Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 8. december 2016
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober
2016 og var til 1. behandling den 18. november 2016. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 24. juni 2016 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2015-16, SAU alm. del - bilag
236. Den 5. oktober 2016 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 10. november
2016 sendte skatteministeren supplerende høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og embedsmænd fra
Skatteministeriet har den 8. december 2016 foretaget en teknisk
gennemgang af dele af lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Accura,
Advokatsamfundet og Advokatrådet,
Ernst & Young,
FSR-danske revisorer og
Rafn & Søn.
Skatteministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Advokatsamfundet og
Advokatrådet mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6
spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets
spørgsmål og skatteministerens svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at de er positivt stemt overfor lovforslagets
ændringer med henblik på at lette sagsbyrden i
Landsskatteretten, hvor sagerne vedrørende fradrag for
forbedring af fast ejendom, de såkaldte FFF-sager, har hobet
sig op på grund af en uhensigtsmæssig forskel mellem de
forskellige klageinstanser og mulighederne for at modtage
godtgørelse. Dette har ført til en
incitamentsstruktur, der har betydet en kæmpe sagsophobning i
Landsskatteretten, som lovforslaget løser. EL er ligeledes
enig i lovforslagets hensigt om at sætte en stopper for ublu
og for høje advokathonorarer. EL kan dog ikke støtte
lovforslaget, da det genindfører
omkostningsgodtgørelsen. EL frygter, at store virksomheder
vil blive tilskyndet til at føre store, omkostningstunge
sager mod SKAT med henblik på en skatteoptimering, som vil
være finansieret af statskassen. Hvis store virksomheder
ønsker at bruge ressourcer på at teste grænserne
for skattelovgivningen, skal de selv bære disse
omkostninger.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan
Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim
Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF)
Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob
Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Rasmus
Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel
Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter
Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 28
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren | 2 | Henvendelse af 13/10-16 fra Accura | 3 | Udkast til tidsplan over udvalgets
behandling af lovforslaget | 4 | Henvendelse af 31/10-16 fra FSR-danske
revisorer | 5 | Henvendelse af 2/11-16 fra Ernst &
Young | 6 | Supplerende høringsskema og
høringssvar, fra skatteministeren | 7 | Henvendelse af 16/11-16 fra Rafn &
Søn | 8 | Fastsat tidsplan over udvalgets behandling
af lovforslaget | 9 | Henvendelse af 24/11-16 fra
Advokatsamfundet og Advokatrådet | 10 | 1. udkast til betænkning | 11 | Præsentation anvendt under den
tekniske gennemgang af lovforslaget den 8. december 2016, fra
Skatteministeriet |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 28
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
13/10-16 fra Accura, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
31/10-16 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
2/11-16 fra Ernst & Young, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm. om kommentar til henvendelse af
16/11-16 fra Rafn & Søn, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå | 5 | Spm. om halvårligt at redegøre
for, om overflytningen og behandlingen af de såkaldte
FFF-sager til vurderingsankenævnene sikrer borgernes
retssikkerhed, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
24/11-16 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet, og ministerens
svar herpå |
|
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 3, 4 og 6 og
skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra S.
Spørgsmål 3
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2.
november 2016 fra Ernst & Young om høringssvar til L 28.
jf. L 28 - bilag 5.
Svar på spm. 3
Høringssvaret fra Ernst & Young
(EY) indeholder en række kritikpunkter vedrørende
lovforslagets bestemmelse om ikke at yde
omkostningsgodtgørelse i sager om klage over
afgørelser om omkostningsgodtgørelse.
Hertil bemærkes, at SKAT til brug for
sin vurdering af rimeligheden af størrelsen af den
sagkyndiges honorar normalt forelægger
honorarspørgsmålet for den sagkyndiges
klagenævn, hvis den sagkyndige er tilknyttet et sådant,
f.eks. gennem en brancheorganisation som FSR-danske revisorer eller
Foreningen Danske Revisorer, eller hvis den sagkyndige er advokat,
for Advokatnævnet. SKAT tillægger afgørelsen fra
Advokatnævnet eller brancheorganisationerne klagenævn
væsentlig betydning for afgørelsen om
omkostningsgodtgørelse.
