Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 1. juni 2017
Forslag
til
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og
definitioner m.v.
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på følgende virksomheder
og personer:
1)
Pengeinstitutter.
2)
Realkreditinstitutter.
3)
Fondsmæglerselskaber.
4)
Livsforsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser.
5)
Sparevirksomheder.
6) Udbydere af
betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge.
7)
Forsikringsmæglere, når de formidler livsforsikringer
eller andre investeringsrelaterede forsikringer.
8) Øvrige
virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver
en eller flere af aktiviteterne som nævnt i bilag 1, jf. dog
stk. 4.
9) Udenlandske
virksomheders filialer, distributører og agenter her i
landet, der udøver virksomhed efter nr. 1-7, 10 og 11.
10)
Investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative
investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte
kundekontakt.
11) Danske UCITS
og alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har
direkte kundekontakt.
12)
Operatører af et reguleret marked, der har fået
tilladelse i Danmark til at være auktionsplatform i henhold
til Europa-Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. november
2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhus?gasemissioner og andre aspekter i
forbindelse med sådanne auktioner i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet.
13)
Aktører, som har tilladelse til at byde direkte på
?auk?tion?er?,? der er omfattet af Europa-Kommissionens forordning
2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og
administrative forløb af auktioner over kvoter for
drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med
sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, og som ikke
allerede er omfattet efter nr. 1 og 3.
14)
Advokater,
a) når de
yder bistand ved rådgivning om eller udførelse af
transaktioner for deres klienter i forbindelse med
i) køb og
salg af fast ejendom eller virksomheder,
ii) forvaltning
af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,
iii)
åbning eller forvaltning af bankkonti eller
værdipapirdepoter,
iv)
tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift
eller ledelse af virksomheder eller
v) oprettelse,
drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v., eller
b) når de
på en klients vegne og for dennes regning foretager en
finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast
ejendom.
15) Revisorer og
revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven.
16)
Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder.
17) Virksomheder
og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer
samme ydelser som de i nr. 14-16 nævnte persongrupper,
herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til
revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.
18) Udbydere af
tjenesteydelser til virksomheder, jf. § 2, nr. 12.
19)
Valutavekslingsvirksomhed, jf. dog stk. 4.
20) Udbydere af
spil, jf. dog stk. 5.
21) Danmarks
Nationalbank, i det omfang den udøver tilsvarende virksomhed
som institutter som nævnt i nr. 1.
Stk. 2. § 5
finder anvendelse på erhvervsdrivende, der ikke er omfattet
af stk. 1.
Stk. 3. § 6
finder anvendelse på virksomheder og personer, der som led i
deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af
pengesedler og mønter til offentligheden, herunder personer
og virksomheder, hvis aktivitet består i at veksle
pengesedler og mønter i forskellige valutaer.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan for virksomheder og personer omfattet af stk. 1,
nr. 8 og 19, fastsætte regler om, at loven helt eller delvis
ikke finder anvendelse på virksomheder og personer, der alene
udøver finansiel aktivitet i begrænset omfang.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at loven helt eller
delvis ikke finder anvendelse for spil, dog ikke kasinoer, hvor der
vurderes at være en begrænset risiko for hvidvask eller
finansiering af terrorisme.
Definitioner
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Daglig
ledelse: Personer, der har ansvaret for en juridisk? persons
daglige ledelse, herunder for drift, omsætning og
øvrige resultater.
2) Finansiel
transaktion: En transaktion, der vedrører likvider eller
andre finansielle aktiver.
3)
Forretningsforbindelse: Et kundeforhold, som etableres af
virksomheden eller personen omfattet af loven, der på
etableringstidspunktet forventes at blive af en vis varighed, og
som kan omfatte oprettelse af kundekonto, kundedepot,
iværksættelse af transaktioner og andre aktiviteter,
herunder rådgivningsopgaver, for kunden.
4)
Korrespondentforbindelse:
a) Levering af
pengeinstitutydelser fra et pengeinstitut (korrespondenten) til et
andet pengeinstitut (respondenten), herunder oprettelse af
løbende konto eller passivkonto, samt øvrige ydelser
som likviditetsstyring, international overførsel af midler
m.v.
b) En
forbindelse mellem en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-13 eller 19, (korrespondenten) til en anden virksomhed omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19, (respondenten), hvor der
leveres lignende ydelser, herunder forbindelser indgået med
henblik på værdipapirtransaktioner eller
overførsler af midler.
5) Kundeforhold:
En forretningsforbindelse med en kunde eller udførelse af en
enkeltstående transaktion for en kunde, herunder i
forbindelse med udbud af spil.
6)
Nærtstående til en politisk eksponeret person: En
politisk eksponeret persons ægtefælle, registrerede
partner, samlever eller forældre samt børn og disses
ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere.
7) Nær
samarbejdspartner til en politisk eksponeret person:
a) En fysisk
person, som er reel ejer af en virksomhed eller anden form for
juridisk person i fællesskab med en eller flere politisk
eksponerede personer.
b) En fysisk
person, der på anden måde end nævnt i litra a har
en nær forretningsmæssig forbindelse med en eller flere
politisk eksponerede personer.
c) En fysisk
person, der som den eneste er reel ejer af en virksomhed eller
anden form for juridisk person, som det vides er blevet oprettet
til fordel for en politisk eksponeret person.
8) Politisk
eksponeret person: En fysisk person, der har eller har haft et af
følgende offentlige erhverv:
a) Statschef,
regeringschef, minister og viceminister eller assisterende
minister.
b)
Parlamentsmedlem eller medlem af et tilsvarende lovgivende
organ.
c) Medlem af et
politisk partis styrelsesorgan.
d)
Højesteretsdommer, medlem af forfatningsdom?stolen og af
anden højtstående retsinstans, hvis afgørelser
kun er genstand for yderligere prøvelse under
ekstraordinære omstændigheder.
e) Medlem af
revisionsret og øverste ledelsesorgan for en
centralbank.
f)
Ambassadør, chargé d'affaires og
højtstående officer i de væbnede styrker.
g) Medlem af
statsejet virksomheds administrative, ledende eller kontrollerende
organ.
h)
Direktør, vicedirektør og medlem af bestyrelsen eller
person med tilsvarende hverv i en international organisation.
9) Reel ejer:
Den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller
kontrollerer kunden, eller den eller de fysiske personer, på
hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres,
herunder:
a) Den eller de
fysiske personer i et selskab, virksomhed, forening m.v., der i
sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en
tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne,
eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler,
bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et
reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet
oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende
internationale standarder.
b) Den daglige
ledelse, hvis der ikke er identificeret en person under litra a,
eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er
identificeret, er den eller de reelle ejere.
c) Den eller de
fysiske personer i et retligt arrangement, herunder i en fond,
trust el.lign., der i sidste ende direkte eller indirekte
kontrollerer eller på anden måde har ejerskabslignende
beføjelser, herunder:
i)
Bestyrelsen.
ii)
Særligt begunstigede personer eller, såfremt de
enkeltpersoner, der nyder godt af uddelinger, endnu ikke kendes,
den gruppe personer, i hvis hovedinteresse et retligt arrangement
er oprettet eller fungerer.
iii) Stifter,
forvalter og protektor, hvis en sådan findes.
10) Transaktion:
En eller flere handlinger, hvorved et eller flere aktiver
overføres eller overdrages.
11) Tomt
bankselskab: En virksomhed, der driver virksomhed svarende til
virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-11 og 19, der ikke
er fysisk til stede i det land, hvor den har hjemsted, ikke ledes
eller administreres i det pågældende land, og som ikke
indgår i en reguleret finansiel koncern.
12) Udbyder af
tjenesteydelser til virksomheder: Enhver, som ikke er omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 14-16, når denne erhvervsmæssigt
udøver følgende virksomhed:
a) Opretter
selskaber, virksomheder eller andre juridiske personer.
b) Fungerer som
eller sørger for, at en anden person fungerer som
ledelsesmedlem i en virksomhed, eller som deltager i et
interessentskab eller en tilsvarende post i andre virksomheder.
c) Stiller
hjemstedsadresse eller anden adresse, der på lignende vis er
beregnet som kontaktadresse og dertil knyttede tjenester, til
rådighed for en virksomhed.
d) Fungerer som
eller sørger for, at en anden fungerer som forvalter eller
administrator af en fond, trust eller et tilsvarende retligt
arrangement.
e) Fungerer som
eller sørger for, at en anden fungerer som nominee for
tredjemand, medmindre det drejer sig om en virksomhed, hvis
ejerandele m.v. handles på et reguleret marked eller et
tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i
overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale
standarder.
§ 3.
Ved hvidvask forstås i denne lov:
1) Uberettiget
at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk
udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar
lovovertrædelse.
2) Uberettiget
at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til
afhændelse eller på anden måde
efterfølgende virke til at sikre det økonomiske
udbytte eller midlerne fra en strafbar lovovertrædelse.
3) Forsøg
på eller medvirken til sådanne dispositioner.
Stk. 2. Stk. 1
omfatter også dispositioner foretaget af den, der har
begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet
eller midlerne hidrører fra.
§ 4.
Ved finansiering af terrorisme forstås i denne lov
finansiering af terrorisme som defineret i straffelovens § 114
b, for så vidt angår handlinger omfattet af
straffelovens § 114.
Kontantforbud
§ 5.
Erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1,
må ikke modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller
derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller
som flere betalinger, der er eller ser ud til at være
indbyrdes forbundet.
Falske penge
§ 6.
Virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i
håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til
offentligheden, herunder personer og virksomheder, hvis aktivitet
består i at veksle pengesedler og mønter i forskellig
valuta, har pligt til at tage alle sedler og mønter, som de
ved eller har grund til at tro er falske, ud af omløb.
Sedler og mønter, der er taget ud af omløb i
overensstemmelse med 1. pkt., skal straks overgives til
politiet.
Stk. 2. Stk. 1
finder ikke anvendelse på sedler og mønter i euro, jf.
artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning 2009/44/EF af 18.
december 2008 om ændring af forordning 2001/1338/EF om
fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige
for at beskytte euroen mod falskmøntneri, der indeholder en
lignende forpligtelse i forhold til eurosedler og
euromønter.
Kapitel 2
Risikovurdering og risikostyring
§ 7.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal identificere og
vurdere risikoen for, at virksomheden eller personen kan blive
misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens
eller personens forretningsmodel og omfatte vurderingen af
risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter,
tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande
eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne
udøves. Risikovurderingen skal dokumenteres og
løbende opdateres.
