Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2017
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 40
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts
2017 og var til 1. behandling den 28. marts 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs,-
Vækst- og Eksportudvalget.
Dispensation fra
Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsorden, § 13, stk. 1,
om, at 3. behandling ikke må finde sted, før 2 dage
efter, at 2. behandling er afsluttet.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
erhvervsministeren sendte den 19. januar 2017 dette udkast til
udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 94. Den 15. marts 2017 sendte
erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget. Den 28. marts 2017 sendte erhvervsministeren et
yderligere høringssvar til lovforslaget til udvalget.
Teknisk gennemgang
Udvalget fik den 18. april 2017 en teknisk
gennemgang af lovforslaget ved erhvervsministeren.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
COOP,
Dansk Erhverv,
Finans og Leasing,
Forbrugerådet Tænk,
Roskilde Festival og
Spiir m.fl.
Erhvervsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget:
Dansk Erhverv,
Roskilde Festival og
Spiir m.fl.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 74
spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Tre af udvalgets spørgsmål og
erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og SF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis,
Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker følgende: I forbindelse
med lovrevisionen 2 år efter lovens ikrafttræden
opfordrer Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti til, at erhvervsministeren
også kigger på erfaringerne for kontantfrie
dispensationer til enkeltstående arrangementer, eksempelvis
musikfestivaler m.v., med henblik på at vurdere, om det
fremadrettet fortsat skal være muligt at afholde kontantfrie
kortvarige arrangementer via dispensation, eller om denne mulighed
i stedet skal lovfæstes.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
har allerede under lovforslagets høringsproces givet klart
udtryk for, at Socialdemokratiet ønsker, at lovforslaget
finder den rette balance mellem på den ene side
forbrugerbeskyttelse og på den anden side muligheden for, at
danske fintechvirksomheder kan udvikle innovative løsninger
til gavn for forbrugerne. Det har igennem lovgivningsprocessen
været Socialdemokratiets ønske, at lovforslagets
endelige udformning skaber de rette rammer for, at fintech bliver
en ny vækstbranche i Danmark til gavn for beskæftigelse
og indtjening.
Med lovforslagets endelige udformning
står vi med et lovforslag, som giver bedre mulighed for
innovation i fintechvirksomheder og bedre forbrugerbeskyttelse.
På den ene side giver
ændringsforslaget til § 124 mulighed for at bruge
betalingsoplysninger til at udvikle en lang række af nye,
innovative digitale løsninger til brugerne. Og på den
anden side sikrer ændringsforslaget en stærk
forbrugerbeskyttelse:
- der skal altid indhentes udtrykkeligt
samtykke fra brugeren,
- betalingsdata må ikke benyttes til
prisdiskrimination og til opfyldelse af forsikringsaftaler,
- vilkår og regler for brug af
betalingstjenester, f.eks. et dankort, må ikke betinges af
forbrugerens accept af brug af betalingsdata, og
- personhenførbare betalingsdata
må ikke videregives til tredjemand.
Lovforslaget er efter vedtagelsen af
ministerens ændringsforslag derfor langt bedre end det
oprindelig fremsatte lovforslag.
Lovforslagets forhistorie er, at vi i
Danmark har haft en særregel i den gældende
betalingstjenestelovs § 85, hvor behandling af
betalingsoplysninger var helt forbudt. I regeringens
implementeringsråds anbefalinger fra 2016 blev det anbefalet
fuldstændig at afskaffe særlige regler for behandling
af betalingsoplysninger. Det var holdningen, at persondataloven i
sig selv giver en tilstrækkelig beskyttelse af forbrugeren.
Samtidig har det ikke været muligt at videreføre det
danske totalforbud mod at behandle betalingsoplysninger, da 2.
betalingstjenestedirektiv, som ligger til grund for lovforslaget,
giver de såkaldte tredjepartsudbydere adgang til at behandle
betalingsoplysninger på forbrugerens vegne til visse
formål. Regeringen har heldigvis fremsat et lovforslag, som
opretholder særlige regler for behandling af følsomme
betalingsoplysninger, og under udvalgsbehandlingen er formuleringen
af reglerne for behandling af betalingsoplysninger blevet
forbedret.
Med lovforslagets endelige udformning er
der åbnet for, at banker og fintechvirksomheder kan tilbyde
nye tjenester til forbrugere, der ønsker det. I den
forbindelse er forbrugerne beskyttet mod, at betalingsoplysningerne
anvendes til uvedkommende formål som eksempelvis
prisdiskrimination, kreditvurdering eller fastsættelse af
forsikringspræmier. Det bliver nu muligt at tilbyde
forbrugerne tjenester, hvor der sker automatiseret behandling af
betalingsoplysninger, til brug for eksempelvis budgetter,
detaljerede forbrugsoverblik, forbrugsadviseringer og mange andre
tjenester, der endnu ikke er udviklet.
Med lovforslagets endelige udformning er
det sikret, at hvis man som forbruger ønsker at have et
betalingskort og netbank, uden at nogen udbyder får adgang
til ens betalingsoplysninger, så kan man fortsat have det,
idet der ikke må stilles krav om, at man giver adgang til
sine betalingsoplysninger ved indgåelse af aftale om
betalingskort og netbank. Ønsker man ikke, at nogen
får adgang til ens betalingsoplysninger, så skal man
blot lade være med at afgive sit samtykke hertil.
Med lovforslagets endelige udformning er
det sikret, at banker, der udbyder betalingskort med indbygget
loyalitetskortfunktion, også skal tilbyde rene betalingskort
uden indbygget loyalitetskortfunktion. Forbrugere, der ikke
ønsker at få registreret deres indkøb, kan
dermed fortsat vælge rene betalingskort, hvor der ikke sker
registrering.
Med lovforslagets endelige udformning er
der åbnet for, at der også kan ske behandling af
indkøbsoplysninger uden for rammerne af de nye
forbrugerbeskyttelsesregler, som erstatter det tidligere
totalforbud mod at behandle betalingsoplysninger. Det har
desværre ikke været muligt at lade de nye
forbrugerbeskyttelsesregler gælde for enhver behandling af
indkøbsoplysninger. Dette har været af hensyn til
detailhandelens mulighed for at tilbyde loyalitetskort og have
systemer, der understøtter kortet. Det er et af de
elementer, som partierne, der støtter lovforslaget,
bør se nærmere på, når den nye ordning
skal evalueres efter 2 år.
Afsluttende skal det ikke undlades at
anføre til de personer, som i fremtiden skal studere
processen omkring dette lovforslags tilblivelse, at det oprindelig
fremsatte lovforslag var et særegent dårligt formuleret
lovforslag, hvor lovforslagets paragraffer, de almindelige
bemærkninger og specielle bemærkninger ikke stemte
overens på lovforslagets helt centrale områder
vedrørende § 124, jf. svar på
spørgsmål 30 og 31 (som er optrykt som bilag 2 til
betænkningen). Det forsøger erhvervsministeren at
rette op på med ændringsforslag til 2. behandlingen.
Samlet set er der ikke tvivl om, at det har været en
særdeles rodet lovgivningsproces, men håbet er, at den
endelige lovgivning er af tilfredsstillende kvalitet, så de
borgere og virksomheder, den skal gælde for, finder den klar
i sine formuleringer. Skulle det ikke være tilfældet,
har Socialdemokratiet bedt erhvervsministeren om at evaluere loven
efter 2 år, og ministeren har imødekommet dette i svar
på spørgsmål 70 (som er optrykt som bilag 2 til
betænkningen). Skulle der som følge af den nye lov -
inden evalueringen - opstå uforudsete og uintenderede
problemer som følge af loven, så bør partierne,
der stemmer for loven, drøfte løsninger heraf inden
evalueringen.
Alternativets medlemmer af udvalget er
efter en lang og konstruktiv udvalgsbehandling blevet
eftertrykkeligt forsikret om, at en retssikkerhedsmæssig
forsvarlig persondatabehandling og en ligeledes tydelig markering
af den enkelte persons permissionafgivelse også er
lovforslagets intention, hvorfor Alternativet vælger at
støtte lovforslaget.
Alternativet ville gerne have set de
lukkede kontantha°ndteringssystemer, der blev refereret til i
PROSAs høringssvar, som løsningen i stedet for de
kontantløse butikker, men vi anerkender den
økonomiske byrde, som dette ville pålægge mange
af iværksætterne, som en årsag til ikke at
implementere dette. Ligeledes er de potentielt udsatte grupper, som
de kontantløse butikker kunne være til gene for, ikke
et entydigt problem, som ikke kan løses på anden
vis.
Alternativet vil følge lovforslagets
praksis nøje, og bliver de gode intentioner gjort til
skamme, må Alternativet foreslå ændringer gennem
det parlamentariske arbejde i fremtiden. Det er gode skridt i den
rigtige retning.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
støtter ikke lovforslagets ambition om at øge brugen
af betalingsoplysninger. Enhedslisten ser mange potentielle
problemer, i forhold til at kunderne fremadrettet skal kunne blive
vurderet og rådgivet på baggrund af
betalingsoplysninger. Derudover er Enhedslisten modstander af
lovforslagets begrænsning af brug af kontanter som
betalingsmiddel i visse butikker på visse tidspunkter af
døgnet, da dette rammer ældre mennesker og socialt
udsatte grupper, der enten ikke kan eller ikke har mulighed for at
anvende elektroniske betalingsmidler.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
1) I
stk. 5 ændres »§ 124,
stk. 1, 4 og 6,« til: »§ 01«.
[Korrektion af henvisning]
2) I
stk. 6 ændres »§ 124,
stk. 3 og 4,« til: »§ 01«.
[Korrektion af henvisning]
3) I
stk. 7 ændres »119-121 og
§ 124, stk. 3 og 5,« til: »120, 121 og §
01,«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 5
4) I
1. pkt. ændres
»aktiviteter« til: »aktiviteter m.v.«
[Korrektion]
5) I
nr. 14 udgår », med
undtagelse af § 124, stk. 45«.
[Korrektion]
6) I
nr. 15 udgår », med
undtagelse af § 124, stk. 4«.
[Korrektion]
7) I
nr. 16 udgår », med
undtagelse af § 124, stk. 45«.
[Korrektion]
8) I
nr. 17 ændres »med
undtagelse af § 62,« til: »jf. dog §
62,«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 6
9) I
stk. 3 ændres »§ 124,
stk. 3-5,« til: »§ 01«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 7
10)
Som nr. 41 indsættes:
»41)
Betalingsoplysninger: Personhenførbare oplysninger om, hvor
en bruger har anvendt en betalingstjeneste, og hvad der er blevet
købt med betalingstjenesten.«
[Defintion af
betalingsoplysninger]
Til § 11
11) Stk.
3 affattes således:
»Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i
stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 43
12) I
stk. 3, nr. 4, ændres
»beskrivelse af instituttets forretningsgange og
procedure« til: »beskrivelse af instituttets
forretningsgange og interne kontrolforanstaltninger«.
[Korrektion]
13) I
stk. 3, nr. 5, ændres
»beskrivelser af instituttets forretningsmodel,
forretningsgange og procedurer« til: »beskrivelse af
instituttets forretningsplan, forretningsgange og interne
kontrolmekanismer«.
[Korrektion]
Til § 45
14) I
stk. 3, nr. 3, ændres
»beskrivelse af instituttets forretningsgange og
procedure« til: »beskrivelse af instituttets
forretningsgange og interne kontrolforanstaltninger«.
[Korrektion]
15) I
stk. 3, nr. 4, ændres
»beskrivelser af instituttets forretningsmodel,
forretningsgange og procedurer« til: »beskrivelse af
instituttets forretningsplan, forretningsgange og interne
kontrolmekanismer«.
[Korrektion]
Til § 47
16) I
stk. 3, 2. pkt., ændres
»destruerer« til: »distribuere«.
[Korrektion]
17) I
stk. 5 ændres »der
distribuerer og indløser elektroniske penge« til:
»der udsteder, distribuerer eller indløser
elektroniske penge«.
[Korrektion]
Til § 51
18) I
stk. 1 ændres »udbyde
betalingstjenester i bilag 1, nr. 1-6,« til: »udbyde
betalingstjenester i henhold til bilag 1, nr. 1-6,«.
