Fremsat den 9. november 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 f indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen underskriver en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke vil overholde dansk lovgivning.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

2. I § 9 f, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010« til: »bekendtgørelse nr. 981 af 28. juni 2016«.

3. § 9 f, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal endvidere betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelse af opholdstilladelse har gennemført et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, der er etableret af udlændinge-, integrations- og boligministeren. Det påhviler ansøgeren inden for de 6 måneder at fremlægge dokumentation herfor. Fristen på 6 måneder kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren fritages for at deltage i kurset, fordi den pågældende har et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.«

4. I § 9 f indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter efter aftale med kirkeministeren nærmere regler om kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, herunder regler om kursets indhold, lovligt forfald, fritagelse for at deltage i kurset, ansøgningsproceduren og opkrævning af gebyr for at deltage i kurset, jf. stk. 6.«

5. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 f, stk. 8« til: »§ 9 f, stk. 9«.

6. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 f, stk. 6« til: »§ 9 f, stk. 7«.

7. I § 33, stk. 5, ændres »§ 9 f, stk. 8« til: »§ 9 f, stk. 9«.

8. I § 52 b, stk. 1, nr. 3, ændres »og § 9 f, stk. 5« til: »afgørelser om fritagelse og lovligt forfald, jf. § 9 f, stk. 6«.

9. I § 52 b, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9 f, stk. 8« til: »§ 9 f, stk. 9«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.

Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, som inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1.

Stk. 3. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, som ikke foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig gyldighed, og som inden lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 3, finder endvidere ikke anvendelse for udlændinge, som foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig gyldighed, og som inden lovens ikrafttræden har gennemført et undervisningsforløb om dansk familieret efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 f, stk. 5. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

1.2. Baggrund

2. Løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning

2.1. Gældende ret

2.2. Aftale om løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning

2.3. Den foreslåede ordning

3. Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

3.1. Gældende ret

3.2. Aftale om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

3.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f til religiøse forkyndere m.fl. fremover skal betinges af, at ansøgeren underskriver en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke vil overholde dansk lovgivning.

Endvidere foreslås det, at der indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl., der søger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 f.

1.2. Baggrund

Opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.fl. er reguleret i udlændingelovens § 9 f. Formålet med adgangen til ophold i Danmark som religiøs forkynder er at sikre, at den enkelte borger har mulighed for at søge religiøs vejledning og rådgivning ved udøvelsen af hans eller hendes tro, og at eksis-terende trossamfund i Danmark kan benytte sig af religiøse forkyndere.

Der findes imidlertid religiøse forkyndere, som misbruger deres ophold i Danmark til at modarbejde danske værdier og frihedsrettigheder i deres rådgivning og vejledning af borgere.

Som en konsekvens af dette indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 31. maj 2016 en aftale om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som i deres virke som prædikanter søger at modarbejde danske love og værdier om frihed og demokrati.

Det er aftaleparternes opfattelse, at det danske samfund ikke skal meddele opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.fl., som ikke handler i overensstemmelse med dansk ret og danske frihedsrettigheder. Aftaleparterne er derfor enige om, at religiøse forkyndere m.fl., der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f eller om forlængelse af en sådan opholdstilladelse, skal underskrive en erklæring om at ville overholde dansk lovgivning og skal have kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre, således at de opnår generelle forudsætninger for at rådgive og vejlede deres menigheder i overensstemmelse med dansk ret.

Endvidere er aftaleparterne enige om, at der fortsat skal være stor rummelighed til at mene, hvad man vil, og at der skal være plads til forskellige trossamfund i Danmark. Men det er samtidig aftaleparternes klare holdning, at der skal kunne trækkes en grænse, når der er tale om autoriteter i et religiøst læresamfund, som udviser en adfærd, der modarbejder danske love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser.

Ved lovforslaget foreslås det således, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f fremover skal betinges af, at religiøse forkyndere m.fl. underskriver en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke vil overholde dansk lovgivning.

Endvidere foreslås det, at der indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl., der søger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 f.

2. Løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning

2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der her i landet skal virke som religiøse forkyndere eller missionærer, og udlændinge, der skal virke inden for et religiøst trossamfund.

Opholdstilladelse som religiøs forkynder kan gives, hvis udlændingen kan fremlægge dokumentation for, at vedkommende skal virke som forkynder inden for et herværende trossamfund.

Opholdstilladelse som missionær kan gives, hvis udlændingen kan fremlægge dokumentation for, at vedkommende skal virke som missionær og dermed udbrede en bestemt religion eller tro med tilknytning til et herværende trossamfund.

