
forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, og
hvortil anmeldelse af sagen kan indgives, jf. lovforslagets §
10, stk. 1. Anmeldelse af sager omfattet af den foreslåede
bestemmelse skal derfor indgives direkte til Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed, jf. lovforslagets § 10, stk. 2.
Det bemærkes, at eventuelle
øgede udgifter for det offentlige til behandling af sager
efter den foreslåede ordning sammenholdt med det fremsatte
lovforslag i lyset af omfanget af hidtidige sager vurderes at
være begrænsede.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian
Langballe (DF) Tilde Bork (DF) Merete Dea Larsen (DF) Anni
Matthiesen (V) Klaus Markussen (V) Bertel Haarder (V) Louise Schack
Elholm (V) Thomas Danielsen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Villum
Christensen (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Christian Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S) fmd. Kirsten Brosbøl (S) Rasmus
Prehn (S) Julie Skovsby (S) Mette Reissmann (S) Lotte Rod (RV)
Bruno Jerup (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Carolina
Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF)
Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 117
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra uddannelses- og forskningsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Henvendelse af 28/1-17 fra Thorkild Ingvor
Arrild Sørensen | 5 | Ændringsforslag, fra uddannelses- og
forskningsministeren | 6 | Henvendelse af 27/2-17 fra Thorkild Ingvor
Arrild Sørensen | 7 | Udkast til betænkning | 8 | Henvendelse af 23/3-17 fra Peter
Gøtzsche | 9 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 117
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvorfor privatfinansieret
forskning fremadrettet ikke kan behandles i Udvalgene
vedrørende Videnskabelig Uredelighed, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om ministerens indstilling over for,
at privatfinansieret forskning kan behandles i Udvalgene
vedrørende Videnskabelig Uredelighed mod et evt. gebyr, til
uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om, hvordan privatfinansieret
forskning skal blive renset, hvis lovforslaget kun finder
anvendelse på sager, der vedrører forskning
udført med offentlig støtte, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om, hvorfor privatfinansieret,
udenlandsk finansieret, herunder også EU-finansieret
forskning, ikke er medtaget i lovforslaget, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om, hvor stor en andel af forskningen
på offentlige forskningsinstitutioner der er
privatfinansieret og/eller udenlandsk finansieret, til uddannelses-
og forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. om begrundelse for at indskrive i
selve lovforslagets tekst, hvad videnskabelig uredelighed ikke
omfatter, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå | 7 | Spm., om det er hensigtsmæssigt, at
UVVU kan afvise at realitetsbehandle sager, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm. om grunden til, at der ikke er en
indbygget ankeinstans i §18, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
28/1-17 fra Thorkild Ingvor Arrild Sørensen, til
uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå | 10 | Spm. om kommentar til henvendelse af
27/2-17 fra Thorkild Ingvor Arrild Sørensen, til
uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm. om kommentar til henvendelse fra Peter
Gøtzsche, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå | 12 | Spm. om, hvilke problemer ministeren mener
det giver, hvis private virksomheder ikke skal give samtykke til,
at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle sager om
videnskabelig uredelighed i rent privatfinansieret forskning, til
uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå | 13 | Spm. om, hvorfor de øgede
økonomiske udgifter til behandling af sager som beskrevet i
ændringsforslaget vurderes at være begrænsede,
til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm. om, hvad udgiften skønnes at
være, hvis private virksomheder ikke behøver at give
samtykke til, at Nævnet kan behandle sager om uredelighed i
rent privatfinansieret forskning, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om at sikre, at der alligevel kan
stilles spørgsmål til samt evt. undersøges
redeligheden i forskning udført i privat regi for private
midler, hvis en privat virksomhed ikke giver samtykke til
Nævnet, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Nogen af udvalgets spørgsmål til
uddannelses- og forskningsministeren og dennes var herpå
Spørgsmålene og uddannelses- og
forskningsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis,
Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor
privatfinansieret forskning fremadrettet ikke kan behandles i
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed?
Svar
Med det fremsatte lovforslag skal loven finde
anvendelse på sager, der vedrører forskning
udført med hel eller delvis offentlig dansk støtte,
og sager, der vedrører forskning udført ved en
offentlig dansk forskningsinstitution. Er disse betingelser
opfyldt, vil også forskning med privat finansiering
været omfattet af loven. Andre tilfælde med rent
privatfinansieret forskning er derimod ikke omfattet af det
fremsatte lovforslag.
