Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

(Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke-almennyttige uddelinger)

§ 1

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 17. august 2015, som ændret ved lov nr. 651 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, 7. pkt., ændres »§ 4, stk. 4, 8 og 9,« til: »§ 4, stk. 3, 7 og 8,«.

2. I § 3, stk. 3, 11. pkt., ændres »§ 4, stk. 6 eller 8,« til: »§ 4, stk. 5 eller 7,«.

3. § 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.

4. I § 4, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår »og 2«.

5. I § 4, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., i stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

6. I § 4, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., i stk. 7, der bliver stk. 6, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

7. I § 4, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., og i stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 4 eller 8« til: »stk. 3 eller 7«.

8. I § 4, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

9. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1 og 4,« til: »§ 4, stk. 1 og 3,«.

10. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 3, 5, 6, 7 og 9,« til: »§ 4, stk. 2, 4, 5, 6 og 8,«.

11. I § 15, stk. 3, nr. 2, ændres »§ 4, stk. 8,« til: »§ 4, stk. 7,«.

12. I § 22, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 6, 1. pkt.,« til: »§ 4, stk. 5, 1. pkt.,«.

13. I § 22, 3. pkt., ændres »§ 4, stk. 7,« til: »§ 4, stk. 6,«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 V ændres »§ 4, stk. 3, 2. pkt.,« til: »§ 4, stk. 2, 2. pkt.,«.

2. I § 7 V indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende, og ikke har fradrag for uddelingen. Uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, når de enkelte rater forfalder.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 B, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, skal for hver enkelt modtager indberette, om uddelingen foretages til fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.«

2. I § 7 B, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 3, 2. pkt.,« til: »§ 4, stk. 2, 2. pkt.,«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Loven har virkning for uddelinger, hvor fonden eller foreningen bliver retligt forpligtet til at foretage uddelingen den 5. oktober 2016 eller senere. Loven har dog virkning for uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, når raterne forfalder den 5. oktober 2016 eller senere, hvis fonden eller foreningen efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, har valgt dette fradragstidspunkt for sådanne uddelinger.

Stk. 3. Fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan foretage fradrag for uddelinger, hvor fonden eller foreningen blev retligt forpligtet til at foretage uddelingen fra og med indkomståret 2004 til og med den 4. oktober 2016, og som er sket til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, selvom modtageren af uddelingerne ikke var skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, dødsboskatte­lov­ens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Hvis fonden eller foreningen efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, har valgt fradrag for uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, når raterne forfalder, kan der i stedet foretages fradrag for rater, der forfaldt fra og med indkomståret 2004 til og med den 4. oktober 2016, og som er sket til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, selvom modtageren af uddelingerne ikke var skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at tilpasse fondsbeskatning­en til EU-retten, men samtidig sikre, at fonde omfattet af fondsbeskatningsloven og modtagere af uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige (herefter omtalt som ikke-almennyttige uddelinger), som er skattepligtige i Danmark af uddelingen, samlet set ikke stilles ringere som følge af justeringen.

EU-Domstolen har ved dom af 17. september 2015, sag C-589/13, F. E. Familienprivatstiftung Eisenstadt, fastslået, at de daværende østrigske regler var i strid med EU-rettens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed i artikel 63 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), idet de gjorde fradrag for fondsuddelinger afhængigt af, at modtageren var skattepligtig i Østrig (fondens hjemland). I fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, er fondes fradrag for uddelinger ligeledes afhængigt af, at modtageren er skattepligtig af uddelingen i Danmark, når uddelingen er ikke-almennyttig. Disse regler må derfor tilsvarende anses for at være i strid med EU-retten.

For at bringe fondsbeskatningen i overensstemmelse med EU-retten på dette punkt foreslås der derfor en justering af reglerne for fondes fradrag for ikke-almennyttige uddelinger. Justeringen medfører, at der ikke længere kan opnås fradrag i fonden for ikke-almennyttige uddelinger til modtagere, der er skattepligtige i Danmark af uddelingen. Herved sker der en ligestilling i forhold til ikke-almennyttige uddelinger til modtagere, der ikke er skattepligtige i Danmark af uddelingen.

Der ændres ikke på reglerne for fondes fradrag for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige uddelinger (herefter omtalt som almennyttige uddelinger).