Opholdstilladelse med henblik på at virke inden for et religiøst ordenssamfund kan gives, hvis udlændingen kan fremlægge dokumentation for, at vedkommende skal virke inden for et religiøst ordenssamfund. Det gælder f.eks. nonner og munke, som traditionelt har et religiøst virke internt i et ordenssamfund. Folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund skal over for Udlændingestyrelsen erklære, at ordenssamfundet er oprettet af og/eller virker inden for trossamfundet.

Opholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1, er endvidere betinget af, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse inden for trossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse, og at udlændingen godtgør at have relevant baggrund og uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller missionær eller inden for et religiøst ordenssamfund, jf. § 9 f, stk. 2 og 3.

Udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, meddeles også arbejdstilladelse, jf. § 25, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 375 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).

Efter de gældende regler i udlændingeloven er det ikke en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1, at udlændingen underskriver en løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning.

I dag afgiver præster i de anerkendte trossamfund en løfteerklæring samtidig med, at de anerkendes som præster i trossamfundet og dermed får vielsesbemyndigelse.

Erklæringen har følgende ordlyd:

"Ved kongelig resolution af [dato] er jeg, [navn] anerkendt som præst for [trossamfundets navn]. De kirkelige handlinger, jeg foretager i denne egenskab, får borgerlig gyldighed.

Jeg lover på ære og samvittighed, at jeg vil overholde den danske lovgivning og hermed de regler og forskrifter, der vedrører den borgerlige side af de kirkelige handlinger.

------------------

(Dato)

-----------------------------

(Præstens underskrift)"

Tilsvarende krav om underskrivelse af løfteerklæring stilles i praksis ikke til religiøse forkyndere i godkendte trossamfund uden for folkekirken, der får tildelt vielsesbemyndigelse.

2.2. Aftale om løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning

Det fremgår af enighedspapir af 31. maj 2016, at regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er afgørende, at religiøse forkyndere m.fl., der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, har indsigt i og forstår dansk familieret, frihed og folkestyre.

Aftaleparterne er enige om, at meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, fremover skal betinges af, at den pågældende ansøger underskriver en løfteerklæring om at ville overholde dansk lovgivning.

2.3. Den foreslåede ordning

Der er inden for mange religioner og trossamfund tradition for, at præster og forkyndere fungerer som religiøse vejledere og vigtige meningsdannere i trossamfundet. Aftaleparterne finder derfor, at det er af afgørende betydning, at religiøse forkyndere m.fl., der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, ikke som led i deres virke vejleder og rådgiver borgere i strid med danske værdier og normer, og det skal derfor sikres, at de har kendskab til dansk lovgivning.

Det foreslås derfor, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, fremover skal betinges af, at ansøgeren underskriver en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke vil overholde dansk lovgivning.

Det er hensigten, at løfteerklæringen skal have en ordlyd, der ligner ordlyden af den erklæring, som afgives af præster i anerkendte trossamfund, som ansøger om vielsesbemyndigelse.

Kravet om afgivelse af en løfteerklæring skal ses i sammenhæng med, at religiøse forkyndere m.fl. har ophold i Danmark med henblik på at udøve religiøs vejledning og rådgivning af borgere. At betinge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, af afgivelse af en løfteerklæring vil således medvirke til at tydeliggøre over for religiøse forkyndere m.fl., som søger om opholdstilladelse her i landet, at religiøs vejledning skal ske i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 30 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre), som er fremsat af kirkeministeren den 5. oktober 2016.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

3. Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

3.1. Gældende ret

Forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, er bl.a. betinget af, at udlændingen inden 6 måneder efter meddelelse af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk på A1-minus-niveau og danske samfundsforhold (indvandringsprøven), jf. § 9 f, stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 181 af 26. februar 2013 om indvandringsprøven (bekendtgørelse om indvandringsprøven) fastsætter nærmere regler om indvandringsprøven, herunder regler om prøvens form og indhold, gebyrbetaling, frist for aflæggelse af prøven, deltagelse i prøven, prøvens afholdelse, bedømmelse af prøven samt klageadgang.

Indvandringsprøven består af henholdsvis en prøve i dansk på A1-minus-niveau (sprogprøve) og en prøve i viden om Danmark og det danske samfund (vidensprøve), jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om indvandringsprøven.

Prøvedeltageren skal ved aflæggelse af vidensprøven dokumentere at have opnået kendskab til danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder, herunder de danske demokratiske principper, det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, tros- og ytringsfrihed, kønnenes ligestilling og kvinders rettigheder, og at have opnået kendskab til mere praktiske og konkrete forhold, herunder forbud mod vold, omskæring og ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, opdragelse og forældreansvar over for børn, uddannelse, sundhed, arbejde, skat mv., jf. § 9 i bekendtgørelse om indvandringsprøven.

Hvis udlændingen som led i sit virke foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig gyldighed, er forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, endvidere betinget af, at den pågældende inden for 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har gennemført et undervisningsforløb om dansk familieret, jf. § 9 f, stk. 5.