Som der også peges på i
bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.4.1. angår
langt de fleste rimelighedsvurderinger sager, hvor den sagkyndige
ikke er advokat eller er tilknyttet en brancheforening med
klagenævn. Forslaget vil derfor, for så vidt
angår spørgsmålet om prøvelse af SKATs
rimelighedsvurdering, først og fremmest have betydning i
sager, hvor rådgiver ikke er advokat eller er tilknyttet en
brancheorganisation med klagenævn.
Der er efter Skatteministeriets opfattelse
ikke belæg for at antage, at forslaget vil afholde mange
skatteydere fra at klage i deres skattesag. Ses der bort fra
særlige sagskomplekser vedr. samme rådgivere og samme
godtgørelsesspørgsmål, har SKAT i perioden
2012-2015 imødekommet ansøgningerne fra de
godtgørelsesberettigede fuldt ud i ca. 89 pct. af sagerne. I
de øvrige ca. 11 pct. af disse ansøgningssager har
SKAT desuden imødekommet ca. 65 pct. af ansøgningerne
delvist. Der er ikke grundlag for at antage, at SKAT helt eller
delvist vil give afslag på en større andel af
ansøgningerne efter lovforslagets vedtagelse.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit
3.4., har den administrative klageinstans i perioden 2012-2015
truffet afgørelse i 975 sager om klage over SKATs
afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Sagerne
angår alle typer af klager over SKATs afgørelser om
omkostningsgodtgørelse. I 912 af disse sager er der sket
stadfæstelse, tilbagekaldelse af klagen, skærpelse af
SKATs afgørelse eller henlæggelse af sagen. I ca. 94
pct af disse sager har påklage af SKATs afgørelse
således ikke ført til et ændret resultat for den
godtgørelsesberettigede.
Det kan herudover oplyses, at af de 975 sager
er 23 sager (ca. 4 pct.) blevet indbragt for domstolene. I alle
sagerne er afslutningen ved domstolene sket til fordel for
ministeriet på nær i ét sagskompleks
bestående af 3 sager om samme spørgsmål og
rådgiver. En enkelt sag verserer forsat, idet den
godtgørelsesberettigede har anket sagen til Landsretten.
Tallene indikerer, at påklage af
afgørelser om omkostningsgodtgørelse i en stor del af
sagerne sker i unødigt omfang, hvor det ikke kan udelukkes,
at det forhold, at der også ydes
omkostningsgodtgørelse i sådanne sager, i sig selv kan
være et incitament til at klage.
Endelig er det vigtigt at understrege, at der
fortsat vil være myndighedskontrol med SKATs
afgørelser. Der kan således fortsat klages over SKATs
afgørelser om omkostningsgodtgørelse, om end der ikke
kan ydes godtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand. Det
er tilsvarende muligt at følge udviklingen i SKATs
afgørelser om omkostningsgodtgørelse i de
årlige redegørelser til Folketingets Skatteudvalg.
Jeg finder det er vigtigt, når ordningen
udvides, at der sikres en balance og rimelighed i
godtgørelsesordningen, så ordningen ikke tilskynder
til, at der klages i unødigt omfang. Forslaget tager sigte
på at skabe en sådan balance og rimelighed i
godtgørelsesordningen.
Spørgsmål 4
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af
16. november 2016 fra Rafn & Søn, jf. L 28 - bilag
7.
Svar på spm. 4
Henvendelsen fra Rafn & Søn
vedrører forslaget om overførelse af FFF-sager fra
Landsskatteretten til vurderingsankenævnene. Rafn &
Søn sætter spørgsmålstegn ved, om
kapaciteten ved vurderingsankenævnene er større end
ved Landsskatteretten.
Sigtet med forslaget er at undgå en
stigning i sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten. Samtidig
undgås en stigning i sagsbehandlingstiden i andre sagstyper
end FFF-sagerne. Det er vurderingen, at dette opnås ved det
foreslåede initiativ.
Ved udgangen af oktober 2016 er beholdningen
af FFF-sager ved Landsskatteretten på 10.477, mens den er
på 2.634 ved vurderingsankenævnene. Andelen af
FFF-klager, hvori Landsskatteretten er klageinstans, udgør
således langt det overvejende antal sager.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
afgjorte FFF-sager i henholdsvis Landsskatteretten og
vurderingsankenævn udtrykker ikke noget om
kapacitetsbelastningen hos Landsskatteretten og
vurderingsankenævnene. Om sagsbehandlingstiden ved
Skatteankestyrelsen henvises der i øvrigt til mit svar
på spørgsmål 5.
Landsskatteretten består af 4
retsformænd og 30 øvrige medlemmer samt 4
motorsagkyndige retsmedlemmer. Landsskatteretten skal træffe
afgørelse i en lang række andre sagstyper end
klagesager om ejendomsvurdering, idet retten også skal
træffe afgørelse inden for områder som f.eks.
indkomstskat, told, moms og afgifter. Landsskatteretten har i de
første tre kvartaler af 2016 afsluttet 3.864 sager. Ud af
disse sager var 2.058 FFF-sager, svarende til en andel på ca.
53 pct. Landsskatterettens kapacitet anvendes således i
høj grad til at behandle FFF-klagesager, og
Landsskatteretten har ikke yderligere kapacitet til at træffe
flere afgørelser end i dag.
Til sammenligning består de 10
vurderingsankenævn og 10 skatte- og vurderingsankenævn
af i alt 134 medlemmer. De 10 vurderingsankenævn skal alene
træffe afgørelse i forhold til klagesager om
ejendomsvurdering. I de første tre kvartaler af 2016 har
vurderingsankenævnene og skatte- og
vurderingsankenævnene afsluttet i alt 1.239 sager om
ejendomsvurdering. Heraf udgjorde FFF-sagerne 275 sager, svarende
til en andel på ca. 22 pct.
I de første tre kvartaler af 2016 har
vurderingsankenævnene haft planlagt 65 møder.
Imidlertid blev kun 42 af disse møder gennemført. I
samme periode har skatte- og vurderingsankenævnene haft
planlagt 50 møder, men kun 40 af disse møder blev
gennemført. Også dette viser, at der er ledig
kapacitet ved vurderingsankenævn og skatte- og
vurderingsankenævn. Ankenævnene har således
mulighed for at holde flere møder og træffe flere
afgørelser, end tilfældet er i dag.
Spørgsmål 6
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af
24. november fra Advokatsamfundet jf. L 28 - bilag 9.
Svar på spm. 6
Advokatsamfundet har i sin henvendelse til
Skatteudvalget udtrykt den opfattelse, at kernen i advokaternes
uafhængighed af statsmagten sættes under et voldsomt
pres, hvis SKAT i sin egenskab af modpart til advokatens klient -
uden retskendelse kan foretage kontrolbesøg hos advokaten og
få oplysninger, som vedrører den konkrete sag mellem
klienten og SKAT.
Advokatsamfundet foreslår i stedet, at
hvis SKAT har en formodning om, at der sker misbrug af reglerne om
omkostningsgodtgørelse hos en eller flere advokater, skal
SKAT rette henvendelse til Advokatrådet, som på
baggrund af henvendelsen kan foretage tilsyn hos de
pågældende advokater.
Skatteministeriet er ikke enig heri. Når
SKAT skal træffe afgørelse om
omkostningsgodtgørelse, er den materielle skattesag
afsluttet, og det er således alene afregningen mellem den
sagkyndige og dennes klient, der skal vurderes. Kontrolbestemmelsen
er udformet med respekt af det særlige krav på
beskyttelse af fortroligheden mellem klient og advokat. SKAT
får efter lovforslaget kun adgang til det regnskabsmateriale
og andre dokumenter, som vedrører salæraftalen og det
økonomiske mellemværende mellem den sagkyndige og
dennes klient. Klienten og den sagkyndige vil således fortsat
være sikret en fuldt fortrolig kommunikation mellem hinanden
om skattesagen i øvrigt, jf. afsnit 3.9.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Advokatsamfundet har tidligere gjort
gældende, at Advokatrådet alene har beføjelsen
til at træffe afgørelse om advokatsalær i sager
om omkostningsgodtgørelse, hvilket Skatteministeriet ikke er
enig i. Efter skatteforvaltningsloven er det SKAT, der
træffer endelig afgørelse om udbetaling af
omkostningsgodtgørelse og om eventuel tilbagebetaling af
godtgørelse. Det er således SKAT, der er rette
myndighed til at afgøre, om den sagkyndiges honorar i
relation til reglerne i skatteforvaltningsloven om
omkostningsgodtgørelse er for højt. I
tvivlstilfælde skal SKAT som udgangspunkt forelægge
honorarspørgsmålet for Advokatnævnet eller
revisororganisationernes responsumudvalg. Ved SKATs vurdering af
honorarspørgsmålet lægges der betydelig
vægt på afgørelsen fra Advokatnævnet eller
brancheorganisationens klagenævn, men SKAT er dog ikke
forpligtet til at følge afgørelsen.
