Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 58

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 58

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmål 5-10 til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 11-24 til undervisningsministeren og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 6:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres gymnasiale uddannelse?

Svar:

36 pct. af de elever, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra grundskolen på under 4, faldt fra deres gymnasiale uddannelse.

Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Hvis eleverne mangler en eller flere prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke medtalt i beregningen.

Spørgsmål 7:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af eleverne med under 4 fra folkeskolen, som gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en videregående uddannelse inden for 27 måneder - og den tilsvarende andel for studenter med mere end 4 fra folkeskolen?

Svar:

64 pct. af eleverne, som har under 4 fra grundskolen, og som gennemfører en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse inden for 27 måneder. Den tilsvarende andel for elever med over 4 fra grundskolen er på 77 pct.

Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke medtalt i beregningen.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse, der efterfølgende påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver dobbeltuddannet - og hvordan denne andel er fordelt på elever med henholdsvis under og over 4 fra folkeskolen?

Svar:

11 pct. af de elever, som fik en gymnasial uddannelse i 2012, påbegyndte inden for 27 måneder en erhvervsuddannelse.

For elever med under 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 22 pct. af de elever, som fik en gymnasial uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.

For elever med over 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 11 pct. af de elever, som fik en gymnasial uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.

Det bemærkes, at eleverne først opnår to ungdomsuddannelser, hvis de fuldfører den påbegyndte erhvervsuddannelse.

Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke medtalt i beregningen.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en HF-uddannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres HF-uddannelse?

Svar:

40 pct. af de elever, som påbegyndte en hf-uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra grundskolen på under 4, faldt fra deres hf-uddannelse.

Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke medtalt i beregningen.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en HF-uddannelse, der efterfølgende påbegynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres bacheloruddannelse?

Svar:

21 pct. af studenterne fra hf i 2010-2012, som efterfølgende påbegyndte en bacheloruddannelse inden for 27 måneder, faldt fra denne inden for det første år.

For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en professionsbachelor inden for 27 måneder, faldt 19 pct. fra inden for det første år.

For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en akademisk bachelor inden for 27 måneder, faldt 25 pct. fra denne inden for det første år.

Spørgsmål 11:

Kan tabel 1 i gymnasieaftalen blive tilrettet uden HF, idet det er misvisende at sammenstille dem?

Svar:

Aftaleteksten vedrørende styrkede gymnasiale uddannelser fik tilslutning fra forligskredsen den 3. juni 2016 og kan som sådan ikke ændres.

Tabellen i aftaleteksten er baseret på tilgangstal for 2014. En beregning - baseret på seneste tilgangstal for 2015 - på, hvor stor en andel af ansøgerne til de treårige gymnasiale uddannelser, som ikke opfyldte de adgangsforudsætninger, der indgår i aftalen fra juni måned, viser følgende resultat:

Tabel 1: Andel, som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, fordelt på treårige gymnasiale uddannelser, beregnet på baggrund af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2015

Kilde: UVM, egne beregninger

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes oplyse, hvornår det planlægges at foretage ændringer i vejledningsloven og om forligskredsen inddrages i denne proces?

Svar:

Alle de ændringer, som Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser giver anledning til i forhold til vejledningsloven, kommer til udmøntning med de ændringer, der fremgår af § 12 i lovforslag nr. L 59 om indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.

Gymnasieforligskredsen har været inddraget i processen omkring ændringerne i L 59.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes uddybe hensigten bag formuleringerne om »forpligtelse til at bidrage til opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål« (følgeloven § 1, stk. 3) samt begrundelse for, hvorfor denne formulering indgår som lovtekst? I forlængelse heraf bedes ministeren uddybe, hvordan denne lovtekst skal udmøntes. Forventes det, at der knyttes sanktioner og tilsyn til forpligtelsen? I så fald hvordan skal disse så foregå og hvilke vurderingskriterier skal institutionerne leve op til?

