Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 24. november 2016

1. Ændringsforslag

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2016 og var til 1. behandling den 12. oktober 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 22. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del - bilag 117 (folketingsåret 2015-16). Den 6. oktober 2016 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt de stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stor forståelse for de hensyn, der ligger til grund for mindretallets ændringsforslag om at indsætte et nyt § 6, stk. 4, hvorefter et barn, der har været undtaget fra en forælders naturalisation ved lov, idet barnet på tidspunktet for forælderens optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse var sigtet for en lovovertrædelse, kan erhverve dansk indfødsret ved naturalisation efter de regler, der var gældende for barnet på tidspunktet for forælderens naturalisation, hvis sigtelsen senere frafaldes, eller hvis barnet i en efterfølgende straffesag frifindes endeligt for samme forhold. Men S kan ikke støtte ændringsforslaget, med henvisning til at S bakker op om selve bestemmelsens formål om - på baggrund af retssikkerhedsmæssige overvejelser - at få lovfæstet den praksis, som Folketingets Indfødsretsudvalg i 1997 besluttede skulle gælde for en biperson, der er sigtet eller straffet af betydning for naturalisationssagen og med henvisning til, at S er bekymret for, at konsekvensen ved at følge ændringsforslaget bliver, at der opfindes en helt ny kategori for meddelelse af indfødsret. S vil fremadrettet følge udviklingen i disse sager tæt.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget har til formål at lovfæste, hvilke betingelser der gælder for de børn, som får statsborgerskab som bipersoner gennem deres forældre. For DF at se er lovforslaget i høj grad en lovmæssig stadfæstelse af praksis, som allerede gælder på dette område. For at kunne få statsborgerskab gennem sine forældre skal barnet være under 18 år, ugift og bosat i riget. Ifølge forældreansvarslovens § 3 er det et krav, at begge forældre giver samtykke til, at barnet får statsborgerskab. Derudover stilles i lovforslaget krav om, at et barn, dvs. en biperson under 18 år, ikke må have begået den form for kriminalitet, der udløser karenstid eller helt udelukker personen fra statsborgerskab. Dette krav er en lovfæstelse af en praksis, som har eksisteret siden en beslutning truffet i Indfødsretsudvalget i 1997. Sidst og ikke mindst lovfæstes det, at børn, der ikke lever op til disse krav, ikke får statsborgerskab. Denne lovfæstelse af den gældende praksis var en del af aftalen om indfødsret, der blevet indgået i oktober 2015 mellem regeringen, DF, de borgerlige partier og Socialdemokratiet.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter principielt, at praksis i sager om statsborgerskab så vidt muligt reguleres ved lov, så det bliver gennemskueligt, hvilke rettigheder og procedurer der gælder. I forhold til reglernes indhold finder partierne det i det foreliggende lovforslag - som bekræftet af ministeren i svaret på spørgsmål nr. 1 - problematisk, at en forældremyndighedsindehaver kan blokere for et barns erhvervelse af indfødsret ved naturalisation i en situation, hvor barnet er gammelt nok til at have et informeret og velbegrundet ønske om at blive dansk statsborger.

Et andet problem er, at det i lovforslaget ikke sikres, at børn, der på tidspunktet for forældrenes optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er sigtet for et strafbart forhold, men som siden viser sig at være uskyldige, kan blive statsborgere på tilsvarende gunstige betingelser som dem, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været tale om nogen sigtelse. Det er baggrunden for, at partierne stiller ændringsforslag nr. 1 og 2, hvortil henvises.

Ud fra en samlet vurdering kan partierne støtte lovforslaget, såfremt de to ændringsforslag vedtages. Hvis ændringsforslagene forkastes, vil partierne stemme hverken for eller imod ved den endelige afstemning om lovforslagets vedtagelse.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF):

1) I det under nr. 2 foreslåede § 6, stk. 3, indsættes efter »naturalisation«: », jf. dog stk. 4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Er et barn undtaget fra en forælders naturalisation ved lov, idet barnet på tidspunktet for forælderens optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse var sigtet for en lovovertrædelse, og frafaldes sigtelsen efterfølgende, eller frifindes barnet endeligt i en efterfølgende straffesag vedrørende samme forhold, kan barnet erhverve indfødsret ved naturalisation, jf. stk. 1, efter de regler, der var gældende på tidspunktet for forælderens naturalisation, såfremt barnet ikke var blevet undtaget ved lov. Dette gælder også, selv om barnet i mellemtiden måtte være fyldt 18 år.««

[Et barns mulighed for efterfølgende at erhverve dansk indfødsret, hvis vedkommende er undtaget fra en forælders naturalisation ved lov på grund af en sigtelse, og hvor sigtelsen efterfølgende frafaldes, eller hvor barnet efterfølgende frifindes endeligt for forholdet]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås med ændringsforslaget, at et barn, der har været undtaget fra en forælders naturalisation ved lov, idet barnet på tidspunktet for forælderens optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse var sigtet for en lovovertrædelse, kan erhverve dansk indfødsret ved naturalisation efter de regler, der var gældende for barnet på tidspunktet for forælderens naturalisation, hvis sigtelsen senere frafaldes, eller hvis barnet i en efterfølgende straffesag frifindes endeligt for samme forhold. Det vil efter ændringsforslaget fortsat være en forudsætning for et barns efterfølgende erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation, at betingelserne for at blive optaget som biperson er opfyldt med den modifikation, at det ikke skal komme barnet til skade, såfremt det i mellemtiden er fyldt 18 år. Dette er præciseret i ændringsforslaget.

Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Astrid Krag (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.