Samtidig foreslås, at merprovenuet fra denne skærpelse af fondsbeskatningen tilbageføres ved at nedsætte beskatning­en af uddelingsmodtagerne. Det foreslås således, at modtagere af ikke-almennyttige uddelinger fra danske fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller fra tilsvarende skattepligtige udenlandske fonde og foreninger alene skal medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

2. Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke-almennyttige uddelinger

2.1. Gældende ret

Den skattepligtige indkomst for fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven - bortset fra arbejdsmarkedssammenslutninger (typisk arbejdsgiverforeninger og fagforeninger), der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 - opgøres ifølge fondsbeskatningslovens § 3 som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler for aktieselskaber. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 25.000 kr. Foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, det vil sige faglige brancheforeninger, der har til opgave at varetage medlemmernes økonomiske interesser uden at beskæftige sig med lønforhandling eller udbetale konfliktstøtte, har dog et bundfradrag på 200.000 kr.

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, har fonde og foreninger fradrag for almennyttige uddelinger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, gives der endvidere fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, når modtagerne af uddelingerne er skattepligtige heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2 (skattepligtige fysiske personer), dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Reglen finder anvendelse, selvom der er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes ved opgørelsen af denne fonds skattepligtige indkomst efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene. Reglen om fradrag for ikke-almennyttige uddelinger finder ikke anvendelse for arbejdsmarkedssammenslutninger.

Uddelingen anses efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, for foretaget, når der foreligger en retsgyldig forpligtelse for fonden m.v. til at foretage uddelingen. Ved uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, kan en fond eller for­ening vælge mellem at fratrække uddelingerne på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter hvor de enkelte rater forfalder. Det én gang valgte fradragstidspunkt kan ikke ændres for den konkrete uddeling. Fonden er dog ikke bundet til samme princip ved forskellige løbende uddelinger.

Fondsuddelinger til fysiske personer, selskaber og fonde, der er hjemmehørende i Danmark, behandles hos modtageren som gaver. Uddelingsbeløbet medregnes derfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer er der tale om personlig indkomst. Efter skattekontrollov­ens § 7 B skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, foretage indberetning til SKAT om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager.

Uddelinger til fysiske personer, selskaber og fonde, der er hjemmehørende i udlandet, er derimod ikke omfattet af begrænset skattepligt i Danmark. Dobbeltbeskatningsoverens­­komsterne medfører i øvrigt, at Danmark normalt ikke ville kunne beskatte uddelingerne, hvis der var begrænset skattepligt af uddelingerne.

Fondsbeskatningslovens § 6 medfører, at der ikke opnås fradrag for uddelingerne efter fondsbeskatningslovens § 4, i det omfang fonden eller foreningen har skattefrie indtægter som følge af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2 (ovennævnte bundfradrag) eller § 10 (skattefrie datterselskabsudbytter eller delvist skattefrie udbytter vedrørende unoterede porteføljeaktier, hvor der alene medregnes 70 pct. af udbyttet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst).

Underskud som følge af uddelinger kan efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, alene fremføres til senere indkomstår, i det omfang det svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.

2.2. Lovforslaget

Det er ikke muligt at opretholde fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, i den nuværende udformning, da den i lyset af ovennævnte dom fra EU-Domstolen må anses for at være i strid med EU-retten.

Hvis betingelsen om skattepligt af uddelingen blot fjernes, og der således også gives fradrag for ikke-almennyttige uddelinger til personer og selskaber, der ikke er skattepligtige i Danmark af uddelingen, ville skattepligtige overskud i givet fald kunne uddeles med fradragsret. Det ville medføre, at udlændinge og danskere bosiddende i udlandet reelt ville kunne drive erhvervsvirksomhed i fondsregi i Danmark uden dansk beskatning af indkomsten fra erhvervsvirksomheden. Selskaber og fysiske personer ville således kunne flytte deres erhvervsvirksomhed og aktiver med stort indkomstpotentiale over i en fond, hvorefter alt fremtidigt afkast ville kunne gøres skattefrit i Danmark ved ikke-almennyttige uddelinger til selskaber og personer, der ikke er skattepligtige i Danmark.

Det foreslås derfor i stedet, at reglerne for fradragsret ved ikke-almennyttige uddelinger til modtagere, der er skattepligtige af uddelingen i Danmark, ændres fremadrettet for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. Det indebærer, at der således fremover ikke vil være fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, uanset om modtageren er skattepligtig af uddelingen i Danmark eller ej.

