Fremsat den 9. november 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Sund og Bælt
Holding A/S
(Oprettelse af nyt selskab til varetagelse
af betalingsanlæg på brugerfinansieret infrastruktur,
vilkår for A/S Femern Landanlæg, adgang til anvendelse
af finansielle transaktioner m.v.)
§ 1
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og
Bælt Holding A/S, som ændret ved § 1 i lov nr. 581
af 4. maj 2015 og § 126 i lov nr. 686 af 27. maj 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Holdingaktieselskabet« og
»holdingaktieselskabet« til »Sund og Bælt
Holding A/S«, og »holdingaktieselskabets« til
»Sund og Bælt Holding A/S'«.
2. § 1,
stk. 1, affattes således:
»Sund og Bælt Holding A/S ejer aktierne
i A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen, Sund og Bælt Partner A/S,
BroBizz A/S, A/S Femern Landanlæg samt selskabet oprettet i
henhold til § 6. Sund og Bælt Holding A/S kan for
selskaber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller
delvist, direkte eller indirekte, varetage opgaver i form af
styring af finansiering, drift og vedligeholdelse. Sund og
Bælt Holding A/S kan overlade disse opgaver til selskaber,
som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvist, direkte
eller indirekte.«
3. I
§ 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
administration af den faste vejforbindelse over Storebælt
samt tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste
forbindelse over Øresund, herunder regler om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet som led i
administrati?onen heraf.«
4. I
§ 4, stk. 1, indsættes som
2. og 3. pkt.:
»Banedanmark forestår vedligeholdelse
af og reinvesteringer i den del af de danske
jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over Femern
Bælt, der ejes af Banedanmark, og afholder udgifterne hertil.
A/S Femern Landanlæg forestår vedligeholdelse af og
reinvesteringer i den del af de danske jernbanelandanlæg til
den faste forbindelse over Femern Bælt, der ejes af A/S
Femern Landanlæg, jf. dog stk. 4, og afholder udgifterne
hertil.«
5. § 4,
stk. 3, 3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Banedanmark og A/S Femern Landanlæg
indgår aftale om samarbejde vedrørende forvaltning og
drift af de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Femern Bælt. Aftalen skal specificere de
trafikale, tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav, som
A/S Femern Landanlægs jernbaneinfrastruktur skal opfylde, jf.
dog stk. 4.«
6. I
§ 4 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om hel
eller delvis overdragelse af ansvaret for
vedli?geholdelse af og reinvesteringer i den del af
jernbanetilslutningsanlægget, der ejes af A/S Femern
Landanlæg, til Banedanmark. Banedanmark og A/S Femern
Landanlæg indgår i forbindelse med denne overdragelse
aftale om samarbejde herom. Udgifterne til vedligeholdelse og
reinvesteringer afholdes som foreskrevet i stk. 1, 2. og 3.
pkt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6.
7. I
§ 4, stk. 4, 1. pkt., der bliver
stk. 5, 1. pkt., ændres »én gang
årligt« til: »hvert andet år eller på
begæring af Banedanmark, A/S Storebæltsforbindelsen,
A/S Øresundsforbindelsen eller A/S Femern
Landanlæg«, og »de i stk. 3 nævnte
aftaler« til: »de aftaler, der er nævnt i stk. 3
og stk. 4, 2. pkt«.
8. I
§ 4, stk. 4, 2. pkt., der bliver
stk. 5, 2. pkt., ændres »A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen« til: »A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og
A/S Femern Landanlæg«.
9. I
§ 4, stk. 4, 3. pkt., der bliver
stk. 5, 3. pkt., ændres »de i stk. 3 nævnte
aftaler« til: »de aftaler, der er nævnt i stk. 3
og 4, 2. pkt.«
10. I
§ 4, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen« til: »A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og
A/S Femern Landanlæg«.
11. §
5 affattes således:
Ȥ 5. Sund og
Bælt Partner A/S kan på et forretningsmæssigt
grundlag udføre rådgivning vedrørende
planlægning, forberedelse, finansiering, anlæg samt
drift og vedligehold af infrastruktur.«
12. §
6 affattes således:
Ȥ 6. Sund og
Bælt Holding A/S kan stifte et aktieselskab, der har til
formål på forretningsmæssigt grundlag at
forestå etablering, drift og vedligehold af elektroniske
bompengesy?stemer og lignende betalingsanlæg i
forbindelse med brugerfinansieret infrastruktur i
Danmark.«
13. §
7 affattes således:
Ȥ 7. BroBizz
A/S har til formål at være udsteder af brobizzordningen
og lignende tjenester med relation til transport og
infrastruktur.«
14. I
§ 8, stk. 2, ændres
»de i stk. 2 nævnte aktieselskaber« til:
»de aktieselskaber, der er nævnt i stk. 1,«.
15. I
§ 9 ændres
»aktieselskabsloven« til:
»selskabsloven«.
16. I
§ 10, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2.
pkt., indsættes efter »lån«:
»og benytte andre finansielle transaktioner«.
17. § 10,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
18. I
§ 10, stk. 4, 2. pkt., som bliver
stk. 3, 2. pkt., ændres »betaling af renter og
afdrag« til: »lån og andre finansielle
transaktioner for de selskaber, der er nævnt i stk. 1 og
2«.
19. § 10,
stk. 6, der bliver til stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Sund og Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen,
A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern
Landanlæg må ikke udstede garantier for de
forpligtelser, der påhviler selskaberne nævnt i
§§ 5-7.«.
20. I
§ 11 ændres
»instrumenter« til: »transaktioner«.
21. § 16,
stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
A/S Storebæltsforbindelsen kan pålægge
føreren af et køretøj, der benytter
motorvejsforbindelsen uden retmæssig betaling herfor, at
betale et tillæg udover den normale betaling. Tillæg
fastsættes af transport- og bygningsministeren.
Stk. 5. For
betaling af tillæg efter stk. 4 hæfter, medmindre det
godtgøres, at føreren uberettiget er i besiddelse af
køretøjet, tillige
1) den
registrerede ejer af køretøjet,
2) den
registrerede bruger af køretøjet eller
3) den juridiske
eller fysiske person, der har indgået den aftale, som
føreren har anvendt, om benyttelse af
motorvejsforbindelsen.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
22. § 16,
stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Betales almindelig takst efter stk. 1 eller tillæg efter stk.
4 ikke rettidigt, tillægges beløbet renter i henhold
til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten skal betales fra
forfaldsdagen, som er 30 dage efter den dag, selskabet har afsendt
eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale
renter for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af
anmodningen. Selskabet kan opkræve inddrivelsesomkostninger
og rykker- og inkassogebyrer i henhold til rentelovens §§
9 a og 9 b.«
23. I
§ 16, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »De i stk. 1-6 nævnte betalinger«
til: »De betalinger, der er nævnt i stk.
1-7,«.
24. § 17,
stk. 1, affattes således:
»A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen, Øresundsbro Konsortiet I/S og
A/S Femern Landanlæg kan foretage TV-overvågning
på henholdsvis den faste forbindelse over
Storebælt, den faste forbindelse over Øresund og
tilslutningsanlægget til den faste forbindelse over Femern
Bælt, herunder betalingsanlæg og
tilslutningsanlæg for vej- og togtrafik, samt foretage
registrering og opbevaring af billeder fra denne overvågning.
Der skal ved skiltning eller på anden tydelig måde
gives oplysninger herom.«
25. I
§ 17 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen
og Øresundsbro Konsortiet I/S kan foretage automatisk
registrering af nummerplader med henblik på at
understøtte betalingsopkrævningen.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.
26. I
§ 17, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »ejer (bruger)« til: »ejer, bruger
eller den juridiske eller fysiske person, der har indgået den
aftale, som føreren har anvendt, om benyttelse af
motorvejsforbindelsen«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2017.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedindhold | | 2.1. | De danske
jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over Femern
Bælt | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Transport- og
Bygningsministeriets overvejelser | | | 2.1.3. | Forslagets
indhold | | 2.2. | Nyt selskab til
etablering, drift og vedligehold af bompengesystemer | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Transport- og
Bygningsministeriets overvejelser | | | 2.2.3. | Forslagets
indhold | | 2.3. | Udvidelse af
personkreds, der hæfter for betaling | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Transport- og
Bygningsministeriets overvejelser | | | 2.3.3. | Forslagets
indhold | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Den gældende lov om Sund og Bælt
Holding A/S er fra 2005, og der er behov for at tilpasse
lovgrundlaget for aktiviteterne i Sund og Bælt Holding A/S
med udgangspunkt i erfaringerne fra den drift og vedligeholdelse af
faste forbindelser, selskabet i dag varetager.
Sund og Bælt Holding A/S blev stiftet i
1991 ved, at statens aktier i A/S Storebæltsforbindelsen blev
indskudt som betaling for de aktier, der hermed blev tegnet i Sund
og Bælt Holding A/S. A/S Storebæltsforbindelsen blev
således et datterselskab under holdingselskabet Sund og
Bælt Holding A/S, som samtidig stiftede datterselskabet A/S
Øresundsforbindelsen, der har stået for etableringen
af de danske landanlæg til den faste forbindelse over
Øresund. A/S Øresundsforbindelsen har endvidere
sammen med det svenske selskab SVEDAB AB stiftet Øresundsbro
Konsortiet I/S, som har stået for etableringen af
kyst-til-kyst-anlægget over Øresund.
Med loven fra 2005 blev lovgrundlaget for
driften af de faste forbindelser over Storebælt og
Øresund samt det danske tilslutningsanlæg til den
faste forbindelse over Øresund samlet i én lov.
Samtidig gav man Sund og Bælt Holding A/S mulighed for i
samarbejde med den daværende transport- og energiminister at
forestå den danske del af det forberedende arbejde med
etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt samt
oprette et samlet udstederselskab for de eksisterende
brobizzordninger i Danmark.
Med dette lovforslag foreslås en
række justeringer af lovgrundlaget for Sund og Bælt
Holding A/S og de tilknyttede datterselskabers virke. Det
foreslås, at det i regi af Sund og Bælt Holding A/S
fremover skal være muligt at varetage opgaver på andre
forbindelser, herunder byde på både udsteder- og
operatøropgaven i forbindelse med det forstående udbud
af den kommende Frederikssundforbindelse. Med lovforslaget
får Sund og Bælt Holding A/S hjemmel til at oprette et
selskab til dette formål.
Med den gældende lov om Sund og
Bælt Holding A/S fik selskabet hjemmel til at stifte
selskaber til en række formål. Disse selskaber - A/S
Femern Landanlæg, Femern A/S og udstederselskabet BroBizz A/S
- er nu blevet stiftet. Endvidere har rådgivningsselskabet
Sund og Bælt Partner A/S tilegnet sig nye erfaringer og
kompetencer. Det betyder, at de faktiske forhold for en række
af selskaberne ikke er fuldstændigt afspejlet i
bestemmelserne i lov om Sund og Bælt Holding A/S. På
den baggrund opdateres en række bestemmelser med henblik
på en tilpasning i forhold til Sund og Bælt Holding
A/S' nuværende koncern.
Lov om Sund og Bælt Holding A/S
regulerer driften af Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen og skal fremover ligeledes regulere
driften af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.
Bestemmelser vedrørende visse af A/S Femern Landanlægs
og Femern A/S' forhold foreslås derfor indarbejdet i loven.
Blandt andet foreslås en fordeling af drifts- og
vedligeholdelsesmæssige opgaver på de danske
jernbanelandanlæg til den kommende forbindelse mellem
Banedanmark og A/S Femern Landanlæg. Udgangspunktet vil
være en opgavefordeling efter ejerskabet, som er delt mellem
de to parter, hvor ejerne selv har ansvar for og forestår
vedligeholdelse og reinvesteringer. Ministeren bemyndiges dog til
at fastsætte regler om, at Banedanmark varetager vedligehold
af og reinvesteringer i den del af jernbanelandanlægget, som
tilhører A/S Femern Landanlæg.
Prisreduktionen på pendlerproduktet, som
tilbydes på Storebæltsforbindelsen, aktualiserer et
behov for justering af bestemmelsen, som regulerer forholdene
vedrørende betaling for benyttelse af forbindelsen. Med
lovforslaget sikres det, at den, som uberettiget udlåner sin
BroBizz-sender med henblik på at opnå rabat, også
hæfter for den manglende betaling. I samme forbindelse
ønskes det ligeledes at tydeliggøre mulighederne for
opkrævning af betaling ved at indsætte en specifik
hjemmel til at foretage automatisk registrering af
nummerplader.
2. Lovforslagets
hovedindhold
Med de foreslåede ændringer sker
der en tilpasning af den gældende lov om Sund og Bælt
Holding A/S til forholdene i dag, hvormed der som de vigtigste
forhold indføres regler om vedligeholdelse af og
reinvestering i de danske jernbanelandanlæg til den kommende
faste forbindelse over Femern Bælt, ligesom der skabes
mulighed for oprettelse af et selskab til at varetage driften af
betalingsanlæg på kommende forbindelser. Der foretages
desuden en udvidelse af den personkreds, som hæfter for
betaling af benyttelse af Storebæltsforbindelsen.
2.1. De danske
jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over Femern
Bælt
Det foreslås, at der indføres
regler om vedligeholdelse af samt reinvesteringer i de danske
jernbaneanlæg til den kommende faste forbindelse over Femern
Bælt på linje med de eksisterende bestemmelser
vedrørende jernbanedelen på
Storebæltsforbindelsen og jernbanetilslutningsanlæggene
til Øresundsforbindelsen.
2.1.1 Gældende ret
Den gældende § 4 i lov om Sund og
Bælt Holding A/S regulerer opgaven med vedligehold og
reinvestering i forbindelse med de eksisterende anlæg til
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen,
herunder opgavefordelingen mellem Banedanmark og A/S
Storebæltsforbindelsen henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen for så vidt angår
selskabernes jernbaneinfrastruktur. Loven indeholder ingen
tilsvarende bestemmelser for så vidt angår den kommende
faste forbindelse over Femern Bælt.
