Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 23 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2017 og var til 1. behandling den 4. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19. december 2016 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 72. Den 29. marts 2017 sendte Skatteministeriet de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Oplæg

Professor Morten Bennedsen, Københavns Universitet, har den 4. maj 2017 holdt et oplæg for udvalget om lovforslaget, jf. bilag 9.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bech-Bruun Advokatfirma,

FSR-danske revisorer,

Landbrug & Fødevarer og SEGES og

Zimmermann Skattekonsulenter.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser undtagen 1, som udvalget forventer kommenteret inden 2. behandling af lovforslaget.

Åbent samråd

Udvalget har stillet 8 samrådsspørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret i åbne samråd den 11. og 23. maj 2017.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 41 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret 39 spørgsmål. Udvalget forventer, at skatteministeren besvarer de sidste 2 spørgsmål inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA, og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1, 4-6 og 10 og for ændringsforslag nr. 2, 3, 7-9 og 11-23.

Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget vil sikre en markant forbedring af rammevilkårene for de mange familieejede virksomheder, der står over for et generationsskifte i de kommende år.

De familieejede virksomheder spiller en central rolle i Danmark. De har ofte en stærk lokal forankring og bidrager med mange arbejdspladser også uden for de større byer.

Med lovforslaget vil regeringen og DF sikre, at familieejerskabet vedbliver med at være en attraktiv ejerform i Danmark i fremtiden.

SR-regeringen ophævede den såkaldte formueskattekurs i 2015, hvilket efterlod de familieejede virksomheder med en stor ekstraregning på ca. ½ mia. kr. om året uden nogen form for kompenserende lempelser.

Det retter regeringen og DF nu op på ved gradvis at nedsætte bo- og gaveafgiften til 5 pct. i 2020. Den samlede beskatning vil med vedtagelsen af lovforslaget være nede på 6 pct., hvor den i dag er 17 pct., når der udloddes udbytte til at betale afgiften. Det vil sikre, at virksomhederne ikke drænes for likviditet ved et generationsskifte. Pengene kan derimod blive i virksomhederne, hvor de kan investeres i nye maskiner, teknologier og arbejdspladser.

Den nedsatte afgift vil også gælde ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Det er altså for regeringen og DF et »både-og« - ikke et »enten-eller«.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at nedsættelsen af arveafgiften medfører større ulighed og hverken gavner vækst eller beskæftigelse. S og SF bemærker, at svar fra Skatteministeriet bekræfter, at en lavere arveafgift ikke skaber arbejdspladser, men tværtimod kan have en skævvridende effekt, fordi overdragelse til næste generation kan vælges af skattehensyn, selv om det ikke er den bedste løsning.

S og SF bemærker desuden, at forsker Morten Bennedsen har påvist, at 61 pct. af 13.000 adspurgte virksomhedsejere »slet ikke« anser arveafgiften som en begrænsning i planlægningen af generationsskifte, ligesom henstandsordningen ikke benyttes, til trods for at brug af ordningen betyder, at beskatningen kan fordeles over 15 år. For S og SF er det derfor tydeligt, at nedsættelsen af arveafgiften ikke løser et problem for landets virksomheder, men alene må ses som en ideologisk skattelettelse, der koster danske skatteydere en milliard kroner om året. Samtidig er S og SF imod den omvendte progressivitet, som dette lovforslag indeholder, hvor en særlig udvalgt gruppe af borgere kan slippe med 5 pct. i arveafgift, mens almindelige danskere betaler 15 pct. S og SF bemærker i den forbindelse, at Danmark ligger på et lavt niveau for arveafgiften i OECD. Samtidig er S og SF bekymrede ved udsigten til, at lovforslaget kan åbne for mere skattespekulation og skattetænkning i forhold til at overflytte værdier til en virksomhed for at undgå beskatning.

S og SF ser desuden med stor beklagelse på, at regeringen har fastholdt at anvende forkerte tal i bemærkningerne, da forsker Morten Bennedsen klart i sin præsentation til Skatteudvalget har understreget, at antallet af virksomheder, som vil blive påvirket af lovforslaget, vurderes at være mellem 6.000 og maksimalt 10.000 og dermed ikke 23.000, som der står anført i lovforslagets bemærkninger. Der er dermed tale om et langt lavere antal virksomheder og arbejdspladser. Ligeledes mener S og SF, at det er bemærkelsesværdigt, at skatteministeren ikke har set sig i stand til at svare på et eneste af de fordelingsmæssige spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med udvalgsarbejdet, hvilket slører konsekvenserne af denne nedsættelse af arveafgiften i forhold til formuekoncentration og gevinst for nogle af de borgere, der i forvejen har mest i Danmark.