En ophævelse af fradragsretten har alene betydning, hvis fonden oppebærer skattepligtig indkomst, f.eks. som følge af skattepligtigt afkast på dens aktiver eller drift af erhvervsvirksomhed i fonden. Hvis erhvervsvirksomheden drives i et underliggende datterselskab, vil ophævelsen af fradragsretten reelt kun have begrænset betydning, idet udbytterne fra datterselskabet er skattefrie, og der allerede nægtes fradrag for uddelinger, i det omfang der modtages skattefrie udbytter.

Det foreslås endvidere, at modtagerne af de ikke-almennyttige uddelinger fra fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og tilsvarende skattepligtige udenlandske fonde og foreninger alene skal medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at den udenlandske fond eller forening er indkomstskattepligtig uden fritagelse og ligesom de danske fonde og foreninger ikke har fradrag for uddelingen.

Det foreslås, at bestyrelsen for den enkelte fond eller for­ening - udover den eksisterende indberetningspligt - skal indberette, om uddelingen foretages til fyldestgørelse af formål, der er almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der er ikke-almennyttige. Dette skal ske for hver enkelt uddelingsmodtager, således at oplysningerne kan indarbejdes i selvangivelserne for fysiske personer.

Loven foreslås at have virkning fra fremsættelsen af nærværende lovforslag, idet der vil være risiko for hamstring ved, at fonde vil fremrykke ikke-almennyttige uddelinger med henblik på at sikre fradrag for sådanne uddelinger, inden fradragsretten bliver ophævet, hvis virkningstidspunktet bliver fastsat til et senere tidspunkt. For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for tab af et ikke ubetydeligt beløb for statskassen er det nødvendigt, at loven tillægges virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse.

Det foreslås som en overgangsbestemmelse, at fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, har fradrag for ikke-almennyttige uddelinger foretaget før fremsættelsen af lovforslaget til personer, der ikke er skattepligtige i Danmark af uddelingen. Dette er en følge af EU-dommen. Af ordensmæssige hensyn foreslås dette indsat i en særlig overgangsbestemmelse, således at der i overensstemmelse med princippet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, og § 34 a, stk. 4, kan opnås fradrag for ikke-almennyttige uddelinger foretaget fra og med indkomståret 2004. Dette princip indebærer, at der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen 10 år tilbage i tid, når hidtidig praksis er endeligt underkendt ved dom. Der kan kun ske genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med forslaget ophæves fondes fradragsret for ikke-almennyttige uddelinger. De samlede uddelinger til formål, der er ikke-almennyttige, og hvor modtageren er skattepligtig i Danmark, udgør ca. 1,2 mia. kr. årligt. En ophævelse af fradragsretten for gaveuddelinger skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt og ca. 75 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.1.

Skatteværdien af fradragene svarer til selskabsskattesatsen på 22 pct. fra og med 2016. En del af fondenes indkomst består af skattefrie udbytter m.v., og mange fonde vil ikke fuldt ud kunne udnytte fradraget for uddelingerne, idet udnyttelsesgraden skønnes at udgøre ca. 75 pct.

Stramningen vil medføre, at fondene har færre midler til uddelinger, hvilket vil reducere uddelingerne og dermed forbrugsmulighederne hos modtagerne. Dette vil medføre et tilbageløb i form af lavere indtægter fra moms og afgifter for så vidt angår modtagere bosiddende i Danmark. Tilbageløbet beregnes til 61,5 pct. og består af mindreindtægter fra beskatningen af gaven hos modtagerne og lavere indtægter fra moms og afgifter som følge af gavemodtagers reduktion i disponibel indkomst.

En ophævelse af fradraget vil alt andet lige reducere fondenes midler til uddelinger og konsolidering. Det kan potentielt reducere de erhvervsdrivende fondes investeringer. Den samlede strukturvirkning vurderes dog at være minimal.

Kommunernes andel af selskabsskatten udgør 13,41 pct., der afregnes det tredje år efter indkomståret. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Parallelt med ophævelsen af fondenes fradragsret for ikke-almennyttige uddelinger justeres beskatningen hos modtagerne, således at disse fremadrettet alene skal medregne 80 pct. af uddelingerne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Herved tilbageføres merprovenuet ved ophævelsen af fondenes fradragsret opgjort efter tilbageløb og adfærdsændringer til modtagerne af de ikke-almennyttige uddelinger, jf. tabel 3.2.

Da det skønnes, at modtagerne af ikke-almennyttige uddelinger alt overvejende er personer, vil justeringen medføre en reduktion i de kommunale indtægter svarende til det umiddelbare mindreprovenu.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Samlet vurderes de i lovforslaget foreslåede ændringer af fondsbeskatningsloven m.v. umiddelbart at medføre engangsomkostninger på i alt ca. 8,2 mio. kr. over en 5-årig periode til systemtilretning, kontrolaktivitet m.v.

