Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 4. maj 2017
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Dansk Folkeparti
har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
og ændringsforslag nr. 7, og skatteministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2-6.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts
2017 og var til 1. behandling den 4. april 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 1. marts 2017 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 135. Den 30. marts 2017 og den
3. april 2017 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
til vedtagelse.
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller de under
A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de hertil stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslag A til vedtagelse med de hertil stillede
ændringsforslag. Mindretallet indstiller lovforslag B til
forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for det til det under B nævnte
lovforslag stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslag A til vedtagelse med de til det under A
nævnte lovforslag stillede ændringsforslag nr. 2, 3, 5
og 6. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse med det hertil stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, ligningsloven, momsloven,
tin?gly?sningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love
(Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres
beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms
ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af
tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af
sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.)«
omfattende titelnoten, §§ 1-4, § 5, nr. 2,
§§ 6-10 og § 11, stk. 1-3 og 5.
B. »Forslag
til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for
befordringsgodtgørelse under
integrationsgrunduddannelse)« omfattende § 5, nr. 1, og
§ 11.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til titlen
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
2) I
titlen udgår »ligningsloven,«, og i undertitlen
udgår »valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag
for befordringsfradrag,«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1 og 3]
Til § 5
3) Nr. 2
udgår.
[Den foreslåede valgfrihed
for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag
udgår]
Til § 7
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
4) I
den under nr. 1 foreslåede § 46 b indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder ikke, hvis tvangsauktionssalget sker fra et
fællesbo m.v., der behandles ved bobehandler, et
dødsbo, der behandles ved bobestyrer, et konkursbo eller i
tilfælde, hvor den afgiftspligtige person, hvis faste
ejendom, medfølgende løsøre eller separate
løsøre sælges på tvangsauktion, er under
rekonstruktionsbehandling.«
[Undtagelse af visse
dødsboer, konkursboer m.v. fra forslaget om, at fogedretten
opkræver og afregner moms i forbindelse med
tvangsauktion]
Til § 10
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
5) I
den under nr. 1 foreslåede
ændring af § 13, 1. pkt.,
ændres »2016/341« til:
»2015/2446«.
[Rettelse af forkert
henvisning]
Til § 11
6) Stk.
5 udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte forslag
Til § 11
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
7)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 11
Loven træder i kraft den 1. juli 2017 og
har virkning fra og med indkomståret 2016.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i
to lovforslag.
Det ene lovforslag (A) vedrører
tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres
beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms
ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af
tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af
sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.
Det andet lovforslag (B) vedrører
skattefrihed for befordringsgodtgørelse under
integrationsgrunduddannelse.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer
som følge af ændringsforslag nr. 1 og 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at de foreslåede
ændringer vedrørende valgfrihed for flypendleres
beregningsgrundlag for befordringsfradrag udgår af
lovforslaget. De gældende regler for beregning af
flypendleres befordringsfradrag bevares således.
Denne del af lovforslaget trækkes
tilbage efter dialog med repræsentanter for de pendlere, som
forslaget primært skulle gavne. Selv om ingen stilles ringere
ved forslaget, foretrækker flypendlerne at beholde de
nuværende regler uændret. Med ændringsforslaget
imødekommes dette ønske.
Det forventede mindreprovenu forbundet med
valgfriheden for flypendlere realiseres dermed ikke.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at
de foreslåede regler om opkrævning og afregning af moms
i den foreslåede § 46 b, stk. 1-3, ikke skal finde
anvendelse, hvis salget sker fra et fællesbo m.v., der
behandles ved bobehandler, et dødsbo, der behandles ved
bobestyrer, et konkursbo eller i tilfælde, hvor den
afgiftspligtige er under rekonstruktionsbehandling.
I disse tilfælde vil det
således som efter gældende ret fortsat påhvile
bobehandlere, bobestyreren, kurator eller rekonstruktøren at
opgøre og opkræve moms, med henblik på at der
skal ske en ligelig fyldestgørelse af den afgiftspligtiges
kreditorer.
I de tilfælde, hvor salget sker fra
et konkursbo m.v., og hvor der ikke er dækning til samtlige
øvrige kreditorer, ville SKAT ved at få betaling
direkte fra fogedretten opnå fuld dækning af sit krav
forud for de øvrige kreditorer.
Formålet med ændringsforslaget
er at sikre, at SKAT ikke opnår en bedre retsstilling, end
øvrige kreditorer har efter gældende ret.
Til nr. 5
Det foreslås, at der rettelig
henvises til Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/2446. Det skyldes, at der ikke skal henvises til
Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/651, som er en
berigtigelse af den delegerede forordning (EU) 2015/2446.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 7
Der er tale om en
konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 1 om deling af lovforslaget i to forslag.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan
Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim
Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF)
Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jakob
Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders
Johansson (KF) Thomas Jensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen
(S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard
Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd.
Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René
Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob
Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 182
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 4 | Supplerende høringsskema og
høringssvar, fra skatteministeren | 5 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren | 6 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 182
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om at yde teknisk bistand til et
ændringsforslag om deling af lovforslaget, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|