S og SF har opfordret regeringen til vækstforhandlinger og til at fremrykke arbejdet for skattefri overdragelse til erhvervsdrivende fonde, men er blevet afvist. S og SF ønsker bedre vilkår for overdragelse til erhvervsdrivende fonde for at sikre langsigtede investeringer og danske arbejdspladser.

Enhedslistens medlemmer af udvalget er dybt kritiske over for, at nogle af landets rigeste familier fremover kan se frem til besparelser, der potentielt kan være i milliardklassen. De af regeringen fremlagte vurderinger af, at mindreprovenuet årligt er på ca. 1 mia. kr., er taget ud fra en gennemsnitsbetragtning. Det fremgår dog også klart af svar på Enhedslistens spørgsmål, at hvis en meget stor virksomhed til en værdi af 45-50 mia. kr. overdrages, kan mindreprovenuet ved lovforslaget i det pågældende år langt overstige 1 mia. kr. og potentielt være på op til 3-4 mia. kr.

Regeringen har argumenteret for, at lovforslaget vil være vækstskabende og sikre arbejdspladser i Danmark. Disse antagelser bygger på en rapport, som er bestilt af de familieejede virksomheders eget netværk, Vækst i Generationer. Derudover har rapportens ene forfatter offentligt undsagt den måde, hvorpå regeringen har anvendt rapportens konklusioner. Skatteministeren har efterfølgende udtalt, at lovforslaget slet ikke omhandler et spørgsmål om vækst og arbejdspladser, men at det er moralsk motiveret. Enhedslisten deler ikke regeringens ambition om, at nogle af landets rigeste familier skal have lempet deres afgift ved overdragelse af erhvervsvirksomhed og spare potentielt enorme beløb. Enhedslisten kan således ikke støtte forslaget.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

1) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a ændres i stk. 2, nr. 1, »der har« til: »der direkte eller indirekte har«.

[Indirekte ejerskab gennem datterselskaber sidestilles med direkte ejerskab]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

2) I den under nr. 2 foreslåede § 1 b ændres i stk. 3, 1. og 3. pkt., »stk. 5« til: »stk. 1«.

[Rettelse af forkert henvisning]

3) I den under nr. 2 foreslåede § 1 b ændres i stk. 4, 1. pkt., »aktivets værdi« til: »arvens værdi«.

[Sproglig præcisering]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

4) I den under nr. 10 foreslåede § 23 a ændres i stk. 2, nr. 1, »der ejer« til: »der direkte eller indirekte ejer«.

[Indirekte ejerskab gennem datterselskaber sidestilles med direkte ejerskab]

5) I den under nr. 10 foreslåede § 23 a ændres i stk. 2, nr. 2, 2. pkt., »22, stk. 1« til: »§ 22, stk. 1 og 2«.

[Ved udlodning fra dødsbo skal medregnes svigerbørn til nærtstående ved vurderingen af overdragerens aktive deltagelse i virksomheden svarende til gavesituationen]

6) I den under nr. 10 foreslåede § 23 a indsættes i stk. 3 som 2. pkt.:

»1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidig, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1.«

[Fordeling af grundbeløb skal ikke ske på tidligere modtagne gaver]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

7) I den under nr. 10 foreslåede § 23 b ændres i stk. 1, 1. pkt., »stk. 1« til: »§ 23 a, stk. 1,«.

[Rettelse af forkert henvisning]

8) I den under nr. 10 foreslåede § 23 b ændres i stk. 3, 1. pkt., »stk. 5« til: »stk. 1«.

[Rettelse af forkert henvisning]

9) I den under nr. 10 foreslåede § 23 b ændres i stk. 3, 2. pkt., »§ 1 a, stk. 6, 2.-4. pkt.« til: »§ 1 b, stk. 2, 2. og 3. pkt.«

[Rettelse af forkert henvisning]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

10) I den under nr. 10 foreslåede § 23 b indsættes i stk. 4 som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overdragerens ægtefælle, i det omfang tabet anvendes ved overførsel til denne.«

[Modregning i værdi af tabsfradrag skal også ske ved overførsel af tab til ægtefælle]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

11) I den under nr. 11 foreslåede § 26 a ændres i stk. 3, 1. pkt., »§ 23 a, stk. 5« til: »§ 23 b, stk. 1«.