Blandt andet på baggrund af
drøftelserne under 1. behandlingen af lovforslaget har jeg
samtidig med besvarelsen af dette spørgsmål oversendt
et ændringsforslag til lovforslaget. Formålet med
ændringsforslaget er at fastholde en mulighed for, at
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed - som Udvalgene
Vedrørende Videnskabelig Uredelighed i dag - kan behandle
sager om videnskabelig uredelighed i rent privatfinansieret
forskning. Med ændringsforslaget lægges på den
baggrund op til, at også sager om videnskabelig uredelighed i
rent privatfinansieret forskning kan behandles af Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed, såfremt den private virksomhed
e.l., der har udført forskningen, giver samtykke til
nævnets behandling.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra
Peter Gøtzsche, jf. L 117 - bilag 8.
Svar:
Med ændringsforslaget lægges der
op til, at der skal foreligge samtykke fra den private virksomhed
e.l., for at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan
behandle sager om rent privat forskning. Udvalgene
vedrørende Videnskabelig Uredelighed kan også i dag
behandle sager om videnskabelig uredelighed i rent privat forskning
efter samtykke fra den private virksomhed e.l. Der er således
ikke tale om noget nyt, når det foreslås, at der skal
foreligge samtykke i sådanne sager.
Som det fremgår af
ændringsforslaget, så skal kravet om samtykke bl.a. ses
i lyset af, at private ikke er underlagt samme offentligretlige
regler som offentlige forskningsinstitutioner. Offentlige
forskningsinstitutioner er således bl.a. underlagt de
forvaltningsretlige regler og tilsyn, som sætter rammerne for
institutionernes pligt til oplysning af sagen.
Det vil kræve en række yderligere
tiltag, hvis behandlingen af sager om rent privat forskning ikke
hviler på en samtykkemodel. Uden nærmere regler, f.eks.
i form af bestemmelser om tvangsmidler til brug for udlevering af
data og strafbestemmelser, vil det kunne være vanskeligt at
opnå tilstrækkelig medvirken fra en virksomhed, der
ikke ønsker at få sagen prøvet. Det
bemærkes i den forbindelse, at det ikke har været en
del af udvalgsarbejdet bag loven eller det lovforberedende arbejde
i øvrigt nærmere at belyse behovet for eller
konsekvenserne af en sådan udvidelse af lovens område i
forhold til i dag.
I forhold til det rejste i henvendelsen om
organiseret kriminalitet skal i øvrigt bemærkes, at
dette må håndteres inden for det strafferetlige system
og ikke efter den foreslåede lov, som jo har et andet sigte,
nemlig at støtte op om og sikre integriteten og
troværdigheden i dansk forskning.
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af
27. februar 2017 fra Thorkild Sørensen, jf. L 117 - bilag
6.
Svar:
Jeg henviser til mit brev af d.d. til Thorkild
Ingvor Arrild Sørensen (bilagt).
»Kære Thorkild Ingvor Arrild
Sørensen
Tak for din henvendelse af 27. februar 2017,
hvori du udfolder dine synspunkter i forlængelse af en
tidligere henvendelse.
Du skriver bl.a., at spørgsmålet
om medansvar er et juridisk meget vanskeligt og kritisk
spørgsmål, som ikke kan overlades til
forskningsinstitutionerne, der ikke er skolede i håndtering
af sådanne spørgsmål. Hertil kan jeg oplyse, at
sager om videnskabelig uredelighed, herunder vurderingen af
tilregnelse, ifølge lovforslaget skal behandles af
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed - og ikke af
forskningsinstitutionerne. Nævnets formand skal være
landsdommer og udpeges efter indstilling af domstolene. Herved
understøttes, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
har den fornødne juridiske faglighed og ballast til at
behandle sager om videnskabelig uredelighed.
Du anfører endvidere, at også
helt unge og/eller uerfarne forskere skal være omfattet af
lovforslaget. Jeg finder, at den foreslåede afgrænsning
er passende. Personkredsen omfatter også personer, der har
indleveret videnskabelige produkter til
fagfællebedømmelse eller deltaget i andre
forskningsaktiviteter uden at være i besiddelse af en
egentlig forskningsgrad.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at jeg har
stillet et ændringsforslag til forslag til lov om
videnskabelig uredelighed, der - hvis det vedtages - vil betyde, at
også rent privat forskning vil være omfattet af
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds kompetence, når
den der har udført forskningen samtykker.
Kopi af dette brev er d.d. oversendt til
Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Med venlig hilsen
Søren Pind«
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra
Peter Gøtzsche, jf. L 117 - bilag 8.