Formålet med denne undervisning er at øge den pågældendes forståelse for dansk familieret, herunder navnlig reglerne om ægteskabs indgåelse, skilsmisse, forældremyndighed mv., samt forståelse for forskellen mellem borgerligt gyldige vielser og religiøse vielser uden borgerlig gyldighed. Hensigten med undervisningsforløbet er således bl.a., at den pågældende forstår de sociale og juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser.

Undervisningen har fokus på samspillet og modsætningerne mellem religiøse sædvaner og dansk ret, herunder de sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter. Herudover berører kurset forskellige familieretlige emner, som har relevans for religiøse forkynderes daglige virke med et særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed mv.

Kurset udbydes én gang i kvartalet af Ankestyrelsen og afholdes som et 2-dages kursus. Undervisningen foregår som udgangspunkt på engelsk og med tolkebistand afhængigt af deltagernes sprogmæssige kompetencer. Indholdet af kurset tager udgangspunkt i oplæg fra to faste undervisere med juridisk baggrund. Herudover er indgået oplæg fra eksterne undervisere, dialog med deltagerne og gennemgang af cases.

Efter gennemførelse modtager deltagerne et deltagercertifikat.

Ved kursets indførelse blev der afsat en fireårig bevilling fra finanslovskonto § 15.77.02. 30 (Styrkelse af integrationsindsatsen) til finansiering af kurset. Udgifterne har omfattet: Undervisere, herunder forberedelsestid og evt. transport, honorar til eksterne oplægsholdere, udgifter til besøg på Københavns Rådhus, tolkebistand, herunder evt. transport, leje af kursussted, materialesamling og forsendelse og administrationen.

Den årlige bevilling på 535.000 kr. har dækket ca. fire kurser årligt, med ca. 25 deltagere på hvert hold. Prisen pr. deltager har således gennemsnitligt været ca. kr. 5.350.

3.2. Aftale om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

Det fremgår af enighedspapiret af 31. maj 2016, at regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er afgørende, at religiøse forkyndere, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, har indsigt i og forstår dansk familieret, frihed og folkestyre, således at de opnår generelle forudsætninger for at rådgive og vejlede deres menigheder i overensstemmelse med dansk ret.

Aftaleparterne er derfor enige om at indføre et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for udlændinge, der ansøger om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1.

Det gælder alle, der har opholdstilladelse efter § 9 f, og således ikke kun udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 f, der foretager vielser.

Det fremgår af aftalen, at undervisningen skal berøre forskellige familieretlige emner, som har relevans for religiøse forkynderes daglige virke med et særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed. Desuden skal undervisningen berøre samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side.

Undervisningen skal herudover omfatte emner om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, homoseksualitet, ligestilling, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, skal betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelse af opholdstilladelsen har gennemført et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det er hensigten, at undervisningen skal berøre forskellige familieretlige emner, som har relevans for religiøse forkynderes daglige virke med et særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed. Desuden skal undervisningen berøre samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side.

Undervisningen skal herudover omfatte lovgivning om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.

Kravet om deltagelse i kurset vil gælde for alle religiøse forkyndere m.fl., der ansøger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1.

Dog vil visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet af 12. september 1963 være undtaget fra kravet om at gennemføre kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, som betingelse for meddelelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f. Der henvises til afsnit 8.

Undervisningen vil være af samme omfang og hyppighed som det kursus om familieret, der i dag skal gennemføres, hvis en udlænding, der foretager vielser, ansøger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 f, jf. afsnit 3.1. Det er således hensigten, at kurset afvikles som et 2-dages kursus, og at det udbydes 4 gange årligt. Det er endvidere hensigten, at kurset kan tage udgangspunkt i oplæg fra undervisere med juridisk baggrund. Herudover vil der kunne være faglige bidrag fra eksterne oplægsholdere, ligesom kurset vil kunne bestå af dialog med deltagerne og gennemgang af cases.

Undervisningen vil foregå på engelsk, og deltagerne vil på eget initiativ og ved egen finansiering kunne medbringe en tolk.

Ved afslutning af kurset vil udlændingen få udleveret et kursusbevis som dokumentation for, at udlændingen har deltaget i og gennemført kurset.

Udlændingestyrelsen vil fremover i forbindelse med meddelelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f vejlede om, at forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 f er betinget af, at udlændingen gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen.

Kurset skal gennemføres inden 6 måneder efter, at opholdstilladelsen er meddelt. Fristen på 6 måneder kan forlænges ved lovligt forfald. Lovligt forfald vil f.eks. foreligge, når udlændingen bliver forhindret i at deltage i kurset på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption.

Det foreslås herudover, at en ansøger kan fritages fra kravet om at deltage i kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, hvis den pågældende har et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.