Herudover forventes der afsat ressourcer til en øget kontrol- og vejledningsindsats. Det skyldes, at de foreslåede ændringer påvirker bestemmelsen om fradragsret for ikke-almennyttige uddelinger, og en del af fondsområdet er præget af ikke-professionelle indberettere.

De administrative omkostninger afholdes inden for Skatteministeriets eksisterende økonomiske rammer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

En ophævelse af fradraget vil i et vist omfang reducere fondenes midler til uddelinger og konsolidering.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser:

TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

EU-Domstolen har ved dom af 17. september 2015, sag C-589/13, F. E. Familienprivatstiftung Eisenstadt, fastslået, at de daværende østrigske regler var i strid med EU-rettens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed, idet de gjorde fradrag for fondsuddelinger afhængigt af, at modtageren var skattepligtig i Østrig (fondens hjemland). Efter de østrigske regler var et sådant fradrag udelukket, hvis modtageren var bosiddende i en anden medlemsstat og som følge heraf var fritaget for østrigsk beskatning, herunder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

EU-Domstolen fandt, at der var tale om en restriktion for de frie kapitalbevægelser, der ikke kunne begrundes i et tvingende alment hensyn.

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, medfører ligesom den østrigske skattelovgivning, at fondes fradrag for ikke-almennyttige uddelinger er afhængigt af, at modtageren er skattepligtig af uddelingen i fondens hjemland, det vil sige Danmark. Det vurderes, at bestemmelsen ligesom den østrigske er i strid med kapitalens frie bevægelighed.

Dommen omtaler alene forholdet mellem Østrig og andre EU-medlemslande. TEUF artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed omfatter imidlertid ligeledes kapitalbevægelser mellem EU-medlemslande og tredjelande. Der følger dog den undtagelse af TEUF artikel 64, at kapitalens frie bevægelighed ikke berører restriktioner over for tredjelande, der eksisterede i national lovgivning den 31. december 1993, og som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder.

Det vurderes imidlertid, at konklusionen i dommen ligeledes finder anvendelse på uddelinger til personer, der er hjemmehørende i lande uden for EU, selvom bestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, allerede eksisterede ved udgangen af 1993.

Det er vurderingen, at det ikke er muligt at opretholde fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, i den nuværende udformning i lyset af ovennævnte dom fra EU-Domstolen. Det foreslås derfor at ændre reglen om fradrag for ikke-almennyttige uddelinger til modtagere, der er skattepligtige heraf i Danmark, således at der fremover ikke vil være fradrag for sådanne uddelinger. Derved gøres der ikke forskel på, hvorvidt modtageren af en uddeling er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der kan være risiko for, at fonde, der tidlig­ere i overvejende grad har foretaget ikke-almennyttige uddelinger, vil fremrykke ikke-almennyttige uddelinger med henblik på at sikre fradrag for sådanne uddelinger, inden fradragsretten ophæves.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen den 5. oktober 2016 sendt i høring med frist den 3. november 2016 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Skovforening, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Vandværker, DANVA, DGI, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing, Finansrådet, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, HORESTA, Håndværksrådet, IBIS, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SEGES, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, indeholder to henvisninger til stykker i fondsbeskatningslovens § 4. Det foreslås, at henvisningerne justeres som følge af den foreslåede ophævelse af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, i lovforslag­ets § 1, nr. 3. Justeringerne har ingen konsekvenser for indholdet af bestemmelserne.

Til nr. 3

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, har fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, fradragsret for uddelinger til vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtageren af uddelingen er skattepligtig i Danmark heraf. Fonde og foreninger har således ikke fradrag, når modtageren ikke er skattepligtig af uddelingen i Danmark.

Det foreslås, at fradragsretten for uddelinger til modtagere, der er skattepligtige heraf i Danmark, til vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, ophæves. Med den foreslåede ændring fjernes forskelsbehandlingen mellem uddelinger til modtagere, der er skattepligtige af uddelingen i Danmark, og modtagere, der ikke er skattepligtige af uddelingen i Danmark. Reglerne bringes således i overensstemmelse med EU-retten.

Den foreslåede ændring medfører, at fonde i fremtiden alene har fradrag for almennyttige uddelinger, der uddeles efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Ikke-almennyttige fondsuddelinger vil ikke længere være fradragsberettigede.

Til nr. 4

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., kan uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen.