Svar:

Gældende lovgivning indeholder ikke specifikke forpligtelser for institutionerne til at efterleve nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der rækker udover institutionens aktuelle udbud, eller hvor de kan være til fordel for enkelte af de aktuelle udbud fremfor andre.

De foreslåede bestemmelser tydeliggør, at bestyrelserne på de enkelte institutioner - udover at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål, som institutionen har - skal inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende områder. Det kunne fx være 95-pct.-målsætningen, ambition om at bryde negativ social arv eller lignende. De enkelte institutioner er en del af et samlet uddannelsessystem, der skal være effektivt ikke alene for den enkelte institution på lokalt plan, men også på nationalt plan.

Det ændrer ikke ved, at institutionerne skal være uafhængige, dvs. at den enkelte institution skal indrette sin virksomhed alene med henblik på at varetage institutionens egne interesser til gavn for dens elever og kursister, og at den ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefrakommende interesser.

Det er kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i modstrid med bestemmelsen. Det kan f.eks. være, hvis institutionen ensidigt prioriterer at højne visse elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.

Hvis en institution efter ministeriets opfattelse ikke lever op til forpligtelsen, kan ministeriet efter gældende sanktionsbestemmelser give et konkret påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed. Hvis et påbud ikke opfyldes, kan ministeriet efter omstændighederne tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes uddybe, hvilke typer af mål der falder inden for »nationale uddannelses- og instituti?onspolitiske mål«. Præcis hvilke mål er det, uddannelsesinstitutionerne forpligtes på, som ikke allerede er en del af deres forpligtelse. Og hvilke parter inddrages i beslutningen herom?

Svar:

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016 rummer nedenstående tre mål, der falder inden for »nationale og uddannelses- og institutionspolitiske mål«. De er i aftalen anført under overskriften »Retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling«. Kort formuleret er målene følgende:

Skolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, herunder at alle elever, uanset social baggrund, får realiseret deres potentiale bedst muligt

Der skal sættes retning for øget indsats vedr. elevernes trivsel med det mål, at opnå en bedre elevtrivsel i de gymnasiale uddannelser

Kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal styrkes i forhold til de videregående uddannelser samt i forhold til at øge andelen af studenter, der benytter deres gymnasiale uddannelse som grundlag for en videregående uddannelse.

Reglerne i følgeloven (§ 1, nr. 3, og § 2, nr. 2) kan f.eks. komme i anvendelse, hvis en institution, der udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte.

Beslutning om nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål er truffet ved politisk aftale og kræver involvering af respektive forligs-/aftaleparter for at kunne ændres.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil påvirke udviklingen i antallet af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på en ungdomsuddannelse?

Svar:

Jeg forventer, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil medføre, at færre unge påbegynder en gymnasial uddannelse. Set i sammenhæng med reformen af erhvervsuddannelserne forventer jeg desuden, at der samtidig sker en stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Jeg forventer endvidere, at de nye adgangsforudsætninger til ungdomsuddannelserne vil bidrage til en øget indsats i grundskolen og dermed til at reducere antallet af unge, som ikke opfylder adgangsforudsætningerne til mindst én af ungdomsuddannelserne.

På den baggrund forventer jeg, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, medvirker til en reduktion i antallet af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på en ungdomsuddannelse.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes foretage en vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser den nye tælledag, der indføres i forbindelse med gymnasiereformen, vil have for HF sammenlignet med hhv. STX, HTX og HHX. Vil den nye tælledag ramme HF hårdere i kraft af den særlige elevsammensætning og dermed give højere frafald?

Svar:

I Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser ændres tælledagen, der ligger til grund for udbetalingen af taxametertilskud på 1. semester, fra den 20. undervisningsdag til umiddelbart efter grundforløbet (den 60. undervisningsdag). Dette betyder, at institutionerne fremover kun modtager taxametertilskud for de elever, som gennemfører grundforløbet.

Fra 1. september til 15. november falder i gennemsnit 2,4 pct. af de elever, som starter på en gymnasial uddannelse i august, fra. På stx og hf er andelen hhv. 1,8 pct. og 4,5 pct. og på hhx og htx er andelen hhv. 3,5 pct. og 3,8 pct.