Stk. 2. Den
daglige ledelse i virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-8, 10, 11 og 19, skal udpege en ansat, der har fuldmagt til at
træffe beslutninger på vegne af virksomheden i henhold
til § 8, stk. 2, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 1, nr.
3. Personen kan være medlem af virksomhedens daglige ledelse.
Personen skal have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens
risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe
beslutninger, der kan påvirke virksomhedens
risikoeksponering.
Stk. 3.
Erhvervsministeren og skatteministeren kan inden for deres
respektive ressortområder fastsætte regler om
undtagelser fra kravene i stk. 1. Erhvervsministeren kan
fastsætte regler om undtagelser fra kravene i stk. 1 i
forhold til advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser for
kravene i stk. 2.
§ 8.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have
tilstrækkelige skriftlige politikker, procedurer og
kontroller, som skal omfatte risikostyring,
kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og
underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af
medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse,
begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering
af terrorisme. Politikker, kontroller og procedurer skal udarbejdes
med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under
hensyntagen til virksomhedens størrelse.
Stk. 2.
Politikker, kontroller og procedurer, der er udarbejdet i henhold
til stk. 1, skal godkendes af den i § 7, stk. 2, udpegede
person.
Stk. 3. Den
daglige ledelse i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1-7, og som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til
at have en compliancefunktion, skal udpege en complianceansvarlig
på ledelsesniveau, som skal kontrollere og vurdere, om
procedurerne i henhold til stk. 1 og de foranstaltninger, der
træffes for at afhjælpe eventuelle mangler, er
effektive.
Stk. 4.
Bestyrelser i virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-7, og som har en intern revision, skal sikre, at den interne
revision vurderer, hvorvidt virksomhedens politikker, procedurer og
kontroller, jf. kravene i denne lov og regler udstedt i
medfør heraf, er tilrettelagt og fungerer på
betryggende vis.
Stk. 5.
Virksomheder skal, hvor det vurderes relevant, udpege et medlem af
direktionen, der er ansvarlig for virksomhedens
gennemførelse af kravene i denne lov og regler udstedt i
medfør heraf.
Stk. 6.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal sikre, at
ansatte, herunder ledelsen, har modtaget tilstrækkelig
undervisning i kravene i denne lov og regler udstedt i
medfør heraf samt relevante krav om databeskyttelse.
§ 9.
Koncerner skal ud over kravene i § 8 have tilstrækkelige
skriftlige politikker for databeskyttelse samt skriftlige
politikker og procedurer for udveksling af oplysninger, der
udveksles med det formål at bekæmpe hvidvask af penge
og finansiering af terrorisme, inden for koncernen.
Stk. 2.
Virksomheder, der er en del af en koncern, skal ud over kravene i
§ 8 efterleve koncernens politikker og procedurer.
Kapitel 3
Kundekendskabsprocedurer
Almindelige
krav
§
10. Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal
gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21,
når
1) de etablerer
en forretningsforbindelse, en kundes relevante omstændigheder
ændrer sig, og i øvrigt på passende
tidspunkter,
2) de
udfører en enkeltstående transaktion på
a) mindst 15.000
euro, hvad enten transaktionen sker på én gang eller
som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være
indbyrdes forbundet,
b) mere end
1.000 euro i form af en pengeoverførsel, hvad enten
transaktionen sker på én gang eller som flere
transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes
forbundet, eller
c) 500 euro
eller derover ved valutaveksling, hvad enten transaktionen sker
på én gang eller som flere transaktioner, der er eller
ser ud til at være indbyrdes forbundet,
3) de i
forbindelse med udbud af spil modtager indsatser, udbetaler
gevinster eller begge dele på mindst 2.000 euro, hvad enten
transaktionen sker på én gang eller som flere
transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes
forbundet,
4) der er
mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, uanset at
betingelserne i nr. 2 og 3 ikke er opfyldt, eller
5) der er tvivl
om, hvorvidt tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet
er korrekte eller tilstrækkelige.
§
11. Kundekendskabsprocedurer omfatter følgende:
1) Virksomheden
eller personen skal indhente kundens identitetsoplysninger.
a) Er kunden en
fysisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og
cpr-nummer el.lign., hvis den pågældende ikke har et
cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-nummer
el.lign., skal identitetsoplysninger omfatte
fødselsdato.
b) Er kunden en
juridisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og
cvr-nummer el.lign., hvis den juridiske person ikke har et
cvr-nummer.
2) Virksomheden
eller personen skal kontrollere kundens identitetsoplysninger
på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet
fra en pålidelig og uafhængig kilde.
3) Virksomheden
eller personen skal indhente identitetsoplysninger på den
eller de reelle ejere og gennemføre rimelige
foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres
identitet, således at virksomheden eller personen med
sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er. Er kunden en
juridisk person, skal der herunder gennemføres rimelige
foranstaltninger for at klarlægge den juridiske persons ejer-
og kontrolstruktur.
4) Virksomheden
eller personen skal vurdere og hvor relevant indhente oplysninger
om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede
beskaffenhed.
5) Virksomheder
og personer skal løbende overvåge en etableret
forretningsforbindelse. Transaktioner, der gennemføres som
led i en forretningsforbindelse, skal overvåges for at sikre,
at transaktionerne er i overensstemmelse med virksomhedens eller
personens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil,
herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Dokumenter,
data eller oplysninger om kunden skal løbende
ajourføres.
Stk. 2. Oplyser
en person, at vedkommende handler på vegne af en kunde, eller
er der i øvrigt tvivl om, hvorvidt en person handler
på egne vegne, skal virksomheder og personer endvidere
identificere personen, og vedkommendes identitet skal kontrolleres
ved en pålidelig og uafhængig kilde. Virksomheder og
personer skal yderligere sikre, at fysiske eller juridiske
personer, der handler på vegne af en kunde, er beføjet
dertil, dog ikke hvis den pågældende er advokat med
beskikkelse her i landet eller i et andet EU- eller
EØS-land.
Stk. 3.
Virksomheder og personer skal gennemføre alle
kundekendskabskrav, jf. stk. 1 og 2. Omfanget af
kundekendskabsproceduren kan dog gennemføres ud fra en
risikovurdering. I vurderingen skal inddrages oplysninger om
forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed
og varighed. I vurderingen skal som minimum inddrages de faktorer,
som fremgår af bilag 2 og 3.
Stk. 4.
Virksomheden eller personen skal kunne godtgøre over for den
myndighed, der fører tilsyn med den pågældendes
overholdelse af loven, at kendskabet til kunden er
tilstrækkeligt i forhold til risikoen for hvidvask og
finansiering af terrorisme.
§
12. Virksomheder, der udbyder livs- og pensionsforsikringer,
skal ud over kravene i § 11 indhente oplysninger om navn
på den begunstigede i henhold til forsikringspolicen. Er der
tale om en unavngiven person eller en flerhed af personer, skal der
indhentes tilstrækkelige oplysninger til at kunne
identificere den eller de begunstigede på
udbetalingstidspunktet.
Stk. 2. Den
eller de begunstigedes identitetsoplysninger skal kontrolleres
på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet
fra en pålidelig og uafhængig kilde, inden udbetaling
finder sted i henhold til forsikringspolicen.
§
13. Ved bistand til kunder med enkeltstående
aktiviteter, der ikke omfatter en transaktion, kan kravene i §
11 fraviges ud fra en risikovurdering.
§
14. Virksomheder og personer skal kontrollere kundens og den
eller de reelle ejeres identitetsoplysninger, inden der etableres
en forretningsforbindelse med kunden eller udføres en
transaktion, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Kontrollen af kundens eller den eller de reelle ejeres
identitetsoplysninger kan uanset stk. 1 dog gennemføres
under etableringen af forretningsforbindelsen, hvis det er
nødvendigt for ikke at afbryde den normale forretningsgang
og der er begrænset risiko for hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Kontrollen af identitetsoplysninger
skal i sådanne tilfælde gennemføres hurtigst
muligt efter første kontakt.
Stk. 3.
Virksomheder og personer kan uanset stk. 1 oprette en konto, et
depot el.lign. for kunden, der tillader transaktioner i
værdipapirer, uden at kontrollen af identitetsoplysningerne,
jf. § 11, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, 1. pkt., er
gennemført, forudsat at der er indført passende
sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at transaktioner ikke
gennemføres, før kravene er opfyldt.
Stk. 4. Der kan
oprettes en midlertidig spilkonto for kunden, uden at kontrollen af
kundens identitetsoplysninger er gennemført. Kontrollen af
identitetsoplysninger skal i sådanne tilfælde
gennemføres hurtigst muligt og senest inden for 30 dage
efter registreringen af kunden.
Stk. 5. Kan
kravene i § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke
opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller
afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere
transaktioner. Det skal samtidig undersøges, om der skal
foretages underretning efter § 26.
Stk. 6. Stk. 5
finder ikke anvendelse for advokater, når de fastslår
en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer
denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder
rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg.
De personer og virksomheder, som er nævnt i § 1, stk. 1,
nr. 14-17, er, når de bistår en advokat i de
situationer som nævnt i 1. pkt., undtaget fra kravet i stk. 2
i samme omfang som den advokat, de bistår.
§
15. Bliver en virksomhed eller person bekendt med, at de
oplysninger, som er indhentet i medfør af dette kapitel, er
utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, skal
virksomheden eller personen træffe passende foranstaltninger
for at imødegå risikoen for hvidvask og
terrorfinansiering, herunder overveje, om forretningsforbindelsen
skal afvikles, jf. § 14, stk. 5.
§
16. Inden etablering af en forretningsforbindelse med eller
gennemførelse af en enkeltstående transaktion for
fysiske personer skal virksomheder og personer omfattet af denne
lov informere kunden om de regler, der gælder for behandling
af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask
og finansiering af terrorisme.
Stk. 2.
Personoplysninger indhentet i henhold til denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf må kun behandles med henblik
på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Behandling af disse personoplysninger til andre formål,
herunder kommercielle formål, må ikke finde sted.
Skærpede
krav
§
17. Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal ud
over kravene i §§ 11 og 12 gennemføre
skærpede kundekendskabsprocedurer, hvor der vurderes at
være øget risiko for hvidvask eller finansiering af
terrorisme. Virksomheden eller personen skal i vurderingen tage de
højrisikofaktorer i betragtning, som fremgår af bilag
3 til loven, og andre højrisikofaktorer, som må
skønnes at være relevante.
Stk. 2.