De danske jernbanelandanlæg til Femern
Bælt-forbindelsen, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 575
af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark
(herefter Femern Bælt-an?lægsloven), vedrører
strækningen fra Ringsted til Rødby ved Holeby, dog med
undtagelse af jernbaneanlægget på den nye
Storstrømsbro, i alt ca. 120 km. Staten ejer de eksisterende
jernbaneanlæg. De danske jernbanelandanlæg i
tilknytning til den kommende Femern Bælt-forbindelse vil
blive anlagt som en udbygning eller opgradering af de
eksisterende anlæg. De nye og udbyggede
jernbaneanlæg vil indtil anlægsfasens afslutning
være ejet af A/S Femern Landanlæg.
Efter anlægsfasens afslutning vil
transport- og bygningsministeren i medfør af Femern
Bælt-anlægslovens § 39, stk. 2, foretage en
opdeling af ejendomsretten til de samlede jernbanelandanlæg -
altså det eksisterende jernbaneanlæg og de danske
jernbanelandanlæg til den kommende Femern
Bælt-forbindelse - mellem A/S Femern Landanlæg og
Banedanmark. Hver part vil herefter have ejendomsret samt drifts-
og vedligeholdelsesansvar for hver sin andel af strækningen.
Fordelingen af opgaverne med at varetage drift, vedligehold og
reinvestering på strækningen, således at der
opnås sammenhæng til det øvrige danske
jernbanenet, udestår imidlertid stadig.
A/S Femern Landanlæg er i medfør
af Femern Bælt-an?lægslovens § 2, stk. 1 og 2,
bemyndiget til at drive de danske landanlæg, herunder
jernbaneanlæg. Femern A/S er infrastrukturforvalter for
jernbaneforbindelsen på den faste forbindelse over Femern
Bælt, jf. samme lovs § 40.
Ejerskabet til de danske
jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over Femern
Bælt er delt mellem Banedanmark og A/S Femern
Landanlæg, hvorefter hver part ejer egne anlæg
(jernbanestrækning inklusiv tilhørende anlæg).
Etablering af den nye Storstrømsbro og dertil knyttede
jernbane- og vejanlæg vil dog blive forestået og ejet
af Vejdirektoratet. Ansvaret for drift, vedligehold og
reinvesteringer påhviler ejerne af de pågældende
jernbanestrækninger, hvor infrastrukturforvalteren i
samarbejde med myndighederne skal sikre, at infrastrukturen lever
op til gældende standarder. Da henholdsvis Banedanmark og A/S
Femern Landanlæg har eget budget til drift, vedligehold og
reinvestering af deres respektive andel af jernbaneanlæggene,
er det muligt at differentiere vedligeholdelsesniveauet på
strækningen.
Det fremgår af de særlige
bemærkninger til § 40 i Femern
Bælt-anlægsloven, at det forudsættes, at der
udarbejdes en grænsefladeaftale mellem Banedanmark og Femern
A/S i deres egenskab af infrastrukturforvaltere på
henholdsvis det danske jernbaneanlæg og den faste forbindelse
over Femern Bælt. A/S Femern Landanlæg og Banedanmark
har i medfør af § 7 i bekendtgørelse nr. 1118 af
17. september 2015 om delegation af visse opgaver og
beføjelser ved anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark (herefter Femern Bælt-bekendtgørelsen)
indgået samarbejdsaftale om anlægsfasen.
2.1.2. Transport-
og Bygningsministeriets overvejelser
Da Banedanmark og A/S Femern Landanlæg
ejer hver deres del af jernbaneanlægget, forestår hver
af parterne som udgangspunkt vedligeholdelse og reinvesteringer
heraf og afholder udgifterne hertil. Det vurderes at være
samfundsmæssigt fordelagtigt at kunne tildele Banedanmark det
praktiske ansvar for vedligehold og reinvestering på hele
eller dele af den aktuelle jernbanestrækning. Banedanmark
varetager i dag denne opgave på størstedelen af det
danske jernbanenet og besidder således allerede ekspertise og
erfaring, som vil være en væsentlig fordel i
opgavevaretagelsen i forhold til den samlede jernbanelinje.
Det har været ønsket at finde en
løsning, der er simpel og praktisk. Med henblik på at
sikre den overordnede sammenhæng med det øvrige danske
jernbanenet er det således væsentligt, at
vedligeholdelsesopgaver for så vidt angår den del af
jernbaneanlægget, som tilhører A/S Femern
Landanlæg, kan overdrages til Banedanmark.
2.1.3. Forslagets
indhold
Med den foreslåede ændring udvides
den gældende § 4 i lov om Sund og Bælt Holding A/S
om opgaver vedrørende vedligeholdelse og reinvesteringer i
relation til jernbaneanlæg, som i dag regulerer forholdene
på Storebæltsforbindelsen og de danske
jernbanelandanlæg til Øresundsforbindelsen, til
også at omfatte de danske jernbanelandanlæg til den
kommende Femern Bælt-forbindelse. For så vidt
angår jernbanelandanlæggene til den kommende Femern
Bælt-forbindelse foreslås opgaverne varetaget af
Banedanmark for så vidt angår den del af
jernbaneanlægget, der ejes af Banedanmark, og som
udgangspunkt varetaget af A/S Femern Landanlæg for så
vidt angår den del af anlægget, der ejes af A/S Femern
Landanlæg. Der henvises i øvrigt til de specialle
bemærkninger til § 1, nr. 4.
Det foreslås samtidig, at der
indgås aftaler mellem Banedanmark og A/S Femern
Landanlæg, som regulerer samarbejdet om forvaltning og drift
på jernbanetilslutningsanlægget til den faste
forbindelse over Femern Bælt (strækningen fra Ringsted
til Rødby ved Holeby), herunder fastlægger de
trafikale, tekniske og sikkerhedsmæssige krav for A/S Femern
Landanlægs jernbaneinfrastruktur samt grænseflader
mellem Banedanmarks og A/S Femern Landanlægs
jernbaneinfrastruktur. Formålet med disse aftaler er, at
Banedanmark - som infrastrukturforvalter på strækningen
og dermed ansvarlig for jernbanesikkerheden - skal sikre, at A/S
Femern Landanlæg vedligeholder og reinvesterer
jernbaneinfrastrukturen i overensstemmelse med de trafikale,
tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav, der stilles
hertil. Dette svarer indholdsmæssigt til de tilsvarende
bestemmelser vedrørende Banedanmark og A/S
Storebæltsforbindelsen henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen. Der henvises i øvrigt til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 5.
Det foreslås desuden, at ansvaret for
varetagelsen af opgaverne med vedligeholdelse af og reinvesteringer
i A/S Femern Landanlægs del af anlægget kan overdrages
til Banedanmark. Transport- og bygningsministeren bemyndiges
således til at fastsætte regler om overdragelse af
opgaverne vedrørende vedligehold og reinvesteringer til
Banedanmark. Såfremt transport- og bygningsministeren
overdrager disse opgaver, indgås der aftaler herom mellem
Banedanmark og A/S Femern Landanlæg vedrørende den
mere detaljerede praktiske organisering af opgaverne med
vedligehold og reinvesteringer mellem parterne. Som nævnt
under afsnit 2.1.1 har Banedanmark og A/S Femern Landanlæg
eget budget til vedligehold af og reinvestering i deres respektive
andel af jernbaneinfrastrukturen, hvorfor det er muligt at
differentiere vedligeholdelsesniveauet på strækningen.
Aftalerne skal desuden afklare grænseflader og
sikkerhedsmæssige og tekniske forhold og samordningen i
forhold til øvrige tilgrænsende strækninger.
Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.
Transport- og bygningsministeren kan
ophæve de fastsatte regler om overdragelse igen, hvis det
skønnes nødvendigt. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvor forudsætningerne for aftalerne mellem
Banedanmark og A/S Femern Landanlæg ikke opfyldes af en eller
begge parter.
Parterne er som udgangspunkt hver især
forpligtede til at afholde omkostninger til vedligehold af og
reinvestering i den del af strækningen, som de har ejerskabet
til. Transport- og bygningsministeren fastsætter taksterne og
principperne for afregning mellem Banedanmark og A/S Femern
Landanlæg i forhold til udgifter i forbindelse med
Banedanmarks opgavevaretagelse på A/S Femern Landanlægs
del af jernbaneanlægget. Niveauet for vedligehold på
A/S Femern Landanlægs del af strækningen vil ligeledes
blive fastsat af transport- og bygningsministeren efter indstilling
fra A/S Femern Landanlæg.
2.2. Nyt selskab
til etablering, drift og vedligehold af bompengesystemer
Selskaberne i regi af Sund og Bælt
Holding A/S har alene hjemmel til at varetage driften af de
anlæg, som følger af lov om Sund og Bælt Holding
A/S. Såfremt man i regi af Sund og Bælt Holding A/S
skal være i stand til at byde på driften af
betalingsanlæg på fremtidige forbindelser, herunder den
kommende Frederikssundforbindelse, er det nødvendigt, at
selskabet får mulighed for at oprette et selskab til dette
formål.
2.2.1. Gældende ret
Der er i den gældende lov om Sund og
Bælt Holding A/S ikke hjemmel til, at selskaber i koncernen
varetager opgaven med etablering, drift og vedligehold af
betalingsanlæg på andre faste forbindelser end de i
loven særligt hjemlede, som er Storebæltsforbindelsen,
jf. § 3, stk. 1, og Øresundsforbindelsen, jf. § 3,
stk. 3, samt den kommende faste forbindelse over Femern Bælt,
jf. § 6. Sidstnævnte bestemmelse hjemler stiftelsen af
et projekteringsselskab til den kommende Femern
Bælt-forbindelse, som i dag er oprettet med Femern A/S.
Reguleringen af dette selskab følger nu i hovedsagen af
Femern-anlægsloven, hvorfor der ikke længere er behov
for den gældende hjemmel i hovedloven.
Skal opgaver vedrørende fremtidige
forbindelser eller anden brugerfinansieret infrastruktur uden for
Sund og Bælt Holding-koncernen varetages i regi heraf, er det
nødvendigt, at Sund og Bælt Holding A/S opretter et
datterselskab til særskilt at varetage sådanne
opgaver.
2.2.2. Transport-
og Bygningsministeriets overvejelser
Sund og Bælt Holding-koncernen har
oparbejdet en stor erfaring vedrørende etablering og drift
af infrastruktur i Danmark, herunder i form af vedligehold samt
opkrævning af betaling for brug af infrastrukturen, som det
eksempelvis er tilfældet på den faste forbindelse over
Storebælt. Såfremt der oprettes hjemmel til stiftelse
af et aktieselskab, der kan etablere, drive og vedligeholde
elektroniske bompengesystemer eller lignende betalingsanlæg
på brugerfinansieret infrastruktur, herunder fungere som
operatørselskab for fremtidige faste forbindelser, vil
selskabet kunne byde på og indgå kontrakter herom for
så vidt angår infrastruktur i Danmark, der ikke er ejet
af Sund og Bælt Holding-koncernen.
Herved sikres muligheden for, at der altid vil
være minimum én tilbudsgiver på opgaver med
etablering, drift og vedligehold af sådanne
betalingsanlæg. Varetagelsen af denne opgave på den
kommende Fjordforbindelse ved Frederikssund vil blive udbudt, jf.
§ 9, stk. 2, i lov nr. 1519 om en ny fjordforbindelse ved
Frederikssund. Gives Sund og Bælt Holding A/S mulighed for at
oprette et selskab, som vil kunne byde på og varetage denne
opgave, forventes der således at være mindst en
tilbudsgiver på opgaven med at sikre driften af den kommende
fjordforbindelse.
2.2.3. Forslagets
indhold
Med den foreslåede ændring af
§ 6, som således afløser den nuværende
hjemmel til at stifte et projekteringsselskab til den kommende
Femern Bælt-forbindelse, gives Sund og Bælt Holding A/S
mulighed for at stifte et aktieselskab, der har til formål
på forretningsmæssigt grundlag at forestå
etablering, drift og vedligehold af elektroniske bompengesystemer
og lignende betalingsanlæg i forbindelse med
brugerfinansieret infrastruktur i Danmark. Selskabet kan herunder
forestå betalingsopkrævning for brug af
infrastrukturen.
Med formuleringen "lignende
betalingsanlæg" præciseres det, at der udover
traditionelle bompengesystemer også kan være tale om
andre betalingsopkrævningsløsninger såsom
betalingsopkrævning ved køretøjsudstyr,
kameraoptagelse af køretøjets nummerplade og
lignende.
Selskabets virksomhed skal foregå
på almindelig forretningsmæssig vis. Der er tale om et
kommercielt datterselskab, som opererer på almindelige
markedsvilkår, og som skal følge den almindelige
lovgivning vedrørende aktieselskaber. Det forudsættes,
at selskabet stiftes under overholdelse af gældende national
lovgivning og EU-ret, herunder med en passende aktiekapital og
således, at selskabet ikke i øvrigt opnår
økonomiske bidrag fra Sund og Bælt Holding A/S til
driften af selskabet.
Selskabet vil - som Sund og Bælt Partner
A/S og BroBizz A/S - være omfattet af undtagelsesbestemmelsen
i § 10, stk. 6, som med lovforslaget bliver til stk. 5. I
medfør heraf må Sund og Bælt Holding A/S, A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og -
med den foreslåede ændring også A/S Femern
Landanlæg og Femern A/S - ikke udstede garantier for
forpligtelser, der påhviler selskabet. Selskabet er
således både direkte og indirekte undtaget fra
garantistillelse fra den danske stat.
Dette selskab vil blandt andet kunne byde
på opgaver med etablering, drift og vedligehold af
betalingsanlægget på den kommende Fjordforbindelse ved
Frederikssund.
Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 2.
2.3. Udvidelse af
personkreds, der hæfter for betaling
A/S Storebæltsforbindelsen har alene
hjemmel til at opkræve tillæg udover den normale
betaling hos føreren eller hos den registrerede ejer
(bruger) af køretøjet. A/S
Storebæltsforbindelsen har imidlertid konstateret
tilfælde af misbrug af visse rabataftaler, og den nyligt
indførte øgede pen?dlerrabat kan medføre
yderligere risiko herfor. I disse tilfælde er der ikke
hjemmel til, at den, som har indgået rabataftalen,
hæfter for betaling af dette tillæg.
2.3.1. Gældende ret
Lovens gældende § 16, stk. 4,
fastsætter, at føreren af et køretøj
skal betale et tillæg udover den normale betaling, hvis
Storebæltsforbindelsen anvendes uden at betale, herunder at
den registrerede ejer (bruger) hæfter for betalingen af dette
tillæg, medmindre det godtgøres, at føreren
uberettiget er i besiddelse af køretøjet. Det er
ministeren, der fastsætter størrelsen af
tillægget.
2.3.2. Transport-
og Bygningsministeriets overvejelser
A/S Storebæltsforbindelsen har
observeret tilfælde, hvor motorvejsforbindelsen benyttes uden
retmæssig betaling. Dette sker, hvor bilister, der har
indgået en rabataftale med A/S Storebæltsforbindelsen
for overfarter på Storebæltsforbindelsen, uberettiget
udlåner den BroBizz-sender, som er knyttet til aftalen,
hvorefter den pågældende opnår en
uretmæssig rabat. Den juridiske eller fysiske person, som
uberettiget udlåner BroBizz-senderen hæfter i dag ikke
for, at motorvejsforbindelsen benyttes uden retmæssig
betaling.
Ved at udlåne BroBizz-senderen, som er
tilknyttet den pågældende aftale, medvirker den, som
har indgået aftalen, til, at der ikke sker retmæssig
betaling for benyttelsen af motorvejsforbindelsen. For at
undgå dette samt for at forebygge eventuelt misbrug af
rabataftalerne, vurderes det derfor hensigtsmæssigt, at A/S
Storebæltsforbindelsen ligeledes får mulighed for at
opkræve betaling fra den juridiske eller fysiske person, som
har indgået aftalen.
2.3.3. Forslagets
indhold
Det foreslås på den baggrund, at
udforme et § 16, stk. 5, hvorefter den juridiske eller fysiske
person, der har indgået den aftale, som føreren har
anvendt, om benyttelse af motorvejsforbindelsen, også
hæfter for betaling af tillæg, medmindre det
godtgøres, at føreren uberettiget er i besiddelse af
køretøjet.
I første omgang vil selskabet rette
kravet mod den juridiske eller fysiske person, som har
indgået den aftale, som føreren har anvendt, om
benyttelse af motorvejsforbindelsen. Såfremt der ikke er
indgået en sådan aftale, vil selskabet rette kravet mod
den registrerede ejer eller bruger af køretøjet.
Endelig vil selskabet kunne rette kravet mod føreren.
Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 21.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Idet finansministeren allerede i dag
hæfter for lån og andre finansielle transaktioner,
medfører loven ikke yderligere økonomiske
konsekvenser for staten.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Med lovforslaget udvides den personkreds, der
hæfter for betaling af tillæg ved benyttelse af
motorvejsforbindelsen over Storebælt uden retmæssig
betaling herfor, herunder manglende betaling, til også at
omfatte den juridiske eller fysiske person, der har indgået
aftale med A/S Storebæltsforbindelsen om benyttelse af
motorvejsforbindelsen. Denne ændring betyder, at også
juridiske og fysiske personer, som har indgået
rabataftalerne, hæfter i forbindelse med misbrug af
aftalerne. Der er alene tale om en misbrugsregel, og erhvervslivet
pålægges således ikke nye administrative byrder.
Omgåelse af vilkårene i rabataftalerne sker alene i
begrænset omfang, og ændringen skal medvirke til, at
selskabet kan opkræve sine retmæssige krav om betaling
og dermed drive forbindelsen mere effektivt. Idet ændringen
alene betyder, at også juridiske og fysiske personer
hæfter, hvis denne for eksempel uberettiget udlåner sin
BroBizz-sender, medfører lovforslaget således ikke
erhvervsmæssige økonomiske eller administrative
konsekvenser i sædvanlig forstand.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Der foretages i medfør af forslagets
bestemmelser om TV-overvågning af de faste forbindelser og
registrering af nummerplader en nødvendig behandling af
personoplysninger. Behandling af personoplysninger, herunder i
forhold til privatlivets fred, giver anledning til
retssikkerhedsmæssige overvejelser. Dog er behandlingen af
personoplysninger i forbindelse med nærværende forslag
begrænset til det absolut nødvendige i forhold til de
saglige formål, der søges opfyldt, jf. de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24. Behandlingen
af personoplysninger sker under iagttagelse af persondatalovens
regler, herunder de generelle principper i lovens § 5.
Med lovforslaget udvides den personkreds, der
hæfter for betaling af tillæg som følge af
manglende - eller uden retmæssig - betaling for benyttelse af
motorvejsforbindelsen over Storebælt til også at
omfatte den juridiske eller fysiske person, der har indgået
aftale med A/S Storebæltsforbindelsen om benyttelse af
motorvejsforbindelsen. Udvidelsen skyldes, at den juridiske eller
fysiske person, der uberettiget udlåner sin BroBizz-sender,
medvirker til misbrug af rabataftalerne. Den, som har
indgået aftalen, omfattes af personkredsen, der hæfter
for manglende betaling, med henblik på at forebygge misbrug
af rabataftalerne samt sikre A/S Storebæltsforbindelsens
opkrævningsmuligheder.
Ændringerne er således sagligt
begrundede, og de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for
borgerne er minimale i forhold hertil og derfor acceptable.
Lovforslaget har i øvrigt ikke
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Det foreslås, at transport- og
bygningsministeren bemyndiges til at overdrage opgaver
vedrørende vedligeholdelse af og reinvestering i hele eller
dele af jernbaneanlægget på Femern
Bælt-forbindelsen, jf. den foreslåede § 4, stk. 4.
Samarbejdet mellem Banedanmark og A/S Femern Landanlæg for
så vidt angår opgavevaretagelsen på A/S Femern
Landanlægs del af jernbaneanlægget organiseres ved
aftale mellem parterne i medfør af den foreslåede
§ 4, stk. 4, 2. pkt. Eftersom Banedanmark hermed tildeles en
eksklusiv rettighed til at udføre disse arbejder, og
arbejderne således ikke vil kunne udføres af andre
aktører, vil aftalen være undtaget fra
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014-25/EU af 26.
februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF i
medfør af direktivets artikel 22 (herefter
forsyningsvirksomhedsdirektivet).
Opgaver, der udføres i henhold til lov
eller administrative bestemmelser, er således ikke underlagt
forsyningsvirksomhedsdirektivet, forudsat at en række
kriterier er opfyldt. Det er afgørende, at opgaven
pålægges Banedanmark ved en ensidig retsakt, at
Banedanmark ikke selv kan afgøre, om de skal tage imod
opgaven eller, hvad prisen skal være for at udføre
opgaven. Det er ligeledes et krav, at Banedanmark ikke
udfører tilsvarende opgaver for andre private aktører
i væsentligt omfang. Såfremt sidstnævnte ikke er
opfyldt, skærpes kravene til retsakten. Det er således
en forudsætning, at det i retsakten dikteres, hvilke opgaver
Banedanmark skal udføre på den del af
jernbanestrækningen, som ejes af A/S Femern Landanlæg,
hvilke krav der gælder til opgaveudførelsen - herunder
hvordan og på hvilket vedligeholdelsesniveau opgaverne skal
udføres - samt hvordan der skal beregnes betaling for de
enkelte opgaver. Det skal endvidere fremgå, at Banedanmark
ikke har mulighed for at afvise at udføre opgaven eller i
øvrigt har indflydelse herpå.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
er således udarbejdet i overensstemmelse med EU-retten, idet
kriterierne vil blive iagttaget i en eventuel
bekendtgørelse.
Med forslaget præciseres BroBizz A/S'
forretningshjemmel, men det er hensigten, at selskabets aktiviteter
fortsat varetages inden for de hidtil gældende rammer for
selskabet. Stiftelsen af BroBizz A/S under Sund og Bælt
Holding A/S fandt sted som led i gennemførelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29.
april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske
bompengesystemer i Fællesskabet (herefter
interoperabilitetsdirektivet). Direktivet krævede sammen med
Kommissionens efterfølgende beslutning 2009/750/EF af 6.
oktober 2009 om definitionen af den europæiske elektroniske
bompengetjeneste (EETS) og de tilhørende tekniske
løsninger, at der inden 2009 blev etableret
interoperabilitet mellem automatiske bompengesystemer inden for EU,
og at der i den forbindelse blev etableret særskilte
udstederselskaber, som kunne varetage kunderelationerne,
således at borgerne fremover kun behøvede én
kunderelation for at køre på de europæiske
betalingsveje.
Direktivet pålagde hermed
medlemsstaterne at sikre en opdeling, hvorefter operatørerne
driver betalingsinfrastrukturen, mens udstederselskaberne varetager
aftaleforholdet til kunden. Disse EETS-udstederselskaber skal kunne
tilbyde deres service til samtlige operatører af
betalingsvejene og anden infrastruktur, der er omfattet af
direktivet, og dermed sikre en effektiv udstedertjeneste til fordel
for kunderne og operatørerne, hvor kunderne frit kan
vælge imellem forskellige udstederselskaber. Formålet
hermed er at undgå, at en kunde, der ønsker at passere
en række betalingsveje i EU, skal have aftale med flere
operatører og anvende flere forskellige elektroniske sendere
såsom eksempelvis en BroBizz-sender. Organiseringen af
brobizzordningen i BroBizz A/S indebærer således en
række lettelser for såvel kunden som
betalingsmodtageren, altså operatøren på den
pågældende forbindelse. Ordningen begrænser
brugernes antal af aftaler samtidig med, at den samme
BroBizz-sender kan anvendes på samtlige forbindelser og
anlæg, som BroBizz A/S har aftaler med, herunder på
tværs af landegrænserne inden for EU.
Den foreslåede ændring af lovens
§ 7 er således udarbejdet i lyset heraf.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har fra den 19.
september 2016 til den 17. oktober 2016 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus,
Tog og Metro, Arriva Danmark A/S, Arriva Tog A/S, Billund Lufthavn,
Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Dansk
Luftfart, Danish Business Travel Association, Danmarks Frie
AutoCampere, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Industri
(DI), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk
Transport og Logistik - DTL, Dansk Vejforening, Danske
Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Havne, Danske
Havnevirksomheder, Danske Regioner, Danske Speditører,
Datatilsynet, DB Schenker Rail Scandinavia A/S, DI Transport,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Esbjerg
Lufthavn, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forbrugerrådet,
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark,
Friluftsrådet, Fynbus, Jernbanenævnet, Karup Lufthavn,
Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunernes Landsforening (KL),
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landdistrikternes
Fællesråd, Midtjyske Jernbaner, Midttrafik, Movia, NOAH
- Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jernbaner,
Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik,
Rådet for Sikker Trafik, Sammenslutning af Danske
Småøer, Sydtrafik, Sønderborg Lufthavn,
Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Vestbanen A/S,
Øresundsbro Konsortiet, Aalborg Lufthavn og Aarhus
Lufthavn.
9. Sammenfattende skema | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget er udarbejdet i
overensstemmelse med forsyningsvirksomhedsdirektivet og
interoperabilitetsdirektivet. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Sund og Bælt Holding A/S benævnes
i den gældende lov konsekvent "holdingaktieselskabet".
Det foreslås at ændre dette til
anvendelse af selskabets egentlige navn, Sund og Bælt Holding
A/S, idet betegnelsen er mere præcis, og betegnelsen
"holdingaktieselskabet" ikke længere anvendes.
Til nr.
2
Den gældende § 1, stk. 1, beskriver
ejerforholdene i Sund og Bælt-koncernen, hvorefter
holdingselskabet Sund og Bælt Holding A/S ejer aktierne i A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Sund
og Bælt Partner A/S og datterselskaberne oprettet i henhold
til §§ 6 og 7, altså A/S Femern Landanlæg og
BroBizz A/S. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at Sund
og Bælt Holding A/S udover ejerfunktionen kan varetage
opgaver med hensyn til styring af finansiering, drift og
vedligeholdelse for selskaberne i koncernen.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, præciserer, at Sund
og Bælt Holding A/S ejer aktierne i A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Sund
og Bælt Partner A/S, BroBizz A/S, A/S Femern Landanlæg
samt datterselskabet oprettet i henhold til § 6. Det
foreslås endvidere, at Sund og Bælt Holding A/S for
selskaber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller
delvist, direkte eller indirekte, kan varetage opgaver i form af
styring af finansiering, drift og vedligeholdelse. Endelig
foreslås det med bestemmelsen, at Sund og Bælt Holding
A/S kan overlade disse opgaver til selskaber, som Sund og
Bælt Holding A/S ejer helt eller delvist, direkte eller
indirekte.
Der foreslås således en
omformulering af § 1, stk. 1, om holdingselskabets ejerforhold
i forhold til de underliggende selskaber, som tilpasses de
øvrige foreslåede ændringer i lovforslaget,
hvorefter der blandt andet indsættes specifikke henvisninger
til de nu oprettede selskaber.
I forbindelse med optagelse af A/S Femern
Landanlæg i bestemmelsen, foreslås ligeledes en
præcisering af bestemmelsens andet punktum, således at
det tydeligt fremgår, at Sund og Bælt Holding A/S'
adgang til at varetage opgaver for sine datterselskaber ligeledes
også gælder selskaber, som holdingselskabet ejer
delvist eller indirekte. Der tænkes her blandt andet på
Øresundsbro Konsortiet I/S, som kun ejes delvist, ligesom
Femern A/S ejes indirekte gennem datterselskabet A/S Femern
Landanlæg.