Svar:
Med ændringsforslaget lægges der
op til, at der skal foreligge samtykke fra den private virksomhed
e.l., for at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan
behandle sager om rent privat forskning. Udvalgene
vedrørende Videnskabelig Uredelighed kan også i dag
behandle sager om videnskabelig uredelighed i rent privat forskning
efter samtykke fra den private virksomhed e.l. Der er således
ikke tale om noget nyt, når det foreslås, at der skal
foreligge samtykke i sådanne sager.
Som det fremgår af
ændringsforslaget, så skal kravet om samtykke bl.a. ses
i lyset af, at private ikke er underlagt samme offentligretlige
regler som offentlige forskningsinstitutioner. Offentlige
forskningsinstitutioner er således bl.a. underlagt de
forvaltningsretlige regler og tilsyn, som sætter rammerne for
institutionernes pligt til oplysning af sagen.
Det vil kræve en række yderligere
tiltag, hvis behandlingen af sager om rent privat forskning ikke
hviler på en samtykkemodel. Uden nærmere regler, f.eks.
i form af bestemmelser om tvangsmidler til brug for udlevering af
data og strafbestemmelser, vil det kunne være vanskeligt at
opnå tilstrækkelig medvirken fra en virksomhed, der
ikke ønsker at få sagen prøvet. Det
bemærkes i den forbindelse, at det ikke har været en
del af udvalgsarbejdet bag loven eller det lovforberedende arbejde
i øvrigt nærmere at belyse behovet for eller
konsekvenserne af en sådan udvidelse af lovens område i
forhold til i dag.
I forhold til det rejste i henvendelsen om
organiseret kriminalitet skal i øvrigt bemærkes, at
dette må håndteres inden for det strafferetlige system
og ikke efter den foreslåede lov, som jo har et andet sigte,
nemlig at støtte op om og sikre integriteten og
troværdigheden i dansk forskning.
Spørgsmål 13:
Hvorfor vurderes de øgede
økonomiske udgifter til behandling af sager, som beskrevet i
ændringsforslaget, at være begrænsede?
Svar:
Omfanget af sager om rent privat forskning i
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har hidtil
været yderst begrænset. I perioden 2011-2017 har der
således alene været én sag, der involverede rent
privat forskning. I den pågældende sag blev der givet
samtykke til udvalgenes behandling af sagen.
Udvalgene behandler gennemsnitligt 5-10 sager
pr. år, så i lyset heraf udgør eventuelle sager
om rent privat forskning kun en meget lille del. De
økonomiske udgifter ved behandling af sager som følge
af ændringsforslaget vurderes derfor også at være
begrænsede.
Spørgsmål 14:
Hvad skønnes udgiften at være i
ministerens ændringsforslag, og hvad skønner
ministeren udgiften vil være, hvis private virksomheder ikke
behøver at give samtykke til, at Nævnet kan behandle
sager om uredelighed i rent privatfinansierede forskning?
Svar:
Som anført i bemærkninger til
ændringsforslaget vurderes udgifterne med
ændringsforslaget at være begrænsede - og i
øvrigt ikke at adskille sig væsentligt fra i dag, hvor
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har en
tilsvarende adgang til at behandle sager om rent privat
forskning.
Som det fremgår af besvarelsen på
spørgsmål nr. 13, så har der i perioden
2011-2017 alene været én sag i Udvalgene
vedrørende Videnskabelig Uredelighed, der involverede rent
privat forskning. Der foreligger ikke et klart grundlag for at
vurdere, hvordan situationen ville se ud, hvis der ikke var krav om
samtykke, herunder om der i givet fald ville blive indbragt flere
sager for nævnet. Jeg henviser i den forbindelse også
til mit svar på spørgsmål nr. 11.
Spørgsmål 15:
Hvordan vil ministeren fremadrettet sikre, at
der alligevel kan stilles spørgsmål til samt evt.
undersøge redeligheden i forskning udført i privat
regi for private midler, hvis en privat virksomhed ikke giver
samtykke til Nævnet?
Svar:
Med den foreslåede model lægges
der op til, at private virksomheder e.l. skal give samtykke til, at
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle sager om
rent privat forskning, og nævnet kan således ikke
prøve sådanne sager uden samtykke.
Det er dog min opfattelse, at den
foreslåede samtykkemodel vil tilskynde private virksomheder
til at medvirke til nævnets behandling af sager
vedrørende virksomhedens forskning, hvis sådanne sager
indbringes for nævnet. En virksomhed må således
ofte forventes at have en interesse i at få undersøgt
sagen nærmere og bragt sagen ud af verden, hvis der er
indgivet en anmeldelse til nævnet, der giver anledning til
nærmere undersøgelse.