Virksomheder og personer skal gennemføre skærpede
kundekendskabsprocedurer, hvis kunden har hjemsted i et land, der
er opført på Europa-Kommissionens liste over lande,
hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask
eller finansiering af terrorisme, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kravet i
stk. 2 kan på baggrund af en risikovurdering undlades for en
filial eller et majoritetsejet datterselskab af en juridisk person,
hvor den juridiske person er etableret i et EU- eller
EØS-land og underlagt krav, der følger af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, og filialen eller det majoritetsejede datterselskab
overholder koncernens politikker og procedurer, jf. § 9, stk.
2.
§
18. Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have
procedurer til at afgøre, om kunden, kundens reelle ejer,
den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den
begunstigedes reelle ejer er en politisk eksponeret person, jf.
§ 2, nr. 8, eller en nærtstående eller nær
samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, jf. § 2,
nr. 6 og 7.
Stk. 2. Er
kunden en person omfattet af stk. 1, skal virksomheden eller
personen træffe passende foranstaltninger for at
fastslå oprindelsen af midlerne og formuen, der er omfattet
af forretningsforbindelsen eller transaktionen.
Stk. 3.
Etablering og videreførelse af en forretningsforbindelse med
en person omfattet af stk. 1 skal godkendes af den person, der er
udpeget i henhold til § 7, stk. 2.
Stk. 4. Der skal
foretages skærpet overvågning af en
forretningsforbindelse med en politisk eksponeret person, jf.
§ 2, nr. 8, eller en nærtstående eller nær
samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, jf. § 2,
nr. 6 og 7.
Stk. 5. Er den
begunstigede eller en reel ejer af den begunstigede i henhold til
forsikringspolicen en person omfattet af stk. 1, skal virksomheden
eller personen ud fra en risikovurdering sikre, at
omstændighederne vedrørende forsikringsforholdet
afklares, og at den person, der er udpeget i henhold til § 7,
stk. 2, orienteres om, at udbetaling skal finde sted i henhold til
forsikringspolicen og i tilfælde af en hel eller delvis
overdragelse af policen.
Stk. 6.
Ophører en politisk eksponeret person med at have det
pågældende hverv, skal virksomheder og personer i
mindst 12 måneder derefter vurdere, hvorvidt personen
udgør en øget risiko for hvidvask og
terrorfinansiering, og anvende skærpede
kundekendskabsprocedurer, jf. § 17, stk. 1, indtil personen
ikke vurderes at udgøre en øget risiko for hvidvask
eller terrorfinansiering.
Stk. 7.
Erhvervsministeren fører og offentliggør en liste med
navne på personer, som er omfattet af § 2, nr. 8.
Stk. 8.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den
i stk. 7 omhandlede liste, herunder regler om indberetning,
offentliggørelse m.v.
§
19. Inden etablering af en grænseoverskridende
korrespondentforbindelse med respondenter fra lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, skal korrespondenten ud
over kundekendskabsproceduren i medfør af § 11
1) indhente
tilstrækkelige oplysninger om respondenten til at
forstå, hvori respondentens virksomhed består, og ud
fra offentligt tilgængelige oplysninger bedømme
respondentens omdømme og kvaliteten af det tilsyn, der
føres med respondenten i det pågældende
land,
2) indhente
tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at respondenten har
effektive kontrolprocedurer med henblik på overholdelse af
det pågældende lands regler om bekæmpelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme,
3) indhente
godkendelse til etablering af korrespondentforbindelsen hos den
person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, og
4) dokumentere
korrespondentens henholdsvis respondentens ansvar for opfyldelse af
reglerne i denne lov.
Stk. 2. Har en
respondentforbindelses kunde direkte adgang til at disponere over
midler, som indestår på en konto hos
korrespondentforbindelsen, skal korrespondenten sikre sig, at
respondenten gennemfører kundekendskabsprocedurer, og at
respondenten kan udlevere kundekendskabsoplysninger efter anmodning
fra korrespondenten.
§
20. Virksomheder og personer omfattet af loven må ikke
indgå eller opretholde en korrespondentforbindelse med et
tomt bankselskab.
Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af loven skal træffe
rimelige foranstaltninger for at undgå at etablere
korrespondentforbindelser med virksomheder, hvor der foreligger
offentligt tilgængelige oplysninger om, at
respondentforbindelsen lader tomme bankselskaber anvende
respondentforbindelsens konti.
Lempede krav
§
21. Virksomheder og personer omfattet af loven kan i forhold
til kravene i §§ 11 og 12 gennemføre lempede
kundekendskabsprocedurer i tilfælde, hvor der vurderes at
være en begrænset risiko for hvidvask og finansiering
af terrorisme. Virksomheder og personer skal konstatere, om
forretningsforbindelsen eller transaktionen indebærer en
begrænset risiko, inden de gennemfører lempede
kundekendskabsprocedurer. Ved risikovurderingen skal virksomheden
eller personen tage de lavrisikofaktorer i betragtning, som
fremgår af bilag 2 til loven, og andre lavrisikofaktorer, som
må skønnes at være relevante.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at visse krav i
kundekendskabsproceduren i henhold til §§ 10-21 ikke
finder anvendelse for udstedere af elektroniske penge på
områder, hvor der vurderes at være en begrænset
risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Kapitel 4
Bistand fra tredjemand
§
22. Virksomheder og personer omfattet af denne lov kan
overlade det til tredjemand at indhente oplysningerne efter §
11, stk. 1, nr. 1-4, hvis oplysningerne stilles til rådighed
af:
1) En virksomhed
eller person omfattet af § 1, stk. 1,
2) en
tilsvarende virksomhed eller person etableret i et EU- eller
EØS-land eller en tilsvarende virksomhed eller person i
øvrige lande, der er underlagt krav om bekæmpelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til de krav, der
følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, og virksomheden eller personen er
underlagt tilsyn af en myndighed, eller
3) en
medlemsorganisation eller sammenslutning af virksomheder og
personer som nævnt i nr. 1 og 2, hvis denne er underlagt krav
om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der
svarer til de krav, der følger af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og
medlemsorganisationen eller sammenslutningen er underlagt tilsyn af
en myndighed.
Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal indhente
tilstrækkelige oplysninger om tredjemand til at kunne
lægge til grund, at denne opfylder krav til
kundekendskabsprocedurer og opbevaring af oplysninger, der svarer
til de krav, der følger af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Stk. 3.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal sikre, at
tredjemand forpligter sig til efter anmodning fra virksomheden
eller personen straks at fremsende kopi af identitets- og
kontroloplysninger om kunden eller den reelle ejer samt anden
relevant dokumentation.
Stk. 4. Uanset
stk. 1-3 er den pågældende virksomhed eller person
ansvarlig for overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne
lov.
Stk. 5. Stk. 1
finder ikke anvendelse på tredjemænd etableret i lande,
som er opført på Europa-Kommissionens liste over
lande, hvor der vurderes at være en høj risiko for
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette gælder dog
ikke filialer og majoritetsejede datterselskaber, der er etableret
i lande som nævnt i 1. pkt., af forpligtede enheder, som er
etableret i et EU- eller EØS-land, hvis disse filialer og
majoritetsejede datterselskaber til fulde overholder koncernens
politikker og procedurer i overensstemmelse med § 9, stk.
2.
§
23. Virksomheder omfattet af denne lov, der er en del af en
koncern, kan overlade det til en anden virksomhed i koncernen at
opfylde kravene i § 11, stk. 1, nr. 1-4, hvis koncernen
anvender kundekendskabsprocedurer, regler om opbevaring af
oplysninger og programmer til bekæmpelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme i overensstemmelse med de krav, der
følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, og der på koncernniveau
føres tilsyn af en myndighed med overholdelse af
kravene.
§
24. Virksomheder og personer omfattet af denne lov kan
vælge kontraktmæssigt at outsource opgaver, som disse
skal udføre med henblik på overholdelse af denne lov,
til en leverandør. Det er dog en betingelse herfor, at disse
virksomheder eller personer inden indgåelse af aftalen om
outsourcing sikrer sig, at leverandøren har den
fornødne evne og kapacitet til at varetage opgaven på
en tilfredsstillende måde, og at leverandøren har de
fornødne tilladelser til at påtage sig opgaven.
Stk. 2.
Virksomheden eller personen skal under aftalen løbende
føre kontrol med, at leverandøren udfører
opgaven i overensstemmelse med kravene, og på baggrund heraf
skal forsvarligheden af outsourcingaftalen løbende
vurderes.
Stk. 3.
Forpligtelsen til at udpege en person med fuldmagt, jf. § 7,
stk. 2, kan ikke outsources i henhold til stk. 1.
Stk. 4. Uanset
om outsourcing finder sted, er den virksomhed eller person, der
outsourcer, ansvarlig for overholdelse af sine forpligtelser i
henhold til denne lov.
Kapitel 5
Undersøgelses-, noterings-,
underretnings- og opbevaringspligt
§
25. Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal
undersøge baggrunden for og formålet med alle
komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle
usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der
ikke har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt
formål, med henblik på at fastslå, om der er
mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller
har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Virksomheder og personer skal, hvor det er relevant, udvide
overvågningen af kunden med det formål at
afgøre, om transaktionerne eller aktiviteterne forekommer
mistænkelige.
Stk. 2.
Resultaterne af en undersøgelse skal noteres og opbevares,
jf. § 30.
Stk. 3. En
registreret person har ikke ret til indsigt i ?per?son?oplysninger,
der vedrører den pågældende selv, der er eller
vil blive behandlet efter stk. 1 og 2.
§
26. Virksomheder og personer skal omgående underrette
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har
mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion,
midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder
ved mistanke, der er opstået i forbindelse med kundens
forsøg på at foretage en transaktion eller en
henvendelse fra en mulig kunde med ønske om
gennemførelse af en transaktion eller aktivitet.
Stk. 2. I
tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1 kan medlemmer
af Advokatsamfundet underrette sekretariatet for Advokatsamfundet,
der efter en vurdering af, om der er underretningspligt i henhold
til stk. 1, omgående og uredigeret skal videregive
underretningen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet.
Stk. 3.
Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre
transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1, hvis
de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at
transaktionen har tilknytning til hvidvask, og transaktionen ikke
allerede er gennemført. Ved underretning efter stk. 2 skal
transaktionen sættes i bero, indtil Advokatsamfundet har
videregivet underretningen til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet eller har meddelt
medlemmet, at underretningen efter en konkret vurdering ikke vil
blive videregivet. Kan gennemførelse af transaktionen ikke
undlades, eller vurderer virksomheden eller personen, at en
undladelse vil kunne skade efterforskningen, skal underretning i
stedet indgives omgående efter gennemførelsen.
Stk. 4.
Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre
transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1 og de
har indhentet godkendelse fra Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, hvis de har viden
om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at
transaktionen vedrører finansiering af terrorisme.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet beslutter hurtigst muligt og senest inden
udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have
modtaget underretning, hvorvidt der skal ske
beslaglæggelse.
Stk. 5. En
registreret person har ikke ret til indsigt i per?sonoplysninger,?
der vedrører den pågældende selv, der er eller
vil blive behandlet efter stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den
tekniske opfyldelse af underretningspligten til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, jf.
stk. 1.
§
27. Advokater er undtaget fra pligten i § 26 til at
foretage underretning på baggrund af oplysninger, som disse
modtager fra eller indhenter om en klient, i forbindelse med at
advokaten fastslår den pågældende klients
retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under
eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at
indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder
endvidere sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved
en voldgiftsret. Undtagelserne gælder, uanset om
oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen
eller sagen, eller i forbindelse med at den pågældende
klients retsstilling fastslås.
Stk. 2.
Revisorer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15, er undtaget
fra pligten i § 26 til at foretage underretning på
baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om
en klient, når de repræsenterer en klient i
Landsskatteretten. Undtagelsen i 1. pkt. gælder, uanset om
oplysningerne modtages før, under eller efter sagen.
Stk. 3.
Virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr.
14-17, er, når de bistår en advokat før, under
og efter en retssag eller bistår med at fastslå en
klients retsstilling, undtaget fra pligten til at underrette i
samme omfang som den advokat, de bistår, jf. stk. 1.
Stk. 4. Stk. 1-3
finder ikke anvendelse, hvis virksomheden eller personen ved eller
burde vide, at klienten søger bistand med henblik på
hvidvask eller finansiering af terrorisme.
§
28. Får en tilsynsmyndighed i henhold til denne lov
eller told- og skatteforvaltningen kendskab til forhold, der giver
grund til at tro kan have tilknytning til hvidvask eller
finansiering af terrorisme, som er omfattet af underretningspligten
i § 26, stk. 1, skal myndigheden underrette Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
herom.
§
29. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet kan, hvis efterforskningsmæssige
hensyn m.v. ikke taler imod, give den underrettende virksomhed,
person eller myndighed, der i medfør af § 26, stk. 1,
og § 28 har foretaget en underretning, meddelelse om status i
sagen, herunder om der er rejst sigtelse, om der foreligger endelig
afgørelse, eller om sagen er henlagt.
Stk. 2. Modtagne
meddelelser som nævnt i stk. 1 må ikke videregives til
uvedkommende.
§
30. Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal
opbevare følgende oplysninger:
1) Oplysninger
indhentet i forbindelse med opfyldelse af kravene i kapitel 3,
herunder identitets- og kontroloplysninger og kopi af foreviste
legitimationsdokumenter.
2) Dokumentation
for og registreringer af transaktioner, der gennemføres som
led i en forretningsforbindelse, eller en enkeltstående
transaktion.
3) Dokumenter og
registreringer vedrørende undersøgelser
gennemført i henhold til § 25, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Oplysninger, dokumenter og registreringer som nævnt i stk. 1
skal opbevares i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens
ophør eller den enkeltstående transaktions
gennemførelse. Personoplysninger skal slettes 5 år
efter forretningsforbindelsens ophør eller en
enkeltstående ?transak?tions gennemførelse, medmindre
andet er fastsat i anden lovgivning.
Kapitel 6
Grænseoverskridende virksomhed
m.v.
§
31. Virksomheder, der driver virksomhed i et andet EU- eller
EØS-land, skal sikre, at den etablerede virksomhed
overholder de nationale bestemmelser i det pågældende
land om hvidvask og finansiering af terrorisme.
Stk. 2.
Virksomheder, der har filialer eller majoritetsejede
datterselskaber, der er etableret i et land, der ikke er et EU-
eller EØS-land, og hvor kravene til bekæmpelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme er lempeligere end kravene i
denne lov, skal sikre, at filialen eller det majoritetsejede
datterselskab opfylder de krav, der stilles til virksomheden i
henhold til denne lov og krav om databeskyttelse, i det omfang det
ikke strider mod national ret i det land, hvor filialen eller det
majoritetsejede datterselskab er etableret.
Stk. 3. Tillader
national ret i et land, der ikke er et EU- eller EØS-land,
ikke gennemførelse af kravene i denne lov, jf. stk. 2, skal
virksomheden træffe yderligere foranstaltninger for at sikre,
at risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme i filialen
eller dattervirksomheden imødegås på anden
måde. Tillader lovgivningen i det pågældende land
ikke overholdelse af kravene i denne lov, underretter virksomheden
den myndighed, der påser virksomhedens overholdelse af denne
lov, jf. kapitel 11, herom.
§
32. Virksomheder i en koncern skal udveksle oplysninger med
øvrige virksomheder i koncernen om, at midler
mistænkes for at være udbytte fra en kriminel handling
eller for at være forbundet med finansiering af terrorisme,
og hvor der er givet underretning efter § 26, stk. 1 eller 2.
Virksomheder i en koncern må ikke udveksle personoplysninger
i medfør af 1. pkt. ud over det, som er nødvendigt
for at opfylde kravet.
§
33. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at
udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge,
der er registreret i et EU- eller EØS-land, og som er
etableret her i landet på anden måde end ved en filial,
har pligt til at udpege en person med ansvar for at sikre, at
virksomheden eller personen overholder reglerne i denne lov.
Finanstilsynet kan endvidere fastsætte regler om, at personen
skal have tilstedeværelse her i landet, og hvilke funktioner
den pågældende person skal udføre på vegne
af virksomheden.
§
34. Finanstilsynet kan fastsætte regler om
foranstaltninger i forhold til lande og territorier med henblik
på at opfylde krav eller anbefalinger fra Financial Action
Task Force.
Kapitel 7
Ansatte
§
35. Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative
investeringsfonde, og nr. 13-20, skal have en ordning, hvor deres
ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør
heraf. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages
anonymt.
Stk. 2.
Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.
Stk. 3. Stk. 1
finder alene anvendelse for virksomheder og personer, som
beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i
stk. 1 skal være etableret, senest 3 måneder efter at
virksomheden eller personen har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde, hvor
myndigheden vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere
fra kravet i stk. 1.
§
36. Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative
investeringsfonde, og nr. 13-20, må ikke udsætte en
ansat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af denne lov og regler udstedt i medfør
heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i
virksomheden.
Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov må ikke
udsætte en ansat for ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har
foretaget en intern underretning om mistanke om hvidvask eller
finansiering af terrorisme eller en underretning til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i
henhold til § 26, stk. 1 eller 2.
Stk. 3. Ansatte,
hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1
eller 2, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med
principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen
fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid
og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 4. Stk. 1-3
kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.
Kapitel 8
Tavshedspligt og ansvar
§
37. De underretninger og oplysninger, som virksomheder og
personer omfattet af denne lov giver i god tro i medfør af
§ 26, stk. 1 og 2, og ved standsning af transaktioner i
medfør af § 26, stk. 3 og 4, påfører ikke
virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse nogen form
for ansvar. Videregivelse af oplysninger i forbindelse hermed kan
ikke anses som et brud på en tavshedspligt.
§
38. Virksomheder og personer omfattet af denne lov, ledelse
og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt
revisorer eller andre, der udfører eller har udført
særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til
at hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 26,
stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil
blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk.
1.
Stk. 2.
Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk.
1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan
efter anmodning videregives til de myndigheder og ?organisa?tioner,
der påser denne lovs overholdelse, eller til
retshåndhævelsesformål.
Stk. 3.
Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk.
1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan
videregives mellem virksomheder i koncerner omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-13 eller 19, og andre virksomheder i koncernen, der
har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller
EØS-land.
Stk. 4.
Virksomheder omfattet af stk. 3 kan videregive oplysninger om, at
der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at
dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en
undersøgelse efter § 25, stk. 1, til filialer og
majoritetsejede datterselskaber beliggende i tredjelande, forudsat
at disse filialer og majoritetsejede datterselskaber overholder
koncernens politikker og procedurer, herunder procedurer for
udveksling af oplysninger i koncernen, og at koncernens politikker
og procedurer opfylder kravene i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Stk. 5.
Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk.
1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan
videregives mellem virksomheder og personer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 14, 15 og 17, og lignende virksomheder, der har
hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller
EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, hvis både den person, der
videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives
til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller
fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme.
Stk. 6.
Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk.
1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan
videregives mellem virksomheder og personer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-15, 17, 19 og 21, forudsat at
1) oplysningerne
vedrører samme kunde og samme transaktion,
2) modtageren af
oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, og
3) modtageren er
underlagt forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse
af personoplysninger.
Stk. 7. Stk. 5
og 6 finder ikke anvendelse på virksomheder og personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17, der leverer samme ydelser som
ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksomheder.
Stk. 8.
Tavshedspligten i stk. 1 er ikke til hinder for, at advokater,
revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere
fraråder deres klient at udøve ulovlig virksomhed.
Kapitel 9
Pengeoverførsler
§
39. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, finder ikke anvendelse på
pengeoverførsler inden for Danmark eller til og fra
Færøerne og Grønland i forbindelse med
køb af varer og tjenesteydelser, når
1)
beløbet ikke overstiger et beløb, der modsvarer
værdien af 1.000 euro,
2) modtagerens
betalingsformidler er omfattet af denne lov eller tilsvarende
regler for Færøerne eller Grønland og
3) modtagerens
betalingsformidler ved hjælp af et entydigt referencenummer
kan finde frem til den juridiske eller fysiske person, som
betalingsmodtageren har aftale med om levering af varer eller
tjenesteydelser.
Stk. 2. De
regler, der gælder for pengeoverførsler inden for
Danmark ifølge Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, finder tilsvarende
anvendelse ved pengeoverførsler til eller fra
Færøerne og Grønland.
Kapitel 10
Valutavekslingsvirksomhed
§
40. Valutavekslingsvirksomhed må kun udøves her
i landet af virksomheder, der har tilladelse som
valutavekslingsvirksomhed, eller af pengeinstitutter, Danmarks
Nationalbank og offentlige myndigheder.
§
41. Finanstilsynet kan give tilladelse til
valutavekslingsvirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 19, hvis
1) virksomheden
har hovedkontor og hjemsted i Danmark,
2) medlemmerne
af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling
udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor
virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og
direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige
opfylder kravene i § 45,
3) virksomhedens
ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, ikke skønnes at ville modvirke en
fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden,
4) virksomheden
har tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og
forretningsgange, herunder om forebyggelse af hvidvask og
terrorfinansiering, jf. § 8, stk. 1, på alle
væsentlige områder og
5) virksomheden
ikke tidligere har været dømt for et strafbart
forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
tilladelsen, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
§
42. En ansøgning om tilladelse til
valutavekslingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er
nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om
betingelserne i § 41 er opfyldt. Ansøgningen skal som
minimum indeholde følgende:
1) Oplysning om
virksomhedens juridiske struktur med kopi af stiftelsesdokument og
vedtægter, hvor udarbejdelsen af disse dokumenter er
påkrævet i medfør af lovgivningen.