Endvidere præciseres det, at Sund og
Bælt Holding A/S kan overlade opgaverne til andre af
koncernens selskaber, hvilket er i overensstemmelse med almindelig
selskabsret. Dette foreslås med henblik på at
opnå synergieffekter og besparelser, hvor særlige
kompetencer kan begrunde varetagelsen af opgaven et andet sted
inden for koncernen.
Til nr.
3
Det fremgår af den gældende §
3, stk. 1 og 3, at A/S Storebæltsforbindelsen forvalter og
driver den faste vejforbindelse over Storebælt, og at A/S
Øresundsforbindelsen forvalter og driver
tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste forbindelse
over Øresund. Den faste vejforbindelse over Storebælt
tilhørende A/S Storebæltsforbindelsen og
tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste forbindelse
over Øresund tilhørende A/S
Øresundsforbindelsen er ikke offentlige veje, således
som dette begreb er defineret i § 1 i lov nr. 1520 om
offentlige veje m.v. af 27. december 2014 (herefter vejloven).
Offentlige veje defineres i vejlovens §
3, nr. 2, som veje, gader, broer og pladser, der er åbne for
almindelig færdsel, og som administreres af stat eller
kommune efter vejloven. Transport- og bygningsministeren er
vejmyndighed for statsvejene, og administrationen af statsvejene
henlægges til Vejdirektoratet, jf. vejlovens § 6, stk. 1
og 2. Idet vejanlæggene ikke er offentlige veje i vejlovens
forstand, er der således tale om private veje. Vejenes
administration er imidlertid underlagt transport- og
bygningsministerens instruktionsbeføjelser i medfør
af § 8, stk. 2, i lov om Sund og Bælt Holding A/S.
Det foreslås at indføre en
bemyndigelsesbestemmelse i § 3, stk.
4, hvorefter transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om administration af den faste
vejforbindelse over Storebælt samt tilslutningsanlægget
for vejtrafik til den faste forbindelse over Øresund,
herunder regler om adgangen til at klage over afgørelser,
der er truffet som led i administrationen af de
pågældende vejanlæg.
Vejanlæggene har karakter af offentlig
vej i henseende til deres størrelse og deres betydning for
vejnettets infrastruktur, hvorfor det i nogle henseender vil
være nødvendigt, at transport- og bygningsministeren
har adgang til bestemme, at vejene for så vidt angår
disse forhold skal være reguleret efter det regelsæt i
vejloven, der finder anvendelse for offentlige veje. Det kan
eksempelvis være nødvendigt at pålægge
selskaberne vejmyndighedsopgaver tilsvarende dem, som
Vejdirektoratet varetager for så vidt angår
statsvejene, hvor det findes hensigtsmæssigt, at de
pågældende ejere varetager disse opgaver. Vejlovens
bestemmelser vil således i disse tilfælde finde
anvendelse på vejanlæggene i regi af Sund og Bælt
Holding A/S. Med ændringen sikres muligheden for at ensrette
retsanvendelsen i forhold til de tilsvarende regler for statsvejene
samt skabe sammenhæng til det øvrige vejnet
administreret af Vejdirektoratet og kommunalbestyrelserne.
Transport- og bygningsministeren gives med
bestemmelsens andet led adgang til at fastsætte regler om
klageadgangen til ministeriet for så vidt angår
afgørelser, der træffes som led i administrationen af
de pågældende vejanlæg. I det omfang vejlovens
bestemmelser, hvorefter der kan træffes afgørelser,
skal finde anvendelse på de pågældende
vejanlæg, kan ministeren således fastsætte regler
om klageadgang i forhold til disse afgørelser.
Til nr.
4
Ifølge den gældende § 4,
stk. 1, forestår A/S Storebæltsforbindelsen
vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til jernbanedelen af
den faste forbindelse over Storebælt og afholder udgifterne
hertil. Ministeren fastsætter regler om hel eller delvis
overdragelse af ansvaret for vedligeholdelse og reinvesteringer i
forhold til de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Øresund til A/S
Øresundsforbindelsen, herunder at selskabet afholder
udgifterne hertil. Bestemmelsen indeholder ingen regulering
vedrørende den kommende faste forbindelse over Femern
Bælt.
Ifølge den foreslåede
ændring af § 4, stk. 1,
fastsættes det, at Banedanmark forestår vedligeholdelse
af og reinvesteringer i den del af de danske
jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over Femern
Bælt, der ejes af Banedanmark, og afholder udgifterne hertil,
ligesom A/S Femern Landanlæg forestår vedligeholdelse
af og reinvesteringer i den del af de danske
jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over Femern
Bælt, der ejes af A/S Femern Landanlæg, og afholder
udgifterne hertil.
Den foreslåede ændring svarer til
de gældende bestemmelser vedrørende
jernbaneanlæggene på Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen, dog tilpasset de særlige forhold
vedrørende de danske jernbanelandanlæg til den
kommende Femern Bælt-forbindelse. Fordeling af ejerskabet for
de danske jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over
Femern Bælt adskiller sig fra ejerforholdene for
jernbaneanlæggene på Storebæltsforbindelsen og
jernbanelandanlæggene til Øresundsforbindelsen, idet
ejerskabet for de danske jernbanelandanlæg til den faste
forbindelse over Femern Bælt deles mellem Banedanmark og A/S
Femern Landanlæg.
Der foreslås på den baggrund en
opdeling, hvorefter Banedanmark forestår vedligeholdelse og
reinvesteringer i relation til den del af de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over
Femern Bælt, der ejes af Banedanmark, samt afholder
udgifterne hertil, og A/S Femern Landanlæg forestår
vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til den del af de
danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste
forbindelse over Femern Bælt, der ejes af A/S Femern
Landanlæg, samt afholder udgifterne hertil. Dette skal
være udgangspunktet for fordeling af opgaverne mellem de to
parter, som kan fraviges i medfør af det foreslåede
stk. 4 i samme bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr.
5
Den gældende § 4, stk. 3,
foreskriver, at der skal indgås aftale mellem Banedanmark og
A/S Storebæltsforbindelsen henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen vedrørende samarbejdet mellem
Banedanmark og de pågældende selskaber, herunder de
trafikale, tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav, som
den jernbaneinfrastruktur, der vedligeholdes og reinvesteres af de
pågældende selskaber, skal opfylde. Uenighed mellem
parterne i forbindelse med aftalernes indgåelse
afgøres af transport- og energiministeren.
Der findes ingen tilsvarende bestemmelse om de
danske jernbanelandanlæg til den kommende Femern
Bælt-forbindelse. A/S Femern Landanlæg og
Banedanmark har dog i medfør af § 7 i Femern
Bælt-bekendtgørelsen indgået samarbejdsaftale om
anlægsfasen. Jernbanetilslutningsanlægget til den
kommende faste forbindelse over Femern Bælt udgøres af
strækningen fra Ringsted til Rødby ved Holeby.
Det foreslås, at der som sidste punktum
i § 4, stk. 3, indsættes en
bestemmelse, hvorefter Banedanmark og A/S Femern Landanlæg
indgår aftaler om samarbejde vedrørende forvaltning og
drift af de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Femern Bælt, der specificerer de trafikale,
tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav, som A/S Femern
Landanlægs jernbaneinfrastruktur skal opfylde.
Tilføjelsen svarer
indholdsmæssigt til de tilsvarende bestemmelser
vedrørende Banedanmark og A/S Storebæltsforbindelsen
henholdsvis A/S Øresundsforbindelsen i 1. og 2. pkt.
Den foreslåede ændring
indebærer en forudsætning om, at der indgås
aftaler vedrørende forvaltning og drift af de
jernbanetilslutningsanlæg, der ejes af A/S Femern
Landanlæg. Der kan indgås aftale om såvel den
midlertidige driftsperiode inden aflevering af det samlede
anlæg samt aftale om den permanente drift herefter.
Formålet med disse aftaler er, at Banedanmark - som
infrastrukturforvalter på strækningen og dermed
ansvarlig for jernbanesikkerheden - skal sikre, at A/S Femern
Landanlægs jernbaneinfrastruktur er i overensstemmelse med de
trafikale, tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav, der
stilles hertil. Aftalerne skal derfor blandt andet specificere de
trafikale, tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav, som
den jernbaneinfrastruktur, der ejes af selskabet, skal opfylde.
Aftalerne skal desuden specificere ansvarsfordelingen mellem
parterne og fastlægge de vedligeholdelsesmæssige
grænseflader samt koordinering af aktiviteterne på det
samlede jernbanelandanlæg, herunder samordningen i forhold
til Femern Bælt-forbindelsens aktiviteter. Inden for
aftalernes rammer tilrettelægger og kontraherer A/S Femern
Landanlæg alle vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, og
selskabet kan frit optimere mellem reinvestering og
vedligeholdelse.
Det foreslås i øvrigt at lade
sidste punktum i stk. 3, hvorefter uenighed mellem parterne i
forbindelse med samarbejdsaftalernes indgåelse,
ophæves, idet der i det gældende stk. 5, der bliver
stk. 6, er bestemt, at ministeren afgør eventuelle
tvivlsspørgsmål mellem Banedanmark og de
pågældende selskaber. Det vurderes, at uenighed mellem
parterne vedrørende aftalernes indgåelse er omfattet
af disse tvivlsspørgsmål.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr.
6
Der findes i dag ingen regler, som bemyndiger
transport- og bygningsministeren til at fastsætte regler om
overdragelse af opgaverne vedrørende vedligehold og
reinvestering af jernbaneanlægget på
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen fra
selskaberne til Banedanmark. Opgaverne konkurrenceudsættes
derfor efter de almindelige udbudsregler.
Med § 4, stk.
4, foreslås det, at transport- og bygningsministeren
kan fastsætte regler om hel eller delvis overdragelse af
ansvaret for vedligeholdelse af og reinvesteringer i den del af
jernbanetilslutningsanlægget, der ejes af A/S Femern
Landanlæg, til Banedanmark. Udgifterne til vedligeholdelse og
reinvesteringer afholdes som foreskrevet i det foreslåede
stk. 1.
Det vurderes, at denne ændring
indebærer en hensigtsmæssig ordning, hvorefter opgaver
i forbindelse med vedligehold og reinvesteringer kan fordeles
på en fordelagtig og fleksibel måde mellem de
involverede parter. Banedanmark skal i tilfælde af
overdragelse af opgaven udføre denne effektivt og
konkurrencedygtigt.
Såfremt transport- og bygningsministeren
bestemmer, at Banedanmark skal forestå vedligehold og
reinvestering for hele eller dele af A/S Femern Landanlægs
del af jernbaneanlægget, skal der i medfør af det
foreslåede 2. pkt. mellem Banedanmark og A/S Femern
Landanlæg indgås aftaler vedrørende den mere
detaljerede praktiske organisering af vedligeholdelses- og
reinvesteringsaktiviteter, herunder afklaring af grænseflader
mellem de to aftaleparter, sikkerhedsmæssige og tekniske
forhold og samordningen i forhold til øvrige
tilgrænsende strækninger.
Efter den foreslåede
bemyndigelseshjemmel fastsætter transport- og
bygningsministeren endvidere taksterne og principperne for
afregningen mellem Banedanmark og A/S Femern Landanlæg.
Taksterne vil blive fastsat ved anvendelse af Finansministeriets
retningslinier for afregning efter principperne for
indtægtsdækket virksomhed, og således at
udgifterne fordeles mellem parterne efter ejerandel af den
omhandlede strækning. Niveauet for vedligehold på A/S
Femern Landanlægs del af strækningen vil endvidere
blive fastsat af ministeren efter indstilling fra A/S Femern
Landanlæg. Disse forhold afspejles i aftalen mellem
Banedanmark og A/S Femern Landanlæg.
Aftalerne skal blandt andet specificere
forholdene vedrørende trafikale og tidsmæssige krav
samt indarbejde de af ministeren fastsatte afregningssatser samt
det fastlagte vedligeholdelsesniveau. Aftalerne specificerer
desuden ansvarsfordelingen mellem parterne, hvorefter A/S Femern
Landanlæg som ejer træffer beslutning om, hvorvidt der
skal udføres vedligeholdelse eller reinvestering af et givet
stykke arbejde, og Banedanmark kontraherer alle arbejder inden for
aftalens rammer.
Den foreslåede bemyndigelseshjemmel
indebærer endvidere, at transport- og bygningsministeren kan
ophæve de fastsatte regler om overdragelse, hvorefter
Banedanmark varetager opgaver på A/S Femern Landanlægs
del af jernbanelandanlægget, hvis dette skønnes
nødvendigt - eksempelvis hvor forudsætningerne i
aftalerne om det nærmere samarbejde mellem Banedanmark og A/S
Femern Landanlæg, ikke opfyldes.
Udgifterne forbundet med opgaverne med
vedligeholdelse og reinvestering afholdes enten af Banedanmark
eller A/S Femern Landanlæg afhængigt af, hvem der er
ejer af den pågældende del af
jernbanestrækningen. Såfremt et arbejde relaterer sig
til begge dele af strækningen, deles udgifterne
forholdsmæssigt mellem Banedanmark og A/S Femern
Landanlæg.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr.
7
Ifølge lovens gældende § 4,
stk. 4, 1. pkt., skal en uafhængig rådgiver én
gang årligt gennemgå opfyldelsen af forpligtelserne i
aftalerne mellem Banedanmark og A/S Storebæltsforbindelsen
henholdsvis A/S Øresundsforbindelsen, jf. gældende
§ 4, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af
§ 4, stk. 4, der bliver stk. 5,
skal en uafhængig rådgiver hvert andet år eller
på begæring af Banedanmark, A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen eller
A/S Femern Landanlæg gennemgå opfyldelsen af
forpligtelserne i aftalerne mellem Banedanmark og disse
selskaber.