[Rettelse af forkert henvisning]

Til § 3

12) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 29, stk. 3, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-4. pkt.««

[Ændring af henvisning]

Til § 6

13) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 26, stk. 7, ændres », jf. dog 2. pkt.« til: », jf. dog 2. og 3. pkt.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]

14) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 26, stk. 7, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og en anden opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den skattepligtige anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, og skulle realisationsprincippet have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen.««

[Præcisering af bestemmelsen om genoptagelse af skatteansættelse for værdipapirer m.v., hvor realisationsprincippet skulle have været anvendt]

15) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 27, stk. 4, ændres », jf. dog 2. pkt.« til: », jf. dog 2. og 3. pkt.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 16]

16) Nr. 5 affattes således:

»5. I § 27, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og en anden opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den skattepligtige anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, og skulle realisationsprincippet have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen.««

[Præcisering af bestemmelsen om genoptagelse af skatteansættelse for værdipapirer m.v., hvor realisationsprincippet skulle have været anvendt]

Til § 8

17) I det under nr. 1 foreslåede § 80, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 1 a, stk. 6« til: »§ 1 b stk. 1«.

[Rettelse af forkert henvisning]

Til § 9

18) I stk. 2, 1. pkt., ændres »eller senere« til: »eller senere, jf. dog stk. 3«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 20]

19) I stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 9-13« til: »nr. 9-11«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 20]

20) I stk. 3 indsættes som 3. pkt.:

»Boafgiftslovens § 12 a, 2. og 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 1, nr. 12 og 13, har virkning for beregning af bo- og gaveafgift, hvor gaveanmeldelsen eller boopgørelsen er modtaget af told- og skatteforvaltningen den 1. juli 2017 eller senere.«

[De ændrede fristregler for SKATs sagsbehandling skal gælde for gaveanmeldelser og boopgørelser, der modtages fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2017]

21) I stk. 5 ændres »1. juli 2017« til: »30. juni 2017«.

[Præcisering af virkningstidspunkt for ændringen af pengetankreglen]

22) I stk. 7 ændres »Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. pkt., og § 27, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved denne lovs § 6, nr. 2 og 3« til: »Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 6, nr. 3 og 5«.

[Rettelse af forkert henvisning og konsekvens af ændringsforslag nr. 14 og 16]

23) Som stk. 8 indsættes:

»Stk. 8. Den skattepligtige kan i forbindelse med selvangivelsen for 2017 fastsætte værdien for værdipapirer m.v. efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 6, nr. 3 og 5. Det er en betingelse, at told- og skatteforvaltningen har foretaget eller den skattepligtige har anmodet om en ændret ansættelse vedrørende værdipapiret m.v. for indkomstår forud for 2017.«

[Reglerne for fastsættelse af værdien for værdipapirer m.v. ved genoptagelse skal også gælde ved selvangivelse for indkomståret 2017]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder ved ejerens død er bl.a. betinget af, at afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der har ejet virksomheden i den anførte periode.

Det foreslås præciseret, at i tilfælde, hvor afdøde har ejet virksomheden i form af aktier i et selskab, der har ejet virksomheden, er betingelsen ligeledes opfyldt, når det pågældende selskab ejer virksomheden indirekte gennem et datter- eller datterdatterselskab.

Til nr. 2, 7-9, 11 og 17

Der er tale om rettelser af forkerte henvisninger.

Til nr. 3

Det følger af lovforslaget, at har udlodningen af et aktiv, der er omfattet af afgiftsnedsættelsen, medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af boet, modregnes afgiftsnedsættelsen i skatteværdien af tabet ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Afgiftsnedsættelse er angivet som en procentdel af aktivets værdi, der vil udgøre 10 pct., hvis der er betalt boafgift med 5 pct., når afgiftsnedsættelsen er fuldt indfaset fra 2020.

Det foreslås præciseret, at den afgiftsnedsættelse, der skal lægges til grund ved modregningen, beregnes som en procentsats af arvens værdi, som er den korrekte angivelse af den beløbsmæssige besparelse, der opnås ved den nedsatte afgift.