2) Adressen
på virksomhedens hovedkontor.
3) En
beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.
4) En
budgetprognose for de 3 kommende regnskabsår fra
ansøgningstidspunktet og seneste reviderede
årsregnskab, såfremt et sådant er udarbejdet.
5) Oplysninger
om medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor
valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,
indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person
uden bestyrelse og direktion, den eller de ledelsesansvarlige for
virksomheden, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 45
er opfyldt.
6) Oplysninger
om ejere af en kvalificeret ejerandel i virksomheden, jf. § 5,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling
udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren,
størrelsen af disses andele og dokumentation for ejernes
egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af
virksomheden.
7) Oplysninger
om virksomhedens forretningsgange og interne kontrolmekanismer,
herunder administrative, risikostyringsmæssige og
regnskabsmæssige procedurer, omfattende, men ikke
begrænset til:
a) Virksomhedens
it-sikkerhedspolitik, herunder en detaljeret risikovurdering af de
planlagte aktiviteter, og en beskrivelse af de forebyggende
foranstaltninger, som virksomheden har foretaget for at
imødegå de identificerede risici, herunder svig og
misbrug af følsomme personoplysninger.
b) Virksomhedens
forretningsgang for forebyggelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme, herunder en detaljeret risikovurdering af de planlagte
aktiviteter, og de forebyggende foranstaltninger, som virksomheden
vil foretage for at imødegå de identificerede
risici.
§
43. Virksomheder med tilladelse til
valutavekslingsvirksomhed skal underrette Finanstilsynet, hvis der
indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som
Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af
tilladelse. Underretningen skal foretages senest 2 uger efter
ændringen.
§
44. Virksomheder med tilladelse til
valutavekslingsvirksomhed skal senest den 1. april hvert år
indsende en erklæring om, at virksomheden opfylder
betingelserne for at opnå tilladelse efter §§ 40 og
41, og en oversigt over virksomhedens ledelse og eventuelle ejere
af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed. Erklæringen skal være underskrevet af
virksomhedens bestyrelse og direktion. Drives virksomheden som
juridisk person uden bestyrelse og direktion, skal
erklæringen underskrives af den eller de ledelsesansvarlige
for virksomheden eller af indehaveren, hvis valutaveksling
udøves af en enkeltmandsvirksomhed.
§
45. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves
af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor
valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden
bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige
1) skal have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne varetage hvervet eller stillingen,
2) skal have et
tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise
hæderlighed, integritet og tilstrækkelig
uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller
stillingen,
3) må ikke
være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på
betryggende måde,
4) må ikke
have indgivet begæring om eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og
5) må ikke
have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at
antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen
på forsvarlig måde.
Stk. 2. Et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves
af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor
valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden
bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i
stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse
eller, hvor valutaveksling udøves af en
enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om
tilladelse, jf. § 41. Der skal endvidere meddeles
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, nr.
2-5, hvis forholdene efterfølgende ændrer sig.
Meddelelsen skal ske senest 2 uger efter ændringen.
§
46. Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse
til valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden
1) ikke
gør brug af tilladelsen inden for en frist af 12
måneder, fra tilladelsen er meddelt, udtrykkeligt giver
afkald på at gøre brug af tilladelsen eller ikke har
udøvet valutavekslingsvirksomhed i en periode på over
6 måneder,
2) har
opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger,
der er tillagt vægt ved meddelelsen af tilladelsen, eller
på anden uredelig vis,
3) ikke
længere opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse
eller
4) ikke
overholder bestemmelserne i denne lov.
Kapitel 11
Tilsyn m.v.
Finanstilsynet
§
47. Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19, overholder loven,
regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger,
der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder eller organer.
Stk. 2.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med
den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af
§ 345 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3.
Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i EU-
eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter,
kontroller på stedet eller inspektioner her i landet,
når det gælder virksomheder og personer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 9, der er under tilsyn i et andet EU- eller
EØS-land, eller en dansk virksomhed eller person omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-13, der er underlagt dansk tilsyn, men
opererer i andre EU- eller EØS-lande.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om midlertidige
foranstaltninger over for henholdsvis agenter for
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, herunder
distributører med hjemsted i et andet EU- eller
EØS-land, der ikke overholder regler i denne lov, regler
udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og
forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod
lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
§
48. Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 8, skal registreres hos Finanstilsynet for at kunne
udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 1.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering efter stk. 1,
hvis et medlem af virksomhedens øverste eller daglige
ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 3.
Finanstilsynet skal endvidere undlade at registrere en virksomhed,
hvis virksomheden er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af registreringen,
jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller en reel ejer er
dømt for et strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af den pågældendes
kontrollerende indflydelse.
Stk. 4. Ved
Finanstilsynets vurdering i henhold til stk. 2 og 3 finder
straffelovens § 78, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan inddrage registreringen af en virksomhed eller
en anden juridisk person foretaget efter stk. 1, hvis et medlem af
virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen
efterfølgende omfattes af stk. 2, eller hvis virksomheden
eller en reel ejer efterfølgende omfattes af stk. 3.
§
49. Virksomheder og personer som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1-13 og 19, samt leverandører og
underleverandører til disse skal give Finanstilsynet de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse få adgang til virksomheder og personer
omfattet af stk. 1 med henblik på indhentelse af oplysninger,
herunder ved inspektioner.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse få adgang til en leverandør eller
underleverandør med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet. Finanstilsynets fysiske
adgang til leverandørens lokaler skal indgå som et
krav i den outsourcingkontrakt, som indgås mellem
outsourcingvirksomheden og leverandøren. Hvis en
outsourcingkontrakt ikke indeholder kravet om Finanstilsynets
fysiske adgang til leverandørens virksomhed, kan
Finanstilsynet kræve, at den outsourcede aktivitet fremover
enten varetages af outsourcingvirksomheden selv eller outsources
til en anden leverandør inden for en af Finanstilsynet
nærmere fastsat frist.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan kræve at få adgang til alle
oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af
bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data,
som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
afgørelse af, om en person eller virksomhed er omfattet af
bestemmelserne i denne lov.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 4 til brug
for de myndigheder og organer, der er nævnt i § 56, stk.
3.
§
50. Tilsynsmyndighederne i et EU- eller EØS-land kan
efter forudgående aftale med Finanstilsynet foretage
inspektion i de her i landet beliggende filialer, agenter og
distributører omfattet af § 1, stk. 1, nr. 9, af
udenlandske virksomheder med hjemsted i det pågældende
land. Finanstilsynet kan deltage i inspektionen som nævnt i
1. pkt. Modsætter en virksomhed eller person som nævnt
i 1. pkt. sig en kompetent udenlandsk myndigheds inspektion, kan
undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets
medvirken.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i et EU- eller
EØS-land om at medvirke til at påse overholdelsen af
loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven,
vedrørende virksomheder og personer som omfattet af §
1, stk. 1, nr. 1-13, med hjemsted i et andet EU- eller
EØS-land ved tilsynsaktioner, kontroller på stedet
eller inspektioner på et andet EU- eller EØS-lands
område.
§
51. Finanstilsynet kan inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist påbyde de virksomheder og personer, som er
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19, at foretage de
nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i denne lov, regler udstedt i
medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, eller forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer.
§
52. Finanstilsynet kan for virksomheder og personer som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 8, fastsætte
nærmere regler om anmeldelse, registrering og
offentliggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal
registreres, og hvilke forhold anmeldere eller andre kan indsende
og registrere elektronisk i Finanstilsynets it-system ved at
benytte digital eller tilsvarende elektronisk signatur, samt om
brugen af dette system.
§
53. Erhvervsministeren kan for virksomheder som nævnt
i § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19, fastsætte regler om disse
virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet
har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomheden.
§
54. Har en virksomhed eller person omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-13 og 19, videregivet oplysninger om virksomheden
eller personen, og er disse kommet offentligheden til kendskab, kan
Finanstilsynet påbyde virksomheden eller personen at
offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter
Finanstilsynets vurdering er misvisende, og hvis Finanstilsynet
vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens
eller personens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de
finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller
værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den
finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2.
Berigtiger virksomheden eller personen omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1-13 og 19, ikke oplysningerne i overensstemmelse med
Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet
fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre
påbuddet, der er meddelt efter stk. 1.
§
55. Reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, eller
§ 51 eller af Finanstilsynet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres af
Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 5.
Beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggøres som
resumé, jf. dog stk. 5. Offentliggørelsen skal
omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1, der omfatter en fysisk
persons navn, kan dog alene ske ved alvorlige, gentagne eller
systematiske overtrædelser af § 10, nr. 1, 2, 4 og 5,
§ 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 14,
stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5, § 17, stk. 1 og 2,
§ 18, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, §
26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 30.
Stk. 3.
Virksomheden skal offentliggøre de samme oplysninger som
omfattet af stk. 1 på sin eventuelle hjemmeside på et
sted, hvor de naturligt hører hjemme.
Offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt, og senest 3
hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om
reaktionen, eller senest på tidspunktet for
offentliggørelse påkrævet efter lov om
værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen
skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang
til reaktionen, på forsiden af virksomhedens eventuelle
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og
en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale
om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden
reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen.
Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra
virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller
repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at
offentliggøre oplysningerne på virksomhedens
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Indbringes
reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1.
pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller
domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 4. Har
Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig
efterforskning, og er der afsagt fældende dom eller vedtaget
bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk.
5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens
offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside
på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst
muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller
vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for
offentliggørelse påkrævet efter lov om
værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen
skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang
til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på
forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde,
og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt
fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse.
Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller
resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen,
bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne
fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter
førstkommende generalforsamling eller
repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give
meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder
fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen.
Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin
hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre
oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun
for juridiske personer.
Stk. 5.
Offentliggørelse efter stk. 1-4 kan dog ikke ske, hvis det
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod
offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger
omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om
undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller
forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra et EU-
eller EØS-land, medmindre de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 6. Er
offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal
der ske offentliggørelse efter stk. 1-4, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere
er gældende. Efter 2 år fra datoen for reaktionen eller
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning skal der dog ikke ske offentliggørelse uanset
1. pkt. Der skal alene ske offentliggørelse, hvis der ikke
er sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter
retsplejelovens regler.
