Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 15. december 2016
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ændring af udvisningsreglerne
m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret
senest ved lov nr. 1561 af 13. december 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 22, nr. 8, ændres
»§ 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10,
stk. 2, i lov om våben og eksplosivstoffer eller § 43,
stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af
9. juni 2005 om våben og ammunition m.v.,« til:
»§ 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i lov om
våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om
våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1
og 2, i lov om knive og blankvåben m.v.«
2. I
§ 24 b, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »fordi dette«: »med
sikkerhed«.
3. I
§ 24 b, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »medmindre dette«: »med
sikkerhed«.
4. I
§ 25 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »eller lov om våben og
eksplosivstoffer« til: »lov om våben og
eksplosivstoffer eller lov om knive og blankvåben
m.v.«
5. § 26,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og 25,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.«
6.
Efter § 26 a indsættes:
Ȥ 26 b. For
udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun
ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne
gælder for begrænsning af retten til fri
bevægelighed.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Lovens § 1,
nr. 2, 3 og 5, finder ikke anvendelse på
lovovertrædelser begået før den 1. januar 2017.
For sådanne lovovertrædelser finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.