Til nr. 4

Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder ved gaveoverdragelse er bl.a. betinget af, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen, enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

Det foreslås præciseret, at i tilfælde, hvor gavegiver har ejet virksomheden i form af aktier i et selskab, der er ejer af virksomheden, er betingelsen ligeledes opfyldt, når det pågældende selskab ejer virksomheden indirekte gennem et datter- eller datterdatterselskab.

Til nr. 5

Der stilles i lovforslaget, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, krav til afdødes deltagelse i virksomheden. Afdøde eller dennes nærtstående skal således i mindst 1 år af ejertiden have deltaget aktivt i virksomheden.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. afdødes bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børnebørn m.fl.

I forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, vedrørende overdragelse af erhvervsvirksomhed ved gave stilles der tilsvarende krav om gavegivers deltagelse i virksomheden, men der er i opregningen af gavegivers nærtstående alene henvist til afdødes ægtefælle og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1, anførte personkreds.

Det foreslås, at der tillige indsættes en henvisning til boafgiftslovens § 22, stk. 2, der vedrører svigerbørn, således at kredsen af nære pårørende som forudsat i lovforslagets bemærkninger er ens for både arv og gave.

Til nr. 6

Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over det afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til SKAT.

I forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 3, er det foreslået, at ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af den lave afgiftssats (erhvervsvirksomhed) og gaver omfattet af den høje afgiftssats (anden formue) fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales den lave gaveafgift, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales den høje afgift.

Det foreslås, at den forholdsmæssige fordeling af grundbeløb kun skal gælde for gaver, der modtages samtidig, og når der af en gave skal beregnes afgift efter begge afgiftssatser. Herved undgås, at afgiftsberegningen skal genoptages for gaver, der er modtaget tidligere i det pågældende kalenderår.

Til nr. 10

Det følger af forslaget til boafgiftslovens § 23 b, stk. 4, at har overdragelsen af et aktiv ved gave omfattet af den nedsatte afgift medført et skattemæssigt tab, der kan udnyttes af overdrageren i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, modregnes afgiftsnedsættelsen i skatteværdien af tabsfradraget ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at modregning af afgiftsnedsættelsen skal ske hos en eventuel ægtefælle, hvis tabet overføres til anvendelse hos ægtefællen.

Til nr. 12

Der er tale om ændring af en henvisning, der er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 13

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, foreslås indsat et nyt 3. pkt., jf. ændringsforslag nr. 14.

Til nr. 14

Det følger af forslaget til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. pkt., at der ved genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v., hvor den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, anvendes værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår, der genoptages.

Hvis den skattepligtige har anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, men realisationsprincippet skulle have været anvendt, er der ikke tale om ansættelse af en værdi primo indkomståret for værdipapiret m.v.

På den baggrund foreslås forslaget justeret, så det foreslåede 2. pkt. alene angår de tilfælde, hvor den skattepligtige skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, f.eks. lagerprincippet, men har anvendt realisationsprincippet.

Det foreslås således, at værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for genoptagelsesfristen i disse tilfælde skal fastsættes til værdipapirets m.v. anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår.

Endvidere foreslås det, at der indsættes et nyt 3. pkt., således at det tydeliggøres, hvordan skatteansættelsen skal ske i tilfælde, hvor den skattepligtige skulle have anvendt realisationsprincippet, men hvor der er anvendt en anden opgørelsesmetode, f.eks. lagerprincippet.

Det foreslås således, at værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen i disse tilfælde skal opgøres som anskaffelsessummen henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår.

Til nr. 15

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, foreslås indsat et nyt 3. pkt., jf. ændringsforslag nr. 16.

Til nr. 16

Det følger af forslaget til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, 2. pkt., at der ved genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v., hvor den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, anvendes værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår, der genoptages.

Hvis den skattepligtige har anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, men realisationsprincippet skulle have været anvendt, er der ikke tale om ansættelse af en værdi primo indkomståret for værdipapiret m.v.

På den baggrund foreslås forslaget justeret, så det foreslåede 2. pkt. alene angår de tilfælde, hvor den skattepligtige skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, f.eks. lagerprincippet, men har anvendt realisationsprincippet.

Det foreslås således, at værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for genoptagelsesfristen i disse tilfælde skal fastsættes til værdipapirets m.v. anskaffelsessum henholdsvis værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår.