Det foreslås således, at denne
gennemgang fremover alene skal finde sted en gang hvert andet
år eller på begæring af aftalernes parter, som
udover Banedanmark, A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen - som en konsekvens af indarbejdelse af
bestemmelsen om reinvesterings- og vedligeholdelsesopgaver på
jernbaneanlægget til den kommende Femern
Bælt-forbindelse i loven - også er A/S Femern
Landanlæg. Ændringen skyldes, at erfaringerne har vist,
at der ikke er behov for en årlig gennemgang, og ved alene at
afholde gennemgangen hvert andet år reduceres omkostningerne
i forbindelse hermed.
Endvidere foretages i bestemmelsens 1. pkt. en
henvisningsændring som konsekvens af det foreslåede nye
§ 4, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Herefter
henvises til »de aftaler, der er nævnt i stk. 3 og stk.
4, 2. pkt.« Der kan udpeges forskellige rådgivere til
vurdering af aftalerne efter henholdsvis stk. 3 og stk. 4, 2.
pkt.
Til nr.
8
I medfør af den gældende §
4, stk. 4, 2. pkt., udpeges rådgiveren, som skal
gennemgå opfyldelsen af forpligtelserne i medfør af de
indgåede aftaler, af transport- og energiministeren efter
indstilling fra henholdsvis A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen samt efter høring af
Banedanmark.
Det foreslås med ændringen af
§ 4, stk. 4, 2. pkt., der bliver
stk. 5, 2. pkt., at rådgiveren, som skal gennemgå
opfyldelsen af forpligtelserne i medfør af de indgåede
aftaler, udpeges af ministeren efter indstilling fra henholdsvis
A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen
og A/S Femern Landanlæg samt efter høring af
Banedanmark.
Det eneste nye, der foreslås med den nye
bestemmelse, er således, at A/S Femern Landanlæg
føjes til oplistningen af aftaleparterne, der står for
udpegningen af den uafhængige rådgiver som følge
af indarbejdelsen af regler om opgavevaretagelsen vedrørende
vedligehold og reinvesteringer på jernbaneanlægget til
den kommende Femern Bælt-forbindelse med de foreslåede
ændringer af § 4.
Til nr.
9
Der foretages i § 4, stk. 4, 3. pkt., en
henvisningsændring som konsekvens af det foreslåede nye
§ 4, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Herefter
henvises til »de aftaler, der er nævnt i stk. 3 og stk.
4, 2. pkt.«
Til nr.
10
I medfør af den gældende §
4, stk. 5, afgør transport- og energiministeren eventuelle
tvivlsspørgsmål mellem Banedanmark og holdingselskabet
henholdsvis A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen.
Med den foreslåede § 4, stk. 5, der bliver stk. 6,
bestemmes det, at ministeren kan afgøre
tvivlsspørgsmål vedrørende forholdet mellem
Banedanmark og henholdsvis Sund og Bælt Holding A/S, A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og
A/S Femern Landanlæg.
Det eneste nye, der foreslås med
ændringen i stk. 5, som bliver stk. 6, er, at A/S Femern
Landanlæg tilføjes oplistningen af parter til
aftalerne, hvorom ministeren kan afgøre
tvivlsspørgsmål. Dette følger af, at reglerne
om opgavevaretagelsen af vedligehold og reinvesteringer på de
danske jernbanelandanlæg til den kommende Femern
Bælt-forbindelse indarbejdes med de foreslåede
ændringer af § 4, stk. 1-5. Ministeren kan således
fremover afgøre tvivlsspørgsmål
vedrørende forholdet mellem Banedanmark og A/S Femern
Landanlæg for så vidt angår aftalerne om
vedligehold og reinvestering af jernbanetilslutningsanlægget
til den kommende Femern Bælt-forbindelse i de tilfælde,
hvor der skulle opstå uenighed mellem parterne.
Ved at lade sidste pkt. i § 4, stk. 3,
hvorefter uenighed mellem parterne i forbindelse med aftalernes
indgåelse afgøres af transport- og energiministeren,
ophæve, jf. nr. 4, omfattes uenighed om sådanne aftaler
nu også af stk. 5, som bliver stk. 6.
Til nr.
11
Ifølge den gældende § 5 kan
Sund og Bælt Partner A/S på et forretningsmæssigt
grundlag udføre bygherrerådgivning for A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen
samt i relation til andre infrastrukturprojekter.
Med det foreslåede § 5, fastslås det, at Sund og
Bælt Partner A/S på et forretningsmæssigt
grundlag kan udføre rådgivning vedrørende
planlægning, forberedelse, finansiering, anlæg samt
drift og vedligehold af infrastruktur.
Der findes en stigende efterspørgsel af
selskabets rådgivning om finansiering og drift af
infrastrukturanlæg i takt med, at Sund og Bælt Partner
A/S opnår stadig større viden herom som bygherre
såvel som driftsherre for selskaberne i Sund og
Bælt-koncernen. Denne kompetence og erfaring, som er
opnået i forbindelse med planlægning, forberedelse,
finansiering, anlæg og drift samt vedligeholdelse af de faste
forbindelser over Storebælt, Øresund og den kommende
faste forbindelse over Femern Bælt, efterspørges
således af andre aktører, herunder statslige og
internationale organisationer.
På den baggrund foreslås en
præcisering af bestemmelsen, hvorefter Sund og Bælt
Partner A/S kan yde rådgivning vedrørende
planlægning, forberedelse, finansiering, anlæg, drift
og vedligehold i forhold til infrastrukturprojekter til offentlige
og private aktører, herunder til selskaberne i Sund og
Bælt Holding-koncernen.
Denne rådgivning omfatter eksempelvis
finansforvaltning, som ydes i forbindelse med håndteringen af
låneporteføljen i infrastrukturanlæg.
Rådgivningen vil omfatte den finansrådgivning, som Sund
og Bælt Partner A/S i dag varetager for blandt andre
Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet By & Havn I/S,
jf. lov nr. 551 om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet
I/S af 6. juni 2007. Baggrunden for, at finansforvaltningen af
disse projekter varetages af Sund og Bælt Partner A/S, er at
undgå, at der i staten opbygges parallelle
finansforvaltninger. Finansforvaltningen vil ikke omfatte
formidling af genudlån af statslån og statsgaranterede
lån til private bygherrer.
Det er forventningen, at Sund og Bælt
Partner A/S fortsat har en begrænset organisation, idet en
stor del af rådgivningsvirksomheden kan udføres af
medarbejdere, der er ansat i den øvrige del af Sund og
Bælt Holding-koncernen, ligesom man vil supplere med
erfaringer fra rådgivende ingeniørfirmaer,
entreprenører og andre selskaber, som er opnået i
forbindelse med etablering m.v. af de faste forbindelser. Sund og
Bælt Partner A/S har stadig til formål at etablere
kontakt mellem danske rådgivere samt entreprenører og
udenlandske bygherrer, og selskabet skal som hidtil drives på
almindelige kommercielle vilkår.
Til nr.
12
Den gældende § 6 er en hjemmel til
stiftelse af aktieselskabet, som skal forberede etablering af en
fast forbindelse over Femern Bælt. Selskabet er nu oprettet,
og bestemmelsen har derfor udtømt sit formål.
A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen samt A/S Femern Landanlæg har
alene hjemmel til at varetage driften af henholdsvis
Storebæltsforbindelsen, de danske landanlæg til
Øresundsforbindelsen og de danske landanlæg til den
kommende forbindelse over Femern Bælt. Såfremt det i
regi af Sund og Bælt Holding A/S skal være muligt at
byde på og varetage opgaven med drift og vedligehold af
betalingsanlæg på andre brugerfinansierede
forbindelser, herunder på den kommende
Frederikssundforbindelse, er det nødvendigt at udskille
sådanne aktiviteter i et selvstændigt
operatørselskab.
Det foreslås derfor, at man som § 6 indsætter en bestemmelse,
hvorefter Sund og Bælt Holding A/S kan stifte et
aktieselskab, der har til formål på
forretningsmæssigt grundlag at forestå etablering,
drift og vedligehold af elektroniske bompengesystemer og lignende
betalingsanlæg i forbindelse med brugerfinansieret
infrastruktur i Danmark. Selskabet kan herunder forestå
opkrævning af betaling for brug af infrastrukturen.
Der er tale om et almindeligt aktieselskab,
som skal fungere på sædvanlige kommercielle
vilkår, og som ikke skal omfattes af statsgarantierne. Det er
vurderingen, at operatørselskabet, som vil besidde en
væsentlig erfaring og viden med etablering og drift af
øvrige betalingsanlæg i Sund og Bælt-koncernen,
vil kunne styrke konkurrencen på markedet for sådanne
tjenester. Samtidig vil det sikre muligheden for, at mindst et
selskab byder på operatøropgaven på den kommende
Frederikssundforbindelse, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 1519 om
en ny fjordforbindelse ved Frederikssund af 27. december 2014,
når den kommer i udbud. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.
Til nr.
13
Ifølge den gældende § 7,
stk. 1, kan Sund og Bælt Holding A/S stifte et aktieselskab,
der har til formål at være udstederselskab i relation
til brobizzordningen, som anvendes af A/S
Storebæltsforbindelsen, Øresundsbro Konsortiet I/S,
Scandlines A/S og Bornholmstrafikken A/S. Det fremgår af
samme bestemmelses stk. 2, at brobizzordningen ligeledes kan
stilles til rådighed for andre virksomheder.
Af de særlige bemærkninger til
lovforslaget til den gældende lov fremgår det, at
aktieselskabet udover de i stk. 1 nævnte selskaber kan stille
brobizzordningen til rådighed for Københavns Lufthavne
A/S. Af besvarelsen af 31. maj 2005 af Trafikudvalget i forbindelse
med behandlingen af L 159 (Forslag til lov om Sund og Bælt
Holding A/S) fremgår, at alle virksomheder, der er
interesserede i brobizzordningen, i princippet vil kunne benytte
brobizzordningen.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 7 om selskabet BroBizz A/S
fastslås det, at BroBizz A/S har til formål at
være udsteder af brobizzordningen og lignende tjenester med
relation til transport og infrastruktur.
Den gældende ordlyd af bestemmelsen med
bemærkninger kan give anledning til tvivl om, hvem BroBizz
A/S kan tilbyde brobizzordningen, men som det fremgår af den
ovennævnte besvarelse til Trafikudvalget, har der imidlertid
ikke været tiltænkt begrænsninger i selskabets
mulighed for at udbyde ordningen. Det forudsættes dog, at
ordningen tilbydes i relation til transport og infrastruktur.
BroBizz A/S kan således med den
foreslåede ændring fungere som udstederselskab for
enhver form for udbyder af transport og infrastruktur og dertil
knyttede aktiviteter. Transport og infrastruktur skal forstås
bredt og dækker blandt andet over vejtransport, bro- og
færgeforbindelser, tunneller, parkering, køb af benzin
samt adgangskontrolsystemer til eksempelvis havne og sikrede
parkeringsområder.
BroBizz A/S har fortsat til formål at
være udstederselskab i relation til brobizzordningen samt at
forestå udstedelsen af BroBizz-sendere. Ændringen
præciserer imidlertid, at selskabet ikke er begrænset
til at fungere som udstederselskab for brobizzordningen, men
også kan varetage lignende tjenester i andre
sammenhænge såsom at fakturere på vegne af de
operatørselskaber, der anvender ordningen. BroBizz kan
således forestå opkrævningen af betaling fra
kunder, der bruger en anden form for såkaldt On Board
Equipment (OBE) end en BroBizz-sender, ligesom selskabet kan
overtage disse opgaver på vegne af operatører, der
ikke anvender en OBE-baseret betalingsløsning.
BroBizz A/S har som udstederselskab ligeledes
adgang til at forestå videresalg af retten til brug af
infrastrukturen. BroBizz A/S kan således benytte den
såkaldte re-seller-model, hvor et udstederselskab eksempelvis
køber retten til at anvende infrastruktur direkte af
operatøren eller ejeren af infrastrukturen og
videresælger denne ret til slutkunden. Der kan blandt andet
være tale om retten til anvendelse af en bro- eller en
færgeforbindelse, en parkeringsplads eller adgang til havne.
Denne model giver BroBizz A/S mulighed for at tilbyde den enkelte
kunde andre tilknyttede tjenester såsom administration af
momsrefusion og dermed medvirke til at forenkle administrationen af
betaling for benyttelse af infrastrukturen. Dette svarer til de
servicekoncepter, andre udstederselskaber på det
europæiske marked tilbyder.
Siden vedtagelsen af lov om Sund og Bælt
Holding A/S i 2005 er der sket en fortsat udvikling af den
teknologi, som anvendes til automatiske elektroniske
bompengesystemer og lignende betalingsanlæg. BroBizz A/S har
eksempelvis mulighed for at udbyde en betalingsløsning, hvor
tilmeldingen af bilens registreringsnummer eller nummerplade kan
anvendes til at registrere bilens passage af en elektronisk
bompengetjeneste, hvorefter betalingen gennemføres via
tilknyttet betalingskort eller bankkonto. Ligeledes kan selskabet
udbyde mobiltelefonbaserede betalingsløsninger, der ikke
forudsætter besiddelse af en BroBizz-sender. BroBizz A/S'
tjenester skal kunne tilpasses den teknologiske udvikling, og
selskabet har adgang til at udnytte enhver teknologi,
forretningsmodel og enhver form for udstyr, der knytter sig til
udstederopgaven og det elektroniske bompengesystem samt
betalingsløsninger i relation hertil.
BroBizz A/S skal fortsat udøve sine
aktiviteter på et forretningsmæssigt grundlag og i
tilknytning til transport og infrastruktur. Denne
forudsætning indebærer ingen ændringer af
selskabets eksisterende aktiviteter og medtages alene i
bestemmelsen for at skabe klarhed om selskabets formål.
Til nr.
14
Den gældende lovs § 8, stk. 2,
indeholder en fejlhenvisning til samme bestemmelse.
Der foretages en lovteknisk ændring,
således at der i § 8, stk.
2, korrekt henvises til stk. 1.
Til stk.
15
I medfør af § 9 gælder
reglerne i aktieselskabsloven for aktieselskaberne i lov om Sund og
Bælt Holding A/S.
Aktieselskabsloven er ophævet, og
reglerne er nu samlet i selskabsloven, jf. § 372 i lov nr. 470
om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) af 12. juni 2009 med
senere ændringer. Der foretages på den baggrund en
lovteknisk ændring i § 9 af
henvisningen til aktieselskabsloven, som ændres til
»selskabsloven«.
Til nr.
16
A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen har i dag adgang til at optage
statsgaranterede lån og statslige genudlån, og
låneoptagelsen sker efter finansministerens nærmere
beføjelser. I medfør af § 10, stk. 1 og 2, kan
Sund og Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen og
A/S Øresundsforbindelsen optage lån til finansiering
og refinansiering af etablering og drift af henholdsvis den faste
forbindelse over Storebælt og tilhørende
tilslutningsanlæg og de til den faste forbindelse over
Øresund hørende tilslutningsanlæg. Endvidere
kan A/S Øresundsforbindelsen optage lån til
finansiering af indskud i den faste forbindelse over
Øresund.
Adgangen til lånoptagelse er i
øvrigt behandlet i anlægslovene for de
pågældende forbindelser.
Af § 8, stk. 3, i den nu ophævede
lov nr. 380 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt
af 10. juni 1987 fremgår det, at A/S
Storebæltsforbindelsen kan optage lån til finansiering
af anlæggets etablering. Lån optages efter
finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at
opnå de bedst mulige lånevilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter
og afdrag samt andre løbende forpligtelser. Finansministeren
er endvidere bemyndiget til - i det omfang det måtte anses
for hensigtsmæssigt - at dække selskabets
finansieringsbehov gennem statslån.
Af § 7 i den nu ophævede lov nr.
590 om anlæg af fast forbindelse over Øresund af 19.
august 1991 fremgår det, at A/S Øresundsforbindelsen
kan optage lån til etablering af tilslutningsanlæg til
den faste forbindelse samt til finansiering af indskud i
Øresundsbro Konsortiet I/S. Lån optages efter
finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at
opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter
og afdrag samt til - i det omfang det måtte anses for
hensigtsmæssigt - at dække selskabernes
finansieringsbehov gennem statslån. Af samme lovs § 8
fremgår det, at den danske stat garanterer for forpligtelser
vedrørende Øresundsbro Konsortiets I/S' lån og
andre finansielle instrumenter, som benyttes i forbindelse med
finansieringen af Øresundsforbindelsen. Tilsvarende ordlyd
findes i Regeringsaftalen med Sverige om den faste forbindelse over
Øresund.
Af § 4 i Femern
Bælt-anlægsloven fremgår det, at Femern A/S og
A/S Femern Landanlæg kan optage lån og benytte andre
finansielle instrumenter til finansiering og refinansiering af
projektering, anlæg og drift og andre nødvendige
dispositioner med henblik på anlæg og drift af den
faste forbindelse. Lån optages efter finansministerens
nærmere bestemmelse. Finansministeren bemyndiges til at yde
garanti af statskassen for A/S Femern Landanlægs og Femern
A/S' forpligtelser vedrørende lån og andre finansielle
instrumenter, jf. § 4, stk. 2. Finansministeren bemyndiges til
at dække finansieringsbehovet for A/S Femern Landanlæg
og Femern A/S ved ydelse af statslige genudlån til
selskaberne.
Formuleringerne i de enkelte anlægslove
vedrørende låneadgang afviger således fra
hinanden på trods af, at det har været intentionen at
give selskaberne samme adgang til lånoptagelse, hvorfor
selskaberne også har fulgt samme praksis.
Med den foreslåede § 10, stk. 1 og 2, kan Sund og Bælt Holding A/S og A/S
Storebæltsforbindelsen optage lån og benytte andre
finansielle transaktioner til finansiering og refinansiering af
etablering og drift af den faste forbindelse over Storebælt
og tilhørende tilslutningsanlæg. Ligeledes kan Sund og
Bælt Holding A/S og A/S Øresundsforbindelsen optage
lån og benytte andre finansielle transaktioner til
finansiering og refinansiering af etablering og drift af de til den
faste forbindelse over Øresund hørende
tilslutningsanlæg. Samtidig kan A/S
Øresundsforbindelsen optage lån og benytte andre
finansielle transaktioner til finansiering og refinansiering af
indskud i den faste forbindelse over Øresund.
Det er vurderet hensigtsmæssigt at
ajourføre bestemmelsen for så vidt angår adgang
til låneoptag. Lovtekstens ordlyd er i det væsentlige
en gengivelse af den tilsvarende bestemmelse i Femern
Bælt-anlægsloven, som er den nyeste er de
pågældende anlægslove. Dog anvendes i stedet for
"instrumenter" betegnelsen "transaktioner", som i dag er den
anvendte benævnelse, men betydningen er i denne
sammenhæng den samme.
Den tilsvarende bestemmelse i lov om Sund og
Bælt Holding A/S justeres således, at Sund og
Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen kan optage lån og benytte andre
finansielle transaktioner i forbindelse med finansiering og
refinansiering af etablering og drift af henholdsvis
Storebæltsforbindelsen og de danske landanlæg til
Øresundsforbindelsen. Holdingselskabet og de respektive
datterselskaber i koncernen har således samme
finansieringsrammer for anlæg og drift af de
pågældende infrastrukturanlæg.
Adgangen til at anvende andre finansielle
transaktioner udgør en hensigtsmæssig og
sædvanlig del af finansiering og refinansiering
vedrørende driften af de omhandlede anlæg. Anvendelsen
af finansielle transaktioner såsom swaps er et
væsentligt element i forvaltningen af større
gældsporteføljer - blandt andet for at opnå den
bedst mulige fleksibilitet i forvaltningen. Med præciseringen
i bestemmelsen fremgår det således eksplicit, at der er
samme adgang til disse finansielle transaktioner for de af
koncernens selskaber, som er omfattet af statsgarantien.
Til nr.
17
Ifølge den gældende § 10,
stk. 3, kan Sund og Bælt Holding A/S optage lån til
brug for indskud eller viderelån til det i § 6
nævnte aktieselskab.
Det foreslås, at § 10, stk. 3, ophæves.
Aktieselskabet efter den gældende §
6 er nu oprettet, hvorfor § 10, stk. 3, kan ophæves. Det
skal bemærkes, at ophævelsen ikke medfører nogen
realitetsændring, idet Sund og Bælt Holding A/S fortsat
- i henhold til den almindelige selskabsret - kan optage lån
til de nævnte dispositioner.
Til nr.
18
I den gældende § 10, stk. 4, 2.
pkt., bemyndiges finansministeren til at yde garanti af statskassen
for betaling af renter og afdrag.
Det foreslås med § 10, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk.
3, 2. pkt., at finansministeren bemyndiges til at yde garanti af
statskassen for lån og andre finansielle transaktioner.
Hermed ændres formuleringen
»betaling af renter og afdrag« til »lån og
andre finansielle transaktioner« som en konsekvens af
ændringen af § 10, stk. 1-3. Den foreslåede
bestemmelse ændrer ikke ved, at finansministeren skal kunne
yde statsgaranti for forpligtelser, selskaberne pådrager sig,
når de anvender lån og andre finansielle transaktioner
til finansiering og refinansiering af anlæg og drift af de
faste forbindelser.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 16.
Til nr.
19
I medfør af den gældende §
10, stk. 6, må A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen som følge af statsgarantien
givet i stk. 4 ikke udstede garantier for forpligtelser, der
påhviler Sund og Bælt Partner A/S eller de selskaber,
der blev givet hjemmel til at oprette i medfør af § 6
og § 7.
Det foreslås, at § 10, stk. 6, der bliver stk. 5,
ændres således, at Sund og Bælt Holding A/S, A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen,
Femern A/S og A/S Femern Landanlæg ikke må udstede
garantier for de forpligtelser, der påhviler de selskaber,
der er nævnt i §§ 5-7. Selskaberne i §§
5-7 er BroBizz A/S, det nye datterselskab i § 6 samt Sund og
Bælt Partner A/S.
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at de selskaber i koncernen, der har adgang til statsgaranterede
lån og genudlån af statslån ikke udsteder
garantier for de kommercielle selskaber i koncernen. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i stk. 4 og 5, der
indebærer, at staten hæfter for Sund og Bælt
A/S', A/S Storebæltsforbindelsens og A/S
Øresundsforbindelsens økonomiske forpligtelser,
hvorimod staten ikke hæfter for Sund og Bælt Partner
A/S' eller for de i medfør af § 6 og § 7 oprettede
selskabers forpligtelser. Det eneste nye, der foreslås med
ændringen, er, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg
tilføjes oplistningen af selskaber, der ikke kan udstede
garantier for de pågældende selskaber.
A/S Femern Landanlæg og Femern A/S har
ligesom A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen adgang til genudlån af
statslån i medfør af § 4 i Femern
Bælt-anlægsloven. Det foreslås derfor at omfatte
selskaberne af § 10, stk. 6, som bliver stk. 5, således
at A/S Femern Landanlæg og Femern A/S ligeledes heller ikke
må udstede garantier for forpligtelser, der påhviler
Sund og Bælt Partner A/S, BroBizz A/S eller det i § 6
nævnte datterselskab - altså de selskaber i koncernen,
som drives på forretningsmæssigt grundlag.
Til nr.
20
Det fremgår af den gældende §
11, at den danske stat garanterer for forpligtelser
vedrørende Øresundsbro Konsortiet I/S' lån og
andre finansielle instrumenter, som benyttes i forbindelse med
finansieringen af den faste forbindelse over Øresund.
Det foreslås, at den danske stat i
medfør af den ændrede §
11 skal garantere for forpligtelser vedrørende
Øresundsbro Konsortiet I/S' lån og andre finansielle
transaktioner, som benyttes i forbindelse med finansieringen af den
faste forbindelse over Øresund.
Formuleringen i § 11 ændres,
således at bestemmelsen svarer til den opdaterede § 10,
og der i stedet for "instrumenter" anvendes betegnelsen
"transaktioner". Garantistillelsen for statsgaranterede lån
til Øresundsbro Konsortiet I/S svarer hermed til den
tilsvarende garantistillelse for statsgaranterede lån til A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen,
hvorefter garantistillelsen omfatter lån og andre finansielle
transaktioner. Der er alene tale om en justering af ordlyden, som
ikke har nogen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 16.
Til nr.
21
Det fremgår af den gældende §
16, stk. 4, at føreren af køretøjet skal
betale et tillæg ud over den normale betaling, hvis
motorvejsforbindelsen på Storebæltsforbindelsen
anvendes uden at betale. Tillægget fastsættes af
ministeren.
Med det foreslåede § 16, stk. 4, kan A/S
Storebæltsforbindelsen pålægge føreren af
et køretøj, der benytter motorvejsforbindelsen uden
retmæssig betaling herfor, at betale et tillæg udover
den normale betaling. Tillæg fastsættes af transport-
og bygningsministeren.
Ændringen af § 16, stk. 4, er i det
væsentligste en videreførelse af den gældende
bestemmelse. Med den foreslåede ændring af § 16,
stk. 4, præciseres det således, at der skal betales et
tillæg ved benyttelse af motorvejsforbindelsen uden
retmæssig betaling herfor og ikke alene i det tilfælde,
hvor der sker benyttelse af motorvejsforbindelsen uden nogen
betaling. Et eksempel på benyttelse af motorvejsforbindelsen
uden retmæssig betaling herfor er, at bilister, der har
indgået en aftale med A/S Storebæltsforbindelsen,
hvormed der opnås en rabat på overfarter på
Storebæltsforbindelsen, uretmæssigt udlåner den
BroBizz-sender, som er knyttet til aftalen. Der er således
sket betaling i forbindelse med den indgåede aftale, men
betalingen dækker ikke en anden brugers benyttelse af
overfarten. Vilkårene for rabataftalen er ikke overholdt, og
betalingen er derfor ikke retmæssig. Den foreslåede
ændring af bestemmelsens formulering præciserer, at der
ikke alene kan pålægges tillæg for manglende
betaling, men også for uretmæssig betaling. Det er
hensigten hermed at forebygge misbrug af og omgåelse af
rabataftalerne, som kan medføre væsentlige tab for A/S
Storebæltsforbindelsen.
Transport- og bygningsministeren
fastsætter størrelsen af tillæggene for
uberettiget benyttelse af motorvejsforbindelsen. Dette er ligeledes
en videreførelse af den gældende retstilstand, hvor
det alene præciseres, at tillæggene kan differentieres
- eksempelvis afhængigt af, om der er sket forkert betaling
eller ingen betaling overhovedet.
Med den foreslåede § 16, stk. 5, bestemmes det, at for
tillæg efter stk. 4, hæfter, medmindre det
godtgøres, at føreren uberettiget er i besiddelse af
køretøjet, tillige den registrerede ejer af
køretøjet, den registrerede bruger af
køretøjet eller den juridiske eller fysiske person,
som har indgået aftalen om førerens benyttelse af
motorvejsforbindelsen.
Af den gældende bestemmelse i § 16,
stk. 4, 2. pkt. fremgår det, at den registrerede ejer
(bruger) tillige hæfter for betaling af tillægget
nævnt i 1. pkt., medmindre det godtgøres, at
føreren uberettiget er i besiddelse af
køretøjet.