Udlændinge, som f.eks. i kraft af uddannelse i Danmark har opnået et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre, vil kunne fritages for kravet om at gennemføre kurset.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen har gennemført undervisningsforløb med et tilsvarende indhold som kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, eller hvis udlændingen har opnået danske titler som Ba.jur., Cand.jur. eller har gennemført en dansk uddannelse som socialrådgiver.

Det forudsættes, at der kun rent undtagelsesvis sker fritagelse for at deltage i kurset.

Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald og fritagelse - ligesom de afgørelser om lovligt forfald, der i dag træffes efter § 9 f, stk. 5 - kan påklages til Udlændingenævnet, der er klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse af opholdstilladelser efter § 9 f, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås endelig, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til efter aftale med kirkeministeren at fastsætte nærmere regler om kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om, at undervisningen skal berøre forskellige familieretlige emner mv. som nævnt ovenfor.

Bemyndigelsen vil herudover bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om lovligt forfald, fritagelse for at deltage i kurset, ansøgningsproceduren og opkrævning af gebyr for at deltage i kurset.

Kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre etableres af udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Kursets indhold vil blive fastlagt i samarbejde med kirkeministeren, således at indholdet svarer til det kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, som kirkeministeren etablerer for embedsindehavere uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 30 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre), som er fremsat af kirkeministeren den 5. oktober 2016.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 8.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det blev i forbindelse med aftalen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti af 31. maj 2016 om indførelse af et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre aftalt, at kurset og de hermed forbundne afledte udgifter skal finansieres gennem brugerbetaling ved et gebyr.

Reglerne om kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, herunder reglerne om kursets indhold, lovligt forfald, fritagelse for at deltage i kurset, ansøgningsproceduren og opkrævning af gebyr for at deltage i kurset fastsættes efter lovforslaget af udlændinge-, integrations- og boligministeren inden lovens ikrafttræden. I den forbindelse vil gebyrets størrelse ligeledes blive fastlagt. Gebyret vil være omkostningsbestemt. I beregningen af gebyret vil blandt andet indgå omkostninger forbundet med de løbende driftsudgifter til afholdelsen af kurset samt udarbejdelse og vedligeholdelse af materiale til brug for kurset mv.

Lovforslaget har således ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Kravet i lovforslagets § 1, nr. 1, om, at en udlænding i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, skal underskrive en løfteerklæring, vil indebære en yderst begrænset byrde for den enkelte. Kravet i lovforslagets § 1, nr. 3, om, at udlændingen i forbindelse med forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, skal gennemføre et kursus om dansk familieret, frihed og folkestyre vil indebære en begrænset byrde for den pågældende.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri bevægelighed.

Religiøse forkyndere m.fl., som har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevægelighed, skal ikke have opholdstilladelse for at kunne opholde sig i Danmark. Sådanne udlændinge vil derfor ikke være omfattet af kravet om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre som betingelse for forlængelse af opholdstilladelse.

Herudover vil visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet af 12. september 1963 være undtaget fra kravet om gennemførelse af kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Formålet med associeringsaftalen indgået mellem EF og Tyrkiet er at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet. Aftalen giver bl.a. visse rettigheder til tyrkiske statsborgere, der er arbejdstagere eller på anden måde økonomisk aktive i et EU-land. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder såkaldte stand still-klausuler, der indebærer et forbud mod at vedtage nye begrænsninger inden for visse områder.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder således i artikel 13 en stand still-klausul, der medfører, at Tyrkiet og EU-medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger, for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter nationale regler herom.

Af EU-Domstolens praksis fremgår det, at artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 bl.a. er til hinder for, at der vedtages helt nye restriktioner for udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder restriktioner med hensyn til de materielle vilkår for og/eller fremgangsmåden ved den første indrejse for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af denne frihed i den pågældende medlemsstat.

I forhold til forlængelse af opholdstilladelse til tyrkiske statsborgere, der er arbejdstagere i Danmark, må der heller ikke opstilles nye begrænsninger efter stand still-klausulernes ikrafttræden eller i forhold til senere indførte lempelser. Dette gælder uanset grundlaget for den oprindelige opholdstilladelse.

Religiøse forkyndere, der skal forkynde det religiøse budskab som præst, imam eller lignende, må som udgangspunkt anses for at være arbejdstagere. Det betyder, at de materielle regler for opnåelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder mv. er omfattet af stand still-klausulerne.

Missionærer og munke m.fl. kan derimod som udgangspunkt ikke anses for at være arbejdstagere.

Det vil bero på en konkret vurdering, om de pågældende skal udføre lønnet arbejde af et sådant omfang, at de kan anses som arbejdstagere i EU-rettens forstand og dermed omfattet af stand still-klausulen.

Den foreslåede bestemmelse om gennemførelse af kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre som betingelse for forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f indebærer en skærpelse i forhold til tidligere gældende regler på området.