Det foreslås, at bestemmelsen alene skal referere til uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, idet fradragsretten efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, foreslås ophævet i lovforslagets § 1, nr. 3. Periodiseringsreglen i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, har dermed alene betydning for almennyttige uddelinger, der uddeles efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Til nr. 5-13

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5-10, der bliver stk. 4-9, § 9, stk. 1, § 15, stk. 3, nr. 2, og § 22 indeholder henvisning­er til stykker i fondsbeskatningslovens § 4. Det foreslås, at henvisningerne justeres som følge af den foreslåede ophævelse af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 3. Justeringerne har ingen konsekvenser for indholdet af bestemmelserne.

Til § 2

Til nr. 1

Modtagere af fondsuddelinger, som efter fondens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., beskattes som følge af ligningslovens § 7 V på det tidspunkt, hvor fonden har fradrag for uddelingen, det vil sige ratens forfaldstidspunkt. Hvis fonden ikke har valgt forfaldstidspunktet, vil fonden have fradrag, når den retlige forpligtigelse indtræder. Modtageren vil blive beskattet på samme tidspunkt.

Ligningslovens § 7 V, der sikrer symmetri mellem tidspunktet for fondens fradrag for rateuddelinger og tidspunktet for beskatningen af uddelingsmodtagerne, indeholder en henvisning til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3. Det foreslås, at henvisningen justeres som følge af den foreslåede ophævelse af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, i lovforslag­ets § 1, nr. 3.

Det foreslås under dette lovforslags § 2, nr. 2, at beskatningstidspunktet for uddelingsmodtageren i fremtiden vil være ratens forfaldstidspunkt for ikke-almennyttige uddeling­er, der strækker sig over flere indkomstår.

Til nr. 2

Efter gældende regler skal modtagere af ikke-almennyttige uddelinger fra fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, medregne hele uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for modtagere af uddelinger fra tilsvarende udenlandske fonde og foreninger.

Det foreslås, at modtagere af ikke-almennyttige uddeling­er fra fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslov­ens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, alene skal medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette vil gælde for alle skattepligtige personer, selskaber og fonde, der er skattepligtige af uddelingen.

Det foreslås endvidere, at modtagere af ikke-almennyttige uddelinger fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i udlandet, ligeledes alene skal medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Baggrunden herfor er, at der af hensyn til EU-retten ikke bør være forskel på, om de ikke-almennyttige uddelinger modtages fra danske eller udenlandske fonde. Det foreslås, at det er en forudsætning, at den udenlandske fond eller forening er skattepligtig uden fritagelse. Forudsætning­en om skattepligt uden fritagelse i det land, hvor den er hjemmehørende, medfører, at fonden m.v. er omfattet af skattelovgivningen (subjektiv skattepligt), og at indkomsten er skattepligtig (objektiv skattepligt) i fondens hjemland. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt, hvis fonden har en skattesats på nul.

Det er endvidere en forudsætning, at den udenlandske fond - ligesom den danske fond - er skattepligtig af indkomsten, der ligger til grund for uddelingen, det vil sige, at den udenlandske fond ikke har haft fradrag for uddelingen.

Forslaget indebærer, at merprovenuet ved ophævelsen af fradragsretten for ikke-almennyttige uddelinger tilbageføres til uddelingsmodtagerne. For den enkelte uddelingsmodtager indebærer forslaget, at der alene medregnes 80 pct. af uddelingsbeløbet i den skattepligtige indkomst som kompensation for, at fonden ikke har haft fradrag for uddelingen.

Endelig foreslås det, at ikke-almennyttige uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, når raterne forfalder. Efter de gældende regler sker beskatningen af modtageren på samme tidspunkt, som fonden har fradrag for uddelingen. Fonden kan vælge enten at foretage fradraget på tidspunktet for den retlige forpligtelse eller på forfaldstidspunktet for raten. Forslaget indebærer, at beskatningen af modtageren altid udskydes til forfaldstidspunktet.

Til § 3

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 7 B skal bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, foretage indberetning til SKAT om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtag­er. Der er ikke krav om en specifikation af, om der er tale om en almennyttig uddeling eller en ikke-almennyttig uddeling.

Det foreslås, at bestyrelserne for fondene m.v. endvidere skal indberette, om den enkelte uddeling sker til fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om, at modtagere af ikke-almennyttige uddelinger fra fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, alene skal medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens modtagere af almennyttige uddelinger fra fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, som udgangspunkt skal medregne hele uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er derfor nødvendigt at kunne skelne mellem uddelingerne.