Stk. 7. I sager,
hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal
Finanstilsynet efter anmodning fra den fysiske eller juridiske
person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Den fysiske eller juridiske person skal indsende en kopi af
afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal
Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets
hjemmeside.
§
56. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i tilsynets drift, og
eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette
gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke
fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
personer som nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1
er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til:
1)
Tilsynsmyndigheder i henhold til denne lov.
2) Medlemmer af
samarbejdsforum, jf. § 74.
3) Andre
offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige
strafbare forhold omfattet af straffeloven, denne lov eller anden
tilsynslovgivning.
4) SKAT,
når videregivelse sker til brug for SKATs undersøgelse
af mulige overtrædelser af told- og skattelovgivningen.
5) Vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn.
6)
Administrative myndigheder og domstole, som behandler
afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
7) Folketingets
Ombudsmand.
8) En
parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
9)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til
lov om undersøgelseskommissioner.
10)
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
11)
Skifteretten, andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle
virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, kurator samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under
forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) Finansiel
Stabilitet A/S, under forudsætning af at Finansiel Stabilitet
A/S har behov herfor til varetagelse af sine opgaver.
13) Udvalg og
grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren, der har til formål
at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den
finansielle stabilitet.
14) Den
færøske landsstyremand for finansanliggender som led i
ansvaret for den økonomiske stabilitet på
Færøerne og til brug for krisehåndtering af
finansielle virksomheder på Færøerne.
15) Det
grønlandske landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i
Grønland og til brug for krisehåndtering af
finansielle virksomheder i Grønland.
16)
Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle
område, under forudsætning af at modtagerne er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt,? der mindst svarer til
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog
stk. 6.
17)
Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for
efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker
med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet
og integritet, jf. dog stk. 6, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet
og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den
lovpligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber, jf.
dog stk. 6, og Erhvervsstyrelsen, når oplysningerne
vedrører en fond eller forening omfattet af §§
207, 214, 214 a eller 222 i lov om finansiel virksomhed.
Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning
af at modtageren har behov herfor til varetagelsen af sine
opgaver.
18)
Tilsynsmyndigheder i et EU- eller EØS-land, der har ansvaret
for tilsyn med personers og virksomheders overholdelse af
lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer, under forudsætning af at
modtagerne af oplysninger har et behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver.
19) Finansielle
tilsynsmyndigheder i lande uden for EU eller EØS, der har
ansvaret for tilsyn med personers og virksomheders overholdelse af
lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme.
Stk. 4.
Videregivelse i henhold til stk. 3, nr. 19, kan alene ske på
baggrund af en international samarbejdsaftale, og under
forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har et væsentligt behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 5. Alle,
der i henhold til stk. 3, nr. 1-17, modtager fortrolige oplysninger
fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet
tavshedspligten som nævnt i stk. 1.
Stk. 6.
Videregivelse i henhold til stk. 3, nr. 1, 2, 8, 9, 11, 16, 18 og
19, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et EU- eller
EØS-land eller finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden
for EU eller EØS, kan endvidere alene ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører.
Stk. 7.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun
anvendes i forbindelse med tilsynshvervet til at
pålægge sanktioner, eller hvis tilsynsmyndighedens
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene.
Erhvervsstyrelsen
§
57. Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder og
personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18, overholder denne
lov, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt
af Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer.
Stk. 2.
Medlemmer af ledelsen og reelle ejere af virksomheder samt personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17, må ikke være
dømt for et strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af den pågældendes
stilling eller kontrollerende indflydelse.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan benytte fremmed bistand ved tilsyn efter stk.
1.
§
58. Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 18, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for at kunne
udøve denne virksomhed.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen skal undlade at foretage registrering efter stk.
1, hvis et medlem af en virksomheds øverste eller daglige
ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller har indgivet
begæring om ?rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling,
konkursbehandling eller gældssanering.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen skal endvidere undlade at registrere en
virksomhed, hvis
1) virksomheden
er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af registreringen, jf.
straffelovens § 78, stk. 2,
2) virksomheden
har indgivet begæring om ?rekonstruk?tionsbehandling eller
konkurs eller er under rekonstruktions?behandling eller
konkursbehandling eller
3) en reel ejer
er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af den pågældendes
kontrollerende indflydelse.
Stk. 4. Ved
Erhvervsstyrelsens vurdering i henhold til stk. 2, nr. 1, og stk.
3, nr. 1, finder straffelovens § 78, stk. 3, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5.
Medlemmer af en virksomheds øverste eller daglige ledelse
skal meddele Erhvervsstyrelsen oplysninger om forhold som
nævnt i stk. 2, senest 2 uger efter at der er truffet
beslutning om deres indtræden i virksomhedens ledelse. En
reel ejer af en virksomhed skal meddele Erhvervsstyrelsen
oplysninger som nævnt i stk. 3, nr. 3, senest 2 uger efter
erhvervelsen af virksomheden.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan inddrage registreringen af en virksomhed
eller person efter stk. 1, hvis et medlem af virksomhedens
øverste eller daglige ledelse eller personen
efterfølgende omfattes af stk. 2, hvis virksomheden
efterfølgende omfattes af stk. 3, nr. 1 og 2, hvis en reel
ejer efterfølgende omfattes af stk. 3, nr. 3, eller hvis
virksomheden eller personen ikke er eller ophører med at
være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 18.
Stk. 7.
Virksomheder og personer, et medlem af en virksomheds
øverste eller daglige ledelse samt en reel ejer af en
virksomhed skal meddele Erhvervsstyrelsen oplysninger om
efterfølgende ændringer af forhold som nævnt i
stk. 2 og 3 senest 2 uger efter ændringen.
§
59. Virksomheder og personer som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 15-18, skal give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der
er nødvendige for styrelsens virksomhed.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan, hvis formålet tilsiger det, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse få
adgang til virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 15-18, med henblik på indhentelse af oplysninger,
herunder ved kontrolbesøg.
§
60. Erhvervsstyrelsen kan inden for en af Erhvervsstyrelsen
fastsat frist påbyde de virksomheder og personer, som er
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15-18, at foretage de
nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i denne lov, de regler, der er
fastsat i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer.
§
61. Erhvervsstyrelsen kan for virksomheder og personer som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 18, fastsætte
nærmere regler om anmeldelse, registrering og
offentliggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal
registreres, og hvilke forhold anmeldere eller andre kan indsende
og registrere elektronisk i styrelsens it-system ved at benytte
digital eller tilsvarende elektronisk signatur, og om brugen af
dette system.
§
62. Reaktioner givet efter §§ 57 og 60 skal
offentliggøres af Erhvervsstyrelsen på
Erhvervsstyrelsens hjemmeside, jf. dog stk. 5. Beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning
offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 5.
Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske
persons navn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1, der omfatter en fysisk
persons navn, kan dog alene ske ved personens alvorlige, gentagne
eller systematiske overtrædelser af § 10, nr. 1, 2, 4 og
5, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 14,
stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3 og 5, § 17, stk. 1 og 2,
§ 18, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, §
26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 30.
Stk. 3.
Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk.
1, 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal
dette fremgå af Erhvervsstyrelsens offentliggørelse,
og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets
eller domstolenes afgørelse skal ligeledes
offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
hurtigst muligt.
Stk. 4. Har
Erhvervsstyrelsen overgivet en sag til politimæssig
efterforskning, og er der afsagt fældende dom eller vedtaget
bøde, skal Erhvervsstyrelsen offentliggøre dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk.
5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Stk. 5.
Offentliggørelse efter stk. 1-4 kan dog ikke ske, hvis det
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod
offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger
omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om
undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller
forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra et EU-
eller EØS-land, medmindre de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 6. Er
offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal
der ske offentliggørelse efter stk. 1-4, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere
er gældende. Efter 2 år fra datoen for reaktionen eller
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning skal der dog ikke ske offentliggørelse uanset
1. pkt. Der skal alene ske offentliggørelse, hvis der ikke
er sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter
retsplejelovens regler.
Stk. 7. I sager,
hvor Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en beslutning om at
overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1,
2. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Erhvervsstyrelsen efter anmodning fra den
fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske eller juridiske
person skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Erhvervsstyrelsen samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager Erhvervsstyrelsen
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Erhvervsstyrelsen fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til
politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra Erhvervsstyrelsens
hjemmeside.
Stk. 8.
Erhvervsstyrelsen skal efter anmodning fra en fysisk eller juridisk
person, som er frifundet, offentliggøre resultatet af anken
eller genoptagelsen. Den fysiske eller juridiske person skal
samtidig med anmodningen om offentliggørelse indsende kopi
af dommen i ankesagen eller den genoptagede sag. Er resultatet af
anken eller den genoptagede sag et andet end resultatet af dommen
offentliggjort i medfør af stk. 4, 1. pkt., kan
Erhvervsstyrelsen beslutte at fjerne dommen fra Erhvervsstyrelsens
hjemmeside.
§
63. Erhvervsstyrelsens ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i tilsynets drift, og
eksperter, der handler på Erhvervsstyrelsens vegne. Dette
gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke
fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
personer som nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1
er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til:
1)
Tilsynsmyndigheder i henhold til denne lov.
2) Medlemmer af
samarbejdsforum, jf. § 74.
3) Andre
offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige
strafbare forhold omfattet af straffeloven, denne lov eller anden
tilsynslovgivning.
4) Vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn.
5)
Administrative myndigheder og domstole, som behandler
afgørelser, der er truffet af Erhvervsstyrelsen.
6) Folketingets
Ombudsmand.
7) En
parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
8)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til
lov om undersøgelseskommissioner.
9)
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10)
Skifteretten, andre myndigheder eller personer, der medvirker ved
en af denne lov omfattet virksomheds likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer, under forudsætning af at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres
opgaver.
11) Udvalg og
grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren, der har til formål
at drøfte og koordinere indsatsen til forebyggelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme.
12)
Færøske og grønlandske tilsynsmyndigheder
på området for forebyggelse af hvidvask og finansiering
af terrorisme, under forudsætning af at modtagerne er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til
tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
13)
Tilsynsmyndigheder i et EU- eller EØS-land, der har ansvaret
for tilsyn med personers og virksomheders overholdelse af
lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme, under forudsætning af at
modtagerne af oplysningerne har et behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver.
14)
Tilsynsmyndigheder i lande uden for EU eller EØS, der har
ansvaret for tilsyn med personers og virksomheders overholdelse af
lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme.