Det betyder, at der ikke vil kunne stilles krav om gennemførelse af kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre over for tyrkiske statsborgere, som søger om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f som religiøs forkynder, missionær eller med henblik på at virke inden for et religiøst ordenssamfund, hvis den pågældende kan anses for at være arbejdstager i EU-rettens forstand. I sådanne tilfælde vil den pågældende derfor ikke skulle opfylde det foreslåede krav om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises til udlændingelovens § 2, stk. 3, som afspejler EU-rettens almindelige forrang.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. og 4. oktober 2016 til den 31. oktober 2016 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Aalborg Menighedscenter, Advokatsamfundet, Alevi Forbundet i Danmark, Amnesty International, Arabisk Kirke i Aalborg, Assentoft Frikirke, Baha'i Samfundet - Det nationale åndelige råd for bahà'ìerne i Danmark, Baptistkirken i Danmark, Betania Kirkecenter, Bethel Missionary Baptist Church, Bharatiya Mandir, Bibel og Missionscentret, Biskopperne, Bornholmerkirken Evangelisk Luthersk Frimenighed, Borgerkirken, Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet, Brande Hindu Menighed, Brunstad Kristne Menighed - Holstebro, Brunstad Kristne Menighed - København, Byens Kirke Silkeborg, Bykirken, Calvary Mission Church, Center for Visdom og Medfølelse - Tong-nyi Nying-je Ling, CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Chua Lieu Quan, City Kirken Herning, Citykirken Århus, Copenhagen Community Church (tidligere Amager Kristne Center), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Diakoniråd, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Islamisk Center, Dansk Missionsråd, Dansk Muslimsk Union, Dansk Pakistansk Kulturforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teltmissions Menighed, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Kirkers Råd, Datatilsynet, Debre Mihret St. Amanuel Church in Copenhagen, Den Apostoliske Pinsekirke, Den Apostolske Kirke i Danmark, Den Armensk Apostolske Kirke, Den Burmesiske Theravada Buddhistforening Buddha Ramsi, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Præsteforening, Den Evangeliske Frikirke, Den Evangelisk-Lutherske Frikirke, Den Hellige Bispemartyr Clemens pave af Roms Menighed, Den Islamiske forening af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Verdensliga (Muslim Worldliga), Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kinesiske Kirke i København (KKiK), Den Koptisk-Ortodokse Kirke, Den Koreanske Kirke i Danmark, Den Kristne Forsamling (Frikirken Berøa), Den Kristne Forsamling (tidligere Kristnastova), Den Makedonske Ortodokse Kirke, Den Mandæiske Mandea i Danmark, Den Nyapostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse Kirke i Danmark, Den Ortodokse Russiske Kirkes Menighed i København, Den Rumænsk-Ortodokse Menighed i Danmark, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Herning, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i København, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Århus, Den Russiske Ortodokse Kirkes Menigheder, Den Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark, Den til St. Alban's English Church i København hørende menighed, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturelle Forening, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i Århus, Det Albanske Trossamfund i Danmark, Det Danske Missionsforbund, Det Islamiske Forbund i Danmark, Det Islamiske Trossamfund, Det Islamiske Trossamfund på Fyn (DIT), Det Mosaiske Trossamfund, Det Muslimske Kulturcenter, DIGNITY, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Etiopisk-Ortodokse Tewahedo Kirke i Danmark, Evangelieforsamlingen, Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Exodus-Kirken, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Fonden Guds Verdensvide Kirke (Worldwide Church of God), Foreningen af Grundtvigske valg- og frimenigheder, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Ahlul Bait i Danmark (tidligere Al-Mostafa Islamisk Center), Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Danmark, Foreningen Rangjung Yeshe Sangha, Foreningen Stup, Forn Sidr-Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, For-samlingen Livdin, Fredsfonden, Frederikshavn Kirkecenter, Frelsens Hær, Frikirken Hillerød, Frikirken i Løgstør, Frikirken i Multihuset, Frikirken Oasan, Frikirken på Havnen, Frimenigheden Kilden, Færørenes Landsstyre, Fårevejle Evanglisk Lutherske Frimenighed, Grundtvigsk Forum, Guds menighed, Gurdwara Copenhagen, Græsted Frikirke, Harreskovens Blótgilde, Hillerød Frimenighed, HK/Danmark, Holstebro Frikirke, Holstebro Pinsekirke, Holstedbro Oasekirke, Holy International Christian Ministries Denmark, Indre Mission, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Christian Community, International Harvest Christian Center, Inuunerup Nutaap Oqaluffia - Grønlands Frikirke, Islamic Center Jaffaria, Islamic Cultural Center, Islamisk Center for Europæiske Lande, Islamisk Forum, Islamisk Kultur Center Amager, Islamisk Kulturel og Studie Institut, Islams Ahmadiyya Djamâ'at (Bevægelse), Jehovas Vidner, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Jesus is Lord Church, Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen), Karma Kagyu Buddhistisk Sangha, Karmapa-Trust-Sangye Tashi Ling, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Kong Haakons Kirke, Krishnabevægelse/Iskcon (Hara Krishna), Kristensamfundet i Danmark, Kristent Center, Kristent Center Midt-Vest, Kristent Centrum, Kristent Fællesskab - København, Kristus Kirken (frikirke), Kronjyllands Frimenighed, Kulturforeningen for folk fra Irak, Københavns Moske, København Vinyard, Københavnerkirkens frimenighed, Københavns Bibeltrænings Center, Københavns Frimenighed, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lemvig Bykirke, Livets Kilde, LM Kirken Herning, Luthersk Mission, Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Machsike Hadas, Madina-Tul-Ilm Education Center, Mariagerfjord Frikirke, Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu navn, Menigheder inden for Pinsebevægelsen, Metodistkirken i Danmark, Minhaj ul Quran International Denmark, Mission Danmark, Morsø Frimenighed, Muslim Cultural Institute, Muslimernes Fællesråd, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Nazaræernes Kirke, Nexø Frikirke, Nord-schleswigsche Geminde, Northwest Europe Diocese of Ethiopian Orthodox Tewahedo Church, Odder Frimenighed, Pakistan Islamic Welfare Society, Pinsekirken i Esbjerg, Pinsekirken i Herning, Pinsekirken i Hobro, Pinsekirken i Korsør, Pinsekirken i Randers, Pinsekirken i Roskilde, Pinsekirken i Rønne, Pinsekirken i Thisted, Pinsekirken i Vejle, Pinsekirken i Aalborg, Pinsekirken i Århus, Pinsekirken København Ø, Pinsekirken Nyt Håb, Pinsekirken på Amager, Phendeling - Center for Tibetansk Buddhisme, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Redeemed Christian Church of God - Jesus Centre, Reformerte menigheder, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Ringsted Moske, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rødding Frimenighed, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, Sathya Sai Baba, Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark, Shir Hatzafon - Progressiv Jødedom i Danmark, Sikh Foundation, Silkeborg Oasekirke, Denmark, Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen, Skjern Bykirke, Skovbo Frikirke, SOS mod Racisme, Sree Abirami Amman Temple, Svendborg Menighedscenter, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Syvende-dags Adventistkirken - Danmark, Søhøjlandets Kirke, Taiba - Ismalisk Center og Moské, Tendai Danmark, Tendai Buddhistisk Center, The Brethren, The Buddhist Organisation Dhammakaya i Danmark, The International Church of Copenhagen (The American Lutheran Congregation of Copenhagen), Thorsted Frimenighed, Tidehverv, Troens Ord (Brande Kristne Center), Tønder Frikirke, Udlændingenævnet, Verdens Lys, Viborg Internationale Pinsekirke, Wakf Al Massira, Wat Thai Danmark, Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenhagen), Yeshuat Tsion - Den Messianske Synagoge i Danmark, Ægteskab uden Grænser, Øsal Ling - Lysets Have, Østens Assyriske Kirke i Danmark (Den assyriske østkirke i Danmark), Ågård Frimenighed, Århus Islamiske Trossamfund og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 f, stk. 4, hvorefter opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, betinges af, at udlændingen underskriver en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke vil overholde dansk lovgivning.