Fondene vil skulle indberette uddelingerne i TastSelv Erhverv, hvor der under eIndkomst vil være en indtægtsart for uddelinger til ikke-almennyttige formål, hvor 80 pct. af uddelingsbeløbet er skattepligtigt og en indtægtsart for uddelinger, der er fuldt skattepligtige.

Til nr. 2

Skattekontrollovens § 7 B, stk. 2, om indberetning af rateuddelinger indeholder en henvisning til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3. Det foreslås, at henvisningen justeres som følge af den foreslåede ophævelse af fondsbeskatningslov­ens § 4, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget indebærer, at der fortsat skal oplyses om de enkelte almennyttige fondsuddelingsrater på raternes forfaldstidspunkt, når fonden eller foreningen har valgt forfaldstidspunktet som fradragstidspunkt. Bestemmelsen vil ikke længere omfatte ikke-almennyttige rateuddelinger, men sådanne uddelinger vil ligeledes skulle oplyses på raternes forfaldstidspunktet, hvor 80 pct. af uddelingsbeløbet skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at ophævelsen af fradraget for ikke-almennyttige uddelinger har virkning for uddelinger, hvor fonden eller foreningen bliver retligt forpligtet til at foretage uddelingen den 5. oktober 2016 eller senere. Uddelingen anses for foretaget, når der foreligger en retsgyldig forpligtelse for fonden eller foreningen til at foretage uddelingen. Det vil sige det tidspunkt, hvor fonden har afgivet bindende tilsagn om uddelingen til modtageren. Dette svarer til udgangspunktet i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås dog, at lovens virkningsbestemmelse skal være anderledes for uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, hvor fonden eller foreningen efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, har valgt, at der i stedet er fradrag for raterne på forfaldstidspunktet. Hvis fond­en eller foreningen har truffet dette valg, vil loven have virkning for rater, der forfalder den 5. oktober 2016 eller senere.

Det foreslås, at nedsættelsen af beskatningen af modtagerne af uddelingerne skal have virkning for de samme uddelinger.

Loven foreslås således at have virkning fra fremsættelsen af nærværende lovforslag, idet der vil være risiko for hamstring ved, at fonde vil fremrykke ikke-almennyttige uddelinger med henblik på at sikre fradrag for sådanne uddelinger, inden fradragsretten bliver ophævet, hvis virkningstidspunktet bliver fastsat til et senere tidspunkt. For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for tab af et ikke ubetydeligt beløb for statskassen er det nødvendigt, at loven tillægges virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse.

EU-dommen af 17. september 2015, sag C-589/13, F. E. Familienprivatstiftung Eisenstadt medfører, at Danmark bagudrettet er forpligtet til at give fradrag for ikke-almennyttige fondsuddelinger til personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen i Danmark.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, når hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet tre år forud for underkendelsen af praksis.

Ligger indkomståret mere end 10 år tilbage, vil genoptagelse dog være begrænset til 10 år som følge af forældelse af skattekravet, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, om en absolut forældelsesfrist på 10 år for krav afledt af ekstraordinære ansættelsesændringer.

Det følger dermed af princippet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, og § 34 a, stk. 4, at EU-dommen fra september 2015 vil medføre, at der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen af fonde og foreninger fra og med indkomståret 2004.

Det foreslås af ordensmæssige hensyn i stk. 3, at fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, skal have fradrag for ikke-almennyttige uddelinger i perioden fra og med indkomståret 2004 til og med den 4. oktober 2016. Fondens henholdsvis foreningens valg af fradragstidspunkt efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, er afgørende for, om og i givet fald på hvilket tidspunktet, der gives fradrag for flerårige uddelinger. Afhængigt af valget kan der opnås fradrag, hvis fonden m.v. blev retligt forpligtet i perioden, eller hvis raterne forfaldt i perioden.

Det betyder, at der for perioden fra og med indkomståret 2004 til og med den 4. oktober 2016 kan opnås fradrag, selvom modtageren af uddelingerne ikke var skattepligtig til Danmark af uddelingen. Fondene vil skulle anmode om gentagelse af de tidligere indkomstår med henblik på at opnå fradragene. Genoptagelsesanmodningen skal fremsættes i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, således at den fremsættes senest 6 måneder efter lovens ikrafftæden. I den forbindelse bemærkes, at SKAT ikke vil være i besiddelse af oplysninger om fondes tidligere uddelinger til personer, der ikke var skattepligtige i Danmark af uddelingerne.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov