Skriftlig fremsættelse (9. november
2016)
Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane
Nørby):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af
folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne
samt ændringer som følge af lovgivning om de
gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
(Lovforslag nr. L 59)
I april 2016 fremlagde regeringen (Venstre)
sit udspil til reform af uddannelserne: »Fra elev til
studerende - klædt på til videre uddannelse«.
Udspillet rummede regeringens svar på en række
udfordringer i de gymnasiale uddannelser. Regeringen foreslog en
styrket indgang til de gymnasiale uddannelser, fokusering af
studieretninger, en styrkelse af fagligheden og almendannelsen, en
ny identitet for hf-uddannelsen for at reducere frafaldet fra hf og
styrke fagligheden og professionsretningen.
Efter indgående drøftelser
mellem Folketingets partier blev der den 3. juni 2016 indgået
aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale
uddannelser.
Udmøntningen af aftalen
indebærer ændringer i de gymnasiale love, herunder en
sammenskrivning af de tre lovkomplekser til en ny hovedlov. Forslag
til ny hovedlov fremsættes i et separat lovforslag.
Udmøntningen af aftalen
indebærer også ændringer i en lang række
øvrige love. Disse ændringer implementeres med
nærværende lovforslag (følgelovgivning). De
foreslåede ændringer har blandt andet sammenhæng
med indførelsen af folkeskolens afgangseksamen med
tilhørende beståkrav. Hermed signaleres det til
grundskolen, at det er dens opgave at løfte alle elever
maksimalt, så eleverne får det bedst mulige grundlag
for deres videre liv med uddannelse og job. Samtidig signaleres det
til eleverne, at deres indsats i grundskolen helt frem til
prøveaflæggelsen er vigtig. Ændringerne har
desuden sammenhæng med behovet for nye bestemmelser om
adgangskravene til erhvervsuddannelserne og ændrede krav til
faglige forudsætninger i forbindelse med
uddannelsesparathedsvurdering. Kravene til elevernes
uddannelsesparathed ved optagelse til de treårige gymnasiale
ungdomsuddannelser skærpes. Endvidere digitaliseres eksamens-
og prøvebeviserne i grundskolen samt eux-beviserne
ligeledes.
Hertil kommer bl.a. etablering af mulighed
for, at elever på alle de gymnasiale uddannelser skal kunne
søge om tilskud til at betale for undervisning i udlandet,
der sigter mod en international eksamen i udlandet, som er
adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark samt
etablering af permanent retlig ramme for et tilbud på de
erhvervsgymnasiale uddannelser for elever med nedsat psykisk
funktionsevne m.v. samt i øvrigt konsekvensændringer i
forhold til det ændrede gymnasiale lovgrundlag
(uddannelsesbetegnelser og lign.).
Det tydeliggøres desuden i det
institutionelle lovgrundlag, at institutionerne ved opfyldelse af
deres uddannelsesformål også inden for deres
formål skal medvirke til at sikre et nationalt
sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder
opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske
mål.
Økonomien i nærværende
lovforslag skal ses i sammenhæg med det samtidigt fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Heri er den samlede
økonomi bag aftalen om styrkelsen af de gymnasiale
uddannelser beskrevet. Initiativerne i nærværende
lovforslag indebærer merudgifter på samlet 63,9 mio.
kr. i perioden fra 2016-2024 og herefter 7,8 mio. kr. varigt.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2017.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.