Formålet med
omkostningsgodtgørelsesordningen er at sikre, at en
skattepligtig ikke af økonomiske grunde afholder sig fra at
gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende
mener, at SKATs afgørelse er forkert. Jeg vurderer
imidlertid, at det er vigtigt at sikre, at der er en balance og
rimelighed i ordningen, herunder at ordningen anvendes som
forudsat. Det vil lovforslaget bidrage til at sikre.
Revideret svar på
spm. 6
Advokatsamfundet har i sin henvendelse til
Skatteudvalget udtrykt den opfattelse, at kernen i advokaternes
uafhængighed af statsmagten sættes under et voldsomt
pres, hvis SKAT i sin egenskab af modpart til advokatens klient -
uden retskendelse kan foretage kontrolbesøg hos advokaten og
få oplysninger, som vedrører den konkrete sag mellem
klienten og SKAT.
Advokatsamfundet foreslår i stedet, at
hvis SKAT har en formodning om, at der sker misbrug af reglerne om
omkostningsgodtgørelse hos en eller flere advokater, skal
SKAT rette henvendelse til Advokatrådet, som på
baggrund af henvendelsen kan foretage tilsyn hos de
pågældende advokater.
Skatteministeriet er ikke enig i denne
løsning. Når SKAT skal træffe afgørelse
om omkostningsgodtgørelse, er det alene afregningen mellem
den sagkyndige og dennes klient, der skal vurderes.
Kontrolbestemmelsen er udformet med respekt af det særlige
krav på beskyttelse af fortroligheden mellem klient og
advokat. SKAT får efter lovforslaget kun adgang til det
regnskabsmateriale og andre dokumenter, som vedrører
salæraftalen og det økonomiske mellemværende
mellem den sagkyndige og dennes klient. Klienten og den sagkyndige
vil således fortsat være sikret en fuldt fortrolig
kommunikation mellem hinanden om skattesagen i øvrigt, jf.
afsnit 3.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Advokatrådet har tidligere gjort
gældende, at Advokatnævnet alene har beføjelsen
til at træffe afgørelse om advokatsalær i sager
om omkostningsgodtgørelse, hvilket Skatteministeriet ikke er
enig i. Efter skatteforvaltningsloven er det SKAT, der
træffer endelig afgørelse om udbetaling af
omkostningsgodtgørelse og om eventuel tilbagebetaling af
godtgørelse. Det er således SKAT, der er rette
myndighed til at afgøre, om den sagkyndiges honorar i
relation til reglerne i skatteforvaltningsloven om
omkostningsgodtgørelse er for højt. I
tvivlstilfælde skal SKAT som udgangspunkt forelægge
honorarspørgsmålet for Advokatnævnet eller
revisororganisationernes responsumudvalg. Ved SKATs vurdering af
honorarspørgsmålet lægges der betydelig
vægt på afgørelsen fra Advokatnævnet eller
brancheorganisationens klagenævn, men SKAT er dog ikke
forpligtet til at følge afgørelsen.
Formålet med
omkostningsgodtgørelsesordningen er at sikre, at en
skattepligtig ikke af økonomiske grunde afholder sig fra at
gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende
mener, at SKATs afgørelse er forkert. Jeg vurderer
imidlertid, at det er vigtigt at sikre, at der er en balance og
rimelighed i ordningen, herunder at ordningen anvendes som
forudsat. Det vil lovforslaget bidrage til at sikre.