Som konsekvens af ændringen af tælledagen vil institutionerne forventeligt modtage færre midler, men bliver skolerne bedre til at fastholde eleverne som følge af initiativerne i reformen, ikke mindst det nye grundforløb i de treårige uddannelser og den nye hf-uddannelse, så ændrer økonomien sig tilsvarende.

Ændringen af tælledagen medfører mindreudgifter på 34 mio. kr. i 2017, heraf vedrører 10 mio. kr. hf. Fuldt indfaset fra 2018 og frem medfører ændringen af tælledagen mindreudgifter på 44 mio. kr., hvoraf 13,1 mio. kr. vedrører hf.

Størstedelen af skolerne vil opleve en reduktion i tilskud på mindre end 0,25 pct. af det samlede tilskud. Derudover vil der, særligt på gymnasierne, være en gruppe, som vil opleve en reduktion på 0,25 - 0,50 pct., og enkelte skoler vil opleve fald i tilskud på op til 1,1 pct., jf. tabel 1.

Tabel 1

Spredning imellem skolerne på de forskellige områder

Kilde: UVM beregninger på senest kendte frafaldsdata

En eventuel effekt af indførelsen af adgangskravet er ikke medregnet, men det er rimeligt at forvente, at der vil være et vist sammenfald mellem de elever, som fremadrettet ikke opfylder adgangskravet, og de elever, der i dag frafalder uddannelsen i løbet af de første tre måneder.

Det fremgår af de almene bemærkninger til lovforslaget, at økonomivurderingen tager udgangspunkt i det nuværende frafald og udviklingen i frafaldet vil blive fulgt tæt, så utilsigtede uhensigtsmæssigheder undgås.

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan udbud af den akademiske fagpakke, med øget timetal, vil påvirke taxameterøkonomien på hhv. HF, GSK og HF-enkeltfag?

Svar:

Udbuddet af udvidede (akademiske) fagpakker på toårigt hf medfører, at eleverne på disse fagpakker får forøget deres timetal med 250 timer. Som følge af timeforøgelsen er undervisningstaxameteret på toårigt hf forhøjet med 15 mio. kr. årligt.

Samtidig betyder indførelsen af udvidede fagpakker, at hf-elevernes efterfølgende behov for gymnasial supplering forventes at falde i et omfang svarende til 16 mio. kr. årligt.

Det bemærkes, at taxameterøkonomien på GSK derudover påvirkes af flere adgangsgivende obligatoriske fag og medregningen af karakterer fra suppleringsfag i elevernes gennemsnit.

Spørgsmål 18:

Hvor stor en andel af de nuværende hf-elever kommer direkte fra folkeskolen?

Svar:

Ca. hver tredje elev på toårigt hf kommer direkte fra grundskolen, og andelen har været relativt stabil i en årrække, jf. tabel 1.

Tabel 1: Andel elever på hf som kommer direkte fra grundskolen, 2007-2015

Kilde: Undervisningsministeriet, databanken og egne beregninger.

Spørgsmål 19:

Hvor mange timer er der tale om ved lærer-elev tid på hf?

Svar:

Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 37, stk. 1, 3 og 4, at undervisningstiden, som omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, er mindst 1.705 klokketimer på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Undervisningstiden overstiger normalt ikke 1.755 timer. Dog er undervisningstiden for elever med udvidet fagpakke udvidet med 250 timer, dvs. mindst 1.955 timer.

Spørgsmål 20:

Er der forhindringer for samlæsning af fag på hf? Hvordan forholder det sig med fagpakker?

Svar:

Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 34, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Af lovbemærkninger til § 34 fremgår det, at det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om betingelserne for at kunne samlæse fag, herunder hvilke læreplaner, der kan følges på samlæsende hold, og hvilke forhold der i øvrigt skal iagttages for at sikre, at alle elever kan få det optimale faglige udbytte på samlæsende hold.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 34, stk. 1 og af bemærkningerne hertil, at fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen skal foregå i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold eller på tværs af gymnasiale uddannelser.

Spørgsmål 21:

Hvordan sikres det geografiske udbud af overbygning til hf?

Svar:

Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 65 stk. 3, at en person, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, gennem et supplerende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag kan opnå en sådan overbygning. Indholdet af et sådant supplerende overbygningsforløb fastlægges i et samarbejde mellem den gymnasiale institution og kursisten, og forløbet skal kunne afvikles inden for et halvt år. I forløbet kan indgå undervisning på hold fra gymnasiale suppleringskurser eller fra hf-enkeltfag.

Det kan supplerende oplyses, at overbygningsforløb vil kunne opnås på institutioner, der udbyder hf-enkeltfag eller gymnasial supplering. Der er ca. 70 hf-centre, hf-kurser og voksenuddannelsescentre, som udbyder hf-enkeltfag. Der er ca. 35 udbydere af gymnasial supplering, heraf nogle der samtidig er udbydere af hf-enkeltfag. Udbyderne repræsenterer en stor geografisk spredning i landets regioner og kommuner.

Spørgsmål 22:

Kan vinteroptag på hf gennemføres?

Svar:

Spørgsmål om starttidspunkter for gymnasiale uddannelsesudbud er ikke omfattet af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser.

Der er i øjeblikket hold på den toårige uddannelse til hf-eksamen, som efter en forsøgsordning er startet og afsluttes i vinterterminen. Den tidligere minister på området har indstillet forsøget med virkning fra denne vinter. På hf-enkeltfag er der optag på hold flere gange årligt, herunder om vinteren.

Jeg kan oplyse, at jeg i lighed med den foregående undervisningsminister er indstillet på at drøfte hvilke optagelsesterminer, der fremadrettet er behov for på den toårige uddannelse til hf-eksamen, med gymnasieforligskredsen.

Spørgsmål 23:

Hvilke universitetsuddannelser er det, hf'ere i dag søger, og hvilke adgangsforudsætninger kræver de?

Svar:

Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af data, som viser den præcise fordeling af hf'ere på universitetsuddannelser, men vedlagte tabel 1 i bilag 1 giver et indtryk af fordelingen. Tabellen viser hvilke hovedtyper af universitetsuddannelser, der er valgt af de personer, som fuldførte en hf-uddannelse i 2013, her anført som det antal, der 27 måneder efter aflagt hf-eksemen er i gang med en akademisk bacheloruddannelse, samt hvilken andel de udgør af det samlede antal fuldførte hf-eksaminer i 2013.

Af de godt 6000 personer, der fuldførte en hf-uddannelse i 2013, er 12,4 pct. (749 studerende) i gang med en akademisk bacheloruddannelse 27 måneder efter aflagt hf-eksamen. Det fremgår af tabellen, at de er fordelt på et bredt udsnit af de akademiske bacheloruddannelser. I tabellen er desuden anført de specifikke adgangskrav for hver af de pågældende uddannelser eller grupper af uddannelser.

Bilag 1

Tabel 1. Andel og antal, som 27 mdr. efter fuldført hf i 2013 er i gang på en akademisk bachelor og uddannelsens adgangskrav.

Kilde: UVM's database.

Spørgsmål 24:

Hvor mange unge, forventer regeringen, vil vælge at gå direkte fra 9. klasse ind på en ny hf?

Svar:

I 2014 kom godt hver tredje elev på toårigt hf direkte fra 10. klasse. I 2014 svarede det til 3.300 ud af 9.100 elever, der i alt blev optaget på toårigt hf.

Det er vanskeligt at forudsige, hvor mange elever, der fremadrettet vil vælge at tilgå toårigt hf direkte fra 9. klasse. I de økonomivurderinger, som ligger til grund for Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, er det forudsat, at ca. 25 pct. af de elever, der i dag kommer direkte fra 10. klasse, svarende til ca. 825 elever, fremadrettet vil vælge at tilgå toårigt hf direkte fra 9. klasse.