Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 7. december 2016

1. Ændringsforslag

Kirkeministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 17. november 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kirkeministeren sendte den 1. juli 2016 dette udkast til udvalget, jf. KIU alm. del - bilag 38 (folketingsåret 2015-16). Den 5. oktober 2016 sendte kirkeministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Michael Hansen, Københavns Frikirke, og

Syvende Dags Adventistkirken.

Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 36 spørgsmål til kirkeministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der med lovforslaget indføres det såkaldte dekorumkrav (værdighedskrav), som gør, at religiøse forkyndere ikke må opføre sig eller handle på en måde, der gør disse uværdige til at udøve offentlig myndighed. Præster i folkekirken er allerede omfattet af et ulovfæstet dekorumkrav, som nu lovfæstes for alle religiøse forkyndere med vielsesbemyndigelse. I forbindelse hermed indføres en bestemmelse om, at religiøse forkyndere, der forbryder sig mod dekorumkravet, kan miste vielsesbemyndigelsen. Endvidere indføres et obligatorisk kursus i familieret, frihed og folkestyre for alle de respektive trossamfunds forkyndere, der vil have vielsesbemyndigelse.

Der er nogle, som har indvendt, at lovforslaget er et anslag mod ytrings- og religionsfriheden. § 67 i grundloven handler netop om og betinger den meget udstrakte religionsfrihed. Her står der: »Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,«, men så tilføjes det: »dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.« Den udstrakte religionsfrihed, der hersker i Danmark, er netop begrænset af hensynet til sædeligheden (den herskende moral) og den offentlige orden. S, DF, V, LA og KF er af den overbevisning, at dekorumkravet netop skal forstås i sammenhæng med hensynet til sædeligheden og den offentlige orden. Altså at lovforslaget falder helt i tråd med grundloven.

S, DF, V, LA og KF vil endvidere tage initiativ til, at Kirkeudvalget sammen med kirkeministeren løbende følger implementeringen af loven, herunder i hvilket omfang

- trossamfund - kollektivt eller enkeltpersoner - afleverer deres vielsesbemyndigelse,

- der rejses sager om misligholdelse af det nu lovfæstede dekorumkrav, og

- der sker tilbagekaldelse af en vielsesbemyndigelse.

Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at de støtter op om lovforslagets krav om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. ALT støtter også op om formaliseringen af et egentligt dekorumkrav for religiøse forkyndere, der ønsker vielsesbemyndigelse, da det bidrager til større anerkendelse og ligestilling mellem trossamfundene. Når en offentlig myndighedsopgave som vielse varetages, er det godt, at kravene hertil så vidt muligt ensrettes for alle forkyndere.

Dekorumkravet er udviklet igennem praksis, og derfor har ALT efterspurgt, om denne praksis kan tydeliggøres. Kirkeministerens svar under udvalgsbehandlingen har givet eksempler på praksis, men det er stadig væk ikke helt klart, hvad der skal til, for at de religiøse forkyndere ikke opfylder dekorumkravet. Samtidig er det ministeren på området, der træffer afgørelse om, hvorvidt dekorumkravet er overholdt. Det er vigtigt for ALT at kunne følge med i, hvorledes praksis udvikler sig. Derfor er det afgørende for ALT, at der bliver indsat en revisionsbestemmelse, således at praksis og anvendelsen af bestemmelsen følges.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL grundlæggende slet ikke mener, at hverken folkekirke eller trossamfund uden for folkekirken skal have vielsesbemyndigelse, men at den civilretslige vielse skal foregå i offentligt regi. Herefter skal det selvfølgelig stå alle frit at foretage de religiøse eller ikkereligiøse ritualer, som man måtte ønske. Så længe der gives vielsesbemyndigelse til folkekirken og trossamfund uden for folkekirken, finder EL det helt rimeligt at stille krav, herunder dekorumkrav til vielsesforretteren. Det er dog afgørende, at der er en parallelitet i de krav, der stilles til henholdsvis folkekirkens præster og forkyndere i trossamfund uden for folkekirken. Det er ligeledes helt afgørende, at der er tale om klare og forståelige krav, så det sikres, at der ikke bliver tale om vilkårlige afgørelser fra den til enhver tid siddende kirkeminister.