Løfteerklæringen skal underskrives første gang, der ansøges om opholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1. Hvis udlændingen i forbindelse med ansøgningen ikke underskriver erklæringen, skal der meddeles afslag på opholdstilladelse.

Konsekvenserne af, at udlændingen efterfølgende ikke måtte overholde dansk lovgivning, vil afhænge af udlændingens adfærd, dvs. om tilsidesættelse af den pågældende lovgivning efter de gældende regler om udvisning, inddragelse mv. konkret kan begrunde, at opholdstilladelsen f.eks. inddrages, eller at udlændingen udvises.

Hvis en udlænding tidligere har underskrevet en løfterklæring om overholdelse af dansk lovgivning i forbindelse med tildeling af vielsesbemyndigelse, skal løfteerklæringen ikke underskrives i forbindelse med en efterfølgende ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1. Det påhviler udlændingen at dokumentere, at løfteerklæringen er blevet underskrevet på et tidligere tidspunkt. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 f, stk. 4, 1. pkt., skal forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk på A1-minus-niveau, jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og danske samfundsforhold.

Bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er ophævet, og det er nu bekendtgørelse nr. 981 af 28. juni 2016 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der er gældende.

Det foreslås derfor, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 ændres til en henvisning til bekendtgørelse nr. 981 af 28. juni 2016.