Stk. 4.
Videregivelse i henhold til stk. 3, nr. 14, kan alene ske på
baggrund af en international samarbejdsaftale, og under
forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har et behov for oplysningerne til
varetagelse af deres opgaver.
Stk. 5. Alle,
der i henhold til stk. 3, nr. 1-12, modtager fortrolige oplysninger
fra Erhvervsstyrelsen, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede? tavshedspligt.
Stk. 6.
Videregivelse i henhold til stk. 3, nr. 1, 2, 7, 8, 10, 12, 13 og
14, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et EU- eller
EØS-land eller tilsynsmyndigheder i lande uden for EU eller
EØS, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål,
som tilladelsen vedrører.
Stk. 7.
Fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen modtager, må
kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet til at
pålægge sanktioner, eller hvis tilsynsmyndighedens
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene.
Advokatrådet
§
64. Advokatrådet påser, at advokater omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 14, overholder loven og de regler, der er
udstedt i medfør heraf, samt Europa-Parlamentets og
Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer.
Stk. 2.
Advokatrådet kan inden for en af Advokatrådet fastsat
frist påbyde advokater som nævnt i stk. 1 at foretage
de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i denne lov, de regler, der er
fastsat i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer.
Spillemyndigheden
§
65. Spillemyndigheden påser, at udbydere af spil
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 20, overholder loven, de regler,
der er udstedt i medfør heraf, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.
Stk. 2. Udbydere
af spil skal give spillemyndigheden de oplysninger, der er
nødvendige for myndighedens virksomhed.
Stk. 3.
Spillemyndigheden kan til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse få adgang til udbydere af spil
med henblik på at indhente oplysninger, herunder ved
inspektioner.
Stk. 4. Udbydere
af spil, hvor spilsystemet ikke er placeret her i landet, skal give
spillemyndigheden adgang til spilsystemet ved hjælp af
fjernadgang el.lign.
Stk. 5.
Spillemyndigheden skal samarbejde med de kompetente
tilsynsmyndigheder i et andet EU- eller EØS-land, når
udbydere af spil, der er under tilsyn i et andet EU- eller
EØS-land, udbyder spil her i landet, eller når
udbydere af spil omfattet af § 1, stk. 1, nr. 20, udbyder spil
i andre EU- eller EØS-lande.
Stk. 6.
Tilsynsmyndigheder i et andet EU- eller EØS-land kan efter
forudgående aftale med spillemyndigheden foretage
tilsynsbesøg i de her i landet beliggende butikker, hvor der
udbydes spil for spiludbydere, som er etableret i det
pågældende land. Spillemyndigheden kan deltage i
tilsynsbesøget som nævnt i 1. pkt. Modsætter en
butik som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent udenlandsk
myndigheds tilsyn, kan undersøgelsen kun foretages med
spillemyndighedens medvirken.
§
66. Spillemyndigheden kan inden for en af spillemyndigheden
fastsat frist påbyde udbydere af spil omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 20, at foretage de nødvendige foranstaltninger i
tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i denne lov,
regler udstedt i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer.
§
67. Skatteministeren kan for udbydere af spil
fastsætte nærmere regler om anmeldelse og
offentliggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal
anmeldes, og hvilke forhold anmeldere eller andre kan indsende og
registrere elektronisk i spillemyndighedens it-system ved at
benytte digital eller tilsvarende elektronisk signatur, og om
brugen af dette system.
§
68. Reaktioner givet efter § 65, stk. 1, og § 66
skal offentliggøres af spillemyndigheden på
spillemyndighedens hjemmeside, jf. dog stk. 5. Beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning
offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 5.
Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske
persons navn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1, der omfatter en fysisk
persons navn, kan dog alene ske ved personens alvorlige, gentagne
eller systematiske overtrædelser af § 10, nr. 1, 3, 4 og
5, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 14,
stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 17,
stk. 1 og 2, § 18, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk.
1, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 30.
Stk. 3.
Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk.
1, 1. pkt., for Landsskatteretten eller domstolene, skal dette
fremgå af spillemyndighedens offentliggørelse, og det
efterfølgende resultat af Landsskatterettens eller
domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres
på spillemyndighedens hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 4. Har
spillemyndigheden overgivet en sag til politimæssig
efterforskning, og er der afsagt fældende dom eller vedtaget
bøde, skal spillemyndigheden offentliggøre dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk.
5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Stk. 5.
Offentliggørelse efter stk. 1-4 kan dog ikke ske, hvis det
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod
offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger
omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om
undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller
forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra et EU-
eller EØS-land, medmindre de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 6. Er
offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal
der ske offentliggørelse efter stk. 1-4, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere
er gældende. Efter 2 år fra datoen for reaktionen eller
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning skal der dog ikke ske offentliggørelse uanset
1. pkt. Der skal alene ske offentliggørelse, hvis der ikke
er sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter
retsplejelovens regler.
Stk. 7. I sager,
hvor spillemyndigheden har offentliggjort en beslutning om at
overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1,
2. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal spillemyndigheden efter anmodning fra den
fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske eller juridiske
person skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til spillemyndigheden samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager spillemyndigheden
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal spillemyndigheden fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til
politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra spillemyndighedens
hjemmeside.
§
69. Spillemyndighedens ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i myndighedens drift, og
eksperter, der handler på myndighedens vegne. Dette
gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke
fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
personer som nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1
er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til:
1)
Tilsynsmyndigheder i henhold til denne lov.
2) Medlemmer af
samarbejdsforum, jf. § 74.
3) Andre
offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige
strafbare forhold omfattet af straffeloven, denne lov eller anden
tilsynslovgivning.
4) Vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn.
5)
Administrative myndigheder og domstole, som behandler
afgørelser, der er truffet af spillemyndigheden.
6) Folketingets
Ombudsmand.
7) En
parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
8)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til
lov om undersøgelseskommissioner.
9)
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10)
Skifteretten, andre myndigheder, der medvirker ved udbyderen af
spils likvidation, konkursbehandling eller lignede procedurer,
kurator og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision
af en udbyder af spil, under forudsætning af at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelse af deres
opgaver.
11) Udvalg og
grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren eller
skatteministeren.
12)
Tilsynsmyndigheder i andre lande inden for EU eller EØS, der
har ansvaret for tilsyn med udbydere af spils overholdelse af
lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer, under forudsætning af at modtagerne af
oplysninger har et væsentligt behov herfor til varetagelsen
af deres opgaver.
13)
Tilsynsmyndigheder i lande uden for EU eller EØS, der har
ansvaret for tilsyn med udbydere af spils overholdelse af
lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme.
Stk. 4.
Videregivelse i henhold til stk. 3, nr. 13, kan alene ske på
baggrund af en international samarbejdsaftale, og under
forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af stk. 1, og har et væsentligt behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 5. Alle,
der i henhold til stk. 3, nr. 1-11, modtager fortrolige oplysninger
fra spillemyndigheden, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 6.
Videregivelse i henhold til stk. 3, nr. 1, 2, 7, 8, 10, 12 og 13,
af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et EU- eller
EØS-land eller finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden
for EU eller EØS, kan endvidere alene ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører.
Stk. 7.
Fortrolige oplysninger, som spillemyndigheden modtager, må
kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet til at
pålægge sanktioner, eller hvis tilsynsmyndighedens
afgørelse påklages til højere administrativ
myndighed eller indbringes for domstolene.
Kapitel 12
Kommunikation og samarbejdsforum
§
70. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra
Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
§
71. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§
72. Er det i denne lov eller i regler udstedt i
medfør af denne lov et krav, at et dokument, som er udstedt
af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav
om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af
dokumenter.
§
73. Skatteministeren kan i forhold til spillemyndigheden og
udbydere af spil, jf. § 1, stk. 1, nr. 20, fastsætte
regler om digital kommunikation som nævnt i § 70 og om
under?skriftsformer samt fravigelse af underskriftskrav som
nævnt i § 72.
§
74. Erhvervsministeren etablerer et forum med deltagelse af
tilsynsmyndighederne i henhold til denne lov og Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Dette
forum skal koordinere myndighedernes risikovurderinger og generelle
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan beslutte at udvide kredsen med
repræsentanter for andre myndigheder.
Kapitel 13
Parter og klagebestemmelser
§
75. Som part anses den virksomhed eller person, som en
tilsynsmyndigheds afgørelse truffet i medfør af denne
lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20.
maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer retter sig mod.
§
76. Afgørelser truffet af Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov og regler udstedt i
medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer, kan af den, som afgørelsen
retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4
uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
§
77. Afgørelser truffet af spillemyndigheden i henhold
til denne lov kan af den, som afgørelsen retter sig mod,
indbringes for Landsskatteretten efter kapitel 10 i lov om spil.
Kapitel 11 i lov om spil finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 14
Straf
§
78. Overtrædelse af § 55, stk. 3, 1.-4. pkt., og
stk. 4, 3.-7. pkt., straffes med bøde. Forsætlig eller
grov uagtsom overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, 2.
pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og 6, §§
9 og 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.,
§ 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2.
pkt., og stk. 5, §§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2,
§§ 18-20, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 2
og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 25, stk. 1 og
2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 29, stk. 2,
§§ 30 og 31, § 35, stk. 1, § 36, stk. 1 og 2,
§ 38, stk. 1, §§ 40, 43 og 44, § 45, stk. 2,
§ 48, stk. 1, § 49, stk. 1, § 57, stk. 2, § 58,
stk. 1, § 59, stk. 1, og § 65, stk. 2, og artikel 4-8,
10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, samt artikel 6, stk. 1, i Rådets
forordning 2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæggelse af
de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte
euroen mod falskmøntneri, som ændret ved forordning
2009/44/EF, jf. Rådets forordning 2001/1339/EF af 28. juni
2001 om udvidelse af virkningerne af forordning 2001/1338/EF om
fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige
for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at
omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som
fælles valuta, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.
Stk. 2. Ved
særligt grove eller omfattende forsætlige
overtrædelser af § 5, § 9, stk. 2, § 10,
§ 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 12, §
14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5, § 17, stk. 1 og
2, §§ 18-20, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk.
1, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og §§ 30,
31 og 40 og artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger,
der skal medsendes ved pengeoverførsler, kan straffen stige
til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens
bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5
år.
Stk. 5. I regler
udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i
form af bøde for overtrædelse af regler udstedt i
medfør af loven.
§
79. Med bøde straffes en virksomhed eller en person,
der ikke efterkommer et påbud, som er givet i medfør
af § 51, § 54, stk. 1, eller §§ 60 eller
66.
