L 126 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Ændring som følge af forordning om den europæiske grænse- og kystvagt m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 14-03-2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. marts 2017

20161_l126_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. marts 2017

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring som følge af forordning om den europæiske grænse- og kystvagt m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved lov nr. 228 af 7. marts 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 30 a indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Folketingets Ombudsmand varetager tilsyn med tvangsmæssig udsendelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.