Med den foreslåede ændring
tilføjes hertil den juridiske eller fysiske person, som har
indgået den aftale, som føreren har anvendt, om
benyttelse af motorvejsforbindelsen. Som udgangspunkt vil selskabet
i første omgang rette kravet mod den juridiske eller fysiske
person, som har indgået den aftale, som føreren har
anvendt, om benyttelse af motorvejsforbindelsen. Såfremt der
ikke er indgået en sådan aftale, vil selskabet rette
kravet mod den registrerede ejer eller bruger af
køretøjet. Endelig vil selskabet kunne rette kravet
mod føreren.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.
Til nr.
22
Det fremgår af den gældende lovs
§ 16, stk. 5, at såfremt tillæg i medfør af
stk. 4 ikke betales rettidigt, kan der tillægges 1,3 procent
pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra forfaldsdagen,
som er 30 dage efter, at krav om betaling er afsendt fra selskabet,
indtil betaling sker, dog mindst 50 kr. Endvidere kan der
opkræves et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende
betalingen.
Det foreslås at nyaffatte § 16, stk. 5, der bliver stk. 6,
hvorefter beløbet tillægges renter i henhold til
rentelovens § 5, stk. 1 og 2, hvis taksten efter stk. 1 eller
tillæg efter stk. 5 ikke betales rettidigt. Renten skal
betales fra forfaldsdagen, som er 30 dage efter den dag, selskabet
har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal
ikke betale renter for det tidsrum, der ligger forud for
modtagelsen af anmodningen. Selskabet kan opkræve
inddrivelsesomkostninger og rykker- og inkassogebyrer i henhold til
rentelovens § 9 a og § 9 b.
Med ændringen af § 16, stk. 5, der
bliver stk. 6, opretholdes selskabernes adgang til at kræve
morarente ved manglende betaling for benyttelse af
motorvejsforbindelserne samt gebyr for rykkerskrivelser
(erindringsskrivelser), dog således at denne adgang
præciseres til ligeledes at omfatte manglende retmæssig
betaling samt tillæg. Dette gælder for alle, der
hæfter for betaling af tillæg i medfør af det
foreslåede stk. 5, nr. 1-3. Med henblik på en
tilpasning af bestemmelsen i forhold til reglerne i
bekendtgørelse nr. 459 af lov om renter og andre forhold ved
forsinket betaling af 13. maj 2014 (herefter renteloven)
præciseres det imidlertid, at morarentesatsen følger
rentelovens § 5, stk. 1 og 2, samt at der ikke som tidligere
kan opkræves et minimumsbeløb i morarente på 50
kr.
Selskaberne kan ligeledes kræve
inddrivelsesomkostninger og inkassogebyrer i overensstemmelse med
inkassolovens regler. Selskabet kan alene opkræve almindeligt
gældende omkostninger til udenretlig inddrivelse i henhold
til rentelovens § 9 a samt rykker- og inkassogebyrer i henhold
til rentelovens § 9 b for manglende betaling.
Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse
med den gældende rentelovs § 3, stk. 2.
Renteforpligtelsen indtræder 30 dage efter, at anmodning om
betaling er afsendt eller fremsat. Man kan derfor i almindelighed
benytte den dato, der er angivet i påkravet
(betalingsanmodningen) som udgangspunkt for beregningen af 30
dages-fristen. Risikoen for, at påkravet forsinkes,
påhviler således skyldneren, hvis påkravet
modtages inden 30 dages-fristens udløb. Hvis påkravet
efter afsendelsen forsinkes mere end 30 dage, f.eks. på grund
af en poststrejke, skal skyldneren først betale rente fra
modtagelsen. Afsendelsen kan ikke benyttes som udgangspunkt for
beregningen af fristen på 30 dage, hvis skyldneren slet ikke
modtager påkravet.
Bestemmelsens ordlyd er i øvrigt
enslydende med den tilsvarende bestemmelse herom i § 42, stk.
5, i Femern Bælt-anlægsloven.
Til nr.
23
Med den foreslåede § 16, stk. 8, ændres henvisningen
i gældende § 16, stk. 7, som bliver til stk. 8,
således at der i stedet for stk. 1-6 henvises til stk. 1-7.
Der er tale om en konsekvensændring uden indholdsmæssig
betydning som følge af det foreslåede nye stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr.
24
Ifølge den gældende § 17,
stk. 1, kan A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet I/S
foretage TV-overvågning på henholdsvis den faste
forbindelse over Storebælt og den faste forbindelse over
Øresund, herunder betalingsanlæg og
tilslutningsanlæg for vejtrafik, samt foretage registrering
af billeder fra denne overvågning. Der skal ved skiltning
eller på anden tydelig måde gives oplysning herom.
Med den foreslåede § 17, stk. 1, 2. pkt., bestemmes det, at
A/S Femern Landanlæg ligeledes kan foretage
TV-overvågning på de danske jernbanelandanlæg til
den faste forbindelse over Femern Bælt.
Bestemmelsen udvides således til
også at omfatte A/S Femern Landanlæg, som med
ændringen gives mulighed for at foretage
videoovervågning af jernbanelandanlægget i tilknytning
til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. Dette
begrundes med risikoen for tyveri af de jernbanetekniske
anlæg samt i øvrigt af sikkerhedsmæssige
grunde.
Det præciseres endvidere, at oplysninger
indsamlet i forbindelse med denne overvågning kan opbevares
af de pågældende selskaber. For så vidt
angår den TV-overvågning, som har til formål at
overvåge vejtrafik, vil der som udgangspunkt alene ske
registrering (optagelse) af billedtransmission fra
TV-overvågningen i 72 timer i overensstemmelse med hidtidig
praksis. Optagelserne vil således løbende blive
slettet, når de er 72 gamle. Dermed er der umiddelbar adgang
til de optagelser, der er nødvendige for at sikre det
fornødne overblik i tilfælde af specielle
hændelser som eksempelvis trafikulykker, standsede
køretøjer, udløsning af brandalarm samt brug
af nødtelefoner.
Samtidig vil det på baggrund af
optagelserne konkret kunne vurderes, om det er nødvendigt at
gemme eller videregive optagelser til brug for løsningen af
en driftscentrals og de ansvarlige myndigheders opgave med at
forebygge ulykker og sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling
m.v. En beslutning om at gemme optagelser i længere tid end
72 timer eller en videregivelse af optagelser vil altid bero
på en konkret vurdering. Det antages dog som udgangspunkt, at
såfremt de kompetente myndigheder anmoder om adgang til
optagelser til brug for deres opgavevaretagelse, vil en sådan
videregivelse kunne finde sted.
For så vidt angår selskabernes
gennemførsel af TV-overvågning ved
betalingsanlæg i forbindelse med passage af
betalingsanlæggene gælder det, at disse optagelser kan
opbevares i 180 dage til brug for dokumentation for såvel
benyttelse af forbindelsen som betaling herfor samt i forbindelse
med indsigelser om uautoriserede betalinger. Baggrunden for, at
oplysninger skal kunne opbevares i 180 dage, er, at selskaberne
ofte først efter en periode kan identificere manglende
betalinger, ligesom billederne kan blive nødvendige i
forbindelse med indsigelser fra kunder om uautoriserede betalinger.
Indsigelsesfristen i medfør af bekendtgørelse nr. 613
af lov om betalingstjenester og elektroniske penge af 24. april
2015 (herefter betalingstjenesteloven) § 63 er 13
måneder fra debiteringen af den pågældende
betalingstransaktion. Opbevaring kan dog ske længere, hvis
billederne skal anvendes som dokumentation i en tvist eller en
retssag eller lignende, som kan vedrøre flere forskellige
typer af sager og begivenheder såsom kørsel gennem
lukket bomanlæg, trafikuheld, røveri eller manglende
betaling.
Enkeltstående optagelser fra
TV-overvågningen ved betalingsanlæggene kan opbevares
så længe, det er nødvendigt af hensyn til at
sikre korrekt opkrævning for benyttelsen af den faste
forbindelse. Såfremt det eksempelvis af tekniske eller
praktiske årsager - eksempelvis grundet en defekt
BroBizz-sender - ikke er muligt at søge en konkret
opkrævning gennemført, vil de registrerede oplysninger
således kunne opbevares med henblik på at søge
betalingen gennemført. Oplysningerne skal i dette
tilfælde slettes, når kravet med sikkerhed er
bortfaldet, eksempelvis grundet forældelse i overensstemmelse
med reglerne herfor.
Bestemmelsens ordlyd er i øvrigt i det
væsentligste enslydende med den tilsvarende bestemmelse herom
i § 43, i Femern Bælt-anlægsloven.
Selskaberne skal ved skiltning eller på
anden tydelig måde give oplysninger om, at der foretages
TV-overvågning af det pågældende anlæg.
Til nr.
25
Der findes i den gældende lov ingen
regler vedrørende automatisk registrering af
nummerplader.
Med det foreslåede § 17, stk. 2, præciseres det, at
selskaberne kan foretage automatisk registrering af nummerplader
med henblik på at understøtte
betalingsopkrævningen.
Registreringen af nummerpladerne vil i praksis
ske ved betalingsanlægget. Der er tale om en
præcisering, som understreger, at det på baggrund af en
automatisk registrering af nummerpladerne på de biler, der
anvender de faste forbindelser, samt data fra
Køretøjsregistret, vil være muligt for
selskaberne at gennemføre betalingsopkrævning. Det er
forventningen, at denne løsning vil fungere som supplement
til andre opkrævningsformer via betalingskort og lignende
samt udgøre et væsentligt element i den endelige
betalingsopkrævningsinfrastruktur.
Bestemmelsens ordlyd er i det
væsentligste enslydende med tilsvarende bestemmelse herom i
§ 43, stk. 3, i Femern Bælt-anlægsloven.
Behandlingen af de oplysninger, der indsamles
i forbindelse med den automatiske registrering af nummerplader vil
- ligesom det er tilfældet med oplysningerne indsamlet ved
TV-overvågning - finde sted under iagttagelse af
gældende lovgivning, herunder særligt persondataloven.
Oplysningerne vil blive slettet senest 180 dage efter
registreringen. Baggrunden for, at oplysninger skal kunne opbevares
i 180 dage, er, at selskaberne ofte først efter en periode
kan identificere manglende betalinger, ligesom billederne kan blive
nødvendige i forbindelse med indsigelser fra kunder om
uautoriserede betalinger. Indsigelsesfristen i medfør af
betalingstjenestelovens § 63 er 13 måneder fra
debiteringen af den pågældende betalingstransaktion.
Oplysningerne vil alene blive opbevaret længere end 180 dage,
når det er nødvendigt af hensyn til håndteringen
af en konkret betalingstvist, en retssag eller lignende
vedrørende forhold såsom kørsel gennem lukket
bomanlæg, trafikuheld, røveri eller manglende
betaling.
Registreringer om enkeltstående
nummerpladeoplysninger vil således - som det også vil
være tilfældet i forhold til oplysninger indsamlet
gennem TV-overvågningen ved betalingsanlæg - kunne
opbevares så længe, dette er nødvendigt for at
sikre, at korrekt opkrævning finder sted. Såfremt det
eksempelvis af tekniske eller praktiske årsager ikke er
muligt at søge en konkret opkrævning
gennemført, vil de registrerede oplysninger således
kunne opbevares så længe, det er nødvendigt for
at søge opkrævningen gennemført.
Nummerpladeoplysninger vil i sådanne tilfælde senest
skulle slettes, når kravet med sikkerhed er bortfaldet som
følge af forældelse i overensstemmelse med de til
enhver tid gældende regler herfor.
Til nr.
26
Ifølge den gældende § 17,
stk. 3, kan oplysninger i Centralregistret for
Motorkøretøjer om den registrerede ejer (bruger) af
køretøjer videregives til A/S
Storebæltsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet
I/S.
Med det foreslåede § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, kan
oplysninger i Centralregistret for Motorkøretøjer om
den juridiske eller fysiske person, som har indgået den
aftale, som føreren har anvendt, om benyttelse af
motorvejsforbindelsen, videregives til A/S
Storebæltsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet
I/S.
Med den foreslåede ændring
vedrører oplysningerne, som kan videregives, nu også
den juridiske eller fysiske person, som har indgået den
aftale, som føreren har anvendt, om benyttelse af
motorvejsforbindelsen.
Oplysninger i Centralregistret for
Motorkøretøjer kan eksempelvis anvendes i
tilfælde, hvor en BroBizz-sender er knyttet til et
registreringsnummer. Med den foreslåede ændring
får selskabet mulighed for at undersøge, om
BroBizz-senderen er anvendt i det korrekte
køretøj.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 25 herom.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft 1. marts 2017.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og
Bælt Holding A/S, som ændret ved § 1 i lov nr. 581
af 4. maj 2015 og § 126 i lov nr. 686 af 27. maj 2015,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Overalt i
loven ændres »Holdingaktieselskabet« og
»holdingaktieselskabet« til »Sund og Bælt
Holding A/S«, og »holdingaktieselskabets« til
»Sund og Bælt Holding A/S'«. | | | | § 1.
Holdingselskabet Sund og Bælt Holding A/S ejer aktierne i A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Sund
og Bælt Partner A/S og datterselskaber oprettet i henhold til
§ 6 og § 7. Holdingselskabet kan endvidere for sine
datterselskaber varetage opgaver med hensyn til styring og
finansiering, drift og vedligeholdelse. | | 2. § 1, stk. 1, affattes
således: »Sund og Bælt Holding A/S ejer
aktierne i A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen, Sund og Bælt Partner A/S,
BroBizz A/S, A/S Femern Landanlæg samt selskabet oprettet i
henhold til § 6. Sund og Bælt Holding A/S kan for
selskaber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller
delvist, direkte eller indirekte, varetage opgaver i form af
styring af finansiering, drift og vedligeholdelse. Sund og
Bælt Holding A/S kan overlade disse opgaver til selskaber,
som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvist, direkte
eller indirekte.« | Stk.
2-3. - - - | | | | §
2. - - - | | | | | | §
3. - - - | | | Stk.
2-3. - - - | | | | | 3. I § 3 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
administration af den faste vejforbindelse over Storebælt
samt tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste
forbindelse over Øresund, herunder regler om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet som led i
administrationen heraf.« | | | | § 4. A/S
Storebæltsforbindelsen forestår vedligeholdelse og
reinvesteringer i relation til jernbanedelen af den faste
forbindelse over Storebælt og afholder udgifterne hertil.
Transportministeren fastsætter regler om hel eller delvis
overdragelse af ansvaret for vedligeholdelse og reinvesteringer i
forhold til de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen)
til A/S Øresundsforbindelsen, herunder at selskabet afholder
udgifterne hertil. | | 4. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. og
3. pkt.: »Banedanmark forestår
vedligeholdelse af og reinvesteringer i den del af de danske
jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over Femern
Bælt, der ejes af Banedanmark, og afholder udgifterne hertil.
A/S Femern Landanlæg forestår vedligeholdelse af og
reinvesteringer i den del af de danske jernbanelandanlæg til
den faste forbindelse over Femern Bælt, der ejes af A/S
Femern Landanlæg, jf. dog stk. 4 og afholder udgifterne
hertil.« | Stk.
2. - - - | | | Stk. 3. Der
indgås aftale mellem Banedanmark og A/S
Storebæltsforbindelsen, der regulerer samarbejdet mellem
Banedanmark og A/S Storebæltsforbindelsen, herunder
specificerer de trafikale, tekniske og sikkerhedsmæssige
minimumskrav, som den jernbaneinfrastruktur, der vedligeholdes og
reinvesteres af A/S Storebæltsforbindelsen, skal opfylde. Der
indgås aftale mellem Banedanmark og A/S
Øresundsforbindelsen, der regulerer samarbejdet mellen
Banedanmark og A/S Øresundsforbindelsen, herunder
specificerer de trafikale, tekniske og sikkerhedsmæssige
minimumskrav, som den jernbaneinfrastruktur, der vedligeholdes og
reinvesteres af A/S Øresundsforbindelsen, skal opfylde.
Uenighed mellem parterne i forbindelse med aftalernes
indgåelse afgøres af transport- og
energiministeren. | | 5. I § 4, stk. 3, 3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes: »Banedanmark og A/S Femern
Landanlæg indgår aftale om samarbejde vedrørende
forvaltning og drift af de danske jernbanetilslutningsanlæg
til den faste forbindelse over Femern Bælt. Aftalen skal
specificere de trafikale, tekniske og sikkerhedsmæssige
minimumskrav, som A/S Femern Landanlægs
jernbaneinfrastruktur, jf. stk. 1, 4. pkt., skal opfylde, jf. dog
stk. 4.« | | | 6. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke: »Stk. 4.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om hel
eller delvis overdragelse af ansvaret for vedligeholdelse af og
reinvesteringer i den del af jernbanetilslutningsanlægget,
der ejes af A/S Femern Landanlæg, til Banedanmark.
Banedanmark og A/S Femern Landanlæg indgår i
forbindelse med denne overdragelse aftale om samarbejde herom.
Udgifterne til vedligeholdelse og reinvesteringer afholdes som
foreskrevet i stk. 1, 2. og 3. pkt.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6. | | | | Stk. 4. En
uafhængig rådgiver gennemgår én gang
årligt opfyldelsen af de forpligtelser, der er omfattet af de
i stk. 3 nævnte aftaler. Rådgiveren udpeges af
transport- og energiministeren efter indstilling fra henholdsvis
A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen
samt efter høring af Banedanmark. Rådgiveren afklarer
eventuelle fortolkningsspørgsmål i relation til de i
stk. 3 nævnte aftaler, herunder fordeling af udgifter til
udførte arbejder inden for rammerne af den indgåede
aftale, og kommer med en indstilling til parterne herom. Parterne
kan indbringe rådgiverens indstilling for transport- og
energiministeren. | | 7. I § 4, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5,
1. pkt., ændres »én gang årligt«
til: »hvert andet år eller på begæring af
Banedanmark, A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen eller A/S Femern
Landanlæg«, og »de i stk. 3 nævnte
aftaler« til: »de aftaler, der er nævnt i stk. 3
og 4, 2. pkt.« 8. I § 4, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5,
2. pkt., ændres »A/S Storebæltsforbindelsen og
A/S Øresundsforbindelsen« til: »A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og
A/S Femern Landanlæg«. 9. I § 4, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5,
3. pkt., ændres »de i stk. 3 nævnte
aftaler« til: »de aftaler, der er nævnt i stk. 3
og 4, 2. pkt.« | | | | Stk. 5. Transport- og energiministeren
afgør eventuelle tvivlsspørgsmål mellem
Banedanmark og holdingselskabet henholdsvis A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen. | | 10. I § 4, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »A/S Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen« til: »A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og
A/S Femern Landanlæg«. | | | | § 5. Sund og
Bælt A/S kan på et forretningsmæssigt grundlag
udføre bygherrerådgivning til A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen
samt i relation til andre infrastrukturprojekter. | | 11. § 5 affattes således: | | »§ 5.
Sund og Bælt Partner A/S kan på et
forretningsmæssigt grundlag udføre rådgivning
vedrørende planlægning, forberedelse, finansiering,
anlæg samt drift og vedligehold af
infrastruktur.« | | | | § 6.
Holdingselskabet kan stifte et aktieselskab, der i samarbejde med
transport- og energiministeren forestår den danske del af det
forberedende arbejde med etablering af en fast forbindelse over
Femern Bælt. Stk. 2.
Aktieselskabet afholder udgifterne til det i stk. 1 nævnte
arbejde efter aftale med transport- og energiministeren. | | 12. § 6
affattes således: | | »§ 6.
Sund og Bælt Holding A/S kan stifte et aktieselskab, der har
til formål på forretningsmæssigt grundlag at
forestå etablering drift og vedligehold af elektroniske
bompengesystemer og lignende betalingsanlæg i forbindelse med
brugerfinansieret infrastruktur i Danmark.« | | | | § 7.
Holdingselskabet kan stifte et aktieselskab, der har til
formål at være udstederselskab i relation til
brobizzordningen, som bruges af A/S Storebæltsforbindelsen,
Øresundsbro Konsortiet I/S, Scandlines A/S og
Bornholmstrafikken A/S. Aktieselskabet forestår udstedelsen
af brobizzer og kan fakturere på de nævnte selskabers
vegne. | | 13. § 7 affattes således: | | »§ 7.
BroBizz A/S har til formål at være udsteder af
brobizzordningen og lignende tjenester med relation til transport
og infrastruktur. | Stk. 2.
Aktieselskabet kan stille brobizzordningen til rådighed for
andre virksomheder. | | | | | | §
8. - - - | | | Stk. 2.
Transport- og energiministeren kan om spørgsmål af
væsentlig betydning give de i stk. 2 nævnte
aktieselskaber generelle eller specielle instrukser for
udøvelsen af deres virksomhed. | | 14. I § 8, stk. 2, ændres »de i
stk. 2 nævnte aktieselskaber« til: »de
aktieselskaber, der er nævnt i stk. 1«. | | | | § 9. For de i
denne lov nævnte aktieselskaber gælder
aktieselskabsloven med de ændringer, der følger af
denne lov. | | 15. I§ 9 ændres
»aktieselskabsloven« til:
»selskabsloven«. | | | | § 10.
Holdingselskabet og A/S Storebæltsforbindelsen kan optage
lån til finansiering og refinansiering af etablering og drift
af den faste forbindelse over Storebælt og tilhørende
tilslutningsanlæg. | | 16. I § 10, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2.
pkt., indsættes efter »lån«:
»og benytte andre finansielle transaktioner«. | Stk. 2.
Holdingselskabet og A/S Øresundsforbindelsen kan optage
lån til finansiering og refinansiering af etablering og drift
af de til den faste forbindelse over Øresund hørende
tilslutningsanlæg. Endvidere kan A/S
Øresundsforbindelsen optage lån til finansiering af
indskud i den faste forbindelse over Øresund. | | | Stk. 3.
Holdingselskabet kan optage lån til brug for indskud i eller
viderelån til det i § 6 nævnte aktieselskab. | | 17. § 10, stk. 3, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. | | | | Stk. 4.
Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse
med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår.
Finansministeren bemyndiges til at yde garanti af statskassen for
betaling af renter og afdrag. Finansministeren er endvidere
bemyndiget til, i det omfang det måtte anses for
hensigtsmæssigt, at dække selskabernes
finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån
må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten
selv kan opnå som låntager. | | 18. I § 10, stk. 4, 2. pkt., som bliver stk.
3, 2. pkt., ændres »betaling af renter og afdrag«
til: »lån og andre finansielle transaktioner for de
selskaber, der er nævnt i stk. 1 og 2«. | Stk. 5. - -
- | | | Stk. 6.
Holdingselskabet, A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen må ikke udstede garantier for
forpligtelser, der påhviler Sund og Bælt Partner A/S
eller de i § 6 og § 7 nævnte selskaber. | | 19. § 10, stk. 6, der bliver til stk. 5,
affattes således: »Stk. 5.
Sund og Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen,
A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern
Landanlæg må ikke udstede garantier for de
forpligtelser, der påhviler selskaberne nævnt i
§§ 5-7«. | | | | § 11. Den
danske stat garanterer for forpligtelser vedrørende
Øresundsbro Konsortiet I/S' lån og andre finansielle
instrumenter, som benyttes i forbindelse med finansieringen af den
faste forbindelse over Øresund. | | 20. I § 11
ændres »instrumenter« til:
»transaktioner«. | | | | §
15. - - - | | | | | | § 16. - -
- Stk.
2-3. - - - | | | Stk. 4.
Føreren af køretøjet skal betale et
tillæg ud over den normale betaling, hvis
motorvejsforbindelsen benyttes uden at betale. Den registrerede
ejer (bruger) hæfter tillige for betaling heraf, medmindre
det godtgøres, at føreren uberettiget er i besiddelse
af køretøjet. Tillægget fastsættes af
transport- og energiministeren. | | 21. § 16, stk. 4, ophæves og i stedet
indsættes: »Stk. 4.
A/S Storebæltsforbindelsen kan pålægge
føreren af et køretøj, der benytter
motorvejsforbindelsen uden retmæssig betaling. Tillæg
fastsættes af transport- og bygningsministeren. Stk. 5. For
betaling af tillæg efter stk. 4 hæfter, medmindre det
godtgøres, at føreren uberettiget er i besiddelse af
køretøjet, tillige: | | | | | 1) den registrerede ejer af
køretøjet, | | | 2) den registrerede bruger af
køretøjet eller | | | 3) den juridiske eller fysiske person, der
har indgået den aftale, som føreren har anvendt, om
benyttelse af motorvejsforbindelsen.« | | | Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. | | | | Stk. 5. Hvis de
i stk. 4 nævnte tillæg ikke betales rettidigt, kan der
tillægges 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Renten
beregnes fra forfaldsdag, som er 30 dage efter, krav om betaling er
afsendt fra selskabet, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.
Endvidere kan der opkræves gebyr for erindringsskrivelser
vedrørende betalingen. | | 22. § 16, stk. 5, der bliver stk. 6,
affattes således: | | »Stk. 6.
Betales almindelig takst efter stk. 1 eller tillæg efter stk.
4 ikke rettidigt, tillægges beløbet renter i henhold
til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten skal betales fra
forfaldsdagen, som er 30 dage efter den dag, selskabet har afsendt
eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale
renter for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af
anmodningen. Selskabet kan opkræve inddrivelsesomkostninger
og rykker- og inkassogebyrer i henhold til rentelovens §§
9 a og 9 b.« | Stk.
6. - - - | | | Stk. 7. De i
stk. 1-6 nævnte betalinger offentliggøres på de
pågældende selskabers hjemmesider. | | 23. I § 16,
stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »De i stk. 1-6
nævnte betalinger til: »De betalinger, der er
nævnt i stk. 1-7,«. | | | | § 17. A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og
Øresundsbro Konsortiet I/S kan foretage TV-overvågning
på henholdsvis den faste forbindelse over Storebælt og
den faste forbindelse over Øresund, herunder
betalingsanlæg og tilslutningsanlæg for vejtrafik, samt
foretage registrering af billeder fra denne overvågning. Der
skal ved skiltning eller på anden tydelig måde gives
oplysning herom. Stk.
2. --- | | 24. § 17, stk. 1, affattes
således: A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen, Øresundsbro Konsortiet I/S og
A/S Femern Landanlæg kan foretage TV-overvågning
på henholdsvis den faste forbindelse over Storebælt,
den faste forbindelse over Øresund og
tilslutningsanlægget til den faste forbindelse over Femern
Bælt, herunder betalingsanlæg og
tilslutningsanlæg for vej- og togtrafik, samt foretage
registrering og opbevaring af billeder fra denne overvågning.
Der skal ved skiltning eller på anden tydelig måde
gives oplysninger herom. | | | | | 25. I § 17 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: | | | »Stk. 3.
A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen
og Øresundsbro Konsortiet I/S kan foretage automatisk
registrering af nummerplader med henblik på at
understøtte betalingsopkrævningen.« | | | Stk. 3 bliver herefter til stk. 4. | | | | Stk. 3.
Oplysninger i Centralregistret for Motorkøretøjer om
den registrerede ejer (bruger) af køretøjer kan
videregives til A/S Storebæltsforbindelsen og Øresunds
Konsortiet I/S. | | 26. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »ejer (bruger)« til: »ejer, bruger
eller den juridiske eller fysiske person, der har indgået den
aftale, som føreren har anvendt, om førerens
benyttelse af motorvejsforbindelsen«. | §§
18-22. - - - | | | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. marts
2017. |
|