Skriftlig fremsættelse (3. maj 2017)

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand)

(Lovforslag nr. L 210)

Regeringen (V, LA, K), Socialdemokratiet og Radikale Venstre har den 18. april 2017 indgået en tillægsaftale til elbilaftalen af 9. oktober 2015 og er således enige om, at der fortsat skal ske udbredelse af nye grønne motorteknologier i Danmark. Dette skal ske på en balanceret måde, hvor rammevilkårene for også små og mellemstore elbiler m.v. er gunstige, så disse på sigt bliver konkurrencedygtige med konventionelle biler af samme størrelse.

Indfasningen af elbiler i registreringsafgiften har bremset salget af elbiler mere end forudsat ved indgåelse af elbilaftalen i oktober 2015. Som led i aftalen af 18. april 2017 gennemføres således en række nye lempelser for el- og brintbiler, herunder en lempeligere indfasning for at sikre fortsat udbredelse af køretøjer med grønne motorteknologier.

Lovforslaget indeholder elementerne i aftalen af 18. april 2017, idet den aftalte tilskudspulje til brændselscellebiler dog gennemføres i andet regi.

Det foreslås at udskyde indfasningen af de almindelige afgifter for elbiler med 2 år eller indtil et måltal på 5.000 nyregistrerede elbiler er opnået. Det betyder, at registreringsafgiften forbliver på 20 pct. af de almindelige afgifter plus bundfradrag, indtil måltallet er nået, dog senest til den 1. januar 2019. Der foreslås en tilsvarende udskydelse af indfasningen af de almindelige afgifter for pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler. Som det fremgår af aftalen, vil der blive lovgivet om genoptagelse af indfasning af de almindelige afgifter, hvis måltallet på 5.000 nyregistrerede elbiler nås inden den 1. januar 2019.

Det foreslås endvidere, at der indføres et tidsbegrænset fradrag for batterikapacitet i elbiler og pluginhybridbiler.

Desuden foreslås en forlængelse med 2 år af den særlige ordning vedrørende erhvervsmæssig opladning af elbiler til den lave processats, og at der fra 2020 betales fuld elafgift ved opladning af elbiler. I forlængelse heraf foreslås dog, at den lave processats fortsat skal finde anvendelse for elbusser i yderligere 4 år til og med 2023 med en mulighed for yderligere forlængelse. Dette kræver dog godkendelse fra Rådet.

Herudover foreslås, at der indføres en ny sats for metanol blandet med vand til brug i brændselsceller, som skal sikre, at der ikke betales energiafgift af det iblandede vand. Endelig foreslås, at beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v. af gasbiler ændres, så disse biler sidestilles med de øvrige biltyper.

Tidspunktet for indgåelse af aftalen af 18. april 2017, Folketingets sommerferie og hensynet til ikke at sætte salget af elbiler m.v. i stå i en længere periode hen over sommeren medfører en tidsmæssigt presset proces. Et udkast til lovforslag har derfor i perioden fra den 25. april 2017 til den 3. maj 2017 været sendt i en forkortet høring.

Folketingets 30-dages regel og det sene tidspunkt for fremsættelsen af lovforslaget gør, at det ikke er muligt at sikre, at lovforslaget kan vedtages mindst 30 dage forud for den foreslåede ikrafttrædelse den 1. juli 2017. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, hverken af hensyn til branchen eller bilejerne, at ikrafttrædelsen udsættes til et senere tidspunkt. Det ønskes, at lovforslaget vedtages i indeværende samling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.