§
80. Undlader en virksomhed eller en person at opfylde de
pligter, som efter loven påhviler dem i medfør af
§ 49, stk. 1 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel
pålægge personen, virksomheden eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige
bøder.
Stk. 2. Undlader
en virksomhed eller en person at opfylde de pligter, som efter
loven påhviler dem i medfør af § 58, stk. 5 og 7,
kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge
personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige
personer daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 3. Undlader
en virksomhed eller en person at opfylde de pligter, som efter
loven påhviler dem i medfør af § 65, stk. 2, kan
spillemyndigheden som tvangsmiddel pålægge personen,
virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige
eller ugentlige bøder.
Stk. 4. Der kan
i forbindelse med erhvervsministerens udstedelse af regler efter
§ 18, stk. 8, om den i § 18, stk. 7, omhandlede liste
fastsættes bestemmelser om, at erhvervsministeren som
tvangsmiddel kan pålægge juridiske personer,
organisationer m.v. daglige eller ugentlige bøder, hvis de
undlader at opfylde de pligter om indberetning, som påhviler
dem.
Kapitel 15
Ikrafttræden, ændringer i
anden lovgivning og territorial gyldighed
§
81. Loven træder i kraft den 26. juni 2017, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. §
82, nr. 7, træder i kraft den 3. januar 2018.
Stk. 3. Lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022
af 13. august 2013, ophæves.
Stk. 4.
Virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, og som
er registreret i Erhvervsstyrelsen den 26. juni 2017, kan uanset
§ 40 foreløbig fortsætte deres virksomhed her i
landet uden tilladelse. Sådanne virksomheder skal dog
indsende en ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse i
henhold til § 42, så den er modtaget i Finanstilsynet
senest den 31. december 2017. Virksomhederne kan fortsætte
deres virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil
Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.
Har virksomheden ikke sendt en ansøgning om tilladelse til
valutavekslingsvirksomhed til Finanstilsynet, så den er
modtaget senest den 31. december 2017, skal udøvelse af
valutavekslingsvirksomhed ophøre den 31. december 2017.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan for virksomheder omfattet af overgangsordningen
i stk. 4 inddrage registreringen, hvis et medlem af virksomhedens
øverste eller daglige ledelse er dømt for et
strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens § 78,
stk. 2, eller hvis virksomheden eller en reel ejer er dømt
for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare
for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens §
78, stk. 2.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan for virksomheder omfattet af overgangsordningen
i stk. 4 inddrage registreringen, hvis virksomheden har indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller er
under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling.
§ 82. I
lov om finansiel virksomhed, , jf. lovbekendtgørelse nr. 174
af 31. januar 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
403 af 28. april 2014 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015
og senest ved § 45 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, og som
ændres ved det af Folketinget den 30. maj 2017 vedtagne
forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og
forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer
som følge af forordning om markeder for finansielle
instrumenter (MiFIR) m.v.) foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 61 a, stk. 1, nr. 5,
ændres »§§ 4 og 5 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme« til: »§§ 3 og 4 i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme«.
2. I
§ 343 x, stk. 1, nr. 3,
udgår »af udbytte«.
3. § 360,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3.
4. I
§ 361, stk. 1, nr. 13,
ændres »nr. 12,« til: »nr. 8,«, og
»af udbytte« udgår.
5. § 361,
stk. 1, nr. 18, ophæves.
Nr. 19-35 bliver herefter nr. 18-34.
6. I
§ 361, stk. 1, indsættes som
nr. 35:
»35)
Valutavekslingsvirksomheder, jf. lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
betaler 12.600 kr.«
7. § 361,
stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme betaler årligt et grundbeløb til
Finanstilsynet:
1) Virksomheder
og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme betaler årligt et grundbeløb til
Finanstilsynet på 4.100 kr.
2)
Valutavekslingsvirksomheder betaler 26.000 kr.«
8. I
§ 368, stk. 1, ændres
»§ 360, stk. 4« til: »§ 360, stk.
3«.
§ 83. I
lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december
2016, foretages følgende ændringer:
1. § 41,
stk. 3, ophæves.
2.
Efter § 42 indsættes:
Ȥ 42 a. Ud over det
tilsyn, som følger af bestemmelser i denne lov, dækker
gebyrer opkrævet i henhold til § 42 tillige
spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme.«
3. § 60,
stk. 2 og 3, ophæves.
§ 84. I
lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som
ændret ved lov nr. 1410 af 4. december 2015, § 27 i lov
nr. 375 af 27. april 2016 og § 7 i lov nr. 1549 af 13.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 3, nr. 10, udgår
»af udbytte« og »om betaler«.
2. I
§ 23, stk. 2, nr. 2, udgår
»af udbytte«.
3. I
§ 34, stk. 2, udgår
»af penge«.
4. I
§ 35, stk. 2, udgår
»af penge«.
5. I
§ 56 ændres »§
2« til: »§ 5«, og »af udbytte«
udgår.
6. I
§ 90, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, nr. 3, udgår »af
udbytte«.
§
85. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Bilag 1, jf. § 1, stk. 1, nr.
8
1) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige
midler.
2) Udlånsvirksomhed, herunder
a)
forbrugerkreditter
b)
realkreditlån
c) factoring og
diskontering
d) handelskreditter
(inkl. forfaitering)
3) Finansiel leasing.
4) Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (for
eksempel rejsechecks og bankveksler), i det omfang, aktiviteten
ikke er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske
penge.
5) Sikkerhedsstillelse og garantier.
6) Transaktioner for kunders regning vedrørende
a)
pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser
m.v.),
b)
valutamarkedet,
c) finansielle
futures og optioner,
d) valuta- og
renteinstrumenter,
e)
værdipapirer.
7) Medvirken ved emission af værdipapirer og
tjenesteydelser i forbindelse hermed.
8) Rådgivning til virksomheder vedrørende
kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede
spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser
vedrørende sammenslutning og opkøb af
virksomheder.
9) Pengeformidling (money broking).
10) Porteføljeadministration og -rådgivning.
11) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.
12) Bankboksudlejning.
Bilag 2
Følgende faktorer og typer dokumentation kendetegner
situationer, der potentielt indebærer en begrænset
risiko:
1) Kunderisikofaktorer:
a)
Børsnoterede selskaber, der er undergivet oplysningspligt
(enten i henhold til børsregler eller lovgivning eller
fuldbyrdelsesforanstaltninger), som pålægger dem at
sikre passende gennemsigtighed i forhold til reelt ejerskab.
b) Offentlige
forvaltninger eller virksomheder.
2) Risikofaktorer i forbindelse med produkter, tjenesteydelser,
transaktioner eller leveringskanaler:
a)
Livsforsikringer, hvor den årlige præmie er lav.
b)
Pensionsforsikringer, hvis der ikke er nogen tidlig
tilbagekøbsklausul, og policen ikke kan bruges til
sikkerhedsstillelse.
c)
Pensionsordninger el. lign., der udbetaler pension til ansatte, og
hvor bidragene indbetales gennem fradrag i lønnen og
reglerne for den pågældende ordning ikke tillader
overdragelse af et medlems rettigheder i henhold til ordningen.
d) Finansielle
produkter eller tjenesteydelser, som leverer behørigt
definerede og begrænsede tjenesteydelser til visse kundetyper
med det formål at fremme finansiel inklusion.
e) Produkter, hvor
risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme styres
af andre faktorer, f.eks. udgiftslofter eller gennemsigtighed i
forhold til ejerskab (f.eks. visse former for elektroniske
penge).
3) Geografiske risikofaktorer:
a) EU- eller
EØS-lande.
b) Tredjelande, som
har effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge
og finansiering af terrorisme.
c) Tredjelande, som
troværdige kilder har identificeret som lande med et
begrænset omfang af korruption eller anden kriminel
aktivitet.
d) Tredjelande, som
på grundlag af troværdige kilder såsom gensidige
evalueringer, rapporter om detaljeret vurdering eller
offentliggjorte opfølgningsrapporter har krav om
bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme, der er i overensstemmelse med FATF-anbefalinger af
2012, og som gennemfører disse krav på en effektiv
måde.
Bilag 3
Følgende faktorer og typer dokumentation kendetegner
situationer, der potentielt indebærer en øget
risiko:
1) Kunderisikofaktorer:
a)
Forretningsforholdet eksisterer under usædvanlige
omstændigheder.
b) Juridiske
personer eller juridiske arrangementer, som er personlige
formueforvaltningsselskaber.
c) Selskaber, som
har nomineeaktionærer eller ihændehaveraktier.
d) Kontantbaserede
virksomheder.
e) Selskabets
ejerstruktur virker usædvanlig eller for kompleks i
betragtning af selskabets forretningsaktiviteter.
2) Risikofaktorer i forbindelse med produkter, tjenesteydelser,
transaktioner eller leveringskanaler:
a) Private
banking
b) Produkter eller
transaktioner, som kan fremme anonymitet.
c)
Forretningsforbindelser eller transaktioner uden direkte kontakt
uden sikkerhedsforanstaltninger såsom elektroniske
underskrifter.
d) Betalinger fra
ukendte eller ikkeassocierede tredjemænd.
e) Nye produkter og
nye forretningsprocedurer, herunder nye leveringsmekanismer, og
brug af nye teknologier eller teknologier under udvikling til
både nye og eksisterende produkter.
3) Geografiske risikofaktorer:
a) Lande som
troværdige kilder, f.eks. gensidige evalueringer, rapporter
om detaljeret vurdering eller offentliggjorte
opfølgningsrapporter, har identificeret som lande, der ikke
har effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge
og finansiering af terrorisme, jf. dog § 17, stk. 2.
b) Lande, som
troværdige kilder har identificeret som lande med et
betydeligt omfang af korruption eller anden kriminel aktivitet.
c) Lande, som er
genstand for sanktioner, embargoer eller lignende foranstaltninger
truffet af f.eks. EU eller FN.
d) Lande, som
finansierer eller støtter terrorvirksomhed, eller som huser
kendte terrororganisationer.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2012/648/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73. I loven er der
medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning
2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de
foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen
mod falskmøntneri, EF-Tidende 2001, nr. L 181, side 6,
Rådets forordning 2001/1339/EF af 28. juni 2001 om udvidelse
af virkningerne af forordning 2001/1338/EF om fastlæggelse af
de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte
euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de
medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles
valuta, EF-Tidende 2001, nr. L 181, side 11, Europa-Kommissionens
forordning 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det
tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over
kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med
sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EU-Tidende
2010, nr. L 302, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1781/2006, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 2.
Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare
gyldighed i Danmark.