Der er således tale om en konsekvensændring.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 f, stk. 5, er forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1, betinget af, at ansøgeren inden for 6 måneder efter meddelelse af opholdstilladelse har gennemført et undervisningsforløb om dansk familieret, hvis ansøgeren som led i sit virke foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig gyldighed.

Det foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 5, der bliver til § 9 f, stk. 6, som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås således i § 9 f, stk. 6, 1. pkt., at forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelse af opholdstilladelse har gennemført et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, der er etableret af udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Ændringen indebærer, at det gældende undervisningsforløb om dansk familieret afløses af et kursus i både dansk familieret og frihed og folkestyre, og at kurset skal gennemføres af alle, der ansøger om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 f, og ikke kun dem, der foretager eller vil foretage vielser.

Kravet om deltagelse i kurset vil gælde for alle religiøse forkyndere m.fl., der ansøger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1.

Dog vil visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet af 12. september 1963 være undtaget fra kravet om at gennemføre kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, som betingelse for meddelelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f. Der henvises til lovforslagets afsnit 8.

Ved kursets afslutning vil udlændingen få udleveret et kursusbevis som dokumentation for, at udlændingen har deltaget i og gennemført kurset.

Hvis en udlænding tidligere har gennemført kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre i forbindelse med tildeling af vielsesbemyndigelse, jf. § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 30 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fremsat den 5. oktober 2016 af kirkeministeren, skal udlændingen dog ikke gennemføre kurset på ny i forbindelse med en efterfølgende ansøgning om forlængelse af ophold efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 f, stk. 5, 2. pkt., der foreslås ophævet, påhviler det ansøgeren at dokumentere at have gennemført et undervisningsforløb om dansk familieret inden for en frist på 6 måneder.

På tilsvarende vis påhviler det efter den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 6, 2. pkt., ansøgeren at fremlægge dokumentation for at have gennemført kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre inden for en frist på 6 måneder.

Ansøgningen om forlængelse skal således vedlægges kursusbeviset som dokumentation for, at den pågældende har gennemført kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 f, stk. 5, 3. pkt., der foreslås ophævet, kan fristen på 6 måneder for at have gennemført undervisningsforløbet om dansk familieret forlænges ved lovligt forfald.

På tilsvarende vis kan fristen på 6 måneder for at have gennemført kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre efter den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 6, 3. pkt., efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald.

Som det gælder i dag i forbindelse med administrationen af § 9 f, stk. 5, vil det være Udlændingestyrelsen, der tager stilling til, om udlændingen som følge af lovligt forfald har været forhindret i at deltage i kurset inden for 6-måneders perioden.

Det påhviler ansøgeren at dokumentere lovligt forfald. Lovligt forfald vil f.eks. foreligge, hvis en religiøs forkynder bliver forhindret i at deltage i kurset på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption.

Er der på grund af lovligt forfald grundlag for at forlænge fristen, skal fristen forlænges med det tidsrum, der er nødvendigt for, at udlændingen kan deltage i et nyt undervisningsforløb. Udlændingen vil skulle tilmeldes og gennemføre det førstkommende kursusforløb. Udlændingestyrelsen kan først fastsætte en ny frist, når årsagen til det lovlige forfald er ophørt.

Er udlændingens opholdstilladelse udløbet på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om, at der forelå lovligt forfald, vil styrelsen samtidig forlænge udlændingens opholdstilladelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Fastsætter Udlændingestyrelsen ikke en ny frist for gennemførelse af kurset, fordi det ikke kan lægges til grund, at der forelå lovligt forfald, skal udlændingen udrejse, når opholdstilladelsen udløber. Er opholdstilladelsen udløbet på tidspunktet for styrelsens afgørelse, fastsættes en udrejsefrist.

Hvis udlændingen har deltaget i kursusforløbets første dag, men bliver forhindret på kursets anden dag, er det alene nødvendigt for udlændingen at deltage i kursets anden dag. Dette skal ske i forbindelse med det førstkommende kursusforløb. Kursusbeviset vil blive udstedt, når udlændingen har fuldført begge kursusdage, uanset om udlændingen har deltaget i to sammenhængende dage eller i to dage i forbindelse med forskellige undervisningsforløb. Ligger det førstkommende kursusforløb tidsmæssigt efter udløb af 6-måneders fristen, kan udlændingen søge om forlængelse af fristen.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 6, 4. pkt., indebærer, at kravet om, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har gennemført kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, ikke stilles, hvis ansøgeren fritages for at deltage i kurset, fordi den pågældende har et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det er alene udlændinge, som i kraft af f.eks. uddannelse i Danmark har opnået et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre, der vil kunne fritages fra kravet om at gennemføre kurset.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen har gennemført undervisningsforløb med et tilsvarende indhold som kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, eller hvis udlændingen har opnået danske titler som Ba.jur., Cand.jur. eller har gennemført en dansk uddannelse som socialrådgiver.