[Korrektion]
Til § 60
19) I
stk. 7 ændres »og den i
stk. 2 nævnte ansvarsforsikring« til: »og den i
stk. 4 nævnte ansvarsforsikring«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 61
20) I
stk. 1 ændres »som alene
udøver aktiviteter, jf. § 5, stk. 1, nr. 14 og
15,« til: »som alene udøver aktiviteter som
omfattet af § 5, nr. 14 og 15,«.
[Korrektion]
Til § 62
21) I
stk. 1 ændres »der kun
udøver aktiviteter, jf. § 5, stk. 1, nr. 17,«
til: »der kun udøver aktiviteter som omfattet af
§ 5, nr. 17,«.
[Korrektion]
Til § 87
22) I
stk. 3, nr. 1, ændres
»sikkerhedsforanstaltninger, jf. de regler, der udstedes i
medfør af de regler, der udstedes af Kommissionen«
til: »sikkerhedsforanstaltninger, jf. de regler, der udstedes
af Kommissionen«.
[Korrektion]
Til § 94
23) Stk. 1, nr.
4, affattes således:
»4) give
betaleren mulighed for at foretage en underretning, jf. stk. 2 og
3, uden beregning, dog kan udbyderen opkræve et gebyr til
udskiftning af betalingsinstrumentet, såfremt gebyret ikke
overstiger de faktiske omkostninger til udskiftningen,
og«.
[Korrektion]
Til § 100
24) I
stk. 4, nr. 2, ændres »stk.
4,« til: »stk. 5,«.
[Korrektion]
25) I
stk. 6, nr. 2, ændres
»hvortil dens aktiviteter er outsourcet« til:
»hvortil udbyderens aktiviteter er outsourcet«.
[Korrektion]
Til § 103
26) I
stk. 3 ændres »§ 72,
stk. 2, litra b,« til: »§ 72, stk. 1, nr. 2, litra
b,«.
[Korrektion]
Til § 104
27) I
stk. 1 ændres »medmindre
denne kan bevise,« til: »medmindre betalers udbyder kan
bevise,«.
[Korrektion]
Til § 110
28) I
stk. 1 ændres »medmindre
andet følger af anden relevant EU-ret eller national
ret.« til: »medmindre andet følger af EU-regler
eller andre nationale regler.«
[Korrektion]
Til § 121
29) I
stk. 2 affattes 2.
pkt. således: »Opkræver
betalingsmodtageren et gebyr hos betaleren for anvendelse af et
betalingsinstrument, må gebyret ikke overstige
betalingsmodtagerens omkostninger til at gennemføre
betalingstransaktionen.«
[Korrektion]
Til § 124
30)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 124. Lov om
behandling af personoplysninger finder anvendelse på udbydere
af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. En
udbyder af betalingstjenester og en udsteder af elektroniske penge
skal på forhånd indhente udtrykkeligt samtykke fra en
bruger af betalingstjenester, hvis udbyderen eller udstederen
behandler personoplysninger i forbindelse med udbuddet af
betalingstjenesten.
Stk. 3. Uanset
stk. 2 må en udbyder af betalingstjenester og
betalingssystemer og en udsteder af elektroniske penge behandle
personoplysninger til brug for forebyggelse, efterforskning,
retshåndhævelse og opdagelse af misbrug eller svig,
eller hvis behandlingen er hjemlet ved anden lov.
Stk. 4. Udbydere
af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge må
ikke betinge priser eller vilkår for brugen af
betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, eller
betalingskonti af, at brugeren giver samtykke til behandling af
betalingsoplysninger, der ikke foretages i forbindelse med
leveringen af betalingskontoen eller betalingstjenesten, eller af,
at brugeren giver samtykke til, at der kan tilknyttes en
loyalitetskortfunktion til betalingstjenesten.«
[Præcisering af regler om
udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penges
behandling af personoplysninger og betalingsoplysninger]
Ny paragraf
31)
Efter § 124 indsættes:
Ȥ 01. Lov om behandling
af personoplysninger finder anvendelse på erhvervsdrivende,
der behandler betalingsoplysninger, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. En
erhvervsdrivende skal på forhånd indhente udtrykkeligt
samtykke fra en bruger, hvis den erhvervsdrivende behandler
betalingsoplysninger i forbindelse med udbuddet af en tjeneste, der
er direkte henvendt til brugeren, jf. stk. 3, nr. 2.
Stk. 3. En
erhvervsdrivende må kun behandle betalingsoplysninger i
forbindelse med
1)
gennemførelse eller korrektion af en
betalingstransaktion,
2) udbuddet af
en tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren, eller
3) anonymisering
af betalingsoplysninger.
Stk. 4. Uanset
stk. 3 må betalingsoplysninger ikke behandles til
fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for
samme vare eller tjeneste til forskellige brugere. For
forsikringsaftaler gælder endvidere, at betalingsoplysninger
ikke må behandles i forbindelse med opfyldelse af
forsikringsaftaler.
Stk. 5. Uanset
stk. 4 kan en erhvervsdrivende behandle aggregerede
betalingsoplysninger til brug for en kreditvurdering.
Stk. 6. Uanset
stk. 3 må en erhvervsdrivende ikke videregive
betalingsoplysninger til tredjemand, medmindre dette er hjemlet ved
anden lovgivning eller det sker i forbindelse med
gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion
eller udbuddet af en tjeneste, som brugeren har anmodet om, og som
ikke er i strid med stk. 2-5.«
[Præcisering af, til hvilke
formål betalingsoplysninger må behandles af
erhvervsdrivende]
Til § 126
32) I
stk. 3 ændres »som de
udbyder,« til: »som denne udbyder,«.
[Korrektion]
Til § 141
33) Stk.
1 affattes således:
»Som part i forhold til Finanstilsynet anses
alene virksomheder, som Finanstilsynets afgørelse truffet i
medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af
denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2.«
[Korrektion]
34) Stk. 2, nr.
5, affattes således:
»5) En
virksomhed eller person, som omfattes af en afgørelse afsagt
af Finanstilsynet om denne persons egnethed eller hæderlighed
i henhold til § 10, stk. 1, nr. 4, jf. § 30, i henhold
til § 53 eller i henhold til § 133.«
[Korrektion]
Til § 143
35) I
stk. 1 ændres »og §
124« til: », § 124 og § 01«.
[Korrektion]
Til § 151
36) I
stk. 1 ændres »§§
8, 9,« til: »§§ 2, 3,«.
[Lovteknisk korrektion]
37) I
stk. 2 ændres »§ 43,
stk. 1 og stk. 7, pkt.« til: »§ 43, stk. 1 og stk.
7, 4. pkt.,«, »§ 91, stk. 1, 2 og 4«
ændres til: »§ 91, stk. 1-4«, »§
96, stk. 1« ændres til: »§ 96, stk.
1-3«, og »§ 124, stk. 2-5« ændres til:
»§ 124, stk. 2 og 4, § 01, stk. 2-6«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 153
38)
Stk. 1 udgår, og i stedet indsættes som nye
stykker:
»Loven træder i kraft den 1. januar
2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §
155, nr. 01, træder i kraft den 3. januar 2018.«
Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.
[Konsekvensændring som
følge af indsættelse af ny paragraf efter vedtagelsen
af L 156]
Til § 155
39) I
indledningen indsættes efter »2017«: », og
som ændres ved det af Folketinget den 30. maj 2017 vedtagne
forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og
forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer
som følge af forordning om markeder for finansielle
instrumenter (MiFIR) m.v.)«.
[Lovteknisk korrektion som
følge af vedtagelsen af L 156]
40)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
361, stk. 3, ændres »lov om betalingstjenester
og elektroniske penge« til: »lov om
betalinger«.«
[Lovteknisk korrektion som
følge af vedtagelsen af L 156]
Bemærkninger
Til nr. 1
Henvisningen
ændres i forhold til det fremsatte forslag, således at
det alene er § 01, der finder anvendelse på
ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester, der kan benyttes til at
erhverve varer eller tjenesteydelser, og betalingstransaktioner,
hvor betalerens samtykke til at gennemføre transaktionen
meddeles ved hjælp af telekommunikationsudstyr, og betalingen
sker til den operatør, der driver kommunikationsnettet, og
som kun agerer som mellemmand mellem brugeren af betalingstjenesten
og leverandøren af varer og tjenesteydelser, uden at disse
tjenester udgør en betalingstjeneste omfattet af bilag 1.
Det bemærkes, at ændringen bl.a. medfører, at
udbydere af disse tjenester ikke er omfattet af § 124, stk. 4,
som fastsætter, at udbydere af betalingstjenester og
udstedere af elektroniske penge ikke må betinge priser eller
vilkår for betalingstjenester og betalingskonti af, at
brugeren giver samtykke til behandling af betalingsoplysninger, der
ikke foretages i forbindelse med leveringen af betalingskontoen
eller betalingsinstrumentet.
Til nr. 2
Henvisningen
ændres i forhold til det fremsatte forslag, således at
erhvervsdrivende, der behandler oplysninger om, hvor en betaler har
anvendt en betalingstjeneste, og hvad den har været anvendt
til, alene er omfattet af § 01. Det bemærkes, at
ændringen medfører, at sådanne erhvervsdrivende
ikke er omfattet af § 124, stk. 4, som fastsætter, at
udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge
ikke må betinge priser eller vilkår for
betalingstjenester og betalingskonti af, at brugeren giver samtykke
til behandling af betalingsoplysninger, der ikke foretages i
forbindelse med leveringen af betalingskontoen eller
betalingsinstrumentet.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk korrektion, da
henvisningen i § 1, stk. 7, rettelig skal være en
henvisning til §§ 120-121 og § 01 og ikke til
§§ 119-121 og § 124, stk. 3 og 5, som anført
i lovforslaget.
Til nr. 4
Der er tale om en sproglig korrektion, da
§ 5 ikke alene oplister aktiviteter såsom
betalingstransaktioner og lign., men tillige oplister
betalingsinstrumenter, der ikke kan defineres som værende en
aktivitet. Bestemmelsen ændres derfor således, at der
står aktiviteter m.v.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk korrektion,
idet henvisningen i § 5, nr. 14, til § 124, stk. 45,
udgår.
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk korrektion,
idet henvisningen i § 5, nr. 15, til § 124, stk. 4.
udgår.
Til nr. 7
Der er tale om en lovteknisk korrektion,
idet henvisningen i § 5, nr. 16, til § 124, stk. 45
udgår.
Til nr. 8
Der er tale om en sproglig korrektion, der
skal tydeliggøre, at virksomhederne omfattet af undtagelsen
i § 5, nr. 17, stadig er omfattet af forpligtelserne i §
62, selv om de er undtaget fra resten af bestemmelserne i lov om
betalinger.
Til nr. 9
Der er tale om en lovteknisk korrektion, da
henvisningen i § 6, stk. 3, rettelig skal være en
henvisning til § 01 og ikke til § 124, stk. 3-5, som
anført i lovforslaget.
Til nr. 10
Det
foreslås i nr. 41 at definere betalingsoplysninger som
personhenførbare oplysninger om, hvor en betaler har anvendt
en betalingstjeneste, og hvad der er blevet købt med
betalingstjenesten.
Definitionen
findes ikke i direktivet, men det er fundet hensigtsmæssigt
at indføre definitionen for tydeligt at beskrive, hvad der
skal forstås ved begrebet »betalingsoplysninger«.
Dette skyldes den danske særregel i den foreslåede
§ 01, som fastsætter regler om behandling af
betalingsoplysninger.
§ 85,
stk. 3 og 4, i den nugældende lov om betalingstjenester og
elektroniske penge indeholder regler om behandling af oplysninger
om, hvor betalerne har anvendt deres betalingsinstrumenter, og hvad
de har købt. Disse oplysninger er i vid udstrækning
blevet refereret til som betalingsoplysninger. For at sikre en
konsistent anvendelse af begrebet foreslås derfor en egentlig
definition i nærværende lovforslag. Definitionen
omfatter de samme oplysninger, der er omfattet af § 85, stk. 3
og 4, i den nugældende lov om betalingstjenester og
elektroniske penge.
Definitionen
af betalingsoplysninger omfatter oplysninger om selve
betalingsmodtageren og om størrelsen på
beløbet. Dette vil typisk være de oplysninger, der
fremgår af en netbanks oversigt over bevægelser
på betalingskontoen. Derudover omfatter definitionen
også oplysninger om, hvad der konkret er købt med
betalingstjenesten. Dette vil i praksis ofte svare til de
oplysninger, der fremgår af en kvittering.
I de
tilfælde hvor de ovennævnte oplysninger kan
henføres til en identificerbar person, er de omfattet af
definitionen på betalingsoplysninger. Ved udtrykket
identificerbar person skal forstås en person, der direkte
eller indirekte kan identificeres, eksempelvis ved et
identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er
særlige for en given persons fysiske, fysiologiske,
økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. Hvis
eksempelvis navn, adresse eller personnummer er erstattet af en
kode eller et løbenummer, der kan føres tilbage til
den oprindelige individuelle personoplysning, vil der stadig
væk være tale om en personhenførbar oplysning.
Det gælder også, selv om den, der ligger inde med
oplysningerne, ikke selv har adgang til den liste eller
nøgle, der viser sammenhængen mellem
løbenummeret og identifikationsoplysningerne.
Definitionen
omfatter kun oplysninger, der er indsamlet via betalingstjenesten
eller i forbindelse med anvendelse af betalingstjenesten.
Oplysninger, der er indhentet på anden vis, eksempelvis via
et loyalitetskort, hvor oplysningerne indhentes uafhængigt af
betalingstjenesten, er ikke omfattet af definitionen af
betalingsoplysninger. Definitionen berører således
ikke generering af almindelige papirkvitteringer ved
køb.
En
betalingsfunktion og en anden funktion, såsom indsamling af
oplysninger til brug for et loyalitetsprogram kan samles på
ét kombineret instrument, eksempelvis et fysisk plastikkort
eller en app, der fungerer som medlemskort til loyalitetsprogrammet
og som betalingsinstrument. Hvor indsamlingen af oplysningerne til
den anden funktion ikke foregår uafhængigt af
betalingsfunktionen, vil alle oplysningerne være omfattet af
definitionen. Hvor der derimod sker en indsamling af oplysninger
via en klart adskilt og separat funktion, er der ikke tale om
oplysninger omfattet af definitionen.
Det
afgørende for, om der er tale om klart adskilte og separat
indsamlede oplysninger, er, at betalingsoplysningerne og
oplysningerne vedrørende den anden funktion bliver behandlet
i to forskellige systemer. Det har således ikke betydning, om
det er muligt for brugeren at fravælge at bruge den anden
funktion.
Til nr. 11
Der er tale om en lovteknisk korrektion med
henblik på at præcisere, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2
nævnte oplysninger.
Til nr. 12
Der er tale om
en lovteknisk korrektion med henblik på at sikre, at der er
overensstemmelse mellem terminologien i § 43, stk. 3, nr. 4,
og § 11, stk. 1, nr. 13, som § 43, stk. 3, nr. 4,
henviser til.
Til nr. 13
Der er tale om
en lovteknisk korrektion med henblik på at sikre, at der er
overensstemmelse mellem terminologien i § 43, stk. 3, nr. 5,
og § 11, stk. 1, nr. 4 og 11, som § 43, stk. 3, nr. 5,
henviser til.
Til nr. 14
Der er tale om
en lovteknisk korrektion med henblik på at sikre, at der er
overensstemmelse mellem terminologien i § 45, stk. 3, nr. 3,
og § 11, stk. 1, nr. 13, som § 45, stk. 3, nr. 3,
henviser til.
Til nr. 15
Der er tale om
en lovteknisk korrektion med henblik på at sikre, at der er
overensstemmelse mellem terminologien i § 45, stk. 3, nr. 4,
og § 11, stk. 1, nr. 4 og 11, som § 45, stk. 3, nr. 4,
henviser til.
Til nr. 16
Der er tale om
en korrektion da der rettelig skulle have stået distribuere
og ikke destruerer.
Til nr. 17
Der er tale om
en lovteknisk korrektion med henblik på at sikre, at der er
sammenhæng i terminologien i hele § 47, stk. 5.
Til nr. 18
Der er tale om
en sproglig korrektion, da der rettelig skulle have stået
udbyde betalingstjenester i henhold til bilag 1, nr. 1-6, og ikke
udbyde betalingstjenester i bilag 1, nr. 1-6.
Til nr. 19
Der er tale om
en lovteknisk korrektion, da henvisningen i § 60, stk. 7, til
bestemmelsens stk. 2 rettelig skulle have været en henvisning
til bestemmelsens stk. 4, som omhandler kravet om en
ansvarsforsikring.
Til nr. 20
Der er tale om en korrektion med henblik
på at rette op på en sproglig fejl.
Til nr. 21
Der er tale om en korrektion med henblik
på at rette op på en sproglig fejl.
Til nr. 22
Der er tale om en korrektion med henblik
på at rette op på en sproglig fejl.
Til nr. 23
Der er tale om en lovteknisk korrektion af
bestemmelsen med henblik på at fjerne et punktum i en
oplistningsbestemmelse.
Der er således ikke tale om en
materiel ændring.
Til nr. 24
Der er tale om en korrektion, da
henvisningen i § 100, stk. 4, nr. 2, rettelig skulle have
været til stk. 5 og ikke stk. 4.
Til nr. 25
Der er tale om en sproglig korrektion med
henblik på at tydeliggøre, hvilken aktør
bestemmelsen vedrører.
Til nr. 26
Der er tale om en lovteknisk korrektion,
idet henvisningen i § 103, stk. 3, rettelig skulle have
været til § 72, stk. 1, nr. 2, litra b, og ikke §
72, stk. 2, litra b.
Til nr. 27
Der er tale om en sproglig korrektion med
henblik på at tydeliggøre, hvilken aktør
bestemmelsen vedrører.
Til nr. 28
Der er alene tale om en sproglig
korrektion.
Til nr. 29
Der er tale om en sproglig korrektion med
henblik på at tydeliggøre, at såfremt
betalingsmodtageren opkræver et gebyr hos betaler for
anvendelse af et betalingsinstrument, må dette gebyr ikke
overstige de omkostninger, som betalingsmodtageren har ved at
gennemføre betalingstransaktionen.
Der er ikke tale om materielle
ændringer.
Til nr. 30
§ 85 i
den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske
penge fastsætter rammerne for virksomheders adgang til og
behandling af personoplysninger og oplysninger om, hvor en betaler
har anvendt sit betalingsinstrument, og hvad der er købt.
Betalerens cpr-nummer på et betalingsinstrument må ikke
kunne aflæses fysisk eller elektronisk af andre end
betalerens udbyder. Oplysninger om, hvor betalerne har anvendt
deres betalingsinstrumenter, og hvad de har købt, må
efter den nugældende lov kun behandles, når det er
nødvendigt til gennemførelse eller korrektion af
betalingstransaktioner eller det er hjemlet ved anden
lovgivning.
Med forslaget
til § 124 sker der en nyaffattelse af § 85 i den
nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge,
idet bestemmelsen opdeles i §§ 124 og 01. Den
foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 94 i 2.
betalingstjenestedirektiv.
Det
foreslås i stk. 1, at lov om behandling af personoplysninger
finder anvendelse på udbydere af betalingstjenester og
udstedere af elektroniske penge, jf. dog stk. 2-4.
Bestemmelsen
viderefører § 85, stk. 1, i nugældende lov om
betalingstjenester og elektroniske penge og gennemfører
delvis artikel 94, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirektiv.
Udbuddet af
betalingstjenester vil i en række tilfælde
medføre behandling af personoplysninger, eksempelvis
kortnummer, kontonummer, navn eller adresse. Udbyderne er derfor
omfattet af persondataloven.
Navnlig
når personoplysninger behandles med henblik på
udførelse af tjenesteydelser omfattet af dette lovforslag,
skal det præcise formål for anvendelse af
personoplysninger, det relevante retsgrundlag for behandlingen og
de relevante sikkerhedskrav angives, som det er fastsat i lov om
behandling af personoplysninger.
Yderligere
skal en udbyder, der behandler personoplysninger, anvende
principperne om nødvendighed og proportionalitet, foretage
en formålsbegrænsning og samtidig respektere en rimelig
dataopbevaringsperiode. Endvidere skal der tænkes
privatlivsfremmende løsninger ind i udviklingen af systemer
m.v., også kaldet »privacy by design«, og gennem
standardindstillingerne, også kaldet »privacy by
default«, som kan indgå i alle databehandlingssystemer,
der udvikles og anvendes inden for rammerne af denne lov.
Det
følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om
behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den
registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i
persondataloven.
Bestemmelsen
indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler
om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den
registrerede en dårligere retsstilling. Stk. 2-4
fastsætter yderligere regler vedrørende udbyderes
behandling af personoplysninger, som fastsætter krav, der som
udgangspunkt medfører skærpede krav i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
Det
foreslås i stk. 2, at en udbyder af betalingstjenester og en
udsteder af elektroniske penge på forhånd skal indhente
udtrykkeligt samtykke fra en bruger af betalingstjenester, hvis
udbyderen eller udstederen behandler personoplysninger i
forbindelse med udbuddet af betalingstjenesten. Bestemmelsen
gennemfører artikel 94, stk. 2, i 2.
betalingstjenestedirektiv.
Begrebet
personoplysninger i forslaget til stk. 2 skal forstås i
overensstemmelse med persondataloven og omfatter således
enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. I relation til betalingstjenester vil
eksempelvis oplysninger om kort- og kontonummer og navnet på
kort- eller kontoindehaveren udgøre personoplysninger.
Begrebet
behandling svarer til definitionen i persondatalovens § 3, nr.
2, og dækker således »enhver operation eller
række af operationer med eller uden brug af elektronisk
databehandling, som oplysninger gøres til genstand
for«. Behandling omfatter således videregivelse til
enhver anden fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed,
institution eller ethvert andet organ end den registrerede, den
dataansvarlige, databehandleren og de personer under den
dataansvarliges eller databehandlerens direkte myndighed, der er
beføjet til at behandle oplysninger.
For så
vidt angår kravet om samtykke, er det en betingelse efter
bestemmelsen, at en udbyder af betalingstjenester indhenter et
udtrykkeligt samtykke fra brugeren, inden udbyderen behandler
brugerens personoplysninger i forbindelse med udbuddet af
betalingstjenesten. Dette indebærer, at
behandling af
personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenester
kun må ske på baggrund af brugerens udtrykkelige
samtykke, uagtet at det er nødvendigt at behandle disse
oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af en
betalingstjeneste, som brugeren selv har anmodet om.
Samtykkekravet
skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 3,
nr. 8, i persondataloven. En udbyder af betalingstjenester vil
således ikke kunne opnå stiltiende eller indirekte
tilslutning til behandling af personoplysninger. Et egentligt krav
om skriftlighed følger dog ikke af persondataloven. Det
følger imidlertid af det foreslåede stk. 2, at der
skal være tale om et udtrykkeligt samtykke. Det
indebærer, at en udbyder af betalingstjenester skal indhente
et samtykke på et oplyst grundlag, således at det klart
og tydeligt fremgår for den enkelte bruger, at der f.eks. ved
indgåelse af en rammeaftale om betalingstjenester samtidig
gives samtykke til, at betalingstjenesteudbyderen må behandle
den pågældende brugers personoplysninger i forbindelse
med udbuddet af betalingstjenesten. Dette kunne eksempelvis
være i forbindelse med indgåelse af aftale om brug af
et betalingskort. Her ville indehaveren af betalingskortet i
rammeaftalen kunne give samtykke til behandling af kortnummer eller
andre personoplysninger i forbindelse med gennemførelsen af
en betalingstransaktion, hvis samtykket fremgår klart og
tydeligt af aftalen om brug af betalingskortet. Det
foreslåede stk. 2 er således lex specialis i forhold
til reglerne i persondataloven, ligesom artikel 94, stk. 2, i 2.
betalingstjenestedirektiv er lex specialis i forhold til
databeskyttelsesdirektivet.
Med forslaget
til stk. 2 ligger der alene et krav om, at samtykket skal
være indhentet forud for behandling af personoplysningerne og
ikke, at der skal indhentes et udtrykkeligt, samtykke hver gang der
foretages en behandling af oplysningerne. Der kan således
gives et generelt udtrykkeligt samtykke i en rammeaftale om
udbuddet af betalingstjenester.
Der
fastsættes således ikke et krav om, at samtykket skal
gives særskilt. Det vil dog altid påhvile udbyderen at
kunne dokumentere samtykket og dets omfang. Som anført
ovenfor skal samtykket være oplyst, hvilket vil sige, at det
klart og tydeligt skal fremgå, hvem samtykket gives til, hvem
der på baggrund af samtykket kan behandle oplysningerne, og
til præcist hvilke formål oplysningerne kan behandles.
Det indebærer også, at oplysningerne ikke kan behandles
til andre formål end dem, der fremgår af samtykket.
Det
bemærkes, at det er en betingelse ved behandling af
personoplysninger, at også de grundlæggende principper
om behandling af personoplysninger efter persondataloven er
opfyldt. Behandlingen af oplysninger vil således bl.a. skulle
være i overensstemmelse med god databehandlingsskik, ligesom
behandlingen også skal være sagligt begrundet og
relevant.
Det
følger ligeledes af persondataloven, at et samtykke på
et hvilket som helst tidspunkt kan tilbagekaldes af brugeren.
Virkningen heraf vil være, at den behandling af oplysninger,
som brugeren har meddelt sit samtykke til, ikke længere
må finde sted. Det bemærkes dog, at et samtykke ikke
kan tilbagekaldes med »tilbagevirkende kraft«. Det
betyder, at behandlingen skal ophøre fra det tidspunkt, hvor
tilbagekaldelsen af samtykket sker.
Forslaget til
stk. 2 skal læses i sammenhæng med forslaget til §
153, stk. 10, hvori der foreslås en overgangsordning,
således at eksisterende aftaler om udbud af
betalingstjenester, der er indgået før den 1. januar
2018, og som indebærer behandling af personoplysninger, i
henhold til § 6, stk. 1, nr. 2, i persondataloven, kan
fortsætte uændret, uafhængigt af forslaget til
stk. 2 om indhentelse af udtrykkeligt samtykke.
Overgangsbestemmelsen er foreslået, da det forekommer
urimeligt byrdefuldt at pålægge en udbyder at indhente
et udtrykkeligt samtykke på baggrund af en aftale, der
allerede var indgået ved lovforslagets
ikrafttrædelsesdato. For aftaler indgået efter denne
dato, og som indebærer behandling af personoplysninger, skal
der derimod indhentes udtrykkeligt samtykke i overensstemmelse med
forslaget til stk. 2.
I henhold til
§ 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 124, stk. 2, straffes med
bøde.
Overtrædelse af forslagets § 124, stk. 2, vil omfatte
den situation, hvor en udbyder undlader at indhente et udtrykkeligt
samtykke fra brugeren, forud for at udbyderen behandler brugerens
personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenester.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den
virksomhed, som undlader at indhente udtrykkeligt samtykke fra
brugeren i strid med forslagets § 124, stk. 2.
Det
foreslås i stk. 3, at uanset stk. 2 må en udbyder af
betalingstjenester og betalingssystemer og en udsteder af
elektroniske penge behandle personoplysninger til brug for
forebyggelse, efterforskning, retshåndhævelse og
opdagelse af misbrug eller svig, eller hvis behandlingen er hjemlet
ved anden lov.
Det
følger af artikel 94, stk. 1, i 2.
betalingstjenestedirektiv, at medlemslandene skal tillade, at
betalingssystemer og udbydere af betalingstjenester behandler
personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til
forebyggelse, efterforskning og opdagelse af betalingssvig.
For at sikre
tilliden til elektroniske betalinger er det vigtigt i videst muligt
omfang at forebygge svindel med betalingstjenester, og i det omfang
betalingssvindel alligevel sker at give de bedst mulige
forudsætninger for at opdage og efterforske dette. Det
bør således være muligt for udbydere såvel
som for deltagere i betalingssystemer at behandle personoplysninger
til disse formål, også uden at forbrugerens
udtrykkelige samtykke indhentes først. Når denne
behandling af personoplysninger sker, skal de generelle regler i
persondataloven være opfyldt. Behandlingen af oplysninger vil
således bl.a. skulle være i overensstemmelse med god
databehandlingsskik, ligesom behandlingen skal være sagligt
begrundet og relevant.
Endelig kan
der ske behandling af betalingsoplysninger, hvis dette er hjemlet
ved anden lov. Et eksempel kan være, at der i medfør
af hvidvaskloven i visse tilfælde kan ske behandling af
betalingsoplysninger.
Det
foreslås i stk. 4, at udbydere af betalingstjenester og
udstedere af elektroniske penge ikke må betinge priser eller
vilkår for brugen af betalingstjenester omfattet af bilag 1,
nr. 1-7, og betalingskonti af, at brugeren giver samtykke til
behandling af betalingsoplysninger, der ikke foretages i
forbindelse med leveringen af betalingskontoen eller
betalingstjenesten, eller af, at brugeren giver samtykke til, at
der kan tilknyttes en loyalitetskortfunktion til
betalingstjenesten.
Med forslaget
til stk. 4 fastsættes det, at udbydere af betalingstjenester
og udstedere af elektroniske penge ikke må betinge priser
eller vilkår for indgåelse af aftale om en
betalingstjeneste eller en betalingskonto af, at der kan ske
behandling af betalingsoplysninger, hvis denne behandling ikke er
nødvendig for leveringen af betalingskontoen eller
betalingstjenesten, eller af, at der tilknyttes et loyalitetskort
til betalingstjenesten.
Med
betalingsoplysninger forstås i overensstemmelse med § 7,
nr. 41, personhenførbare oplysninger om, hvor en bruger har
anvendt en betalingstjeneste, og hvad der er blevet købt med
betalingstjenesten.
Det skal reelt
være frivilligt, om brugeren giver samtykke til behandling af
betalingsoplysninger eller andre former for registrering af
brugerens køb. Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at det ikke bliver et krav for at få eksempelvis et
betalingskort såsom et dankort, netbank eller andre bredt
anvendelige betalingstjenester, at brugeren samtykker til en
behandling af betalingsoplysninger, som ikke sker i forbindelse med
leveringen af den pågældende tjeneste, eller at
brugeren samtykker til, at f.eks. et dankort tilknyttes en
loyalitetskortfunktion. Bestemmelsen tjener således det
formål, at brugere, der ikke ønsker at give
erhvervsdrivende adgang til at behandle deres betalingsoplysninger,
ikke bliver afskåret fra at få adgang til at foretage
elektroniske betalinger. Bestemmelsen sikrer, at betalingskonti og
bredt anvendelige betalingstjenester vil kunne fås uden
»indbygget« behandling af betalingsoplysninger, hvis
ikke denne behandling sker, i forbindelse med at kontoen eller
tjenesten stilles til rådighed for brugeren, og uden
»indbygget« loyalitetskortsfunktion. Det er fundet
nødvendigt at beskytte brugeren mod denne situation, da det
ellers kan blive et standardvilkår for indgåelse af
aftale om brug af en betalingstjeneste eller oprettele af en
betalingskonto, at der må ske en sådan behandling af
betalingsoplysninger eller kan tilknyttes en loyalitetsfunktion,
eller at der fastsættes priser, som reelt medfører, at
der ikke er tale om et frivilligt valg for den enkelte bruger.
En
betalingskonto skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i lovforslagets § 7, nr. 16, som en konto
oprettet i en eller flere brugeres navn med henblik på at
gennemføre betalingstransaktioner.
En
betalingstjeneste skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i lovforslagets § 7, nr. 1, som en tjenesteydelse
omfattet af bilag 1. Det bemærkes, at stk. 4 alene finder
anvendelse på udbydere af betalingstjenester og udstedere af
elektroniske penge, som udbyder betalingstjenester omfattet af
bilag 1, nr. 1-7. Udbydere af kontooplysningstjenester er
således ikke omfattet af bestemmelsen. Ligeledes er udbydere
af tjenester i henhold til § 1, stk. 5, og § 5, nr.
14-17, heller ikke omfattet. Denne form for udbydere omfatter bl.a.
betalingstjenester, der har et særligt afgrænset
formål. Det kunne eksempelvis være et betalingskort,
der alene kan anvendes til indkøb af benzin eller kun kan
anvendes i en bestemt forretning. Disse typer af udbydere vil
derved kunne betinge priser og vilkår af, at brugeren giver
samtykke til behandling af betalingsoplysninger, såfremt
denne behandling i øvrigt er i overensstemmelse med §
01.
Begrebet
behandling omfatter enhver operation, som oplysningerne
gøres til genstand for. I forbindelse med en betaling kunne
der eksempelvis ske to behandlinger: en behandling af
betalingsoplysninger, der sikrer gennemførelsen af
betalingstransaktionen, og en behandling, der gemmer
betalingsoplysningerne til senere brug for et medlemsprogram. For
så vidt angår betalingstjenesten, vil den første
behandling være nødvendig for udbuddet af tjenesten,
mens den anden ikke vil. Det følger således af
forslaget, at vilkår og priser for betalingstjenesten ikke
må afhænge af brugerens samtykke til den anden
behandling.
Det kan for
eksempel lade sige gøre, at en betaler tilknytter et
betalingskort til en app, hvor appen fungerer som et
loyalitetskort. Sådanne sammensatte betalingskoncepter kan
således godt udbydes, så længe den underliggende
betalingstjeneste, eksempelvis et bredt anvendeligt betalingskort,
kan
erhverves og
anvendes uafhængigt af det sammensatte koncept, idet appen i
sig selv ikke er en betalingstjeneste eller en betalingskonto.
I henhold til
§ 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 124, stk. 4, straffes med bøde.
Overtrædelse af forslagets § 124, stk. 4, vil omfatte
den situation, hvor en udbyder af betalingstjenester eller en
udsteder af elektroniske penge betinger priser eller vilkår
for indgåelse af en aftale om en betalingskonto eller en
betalingstjeneste af, at der kan ske behandling af
betalingsoplysninger til andre formål end
gennemførelse eller korrektion af betalingstransaktioner fra
betalingskontoen eller til andre formål end udbuddet af
betalingstjenesten. Ansvarssubjektet for overtrædelse af
bestemmelsen er den virksomhed, som stiller priser eller
vilkår i strid med forslagets § 124, stk. 4.
Til nr. 31
§ 85 i
den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske
penge fastsætter rammerne for virksomheders adgang til og
behandling af personoplysninger og oplysninger om, hvor en betaler
har anvendt sit betalingsinstrument, og hvad der er købt.
Betalerens cpr-nummer på et betalingsinstrument må ikke
kunne aflæses fysisk eller elektronisk af andre end
betalerens udbyder, og oplysninger om, hvor betalerne har anvendt
deres betalingsinstrumenter, og hvad de har købt, må
efter den nugældende lov kun behandles, når det er
nødvendigt til gennemførelse eller korrektion af
betalingstransaktioner eller er hjemlet ved anden lovgivning.
Med forslaget
til § 01 sker der en nyaffattelse af § 85 i den
nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge,
idet bestemmelsen opdeles i § 124 og § 01. § 01
viderefører med en række indholdsmæssige
ændringer de danske særregler om behandling af
betalingsoplysninger, der er fastsat i § 85 i den
nugældende lov om betalingstjenester.
Bestemmelsen
er beskyttelsespræceptiv, for så vidt angår
forbrugere, jf. lovforslagets § 6, og kan derfor ikke fraviges
ved aftale.
Det
foreslås i stk. 1, at lov om behandling af personoplysninger
finder anvendelse på erhvervsdrivende, der behandler
betalingsoplysninger, jf. dog stk. 2-6.
Med
betalingsoplysninger forstås i overensstemmelse med
forslagets § 7, nr. 41, personhenførbare oplysninger
om, hvor en betaler har anvendt en betalingstjeneste, og hvad der
blev købt med betalingstjenesten. Betalingsoplysninger
udgør således personoplysninger, hvorfor
persondataloven finder anvendelse.
Forslaget til
§ 01 finder anvendelse på alle erhvervsdrivende, der
behandler betalingsoplysninger. Ud over udbydere af
betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge kan andre
erhvervsdrivende også komme i besiddelse af
betalingsoplysninger. Det kunne eksempelvis være
forretninger, udbydere af tekniske tjenester, der
understøtter udbuddet af betalingstjenester, som defineret i
lovforslagets § 5, nr. 10, eksempelvis udbydere af
betalingsterminaler eller udbydere af betalingstransaktioner fra en
betaler til en betalingsmodtager gennem en handelsagent, som
beskrevet i lovforslagets § 5, nr. 2, eller enhver anden
erhvervsdrivende, der får adgang til betalingsoplysninger,
uanset hvordan. Ifølge forslaget til stk. 1 er sådanne
virksomheder også omfatte af persondataloven med de
tilføjelser, der følger af stk. 2-6.
Når
betalingsoplysninger behandles med henblik på
udførelse af tjenester, skal det præcise formål
for anvendelse af betalingsoplysningerne, det relevante
retsgrundlag for behandlingen og de relevante sikkerhedskrav
angives, som fastsat i lov om behandling af personoplysninger.
Yderligere
skal en erhvervsdrivende, der behandler betalingsoplysninger,
anvende principperne om nødvendighed og proportionalitet,
foretage en formålsbegrænsning og samtidig respektere
en rimelig dataopbevaringsperiode. Endvidere bør der
tænkes privatlivsfremmende løsninger ind i udviklingen
af systemer m.v., også kaldet »privacy by
design«, og gennem standardindstillingerne, også kaldet
»privacy by default«, som kan indgå i alle
databehandlingssystemer, der udvikles og anvendes inden for
rammerne af denne lov.
Det
følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om
behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den
registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i
persondataloven.
Bestemmelsen
indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler
om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den
registrerede en dårligere retsstilling. Stk. 2-6
fastsætter yderligere regler vedrørende
erhvervsdrivendes behandling af personoplysninger, som
fastsætter krav, der som udgangspunkt medfører
skærpede krav om behandling af personoplysninger.
Det
foreslås i stk. 2, at en erhvervsdrivende på
forhånd skal indhente udtrykkeligt samtykke fra en bruger,
hvis den erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger i
forbindelse med udbuddet af en tjeneste, der er direkte henvendt
til brugeren, jf. stk. 3, nr. 2.
Begrebet
behandling svarer til definitionen i persondatalovens § 3, nr.
2, og dækker således »enhver operation eller
række af operationer med eller uden brug af elektronisk
databehandling, som oplysninger gøres til genstand
for«. Behandling omfatter således videregivelse til
enhver anden fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed,
institution eller ethvert andet organ end den registrerede, den
dataansvarlige, databehandleren og de personer under den
dataansvarliges eller databehandlerens direkte myndighed, der er
beføjet til at behandle oplysninger.
For så
vidt angår kravet om samtykke, er det en betingelse efter
bestemmelsen, at en erhvervsdrivende, der behandler
betalingsoplysninger, indhenter samtykket inden behandlingen. Dette
indebærer, at behandling af betalingsoplysninger kun må
ske på baggrund af brugerens udtrykkelige samtykke, uagtet at
det er nødvendigt at behandle disse oplysninger i
forbindelse med gennemførelsen af den tjeneste, som brugeren
selv har anmodet om, med mindre det er til gennemførelse
eller korrektion af en betalingstransaktion.
Samtykkekravet
skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 3,
nr. 8, i persondataloven. En erhvervsdrivende, der behandler
betalingsoplysninger, vil således ikke kunne opnå
stiltiende eller indirekte tilslutning til behandling af
betalingsoplysninger. Et egentligt krav om skriftlighed
følger dog ikke af persondataloven. Det følger
imidlertid af det foreslåede stk. 2, at der skal være
tale om et udtrykkeligt samtykke. Det indebærer, at en
erhvervsdrivende, der behandler betalingsoplysninger, skal indhente
et samtykke på et oplyst grundlag, således at det klart
og tydeligt fremgår for den enkelte bruger, at der
eksempelvis ved indgåelse af aftalen om leveringen af
tjenesten samtidig gives samtykke til, at den erhvervsdrivende
må behandle den pågældende brugers
betalingsoplysninger.
Med forslaget
til stk. 2 ligger der alene et krav om, at samtykket skal
være indhentet forud for behandling af
betalingsoplysningerne, og ikke, at der skal indhentes et
udtrykkeligt samtykke, hver gang der foretages en behandling af
oplysningerne. Der kan således gives et generelt udtrykkeligt
samtykke i en rammeaftale.
Der
fastsættes således ikke et krav om, at samtykket skal
gives særskilt. Det vil dog altid påhvile den
erhvervsdrivende at kunne dokumentere samtykket og dets omfang. Som
anført ovenfor skal samtykket være oplyst, hvilket vil
sige, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvem samtykket
gives til, hvem der på baggrund af samtykket kan behandle
oplysningerne, og til præcis hvilke formål
oplysningerne kan behandles. Samtykket kan således ikke
være et bredt samtykke uden en præcis angivelse af, til
hvilke formål der gives samtykke. Det indebærer
også at oplysningerne ikke kan behandles til andre
formål end dem, der fremgår af samtykket.
Samtykkekravet
gælder alene i forbindelse med udbuddet af tjenester, der er
direkte henvendt til brugeren, jf. stk. 3, nr. 2. Det
indebærer, at der ikke er et samtykkekrav i forbindelse med
behandling af betalingsoplysninger, når behandlingen sker i
forbindelse med gennemførelse eller korrektion af en
betalingstransaktion, jf. stk. 3, nr. 1, eller i forbindelse med
anonymisering af betalingsoplysninger, jf. stk. 3, nr. 3. Det er
således eksempelvis ikke nødvendigt for en forretning
at indhente kundens udtrykkelige samtykke, før der
gennemføres en betaling med et betalingskort eller for at
udstede en almindelig kvittering. Ligeledes er det ikke
nødvendigt for en erhvervsdrivende at indhente samtykke til
at anonymisere betalingsoplysninger, der eksempelvis er indhentet i
forbindelse med gennemførelsen af betalingstransaktion. I
begge tilfælde finder persondatalovens almindelige
behandlingsregler anvendelse.
Det
bemærkes, at det er en betingelse ved behandling af
betalingsoplysninger, at også de grundlæggende
principper om behandling af personoplysninger efter persondataloven
er opfyldt. Behandlingen af oplysninger vil således bl.a.
andet skulle være i overensstemmelse med god
databehandlingsskik, ligesom behandlingen også skal
være sagligt begrundet og relevant.
Det
følger ligeledes af persondataloven, at et samtykke på
et hvilket som helst tidspunkt kan tilbagekaldes af brugeren.
Virkningen heraf vil være, at den behandling af oplysninger,
som brugeren har meddelt sit samtykke til, ikke længere
må finde sted. Det bemærkes dog, at et samtykke ikke
kan tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at
behandlingen skal ophøre fra det tidspunkt, tilbagekaldelse
af samtykket sker.
I henhold til
§ 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 2, straffes med
bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 2, vil omfatte den
situation, hvor en erhvervsdrivende undlader at indhente et
udtrykkeligt samtykke fra brugeren, forud for at udbyderen
behandler brugerens betalingsoplysninger. Ansvarssubjektet for
overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som undlader
at indhente udtrykkeligt samtykke fra brugeren i strid med
forslagets § 01, stk. 2.
Det
foreslås i stk. 3, at en erhvervsdrivende kun må
behandle betalingsoplysninger til visse formål.
Med forslaget
til stk. 3 ændres det nugældende forbud mod behandling
af betalingsdata i § 85, stk. 3, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge, således at bestemmelsen
fastsætter tre principper for, til hvilke formål
betalingsoplysninger må behandles. Det bemærkes dog, at
der, jf. stk. 2, altid kun kan ske behandling af personoplysninger
med brugerens udtrykkelige samtykke, medmindre dette er til
gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion.
Derudover skal de almindelige principper for god
databehandlingsskik i persondataloven overholdes, jf. stk. 1.
De
oplysninger, der kan registreres om en brugers anvendelse af en
betalingstjeneste, kan være meget følsomme, idet
virksomheder kan foretage registreringer af brugerens adfærd
og udarbejde personprofiler af brugeren. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at sådanne oplysninger ikke
behandles til uvedkommende formål eller i
integritetskrænkende øjemed. Derfor foreslås
det, at fastsætte tre principper for, til hvilke formål
betalingsoplysninger kan behandles.
Det
følger af forslaget til stk. 3, at behandlingen af
betalingsoplysninger er begrænset til, hvad der er
nødvendigt for at levere en given tjeneste. Det
indebærer, at hvis en bruger eksempelvis har gjort brug af en
budgetfunktion, så må udbyderen af budgetfunktionen
ikke selv tilgå dette budget, da dette ikke er
nødvendigt for at levere budgettet til brugeren. Det
forudsættes således, at princippet om »privacy by
design« er indarbejdet i de tjenester, der udbydes.
Principperne
behandles særskilt nedenfor.
Det
bemærkes, at forslaget til stk. 3 alene omhandler, til hvilke
formål betalingsoplysninger kan behandles. I visse
tilfælde kan selve behandlingen være en
tilladelsespligtig aktivitet i henhold til dette lovforslag eller
anden lovgivning. Eksempelvis følger det af lovforslagets
§ 60, at virksomheder, der udbyder kontooplysningstjenester,
skal have en tilladelse fra Finanstilsynet. En
kontooplysningstjeneste er i henhold til lovforslagets § 7,
nr.21, en tjenesteydelse, der giver en bruger konsolideret
information om en eller flere af dennes betalingskonti, der udbydes
af en eller flere kontoførende udbydere, eksempelvis i form
af et forbrugsoverblik eller et budget. Ligeledes følger det
af lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, at
en virksomhed, der yder rådgivning om finansielle produkter,
skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver,
og at en virksomhed, der yder rådgivning om eller formidling
af boligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som
boligkreditformidler.
Det
bemærkes endvidere, at erhvervsministeren, jf. lovforslagets
§ 1, stk. 7, under visse forudsætninger har mulighed for
helt eller delvis at dispensere fra bestemmelserne i stk. 3.
Erhvervsministeren har således eksempelvis mulighed for at
dispensere fra kravet om, at betalingsoplysninger ikke må
behandles, hvis den ønskede behandling alene omhandler brug
af disse oplysninger til private forsknings- og statistikprojekter.
Dispensation forudsætter en konkret stillingtagen til det
enkelte forskningsprojekt. I vurderingen af en ansøgning om
dispensation fra kravet i stk. 3 skal der foretages en afvejning
mellem projektets samfundsmæssige relevans og typen af
oplysninger, der ønskes anvendt til projektet. Hvis der
gives dispensation, gælder persondatalovens generelle regler
om private forsknings- og statistikprojekter.
Det
foreslås i stk. 3, nr. 1, at erhvervsdrivende må
behandle betalingsoplysninger i forbindelse med
gennemførelse eller korrektion af en
betalingstransaktion.
Udgangspunktet
er, at betalingsoplysninger altid kan behandles, når det er
nødvendigt til gennemførelse eller korrektion af en
betalingstransaktion, da dette er en forudsætning for at
kunne gennemføre en betalingstjeneste. Dette følger
også af § 85, stk. 3, litra 1, i den nugældende
lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Dette princip
videreføres således med dette forslag.
Det
bemærkes, at det særlige samtykkekrav i stk. 2 ikke
finder anvendelse ved gennemførelse eller korrektion af en
betalingstransaktion.
Det
foreslås i stk. 3, nr. 2, at erhvervsdrivende må
behandle betalingsoplysninger i forbindelse med udbuddet af en
tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren.
Betalingsoplysninger kan således med forslaget behandles i
forbindelse med tjenester, der er direkte henvendt til brugeren.
Det vil sige, at det er tjenester, som brugeren selv ønsker,
og som brugeren aktivt vælger at anmode om. Eksempler
på tjenester, der er direkte rettet mod brugeren selv, kan
være udarbejdelse af et budget eller et forbrugsoverblik til
brugerens egen anvendelse, advisering til brugeren om dennes eget
forbrug eller forbrugsmønstre, påmindelser om
betalinger til brugeren selv og opbevaring af brugerens egne
kvitteringer. Betalingsoplysninger vil ligeledes kunne anvendes til
rådgivning af brugeren, om produkter og tjenester brugerens
selv ønsker og aktivt har anmodet om, eller i forbindelse
med indberetning af brugerens donationer til velgørenhed til
offentlige myndigheder.
Modsat kan en
erhvervsdrivende ikke behandle betalingsoplysninger, selv om om
brugeren skulle have givet sit samtykke, hvis dette er til brug for
tjenester, der ikke er direkte rettet mod brugeren, jf. dog stk. 3,
nr. 3. Derudover må en erhvervsdrivende ikke anvende,
tilgå eller lagre oplysninger med andre formål end
levering af den tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har anmodet om.
Princippet svarer til, hvad der i medfør af artikel 67, stk.
3, litra g, gælder for udbydere af kontooplysningstjenester.
Princippet beskytter brugeren mod, at betalingsoplysninger
behandles til andre formål end levering af den tjeneste,
brugeren har anmodet om.
En
kontooplysningstjeneste er, jf. lovforslagets § 7, nr. 21, en
tjenesteydelse, der giver en bruger konsolideret information om en
eller flere af dennes betalingskonti, der udbydes af en eller flere
kontoførende udbydere. Med forslaget til stk. 3, nr. 2,
begrænses muligheden for at udbyde kontooplysningstjenester
således ikke, da en udbyder med brugerens samtykke kan give
en bruger information om vedkommendes egne betalingskonti.
Forslaget
medfører endvidere, at betalingsoplysninger med brugerens
samtykke kan anvendes til individuel markedsføring
målrettet brugeren, dog så længe, at
betalingsoplysningerne ikke anvendes til fastsættelse af
individuelle priser eller vilkår for samme vare eller
tjeneste til forskellige brugere, jf. stk. 4.
Det
foreslås i stk. 3, nr. 3, at erhvervsdrivende må
behandle betalingsoplysninger i forbindelse med anonymisering af
betalingsoplysninger.
Begrebet
behandling omfatter enhver operation eller række af
operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som
oplysninger gøres til genstand for. Det betyder, at selve
anonymiseringen af betalingsoplysninger også er en form for
behandling. Med forslaget til stk. 3, nr. 3, kan
betalingsoplysninger anonymiseres. Det bemærkes, at det
særlige samtykkekrav i stk. 2 ikke finder anvendelse ved
anonymisering af betalingsoplysninger.
Med forslaget
kan en erhvervsdrivende indsamle betalingsoplysninger med det
formål at anonymisere dem. Når betalingsoplysningerne
er anonymiseret, kan de også anvendes til formål, der
ikke er direkte henvendt til brugeren selv. Anonymiseret betyder,
at oplysningerne er gjort anonyme på en sådan
måde, at brugeren ikke længere kan identificeres.
Anonymisering handler derfor om at fjerne muligheden for at
identificere enkeltpersoner i et datasæt. Der skal være
tale om en uigenkaldelig afidentificering.
Ved udtrykket
identificerbar person skal forstås en person, der direkte
eller indirekte kan identificeres, bl.a. ved et
identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er
særlige for en given persons fysiske, fysiologiske, psykiske,
økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. Er
eksempelvis navn, adresse eller personnummer erstattet af en kode
eller et løbenummer, der kan føres tilbage til den
oprindelige individuelle oplysning, vil der stadig væk
være tale om personhenførbare betalingsoplysninger.
Det gælder også, selv om den, der ligger inde med
oplysningerne, ikke selv har adgang til den liste eller
nøgle, der viser sammenhængen mellem løbenummer
og de egentlige identifikationsoplysninger. Det vil sige, at selv
hvis det kun for den indviede vil være muligt at
forstå, hvem en oplysning vedrører, vil der være
tale om en personhenførbar betalingsoplysning, som derved
ikke er anonym.
Hvis
betalingsoplysninger er uigenkaldeligt afidentificeret, kan de
derefter også anvendes til formål, der ikke er rettet
mod brugeren selv. Det kunne eksempelvis være til brug for
generel markedsføring eller til brug for
forbrugssammenligning, hvor en bruger vil kunne sammenligne sit
eget forbrug med en repræsentativ gruppes forbrug.
Der vil
eksempelvis også kunne ske behandling, når det er
nødvendigt for udbyderens tilpasning af betalingssystemer,
således at disse er sikre, effektive og tidssvarende, hvis
der ikke frembringes personhenførbare oplysninger.
I henhold til
§ 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 3, straffes med
bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 3, vil omfatte den
situation, hvor en virksomhed behandler betalingsoplysninger til
andre formål end dem, der er angivet i § 01, stk. 3.
Ansvarssubjektet er den virksomhed, der behandler
betalingsoplysninger i strid med § 01, stk. 3.
Det
foreslås i stk. 4, at uanset stk. 3 må
betalingsoplysninger ikke behandles til fastsættelse af
individuelle priser eller vilkår for samme vare eller
tjeneste til forskellige brugere. For forsikringsaftaler
gælder endvidere, at betalingsoplysninger ikke må
behandles i forbindelse med opfyldelse af forsikringsaftaler.
De
oplysninger, der kan registreres om en brugers anvendelse af en
betalingstjeneste, kan være meget følsomme, idet
virksomheder kan foretage registreringer af brugerens adfærd
og lave personprofiler af vedkommende. Det fremgår af stk. 4,
at betalingsoplysninger uanset stk. 3 ikke må anvendes til
fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for
samme vare eller tjeneste til forskellige brugere.
Det omfatter
således også anvendelse af betalingsoplysninger til at
fastsætte renten på et lån eller præmien
på en forsikring. Hensynet er, at det ikke bør have
betydning for en persons mulighed for at få et lån
eller tegne en forsikring, hvordan vedkommende vælger at
sammensætte sit forbrug, og hvor og hvornår en given
betalingstjeneste anvendes. Det bør således alene
være brugerens økonomiske situation, der afgør
dette.
Betalingsoplysninger kan bruges til at identificere brugeres
betalingsvillighed mere generelt. Dette omfatter eksempelvis den
situation, hvor en erhvervsdrivende identificerer brugere, der er
meget prisbevidste, og brugere, der er mindre prisbevidste, og
på den baggrund fastsætter forskellige priser. Det er
hensigten med bestemmelsen at sikre, at en persons mulighed for at
benytte sig af et tilbud eller en speciel pris ikke afhænger
af, hvordan vedkommende generelt vælger at sammensætte
sit forbrug.
Det
indebærer, at betalingsoplysninger ikke må behandles
til at fastsætte individuelle priser for den enkelte betaler
eller individuelle vilkår for den enkelte betaler. Der kan
således fortsat anvendes betalingsoplysninger til brug for
generelle, forud fastlagte rabatstrukturer såsom elektroniske
»klippekort«, hvor eksempelvis den tiende liter
mælk, der købes, er gratis, og behandling af
oplysningerne til at fastsætte medlemstilbud, når disse
tilbud gælder for alle medlemmer af et rabat- eller
loyalitetsprogram.
De
oplysninger, der kan registreres om en brugers anvendelse af en
betalingstjeneste, kan være meget følsomme. Det
foreslås med bestemmelsen, at betalingsoplysninger ikke kan
behandles i forbindelse med forhold, der vedrører opfyldelse
af en forsikringsaftale. Opfyldelse af en forsikringsaftale
omfatter alle forhold i forbindelse med behandling af
skadesanmeldelser, herunder efterforsikringsskridt og udbetaling af
forsikringssum. Eksempelvis kan oplysninger om, at en bruger
betaler kontingent til en fodboldklub, ikke anvendes ved
efterforskning i forbindelse med en arbejdsskadeforsikring. Ved
indgåelse af en sundhedsforsikring kunne det være et
vilkår, at en bruger ikke drikker mere end de af
sundhedsstyrelsen anbefalede genstande. Med forslaget til stk. 4,
2. pkt., må forsikringsselskabet dog ikke anvende
betalingsoplysninger til at overvåge brugerens køb af
alkohol, som led i overholdelsen af aftalen. Forbuddet
gælder, uanset om forsikringsaftalen indgås direkte
mellem forsikringstageren og forsikringsselskabet, eller om aftalen
indgås via en forsikringsmægler eller
forsikringsagent.
Det
bemærkes, at bestemmelsen alene omhandler behandling af
betalingsoplysninger. Bestemmelsen berører således
ikke markedsføringslovens regler om god skik i øvrigt
eller Forbrugerombudsmandens praksis på baggrund heraf. Det
bemærkes endvidere, at stk. 4 ikke hindrer betalingsmodtager
i at opkræve et gebyr hos betaler for brugen af et bestemt
betalingsinstrument, at tilbyde betaleren en rabat eller på
anden måde at tilskynde betaleren til at anvende et givent
betalingsinstrument, jf. lovforslagets § 121, stk. 2 og 3.
I henhold til
§ 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 4, straffes med
bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 4, vil omfatte den
situation, hvor en erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger
til at fastsætte individuelle priser eller vilkår for
samme vare eller tjeneste til forskellige brugere, eller hvor en
erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger i forbindelse med
opfyldelse af en forsikringsaftale. Ansvarssubjektet er den
virksomhed, der behandler betalingsoplysninger i strid med §
01, stk. 4.
Det
foreslås i stk. 5, at uanset stk. 4 kan en erhvervsdrivende
behandle aggregerede betalingsoplysninger til brug for en
kreditvurdering.
Formålet
med bestemmelsen er at sikre, at brugere, der får udarbejdet
budgetter eller forbrugsoverblik på baggrund af
betalingsoplysninger, kan overdrage disse budgetter eller
forbrugsoverblik til kreditgiver til brug for kreditvurderingen,
hvis de ønsker det. Begrebet kreditvurdering må
forstås bredt. Det indebærer, at et budget eller et
forbrugsoverblik ikke kun vil kunne overdrages til kreditgivere,
såsom pengeinstitutter og finansieringsselskaber, men
også til eksempelvis leasingselskaber, forsyningsselskaber,
teleselskaber, og lign., hvor der er en kreditrisiko på
kunden, hvorfor der foretages en kreditvurdering i forbindelse med
indgåelse af aftalen.
Ifølge
stk. 4 kan betalingsoplysninger ikke anvendes til
fastsættelse af individuelle priser til forskellige kunder
for det samme produkt. I forbindelse med optagelse af et lån
eller indgåelse af aftale om et andet kreditbaseret produkt,
såsom leasing, vil en bruger typisk skulle aflevere et budget
for at blive kreditvurderet, hvilket også vil indebære
en fastsættelse af renten på lånet eller den
periodiske ydelse på leasingaftalen. I det tilfælde vil
det uanset stk. 4 være muligt at benytte et budget eller et
forbrugsoverblik til kreditvurderingen, hvis betalingsoplysningerne
er aggregerede.
Med
aggregerede oplysninger forstås, at betalingsoplysningerne er
aggregeret på en måde, hvor det ikke længere er
muligt at identificere enkelte betalingsmodtagere eller enkelte
typer af varer eller tjenester. Det kræver således, at
betalingsoplysningerne er summerede i overordnede
forbrugskategorier. Det kunne eksempelvis være, at
betalingsoplysningerne samles i budgetkategorier såsom bolig,
fritid, dagligvarer og tøj, sko og personlig pleje.
Betalingsoplysninger, der ikke er aggregerede, kan jf. stk. 5 dog
ikke anvendes til kreditvurdering. Hensynet til dette er, at en
persons kreditværdighed ikke bør afhænge af,
hvilke specifikke varer og tjenester vedkommende køber, og
hvor de specifikt bliver købt, men alene af personens
økonomiske situation.
I henhold til
§ 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 5, straffes med
bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 5, vil omfatte den
situation, hvor en erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger,
der ikke er aggregerede, til brug for en kreditvurdering.
Ansvarssubjektet er den virksomhed, der behandler
betalingsoplysninger i strid med § 01, stk. 5.
Det
foreslås i stk. 6, at uanset stk. 3 må en
erhvervsdrivende ikke videregive betalingsoplysninger til
tredjemand, medmindre dette er hjemlet ved anden lovgivning eller
sker i forbindelse med gennemførelse eller korrektion af en
betalingstransaktion eller udbuddet af en tjeneste, som brugeren
har anmodet om, og som ikke er i strid med stk. 2-5.
Det
præciseres i stk. 6, at uanset om brugeren har givet sit
samtykke, kan betalingsoplysninger ikke videregives til tredjemand,
medmindre dette sker i forbindelse med udbuddet af en konkret
tjeneste, som brugeren har anmodet om. Det betyder, at det
eksempelvis vil være muligt for en betalingstjenesteudbyder
eller en forretning at videregive kvitteringsoplysinger til en
udbyder af elektronisk kvitteringsopbevaring, hvis brugeren selv
har anmodet om brugen af elektronisk kvitteringsopbevaring.
Det er dog en
forudsætning for videregivelse, at den tjeneste, som brugeren
har anmodet om, ikke er i strid med stk. 2-5. Dette skal sikre, at
en virksomhed i Danmark ikke kan videregive betalingsoplysninger
til en udenlandsk virksomhed, hvis videregivelsen medfører,
at der sker behandling af betalingsoplysninger til brug for
eksempelvis fastsættelse af individuelle priser eller
vilkår til brug for markedsføring af
forsikringsaftaler.
Derudover kan
der ske videregivelse til tredjemand, hvis dette er hjemlet ved
anden lovgivning. Dette kunne eksempelvis være i forbindelse
med hvidvasklovens videregivelsesbestemmelser.
I henhold til
§ 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 6, straffes med
bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 6, vil omfatte den
situation, hvor en virksomhed videregiver betalingsoplysninger,
når det ikke sker i forbindelse med gennemførelse
eller korrektion af en betalingstransaktion eller sker i
forbindelse med udbuddet af en tjeneste, som brugeren selv har
anmodet om. Ansvarssubjektet er den virksomhed, der videregiver
betalingsoplysninger i strid med § 01, stk. 6.
Til nr. 32
Der er alene tale om en sproglig
korrektion.
Til nr. 33
Der er tale om
en præcisering af lovforslagets § 141, stk. 1, med
henblik på at sikre, at det ikke kun er virksomheder, der er
omfattet af loven, som kan være part i henhold til loven, men
derimod, at enhver virksomhed, som Finanstilsynet træffer
afgørelser rettet imod i medfør af denne lov, er part
i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den
konkrete afgørelse truffet i medfør af denne lov
eller i medfør af regler udstedt i medfør af denne
lov.
Til nr. 34
Der er tale om
en præcisering af lovforslagets § 141, stk. 2, nr. 5,
med henblik på at tydeliggøre, at som part i forhold
til Finanstilsynet anses den person eller virksomhed, som er
omfattet af afgørelser, der træffes af Finanstilsynet
i henhold til § 10, stk. 1, nr. 4, § 53 eller § 133,
om en persons egnethed og hæderlighed, for så vidt
angår den konkrete afgørelse.
Til nr. 35
Der er tale om en korrektion som konsekvens
af, at § 124 i det fremsatte lovforslag med
ændringsforslag nr. 30 og 31 opdeles i § 124 og §
01.
Til nr. 36
Der er tale om en korrektion, da
henvisningen rettelig skulle have været til §§ 2 og
3.
Overtrædelse af forslagets § 2
vil omfatte den situation, hvor en virksomhed udsteder elektroniske
penge uden at have tilladelse som e-pengeinstitut efter § 8,
en begrænset tilladelse efter § 50 eller en tilladelse
som pengeinstitut og virksomheden ikke er Danmarks Nationalbank
eller en offentlig myndighed.
Ansvarssubjektet er den virksomhed, der
udsteder elektroniske penge i strid med § 2.
Overtrædelse af forslagets § 3,
vil omfatte den situation, hvor en virksomhed udbyder
betalingstjenester uden at have tilladelse som e-pengeinstitut
efter § 8, betalingsinstitut efter § 9, en
begrænset tilladelse efter § 51 eller en tilladelse som
pengeinstitut og virksomheden ikke er Danmarks Nationalbank eller
en offentlig myndighed.
Ansvarssubjektet er den virksomhed, der
udbyder betalingstjenester i strid med § 3.
Til nr. 37
Der er tale om en korrektion, da
henvisningerne i § 151, stk. 2, rettelig skulle have
været til § 43, stk. 1 og stk. 7, 4. pkt., § 91,
stk. 1-4, § 96, stk. 1-3, § 124, stk. 2 og 4, og §
01, stk. 2-6.
Til nr. 38
Det
foreslås i § 153, stk. 2, at lovens § 155, nr. 01,
træder i kraft den 3. januar 2018. Det skyldes, at den del af
loven skal følge implementeringen af MiFID II, herunder
ikrafttrædelsesdatoen for lov om kapitalmarkeder og den
dertilhørende følgelov, som blev behandlet i
Folketinget som lovforslag nr. 155 og 156. Disse to love
træder i kraft den 3. januar 2018.
Til nr. 39 og 40
I § 1,
nr. 101, i det af Folketinget den 30. maj 2017 vedtagne forslag til
lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og forskellige
andre love (Gennemførelse af direktiv om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som
følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter
(MiFIR) m.v.) nyaffattes § 361 i lov om finansiel
virksomhed.
I
ændringsforslaget foreslås det at ændre §
361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed således, at lov om
betalingstjenester og elektroniske penge bliver til lov om
betalinger, som den nye lov kommer til at hedde.
Der er alene
tale om en lovteknisk korrektion, og ændringen
medfører ingen materielle ændringer.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette
Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech
(DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen
(V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA)
Joachim B. Olsen (LA) nfmd.
Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten
Bødskov (S) fmd. Rasmus
Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning
Hyllested (EL) René Gade (ALT) Christian Poll (ALT) Ida
Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 157
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra erhvervsministeren | 2 | Høringssvar fra Den
Europæiske Centralbank | 3 | Teknisk gennemgang af L 157 ved
erhvervsministeren og embedsmænd tirsdag den 18. april
2017 | 4 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 5 | Henvendelse af 5/4-17 fra Spiir
m.fl. | 6 | Henvendelse af 5/4-17 fra Finans og
Leasing | 7 | Henvendelse af 7/4-17 fra
Forbrugerrådet TÆNK | 8 | Fastlagt tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 9 | Præsentation fra den tekniske
gennemgang 18/4-17 ved erhvervsministeren og embedsmænd | 10 | Erhvervsministerens svar til
administrerende direktør for ÆldreSagen, Bjarne
Hastrups henvendelse af 23/3-17 om lovforslaget | 11 | Henvendelse af 1/5-17 fra Spiir
m.fl. |
|
12 | 1. udkast til betænkning | 13 | Alternative forslag til lovforslagets
§ 124 fra Spiir m.fl. | 14 | Høring af ændringsforslag,
fra erhvervsministeren | 15 | Meddelelse om udskydelse af
betænkningsafgivelse | 16 | Henvendelse af 15/5-17 fra COOP | 17 | Henvendelse af 19/5-17 fra Dansk
Erhverv | 18 | Ændringsforslag, fra
erhvervsministeren |
|
19 | Høringsbrev, høringsliste,
høringsnotat og høringssvar vedrørende
tidligere fremsendte ændringsforslag, fra
erhvervsministeren | 20 | Henvendelse af 22/5-17 fra COOP | 21 | 2. udkast til betænkning | 22 | Præsentation fra Dansk Erhvervs
foretræde for udvalget 23/5-17 | 23 | Meddelelse om nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse | 24 | Henvendelse af 23/5-17 fra COOP Danmark
A/S | 25 | Nyt afsnit til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 31 i 2. udkast til betænkning jf. L
157 - bilag 21 | 26 | Ændringsforslag, fra
erhvervsministeren | 27 | Henvendelse af 24/5-17 fra Dansk
Erhverv | 28 | 3. udkast til betænkning | 29 | Henvendelse af 25/5-17 fra COOP Danmark
A/S | 30 | Henvendelse af 29/5-17 fra Roskilde
Festival | 31 | Ændringsforslag, fra
erhvervsministeren |
|
32 | Ændringsforslag, fra
erhvervsministeren | 33 | 4. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 157
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om ministeren påtænker at
påkræve visse betalingsmodtagere med en særlig
samfundsmæssig funktion, eksempelvis døgnapoteker,
taxaer, offentlig transport og tandlægevagter at modtage
betaling med kontanter hele døgnet, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvorvidt det i dag er muligt at
købe kasseapparater, der imødekommer risikoen for
røverier, som nævnt i PROSAs høringssvar, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm., om det er hensigten, at der
fastsættes nogle regler, som gør det muligt at
behandle betalingsdata til brug for innovative tjenester, men som
ikke indebærer en behandling af sådanne oplysninger til
opstilling af forbrugsprofiler, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm. om, på hvilke punkter ministeren
mener, at lovændringen vil fremme udviklingen af innovative
online og mobile betalingsløsninger, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 5 | Spm., om ministeren isoleret vil opliste de
nationale særregler, som videreføres og/eller udbygges
med dette lovforslag, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om kommentar til høringssvaret
af 21/3-17 fra Den Europæiske Centralbank, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-17
fra Spiir m.fl., til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
5/4-17 fra Finans og Leasing, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 9 | Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-17
fra Forbrugerrådet TÆNK, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 10 | Spm., om ministeren vil stille
ændringsforslag om en revision af loven efter 2 år, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm., om ministeren vil stille
ændringsforslag, der sikrer, at betalingsmodtagere med en
særlig samfundsmæssig funktion (apotekere,
tandlæger, lægevagter, steder med salg af
håndkøbsmedicin og lign.) bliver forpligtede til at
levere varer/ydelser døgnet rundt ved kontant betaling, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå | 12 | Spm., om ministeren anser det for god
forvaltning af lovarbejdet, at det fremsendte høringssvar
til lovforslaget fra eksempelvis Forbrugerrådet TÆNK er
baseret på et høringsudkast, hvor § 124 havde en
ganske anden formulering, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå | 13 | Spm., om ministeren vil stille
ændringsforslag til § 124 som foreslået af
Forbrugerrådet TÆNK i deres henvendelse af 7/4-17, jf.
L 157 - bilag 7, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm. om, hvordan lov om behandling af
personoplysninger finder anvendelse på andre
erhvervsdrivende, der behandler betalingsdata, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om, hvorvidt udbydere af
betalingstjenester skal indhente samtykke fra brugeren
ifølge forslaget til § 124, stk. 2, hvis udbyderen
behandler personhenførbare betalingsdata, og hvad der
gælder for andre erhvervsdrivende, der behandler
betalingsdata, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 16 | Spm. om, at ifølge
bemærkningerne til § 124 bør udbydere af
betalingstjenester, der behandler personoplysninger, anvende
principperne om nødvendighed og proportionalitet, foretage
en formålsbegrænsning og samtidig respektere en rimelig
dataopbevaringsperiode, og hvad der gælder for andre
erhvervsdrivende, der behandler betalingsdata, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 17 | Spm. om at kommentere, at det fremgår
af bemærkningerne til § 124, at oplysningerne alligevel
kan behandles til andre formål, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 18 | Spm. om at redegøre for, om reglerne
i § 124, stk. 3-4, finder anvendelse på behandlingen af
forbrugerens indkøbsoplysninger, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 19 | Spm. om at uddybe meningen med
bemærkningerne til § 124, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 20 | Spm., om det er realistisk, at en
långiver vil se bort fra en allerede foretagen
kreditvurdering baseret på betalingsdata, når renten
på lånet skal fastsættes, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 21 | Spm. om, hvorvidt muligheden for at anvende
betalingsdata til markedsføring indebærer, at banker
og forsikringsselskaber kan afvise potentielle kunder på
baggrund af en analyse af disse forbrugeres betalingsdata, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 22 | Spm. om, hvorvidt muligheden for at anvende
betalingsdata til markedsføring indebærer, at butikker
må foretage beregninger af den enkelte kundes
betalingsvillighed og anvende sådanne vurderinger til
individualiseret prissætning, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 23 | Spm., om det kan blive et
standardvilkår i eksempelvis en dankortaftale, at brugeren
accepterer behandling af betalingsdata til brug for
markedsføring eller rådgivning, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 24 | Spm., om bemærkningen om
nicheprodukter og særlige konceptløsninger skal
forstås sådan, at der er en undtagelse til § 124,
stk. 5, som ikke fremgår af lovteksten, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 25 | Spm. om, hvilke af de i § 124, stk. 3,
oplistede funktioner, der henvises til i stk. 5, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 26 | Spm. om, hvilke af de oplistede tjenester i
§ 124, stk. 3, der kan blive et standardvilkår i en
dankortaftale, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 27 | Spm., om en bank må stille som
vilkår for indgåelse af aftale om lån, netbank
eller opsparing, at der sker tilknytning af en eller flere af de i
§ 124, stk. 3, oplistede funktioner, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 28 | Spm. om, hvad baggrunden er for, at de
betingelser, som Finanstilsynet har stillet for, at en bank i dag
kan lave forbrugsoverblik, ikke videreføres med
lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 29 | Spm. om, hvad en rimelig
dataopbevaringsperiode er for et supermarkeds opbevaring af
personhenførbare indkøbsoplysninger, jf.
lovforslagets bemærkninger side 262, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 30 | Spm., om ministeren mener, at
»Bemærkninger til lovforslaget« på side
41-461 stemmer overens med lovforslagets paragraffer side 1-40, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 31 | Spm. om, hvor der er uoverensstemmelser
mellem de fremsatte paragraffer i lovforslagets side 1-40,
»Almindelige bemærkninger til lovforslaget« side
41-84 og »Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser« side 84-461, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 32 | Spm., om ministeren vil foreslå
ændrede tidsrum for, hvornår butikker kan undlade at
modtage kontanter i lovforslagets § 81, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 33 | Spm., om forbrugeren bliver sikret
tilstrækkeligt, i forhold til hvor og hos hvem dennes
personhenførbare data ender, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 34 | Spm., om lovforslaget med de ti konkrete
formål oplistet i §124 giver mulighed for, at andre
personer eller virksomheder end den konkrete bank eller
tredjepartsudbyder, som forbrugeren har indgået aftale med,
kan få adgang til ikkepersonhenførbare henholdvis
personhenførbare oplysninger, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 35 | Spm., om det med hundrede procents
sikkerhed kan udelukkes, at banker eller tredjepartsudbyderen som
forbrugeren har givet samtykke til må bruge
betalingsoplysninger til et eller op til ti af de konkrete
formål oplistet i §124, ikke anvender oplysninger til
diskriminerende prissætning af produkter målrettet
betaleren, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 36 | Spm. om, hvordan det med lovforslaget
sikres, at tredjepartsudbydere ikke stiller som krav for
indgåelse af aftale om brug af en betalingstjeneste, at der
skal ske tilknytning af andre funktioner, som indebærer
opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning af betalers
forbrugsmønstre eller anden personhenførbar
segmentering, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 37 | Spm. om, hvordan en forbruger kan afgive
sit samtykke til en tredjepartsudbyder eller anden udbyder
vedrørende §124, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå | 38 | Spm. om, hvordan en forbruger tilbagetager
et udtrykkeligt afgivet samtykke fra en tredjepartsudbyder eller
anden udbyder vedrørende de ti punkter i § 124 , til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 39 | Spm., om det med lovforslaget sikres, at
forbrugere, der har givet sit samtykke til betalingstjenester eller
andre udbydere og senere fortryder dette, kan trække deres
samtykke tilbage, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 40 | Spm., om der bør indføres en
årlig genbekræftelse med stærk autentifikation,
så forbrugeren årligt skal genbekræfte aftalen,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 41 | Spm. om redegørelse for nabolandtjek
i forbindelse med lovforslaget, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 42 | Spm. om, hvordan udviklingen i
fintechbranchen er i vores nabolande, herunder om Danmark mister
muligheden for at skabe mange arbejdspladser, hvis vi ikke lemper
vores særregel om betalingstjenester, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 43 | Spm., om der med lovforslaget kan ske
videresalg af personhenførbare oplysninger fra en
tredjepartsudbyder eller bank til en anden tredjepartudbyder eller
bank, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 44 | Spm., om der med lovforslaget kan ske
videresalg af ikkepersonhenførbare oplysninger fra en
tredjepartsudbyder eller bank til en anden tredjepartudbyder eller
bank, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 45 | Spm. om, hvad banker og tredjepartsudbydere
må bruge oplysninger til, hvis lovforslaget vedtages med en
intakt formulering af §124, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 46 | Spm. om, hvad banker og tredjepartsudbydere
ikke må bruge forbrugernes oplysninger til, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 47 | Spm., om der med lovforslagets § 124,
stk. 4, alene er tale om et forbud mod »negativ
prisdiskrimination«, til erhvervsministeren, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 48 | Spm., om der med den nyafattede § 124,
stk. 3, ikke sker indskrænkninger i de muligheder, som
erhvervsdrivende allerede i dag har efter den nugældende lovs
§ 85, stk. 3, til at tilbyde løsninger til forbrugeren,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 49 | Spm., om behandling af personoplysninger i
forbindelse med forebyggelse, efterforskning og opdagelse af
betalingsmisbrug er undtaget fra reglerne i den til enhver tid
gældende persondatalovgivning, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 50 | Spm., om det er korrekt, at der til visse
formål kan ske behandling af personoplysninger uden den
registreredes udtrykkelige samtykke, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 51 | Spm., om det er korrekt, at det ikke
tillades at anvende betalingsdata til opstilling af personprofiler,
kortlægning af betalers forbrugsmønstre eller anden
form for segmentering, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 52 | Spm., om det er korrekt, at det ikke
tillades at lagre, anvende eller videresælge betalingsdata
til tredjemand alene med et kommercielt formål for
øje, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 53 | Spm., om det er korrekt, at det ikke
tillades at anvende betalingsdata til brug for målrettet
markedsføring eller kreditvurdering, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå | 54 | Spm., om det er i overensstemmelse med
direktivets artikel 67, stk. 2, litra d, når det på
side 99 og 104 anføres, at udbydere af
kontooplysningstjenester kan indhente yderligere oplysninger,
eksempelvis oplysninger om konti, der ikke er betalingskonti, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 55 | Spm., om det er i overensstemmelse med
direktivets artikel 67, stk. 2, litra f, når det på
side 99 og 104 anføres, at udbydere af
kontooplysningstjenester kan videregive betalingsdata til
tredjemand, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 56 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
1/5-17 fra Spiir m.fl., til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
|
57 | Spm. om kommentar til Spiir m.fl.
alternative forslag til lovforslagets § 124, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 58 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
15/5-17 fra COOP, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 59 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
19/5-17 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå |
|
60 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
22/5-17 fra COOP, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 61 | Spm. om kommentar til præsentationen
fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalget 23/5-17, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 62 | Spm., om der ikke mangler en henvisning i
ændringsforslag nr. 30 om affattelsen af §124, stk. 1,
1. pkt., til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 63 | Spm. om, hvordan man skal forstå
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 31, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 64 | Spm., om til hvilke formål
erhvervsdrivende må behandle betalingsoplysninger i
forbindelse med forsikringsvirksomhed, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 65 | Spm., om en erhvervsdrivende i forbindelse
med forsikringsvirksomhed må stille som forretningsbetingelse
eller standardvilkår, at forbrugeren samtykker til behandling
af betalingsoplysninger, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå | 66 | Spm., om en erhvervsdrivende i forbindelse
med kreditvurdering af en forbruger må betinge priser,
vilkår eller kreditvurderingen af, at forbrugeren samtykker
til at den erhvervsdrivende tilgår og behandler forbrugerens
aggregerede betalingsoplysninger, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 67 | Spm., om en erhvervsdrivende i
kreditaftaler med forbrugere må stille som
forretningsbetingelse eller standardvilkår, at forbrugeren
samtykker til behandling af betalingsoplysninger, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 68 | Spm., om ministeren vil redegøre for
betydningen og omfanget af, at det tidligere stk. 7 nu er
udgået, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå | 69 | Spm. om, hvilken betydning det har for
forbrugerbeskyttelsen, at det tidligere stk. 8 nu er udgået,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 70 | Spm. om ministeren vil give tilsagn om, at
der sker en evaluering af lovændringen 2 år efter
lovens ikrafttræden - som for kontantreglen, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå | 71 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
23/5-17 fra COOP Danmark A/S, fra erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 72 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
24/5-17 fra Dansk Erhverv, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå | 73 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
25/5-17 fra COOP Danmark A/S, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå | 74 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
29/5-17 fra Roskilde Festival, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Tre af udvalgets
spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål og svar er optrykt
efter ønske fra udvalget:
Spørgsmål nr. 30:
Ministeren bedes redegøre for, om
ministeren mener, at »Bemærkninger til lovforslaget'
på side 41-461 stemmer overens med lovforslagets paragraffer
side 1-40? Herunder om »Bemærkninger til
lovforslaget« med den fremsatte ordlyd, giver en korrekt
beskrivelse af lovforslagets indhold og konsekvenser?
Svar:
Efter fremsættelsen af lovforslaget er
jeg blevet gjort opmærksom på, at der er enkelte fejl i
de almindelige bemærkninger, f.eks. på side 70, 72 og
81.
Det fremgår blandt andet af disse
bemærkninger, at betalingsoplysninger ikke må behandles
til brug for til opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning
af betalers forbrugsmønstre eller anden
personhenførbar segmentering.
Det er en fejl, da det ikke fremgår af
lovforslaget, at det er forbudt at opstille forbrugsprofiler,
kortlægge betalers forbrugsmønstre eller anden form
for segmentering, men derimod blot fremgår af § 124,
stk. 5, at udbydere af betalingstjenester ikke må stille som
vilkår for indgåelse af aftale om brug af en
betalingstjeneste, at der tilknyttes andre funktioner, som
indebærer opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning
af betalers forbrugsmønstre eller anden
personhenførbar segmentering.
På baggrund af en række supplerede
høringssvar, særligt vedrørende § 124 har
jeg besluttet at fremsætte et ændringsforslag til
bestemmelsen, hvorved det gøres tydeligere, hvornår
betalingsoplysninger må behandles. Til
ændringsforslaget vil der naturligvis blive udarbejdet
bemærkninger, der præciserer anvendelsesområdet
for betalingsoplysninger.
De almindelige bemærkninger til lov om
betalinger forholder sig til det fremsatte lovforslag, og de vil
derfor ikke blive ændret i forbindelse med fremsættelse
af ændringsforslaget og lovens videre behandling i
folketinget.
Spørgsmål nr. 31:
Ministeren bedes redegøre for i en
skematisk opstilling, hvor der er uoverensstemmelser mellem de
fremsatte paragraffer i lovforslagets side 1-40, »Almindelige
bemærkninger til lovforslaget« side 41-84 og
»Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser« side 84-461. Herunder i skemaet redegøre
for de ændringer, der skal ske i lovforslaget, for at der
skabes overensstemmelse mellem de tre afsnit af lovforslaget.
Svar:
Som beskrevet i spørgsmål 30 er
der fundet enkelte indholdsmæssige fejl i de almindelige
bemærkninger til L 157, der vedrører beskrivelsen af
§ 124.
Siden lovforslaget er fremsat er der afgivet
en række supplerede høringssvar, særligt
vedrørende § 124. På den baggrund har jeg
besluttet at fremsætte et ændringsforslag til
bestemmelsen, der gør det tydeligere, hvornår
betalingsoplysninger må behandles. Til dette
ændringsforslag vil der blive udarbejdet bemærkninger,
der uddyber indholdet af § 124 og skaber overensstemmelse
mellem indhold og bemærkninger til bestemmelsen.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at de
almindelige bemærkninger altid forholder sig til det
fremsatte lovforslag, der ikke bliver ændret, når der
fremsættes ændringsforslag, eller ved lovens behandling
i folketinget. Ændringer som følge af
ændringsforslag gennemføres således kun i lovens
bestemmelser og bemærkninger, men ikke i de almindelige
bemærkninger.
Der er ved gennemgang af loven også
fundet henvisnings- og tastefejl i bemærkningerne. De vil
ligeledes blive rettet ved et ændringsforslag.
Spørgsmål nr. 70:
Vil ministeren give tilsagn om, at der sker en evaluering af
lovændringen 2 år efter lovens ikrafttræden - som
for kontantreglen?
Svar:
Det fremgår af det fremsatte
ændringsforslag nr. 39, at erhvervsministeren specifikt
evaluerer ordningen i § 81 om kontantreglen to år fra
lovens ikrafttrædelse.
Jeg fortolker spørgsmålet
således, at der spørges til muligheden for ligeledes
at evaluere bestemmelserne i paragraf 124 og 01 (tidligere 124a)
efter to år.
Jeg giver gerne et tilsagn om at foretage en
sådan evaluering to år efter lovens
ikrafttræden.