Enhedslisten finder, at bemærkningerne til lovforslaget og ministerens svar på de stillede spørgsmål efterlader en uklarhed omkring størrelsen af det skønsmæssige spillerum, der overlades til kirkeministeren i sager, hvor der skal tages stilling til, om en ikkefolkekirkelig forkynder lever op til lovforslagets dekorumkrav. Samtidig er det efter EL's opfattelse uklart, om lovforslaget vil skabe fuld parallelitet mellem folkekirken og trossamfund uden for folkekirken. På denne baggrund finder EL det påkrævet, at der i loven indsættes en revisionsbestemmelse. EL noterer sig således med tilfredshed, at ministeren har fremsat ændringsforslag om en revisionsbestemmelse, som er identisk med det ændringsforslag, som EL og RV havde til hensigt at stille.

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at det forudsættes i lovforslaget, at der allerede gælder et ulovfæstet dekorumkrav (værdighedskrav) til at forrette vielser og dermed varetage en myndighedsudøvelse. Den forudsætning bliver lovfæstet med lovforslaget, uden at det gøres klart, hvad der i givet fald kan bryde værdighedskravet og derved føre til inddragelse af tilladelsen til at kunne forrette vielser. Dette skaber megen usikkerhed og betænkeligheder og er et løst grundlag at lovgive på. Dette er i øvrigt også tilfældet med tjenestemandslovens § 10, hvor der ligeledes er opført et krav om værdighed.

Radidale Venstre bemærker dog, at det foreslåede krav om et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre i forbindelse med udstedelsen af vielsesbemyndigelsen kan være relevant.

Radikale Venstre noterer med tilfredshed, at ministeren fremsætter det ændringsforslag om revisionsbestemmelse, som EL og RV havde til hensigt at stille.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af kirkeministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 1 ændres »1. januar 2017« til: »1. april 2017«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet]

Ny paragraf

2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

Kirkeministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2019-20.«

[Revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt rykkes til den 1. april 2017.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 8) foreslås det, at kirkeministeren efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af kursusbevis og betingelser for fritagelse for kurset.

På samme måde er udlændinge- og integrationsministeren i medfør af lovforslag nr. L 50, forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning) forpligtet til efter forhandling med kirkeministeren at fastætte nærmere regler om dette kursus. Det foreslås i lovforslag nr. L 50, at loven skal træde i kraft den 1. april 2017.

For at sikre parallelitet mellem de to lovforslag og de dertil knyttede bekendtgørelser foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet rykkes til den 1. april 2017.

Den foreslåede rykning af ikrafttrædelsestidspunktet vil medføre, at kravet om deltagelse i kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre samt underskrivelse af løfteerklæringen ved kursets afslutning bliver obligatorisk for religiøse forkyndere i trossamfund uden for folkekirken, der søger om vielsesbemyndigelse efter den 1. april 2017. Vielsesforrettere, der inden den 1. april 2017 har søgt om eller fået vielsesbemyndigelse, vil derfor ikke blive omfattet af det nye kursuskrav, medmindre de pågældende allerede skulle gennemgå kursus i medfør af den nugældende § 9 f, stk. 5, i udlændingeloven, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Til nr. 2

Med indførelsen af et dekorumkrav til religiøse forkyndere uden for folkekirken betrædes der nyt land i dansk lovgivning. Det er vigtigt, at afgørelser om, hvorvidt dekorumkravet er overholdt, bliver baseret på saglige og gennemskuelige kriterier. Da lovforslaget griber afgørende ind i trossamfunds forhold, er der behov for at vurdere lovens virkning efter en kortere årrække. Kirkeministeren skal derfor senest i folketingsåret 2019-20 fremsætte forslag til revision af loven. Dette skal ske på baggrund af en evaluering af, om loven virker efter hensigten.

Christian Langballe (DF) nfmd. Morten Marinus (DF) Lise Bech (DF) Ib Poulsen (DF) Dorthe Ullemose (DF) Carsten Kudsk (DF) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V) Eva Kjer Hansen (V) Leif Mikkelsen (LA) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF) Flemming Møller Mortensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Karen J. Klint (S) fmd. Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Schnoor (ALT) Rasmus Prehn (S) Pelle Dragsted (EL) Peder Hvelplund (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Marianne Jelved (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.