Endvidere foreslås det, at der indsættes et nyt 3. pkt., således at det tydeliggøres, hvordan skatteansættelsen skal ske i tilfælde, hvor den skattepligtige skulle have anvendt realisationsprincippet, men hvor der er anvendt en anden opgørelsesmetode, f.eks. lagerprincippet.

Det foreslås således, at værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen i disse tilfælde skal opgøres som anskaffelsessummen henholdsvis gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår.

Til nr. 18-20

I lovforslagets § 1, nr. 4, 12 og 13, er der foreslået regler for suspension ved beregningen af fristerne for SKATs behandling af sager vedrørende værdiansættelse af arv og gaver, herunder fordelingen af værdierne mellem de to afgiftsgrundlag. Har SKAT ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen eller fordelingen af værdierne, suspenderes fristen - 6 måneder ved gaveafgift - i den periode, der forløber, fra SKAT anmoder om disse oplysningerne, indtil oplysningerne modtages.

Ifølge lovforslaget har reglerne virkning for overdragelser, der sker den 1. januar 2016 eller senere, svarende til virkningstidspunktet for afgiftsnedsættelsen.

Det foreslås, at de ændrede regler for beregning af sagsbehandlingsfristen tillægges virkning for nye sager, dvs. boopgørelser og gaveanmeldelser, der modtages fra og med den 1. juli 2017. Med forslaget undgås det, at de ændrede regler får virkning for allerede afsluttede eller verserende sager.

Til nr. 21

Det er i lovforslagets § 9, stk. 4, foreslået, at de ændrede regler for overdragelse med succession i aktieavancebeskatningslovens § 34 og dødsboskattelovens § 29 tillægges virkning for overdragelse af aktier og virksomheder, der sker den 1. juli 2017 eller senere.

Det er endvidere i lovforslagets § 9, stk. 5, foreslået, at ved opgørelsen af, om et selskabs virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse (pengetankreglen), finder aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. september 2015, anvendelse for perioden til og med den 1. juli 2017, mens § 34, som foreslået ændret ved lovforslagets § 2, finder anvendelse for perioden fra og med den 1. juli 2017.

Med ændringsforslaget foreslås det, at ved opgørelsen af, om et selskabs virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse (pengetankreglen), finder aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. september 2015, anvendelse for perioden til og med den 30. juni 2017, mens § 34 som foreslået ændret ved lovforslagets § 2 finder anvendelse for perioden fra og med den 1. juli 2017. Der er tale om en præcisering, således at regnskabsforhold vedrørende den 1. juli 2017 ikke indgår i begge opgørelser.

Til nr. 22

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, foreslås indsat et nyt 3. pkt., jf. ændringsforslag nr. 14 og 16. Der er endvidere tale om rettelse af forkert henvisning.

Til nr. 23

Efter lovforslaget skal loven træde i kraft den 1. juli 2017, og de nye bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder anvendelse fra og med indkomståret 2017, selv om det tidligste indkomstår inden for genoptagelsesfristerne ikke er indkomståret 2017, men et tidligere indkomstår.

Hvis den skattepligtige imidlertid i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2017 finder ud af, at der f.eks. fejlagtigt er anvendt realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på et værdipapir i de tidligere år, kan den skattepligtige anmode om genoptagelse i henhold til de gældende bestemmelser i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der kan herefter ske genoptagelse for indkomstårene forud for 2017.

For så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2017, er der imidlertid ikke et spørgsmål om genoptagelse for indkomståret 2017, hvis den skattepligtige endnu ikke har selvangivet, eller SKAT ikke har foretaget en skatteansættelse for året.

Det findes ikke hensigtsmæssigt, at den skattepligtige først skal selvangive efter de hidtidige bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, f.eks. efter lagerprincippet, hvorefter der skal anmodes om genoptagelse og ændret skatteansættelse efter de nye regler. Det foreslås derfor, at de foreslåede regler også skal finde anvendelse for indkomståret 2017 i tilfælde, hvor det allerede i forbindelse med selvangivelsen for 2017 står klart, at opgørelsen for tidligere år ikke er foretaget korrekt.

Den skattepligtige vil herefter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i forbindelse med selvangivelsen for 2017 tilsvarende kunne fastsætte værdien for værdipapirer m.v. efter de bestemmelser, der i relation til genoptagelse af skatteansættelsen forslås indsat i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, 2. og 3. pkt., og § 27, stk. 4, 2. og 3. pkt.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.