Det forudsættes, at der kun rent undtagelsesvis sker fritagelse fra at deltage i kurset.

Det er Udlændingestyrelsen, der i forbindelse med ansøgningen om forlængelse af opholdstilladelsen foretager en konkret vurdering af, om ansøgeren kan fritages for at deltage i kurset, fordi den pågældende har et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.

Udlændingestyrelsens afgørelser om fritagelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ligesom Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 3.3.

Til nr. 4

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 f, stk. 10, hvorefter udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til efter aftale med kirkeministeren at fastsætte nærmere regler om kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, herunder regler om kursets indhold, lovligt forfald, fritagelse for at deltage i kurset, ansøgningsproceduren og opkrævning af gebyr for at deltage i kurset.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om, at undervisningen som udgangspunkt skal berøre forskellige familieretlige emner, som har relevans for religiøse forkynderes daglige virke med et særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed. Desuden skal undervisningen berøre samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side.

Undervisningen skal herudover omfatte lovgivning om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.

Kursets indhold vil blive fastlagt i samarbejde med kirkeministeren, således at indholdet svarer til det kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, som kirkeministeren etablerer for embedsindehavere udenfor folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse.

Bemyndigelsen vil herudover bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om lovligt forfald, fritagelse for at deltage i kurset, ansøgningsproceduren og opkrævning af gebyr for at deltage i kurset.

Gebyret vil blive fastsat omkostningsbestemt og finansieret gennem brugerbetaling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 3.3.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 9 f.

Det indebærer, at § 9 f, stk. 8, bliver til § 9 f, stk. 9.

Den gældende henvisning i udlændingelovens § 9 h, stk. 7, til § 9 f, stk. 8, skal derfor ændres til § 9 f, stk. 9.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 9 f.

Det indebærer, at § 9 f, stk. 6, bliver til § 9 f, stk. 7.

Den gældende henvisning i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, til § 9 f, stk. 6, skal derfor ændres til § 9 f, stk. 7.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 9 f.

Det indebærer, at § 9 f, stk. 8, bliver til § 9 f, stk. 9.

Den gældende henvisning i udlændingelovens § 33, stk. 5, til § 9 f, stk. 8, skal derfor ændres til § 9 f, stk. 9.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, kan Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald, der i dag træffes efter § 9 f, stk. 5, påklages til Udlændingenævnet, der er klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse af opholdstilladelser efter § 9 f, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, således at Udlændingestyrelsens afgørelser om fritagelse for at deltage i kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre kan påklages til Udlændingenævnet.

Forslaget indebærer, at både Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald og Udlændingestyrelsens afgørelser om fritagelse for at deltage i kurset om dansk familieret, frihed og folkestyre kan påklages til Udlændingenævnet.

Herudover er der tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 9 f.

Det indebærer, at § 9 f, stk. 5, bliver til § 9 f, stk. 6.

Den gældende henvisning i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, til § 9 f, stk. 5, skal derfor ændres til § 9 f, stk. 6.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 9 f.

Det indebærer, at § 9 f, stk. 8, bliver til § 9 f, stk. 9.

Den gældende henvisning i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 5, til § 9 f, stk. 8, skal derfor ændres til § 9 f, stk. 9.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2017.

Efter forslaget til § 2, stk. 2, finder § 1, nr. 1, ikke anvendelse for udlændinge, som inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge, der inden lovens ikrafttræden den 1. april 2017 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 9 f, stk. 1, ikke skal underskrive en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke vil overholde dansk lovgivning som betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse.

Efter forslaget til § 2, stk. 3, finder § 1, nr. 3, ikke anvendelse for udlændinge, som ikke foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig gyldighed, og som inden lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge, som ikke foretager eller vil foretage vielser, og som inden den 1. april 2017 er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, ikke skal gennemføre det foreslåede kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for at få forlænget opholdstilladelsen.

Udlændinge, som ikke foretager eller vil foretage vielser, og som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, fra og med den 1. april 2017 skal gennemføre det foreslåede kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for at få forlænget opholdstilladelsen.

Efter forslaget til § 2, stk. 4, finder § 1, nr. 3, endvidere ikke anvendelse for udlændinge, som foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig gyldighed, og som inden lovens ikrafttræden har gennemført et kursus i dansk familieret efter den hidtil gældende bestemmelse i § 9 f, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge, der inden lovens ikrafttræden den 1. april 2017 har gennemført undervisningsforløbet i dansk familieret efter den gældende bestemmelse i § 9 f, stk. 5, ikke skal gennemføre det nye kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for at få forlænget opholdstilladelsen.

Udlændinge, som ikke har gennemført undervisningsforløbet i dansk familieret inden den 1. april 2017, skal derimod gennemføre det nye kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for at få forlænget opholdstilladelsen.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov