L 173 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 29-03-2017

Fremsættelse: 29-03-2017

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2017)

20161_l173_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2017)

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer m.v.)

(Lovforslag nr. L 173)

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i dag mulighed for at få oplysninger fra udlændingemyndighedernes registre og systemer, i det omfang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver. Disse oplysninger kan danne grundlag for generel monitorering og identificering af mønstre m.v. af betydning for bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme og dermed understøtte efterretningstjenesternes arbejde. Imidlertid har PET kun begrænset elektronisk adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer, mens FE i dag ikke har en sådan elektronisk adgang.

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af finanslovsaftalen for 2017 om en styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet, der giver direkte elektronisk adgang for PET og FE til at indhente oplysninger om udlændinge fra udlændingemyndighedernes registre og systemer.

Regeringen vil med lovforslaget styrke efterretningstjenesternes mulighed for at følge og undersøge, om personer, der har opnået, eller som søger ophold i Danmark, må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed. Derved gøres PET's og FE's forebyggende og PET's efterforskningsmæssige indsats mere effektiv.

Lovforslaget indeholder også forslag om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvalt-ningen kan forestå konsultationer med andre Schengenlandes myndigheder i medfør af Schengenkonventionens artikel 25.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om en ensartet benævnelse af Statsforvaltningen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.